Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20653 Besvarelse af spørgsmål nr.   4 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna  -profil-register og retsple- jeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersø- gelse mv.) (L 24). Spørgsmål: ”For 7 år siden blev der i forbindelse med en mordsag på Bornholm taget 400 m   ulig- vis 600 blodprøver. Disse prøver er   ikke blevet destrueret, da sagen ikke er opklaret. Det ønskes oplyst, hv ordan disse prøver opbevares, og om de vil kunne bruges til a n- det formål.” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Polit  ime- steren på Bornholm, der har oplyst følgende   om den nævnte konkrete sag  : ” I august måned 1997 behandlede Bornholms Politi en drabssag, hvor der blev fundet fo r- skellige  kriminaltekniske  spor,  som  kunne  bruges  til  personidentifikation.  I  august  1997 blev der ikke benyttet dna-profilanalyser, hvorfor der blev foretaget efterforskning ud fra blodtypebestemmelser.  Senere  blev  dna-undersøgelser  benyttet  i  disse  sager,  hvo rfor  de kriminaltekniske spor blev analyseret, og i den efterfølgende efterforskning blev der gjort brug af dna-profilanalyser. I drabssagen er der foretaget 592 blodtypebestemmelser. Blodtypebestemmelserne er fore- taget af læger og laboranter på det sted, hvor det var lettest for den pågældende person at henvende sig. Ved blodtypebestemmelser blev prøven af lægen eller laboranten umi   ddel- bart efter typebestemmelsen destrueret. Bornholms Politi blev skriftligt gjort bekendt med typebestemmelsen. De personer, der havde samme blodtype som de kriminaltekniske spor, blev anmodet om at afgive en blodprøve til   dna-profilanalyse. Der er i sagen foretaget 136 dna-profilanalyser. Alle disse prøver er analyseret ved Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Købe  n- havns Universitet. Retsgenetisk Afdeling anfører følgende i deres skrive  lser: »Vedrørende opbevaring af referenceprøver fra personer.
- Hvis referenceprøver fra personer  i sagen skal destrueres, bedes dette snarest meddelt Retsgene- tisk Afdeling. Hvis  referenceprøver  ønskes  opbevaret  på  Retsgenetisk  Afdeling,  skal  der  fremsendes  en  b   e- grundet anmodning om dette. Hvis Retsgenetisk Afdeling ikke modtager anmodning om opbevaring eller destruktion af refe- renceprøver, vil prøverne   blive destrueret den xx.xx.xxxx « (1 år efter  dna-profilanalysen). I  den  aktuelle  sag,  beror  der  kun  én  prøve  i  Retsgenetisk  Afdeling.  Prøven  stammer  fra personen, der har været anholdt og sigtet i sag  en.” For så vidt angår   anvendelsesmulighederne i forhold til den blodprøve fra den pågældende sag, der efter det oplyste fortsat opbevares ved Retsgenetisk Afdeling, kan Justitsministeriet henvise til  afsnit  2.3.  i  de  almindelige  bemærkninger  til  lovforsl  aget.  Som  det  bl.a.  fremgår  heraf,  har Justitsministeriet tilkendegivet over for Retsgenetisk Afdeling, at afdelingen – e- hovet  for  en  stadig  kvalitetssikring,  forbedring  og  videreudvikling  af  de  analysemetoder,  som anvendes i straffesager –   vil kunne anvende biologisk materiale, der opbevares på polit iets veg- ne, til undersøge lser til brug for kvalitetssikring og metodeudvikling. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at det biologiske materiale, som hidrører fra stra ffe- sager, ikke må anvendes til andre former for fors kning. Anvendelse af materialet til andre former for forskning kan derfor kun komme på tale med Justitsministeriets tilladelse til et ko nkret forsk- ningsprojekt og da alene på nærmere a   ngivne vilkår, herunder at forskning sprojektet skal være anbefalet af den relevante videnskabsetiske komité, samt at materialet alene må anvendes i ano- nymiseret form. Retsgenetisk Afdeling har oplyst over for Justitsministeriet, at der aldrig er mod- taget forespørgsler om anvendelse af det bi ologiske materiale til forskningsprojekter.