Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029   Den Til Folketingets Skatteudvalg L  31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    7 - 10 af 29. november 2004. (L 31 ) Kristian Jensen /  K.-H. Ludolph

2 Spørgsmål 7:    Der ønskes en begrundelse for, at man i bemærkningerne (side 7, 2. spalte) mener, at den historiske begrundelse for reglen om at idømme bøder for for sent indbetalt A  -skat og arbejdsmarkedsbidrag, ikke læng  ere kan siges at have samme aktualitet i dag. Svar: I bemærkningerne til lovforslaget siges det i pkt. 3.3., at ”Den historiske  begrundelse  for  reglen  kan  imidlertid  næppe  siges  at  have samme aktualitet i dag.” Heri ligger, at bestemmelsen om straf for manglende eller sen indbetaling af  A-skat  og  arbejdsmarkedsbidrag  må  ses  som  en  forældet  og  ikke særlig  hensigtsmæssig  måde  at  sikre  sig  den  indeholdelsespligtiges betaling til staten på. For  mig  at  se  er  der  tale  om  ”dobbeltstraf”.  For  det  første  pålægg es virksomheden morarenter, ligesom andre virksomheder der indbetaler B- skattetilsvar,  moms  og  andre  afgifter  for  sent.  Men  herudover  kan virksomheden også pålægges en kildeskattebøde, hvis det for sent betalte eller manglende beløb angår A  -skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og de subjektive tilregnelseskrav i øvrigt er opfyldt.   Virksomheden  vil  således  normalt  betragte  kildeskattebøden  som  en slags  yderligere  strafrente  oveni  de  almindelige  morarenter,  som  på grund af deres størrelse nærmest har pønal kar akter. Bestemmelsen om kildeskattebøderne har derfor næppe nogen særlig præventiv virkning over  for  de  virksomheder,  som  indbetaler  for  sent  eller  slet  ikke indbetaler. Det præventive hensyn for rettidig indbetaling ligger derimod efter min opfattelse i muligheden for at pålægge den indeholdelsespligtige morarenter samt gennem arbejdsgiverkontrollens arbejde. Der anvendes i dag 10 årsværk på administration af kildeskattebøderne, og - også i dette lys  - står det præventive sigte med strafbestemmelsen næppe    mål  med  de  administrative  ressourcer,  der  skal  anvendes  på området. Endelig kan man sige, at i det omfang den erhvervsdrivende idømmes fængselsstraf for overtrædelse af opkrævningslovens bestemmelser, er der tale om den sidste rest af gældsfængsel i Dan mark.

3 Spørgsmål  8:    Der  ønskes  en  redegørelse  om,  hvornår  manglende indberetning  eller  indbetaling  af  A-skat  og  arbejdsmarkedsbidrag  fra arbejdsgiveren kan medføre, at medarbejderen kan blive medansvarlig for den manglende skattebetaling og efterfølgende b live opkrævet skat og arbejdsmarkedsbidrag, såfremt arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale.   Eksempelvis   ønskes   oplyst,   om   arbejdsgiveren   vil   være ansvarsfri, hvis han udbetaler løn som a’contobeløb uden skattetræk og efterfølgende  udelader  at  udstede   lønsedler,  ikke  indberetter  og  ikke indbetaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vil det i den situation være arbejdsgiveren eller den ansatte, der vil blive stillet til ansvar ? Hvis ikke arbejdsgiveren kan betale, vil beløbet da blive opkrævet hos den ans   atte. Er  en  sådan  adfærd  allerede  straffri  i  dag,  eller  vil  den  foreslåede afskaffelse af bøder ændre noget på retstilstanden ? Svar: Indeholdte, men ikke indbetalte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag  kan kun opkræves hos den indeholdelsespligtige, og løn modtageren får godskrevet indeholdt, men ikke indbetalt A -skat og bidrag, når årsopgørelsen og bidragsopgørelsen dannes. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, opkræves ikke indeholdte A  -skatter hos  den  indeholdelsespligtige  Kan  beløbet  ikke  inddrives  hos   den indeholdelsespligtige,  kan  beløbet  opkræves  hos lønmodtageren efter kildeskattelovens   §   68.   Tilsvarende   gælder   opkrævning   af   ikke - indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 1 og 3. Kun i sjældne tilfælde opkræves skat og arbejdsmarkedsbidrag således hos lønmodtageren. I stedet opkræves de som restskat/bidrag. Den situation, som er beskrevet i eksemplet, har lighedspunkter med et sortløns -arrangement. Det karakteristiske ved sortløns -arrangementer er, at arbejdsgiveren og lønmodtageren  aftaler,  at  arbejdsgiveren  ikke  indeholder  A -skat  og bidrag  hos  lønmodtageren,  ligesom  arbejdsgiveren  undlader  at  gøre skattemyndighederne opmærksom på, at lønmodtageren har fået udbetalt skattepligtig    indkomst.    Lønmodtageren    kan    herefter    u ndlade    at selvangive den modtagne løn. Lønmodtageren vil derfor være villig til at modtage en mindre løn, da denne ”sparer” skatten og arbejdsmarkedsbidraget.

4 Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra b, med bøde. Er forholdet begået  med  forsæt  til  at  unddrage  det  offentlige  skat  og  bidrag,  eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel    i    indtil    2    år,    jf.    kildeskattelovens    §    74,    stk.    2,    o   g arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2. Lønmodtageren kan straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, for A - skattens  vedkommende.  Endvidere  vil  lønmodtageren  kunne  straffes efter skattekontrollovens §§ 13 eller 16. Som  nævnt  ovenfor  vil  lønmodtage   ren  kun  i  sjældne  tilfælde  blive opkrævet ikke indeholdt A  -skat og bidrag, og afskaffelsen af de såkaldte kildeskattebøder vil  ikke ændre på, at sortløns -arrangementer fortsat kan straffes. Spørgsmål 9:    Hvor meget vil en arbejdsgiver blive pålagt at beta le i morarente  ?  Vil  det  være  helt  uden  sanktioner,  hvis  arbejdsgivere fremover   helt   undlader   eller   foretager   for   sen   indberetning,   så skattemyndighederne intet kendskab har til det skyldige beløb, bortset fra betaling af morarente, eller omfatter afskaffelse af sanktioner kun den manglende indbetaling ? Svar: Morarenten ved for sen betaling udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Forfaldsdagen er den 1. i den måned, hvor indeholdt A-skat og AM-bidrag skal betales. Efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2, straffes den arbejdsgiver, der undlader rettidigt at foretage indberetning af indeholdt A-skat. Hvis der ikke er modtaget en angivelse for en afregningsperiode, kan ToldSkat endvidere fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifte  r foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. De såkaldte foreløbige fastsættelser. Det koster virksomheden 800 kr. i afgift for en foreløbig fastsættelse. Foretages    der    en    foreløbig    fastsættelse    for    både    A -skat    og arbejdsmarkedsbidrag, betales dog kun én afgift pr. afregningsperiode, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2.

5 Afskaffelsen    af    de    såkaldte    kildeskattebøder    omfatter    kun    den manglende  indbetaling  af  indeholdt,  men  ikke  indbetalt  A-skat  og arbejdsmarkedsbidrag. Der er ingen af de øvrige straffebestemmelser i kildeskatteloven    og    arbejdsmarkedsbidragsloven,    der    berøres    af afskaffelsen. Spørgsmål   10: Er   det   uden   sanktioner   at   undlade   at   foretage indberetninger på moms og afgiftsområdet ? Svar:   Efter   momslovens   §   57,   stk.   1,   1.   pkt.,   skal   registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden m.v. Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, kan virksomheden straffes, hvis den bl.a. overtræder § 57,   stk. 1, 1. pkt. Endvidere  finder  reglerne  i  opkrævningslovens  §  4  om  foreløbige fastsættelser også anvendelse på momsområdet. Efter  opkrævningslovens  §  2,  stk.  1,  skal  for  hver  afregningsperiode indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af re glerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, straffes virksomheden med bøde, hvis § 2, stk. 1, overtrædes. Endvidere  finder  reglerne  i  opkrævningslovens  §  4  om  foreløbige fastsættelser også anvendelse på afgift sområdet.