Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 18. november 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L3) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 34: ”Hvor stor er væksten i antallet af produktionsskoleelever fra 2000 til 2004 fordelt på nyoprettede produktionsskoler, hvor er disse placeret, og hvor mange af disse produktionsskoler har baggrund i nedlagte daghøjskoler ?” Svar: Antallet af produktionsskoleelever i perioden 2000 til og med 3. kvartal 2004 på de seks skoler, der er oprettet i denne periode, udgør i alt 374 årselever. Der er ikke oprettet produktionsskoler i perioden 2000-2002. I 2003 blev der oprettet 3 nye skoler: AFUK’s Produktionsskole og Produktionsskolen K.U.B.A., begge i Københavns Kommune samt Produktionsskolen Sundet i Helsingør Kommune. Disse skoler har tilsammen en aktivitet i 2003 svarende til 135 årselever, fordelt på de enkelte skoler med henholdsvis 41,3, 63,5 og 30,2 årselever. For 1.-3. kvartal 2004 havde skolerne tilsammen en aktivitet svarende til 169 årselever, fordelt på de enkelte skoler med henholdsvis 44,1, 69,7 og 55,2 årselever. I 2004 er der oprettet 3 skoler. Produktionshøjskolen i Brøndby Kommune, Produktionsskolen Gøglerskolen i Århus Kommune og Produktionsskolen Ringkøbing Uddannelses- og erhvervscenter i Ringkøbing Kommune. Disse skoler har tilsammen haft en aktivitet svarende til 70 årselever i 1.-3. kvartal 2004, fordelt på de enkelte skoler med henholdsvis 17,6, 29,6 og 22,8 årselever.
1 4 ud af de 6 nyoprettede skoler har baggrund i nedlagte daghøjskoler. Det gælder skolerne AFUK’s Produktionsskole (tidligere Københavns Kigkurren Daghøjskole), Produktionsskolen K.U.B.A. (tidligere Den Rytmiske Daghøjskole i København), Produktionshøjskolen i Brøndby (tidligere Den Selvejende Daghøjskole i Brøndby) og Produktionsskolen Gøglerskolen (tidligere Århus Gøgler Daghøjskole).   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs