Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 24. november 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L 3) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 33: ”Hvor stor er væksten i antallet af produktionsskoleelever fra 2000 til 2004 fordelt på amter og kommuner ?” Svar: I forlængelse af mit tidligere svar på spørgsmål 33 kan jeg oplyse, at antallet af årselever er steget i perioden 2000 til 2003 fra 5.010 årselever til 6.325 årselever, svarende til en stigning på 26,2 pct. Antallet af årselever i 1.-3. kvartal 2003 udgør 4.649 årselever, mens antallet af årselever i 1.-3. kvartal 2004 udgør 5.111 årselever. Det svarer til en stigning på 9,9 pct., når 1.-3. kvartal 2003 sammenlignes med 1.-3. kvartal 2004. Vedlagt bilagsmateriale over antal årselever i perioden 2000 til 2003 og 1.-3. kvartal 2004 fordelt på amter og kommuner ud fra skolernes kommuneplacering samt ændring i aktiviteten. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs