Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Civilkontoret
Sagsnr.:
2004-156-0105
Dok.:
NIP20383
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 4. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag
til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (L 25 spørgsmål 6)
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at der i ministeriets
lov om hold af dyr er bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse og in d-
førsel af klonede dyr. Imidlertid har Ministeriet fundet, at det ikke på nuv æ rende
tidspunkt er relevant at fastsætte regler om import og avl af klonede dyr, der ikke
er forsøgsdyr. Ministeren bedes redegøre for hvorledes Ministeriet for Forbruger -
og Familieanliggender overvåger området og udviklingen inden for de tte.
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om et bidrag til
besvarelse af spørgsmålet.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i den anledning oplyst følgende:
Det skal bemærkes, at Justitsministeriets forslag til lov om kloning og genm odi-
ficering af m.v. (L 25) er baseret på anbef alingerne fra rapporten Genmodif icere-
de og klonede dyr, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe oprettet i regi af Min i-
steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det fremgår af denne ra pport, at
kloningsteknikken ikke er færdigudviklet. En forbedret kl oningsteknik vil kunne
betyde større forbrug af forsøgsdyr.
Justitsministeriets lovforslag omhandler anvendelse af klonings- og genmodifice-
ringsteknikkerne samt fremstilling og anvendelse af klonede og genmodificerede
dyr til dyreforsøg. Ministeriet for F amilie- og Forbrugeranliggender vil følge u d-
viklingen på området ved løbende at holde sig orienteret via Justitsministeriet
omkring antal og art af ansøgninger i henhold til lovforsl aget.
Det skal bemærkes, at hele spørgsmålet om genmodificering af dyr er
reguleret
ved Miljømin isteriets lov om miljø og genteknologi, som implementerer Europa -
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og Rådets direktiv 90/219/EØF af 23.
april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer.