Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr.   2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna  -profil-register og retsple- jeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersø- gelse mv.) (L 24) . Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for    indholdet i Europarådets Rekomma ndation om brug af dna-analyser inden for strafferetsplejen, herunder fsva. sletning, og ministeren be- des redegøre for, hvordan  lovforslaget forholder sig til indholdet af rekommandatio- nen.” Svar: 1. Ministerkomitéen i Europarådet vedtog den 10. februar 1992 rekommandation nr. R (92) 1 om brug af dna-analyse i straffesager. Der er tale om en ikke-bindende rekommandation. I rekommandationens punkt 3-12 anføres en række anbefalinger for udtagelse og anvendelse af dna-profiler  i  straffesager.  I  det  følgende  beskrives  kort   hovedpunkterne  i  rekommandationen, der vedlæ  gges som bilag 1. 2. I rekommandationens punkt 3  om brug af prøver  og oplysninger udledt heraf  anføres det, at prøver, der er  udtaget til brug for dna-analyse – –   i forbindelse med efterforskning  og  retsforfølgning  af  straffesager ,  ikke  må  a nvendes  til  andre  formål.  Der  kan  i den sammenhæng he  nvises til dna-profil-registerlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, samt afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Som det fremgår heraf, følger det af l ovens § 1, stk. 1, at dna-profil-registeret tjener som et internt arbejdsregister for politiet og kun må bruges i identifikationsøjemed,  ligesom  der  efter  §  2,  stk.  1,  alene  må  registreres  o  plysninger,  der  er  af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation. Det anføres v idere i punkt 3, at prøver og dna -profiler tilvejebragt i forbindelse med dna-analyse til  medicinske  formål  ikke  må  anvendes  i  forbindelse  med  efterforskning  og  retsfo  rfølgning  af straffesager, medmindre betingelserne herfor er udtrykkeligt reguleret i national lovgivning. Som

- 2 - det er beskrevet i afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget  , følger det af henvi s- ningen til retsplejelovens kapitel 72 i dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 1 – opretholdes ved lovforslagets § 1, nr. 3 – -profiler på grun dlag af biolo- gisk materiale, som er udtaget i forbindelse med undersøgelse eller behandling i sundhedsvæs   e- nets  regi.  Der  kan  i  øvrigt  henvises  til  editionsreglerne  i  retsplejel ovens  kapitel  74  for  så  vidt angår  mulighederne for eventuelt at få  udleveret materiale til brug for efterforskning af en kon- kret straffesag. Af rekommandationens punkt 3 fremgår  det  endelig, at dna-prøver   og oplysninger udledt heraf kan  benyttes  til  forskning  og  statistiske  formål.  Sådan  brug  findes  således  acceptabel,  foru   dsat materialet anonymiseres. Der kan i den forbindelse henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 4   (L 24) samt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovfor  slaget. 3. Det anføres i rekomma ndationens punkt 4 om udtagelse af prøver til dna -analyse, at så danne prøver kun bør   udtages under betingelser fastsat i den nationale lovgivning. Hvor lovgivningen giver  adgang  til  udtagelse  af  prøve  fra  en  sigtet  person  uden  den  p å gældendes  samtykke,  bør dette  endvidere  ske  under  iagttagelse  af  proportionalitetsgrundsætningen  .  Der  henvises  i  den forbindelse til retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb samt til lovforslagets § 2, nr. 2, og afsnit 4.1. i de almindelige bemærkninger. 4.  Af  punkt 5 om adgangen til dna-analyse fremgår det, at dna -analyse bø r være   et tilgæng  eligt bevismiddel i alle relevante straffesager uafhængigt af lovovertrædelsens grovhed. Der kan i den forbindelse henvises til retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb. Det fremgår af § 792 a,  stk. 2, at blodprøve mv. kan udtages af en sigtet pers on, hvis der er begrundet mistanke om, at den på gældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og  6  måneder  eller  derover,  eller  i  en  overtrædelse  af  straffelovens  §  249,  1.  led,  og  indgr   ebet endvidere må an tages at være af afgørende betydning for efterforskningen. 5. Det fremgår af rekomma ndationens punkt 6 om akkreditering af laboratorier mv. og kvalitets- kontrol med dna-analyser, at staterne bør udarbejde en liste over akkrediterede laborator ier eller institutioner,   der   opfylder   en   række   kriterier   for   kvalitetssikring,   sikkerhed   mv.     Om   dette spørgsmål   kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 9 (L 24), hvoraf det bl.a. fremgår, at Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet   – dna-analyser til brug for straffesager – kkrediteret efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025. 6.  I punkt 7 om databeskyttelse anføres det, at opb evaring af prøver og brug af dna -analyse bør opfylde Europarådets standarder for databesk yttelse som fastsat i den europæiske konve  ntion af 28.  januar  1981  om  beskyttelse  af  det  enkelte  menneske  i  forbindelse  med  elektronisk  databe-

- 3 - handling  af  personoplysninger  samt  i  rekommandationer  om  databeskyttelse,  herunder  rekom- mandation nr. R (87) 15 vedrørende brug af personoplysninger i politiet. Den omhandlede konvention er ratificeret af Danmark og indeholder en række grundprincipper for  databeskyttelse, som de kontraherende parter er forpligtede til at gennemføre i deres nat iona- le  lovgivning  og  administration  mv.  I  konventionen  er  således  fastsat   en  række    mere  generelt formulerede  bestemmelser  vedrørende   elektronisk  behandling  af  personoplysninger,  herunder f.eks.  om  at  personoplysninger  skal  indsamles  og  behandles  rimeligt  og  lovligt,  at  sådanne  op- lysninger  skal  lagres  til  bestemte  og  lovlige  formål  og  ikke  må  anvendes  på  en  måde,  som  er uforenelig med sådanne  formål,   og  at  elektroniske registre med personoplysninger skal sikres i fornødent o mfang. Konventionen vedlægges som bilag 2. Rekommendation nr. R (87) 15 indeholder en række ”basic principles” for politiets brug af pe r- sonoplysninger. Der  er således en  række anbefalinger vedrørende bl.a. indsamling, opbev aring, brug  og  videregivelse  af  sådanne  personoplysninger.  Det  fremgår  f.eks.  af  rekomme ndationens princip 3, at politiets opbevaring af personoplysninger så vidt muligt bør begrænses til præcise data, som er nødvendige for at give politiet mulighed for at udføre deres lovlige virke inden for rammerne af national lovgivning og forpligtelser i international ret. Rekommendationen vedlæ  g- ges som bilag 3. 7. Det  fremgår  af  r ekommandationens  punkt  8  om  opbevaring  af  prøver  og  oplysninger  u dledt heraf,  at  biologisk  materiale  udtaget  fra  en  person  til  brug  for  dna-analyse  ikke  bør  opbev ares efter afslutningen af den konkrete straffesag, medmindre det er nødvendigt af de samme he nsyn, som har begrundet udtagelsen af materialet. Det anføres videre  i punkt 8, at resultaterne af dna-analyser og oplysninger udledt heraf –   det vil bl.a.  sige  talprofiler  og  analyseerklæringer    -  bør  slettes,   når   det  ikke  længere  er  nø   dvendigt  at opbevare oplysningerne af hensyn til det formål,  de er indhentet til brug for. Dog bør oply snin- gerne fortsat kunne opbevares, hvis den pågældende person er blevet dømt for et alvo rligt over- greb mod enkeltpersoners liv, integritet eller sikkerhed. Det fremgår endvidere af punkt 8, at p røver og oplysninger udledt heraf ligeledes  bør  kunne op- bevares  i  en  længere  peri  ode,  hvis  den  pågældende  selv  begærer  det,  eller  hvis  der  er  tale  om ikke-personidentificeret  materiale  som  f.eks.  et  sporfund.  Den  nationale  lovgivning  bør   også kunne  tillade  opbevaring  af  prøver  og  oplysninger  udledt  heraf  i  sager  om  statens  sikke rhed  – uanset om den pågældende person ikke er blevet sigtet eller dømt for en lovovertræde  lse. Endelig anføres det i rekomma ndationens punkt 8, at oprettelse og anvendelse af et dna-profil- register til brug for straffesager bør være reguleret ved lov.

- 4 - Visse af anbefalingerne i punkt 8 indebærer vidtrækkende konsekvenser bl.a i forhold til mulig- hederne for at genoptage straffesager. Derfor tog Danmark i sin tid et generelt forbehold over for rekommandationen. I den rapport om ”Eta blering af et DNA-profilregister – e- handling af straffesager”, som en arbejdsgruppe n edsat af Justitsministeriet afgav i 1996, fremgår det sål edes: ”Det danske forbehold over for rekommendation skyldes først og fremmest indvendinger imod b  e- stemmelsen i punkt 8, hvorefter ikke blot indsamlet biologisk materiale, men også analyser og o p- lysninger, der er udledt heraf, som udgangspunkt skal destrueres efter endt brug. Efter punkt 8 i re- kommendationen kan sådanne oplysninger således i almindelighed kun i visse nærmere angi vne til- fælde opbevares og da kun inden for strikte opb  evaringsfrister. Det anførte ville blandt andet indebære, at det måske eneste eller i alt fald afgørende b evis for en tiltalts skyld efter nogen tid skulle fjernes fra straffesagens akter. Dette ville efter Danmarks opfat- telse  være  et  alt  for  vidtgående  krav.  Under  forhandli   ngerne  om  rekommandationen foreslog  den danske delegation derfor, at man lod punkt 8 udgå eller omskrive. Der kunne imidlertid ikke opnås tilstrækkelig  tilslutning  til  det  danske  forslag.  Navnlig  på  den  baggrund  valgte  Danmark  at  tage forbehold. Holland, Tyskland og Norge har også taget forbehold til rekomm andationens bestemmelse om op- bevaring af DNA-profiler.” Det kan tilføjes, at siden rekomma ndationen blev udformet i 1992,  er der i de fleste europæ  iske lande sket en betydelig udvikling i brugen af dna-profiler både som bevismiddel  i straffesager og som  efterforskningsredskab  i  registre.  I  lighed  med  Danmark  har  en  række  lande  sål   edes  i  dag dna-profil-registre,  som  indeholder  oplysninger  i  væsentligt    videre  omfang,  end  det  ville  være muligt  efter  de  retningslinier,  der  er  skitseret  i  rekommandationens  punkt  8.  Der  kan  i øvrigt henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om dna  -profil-registre i andre lande. 8.  I punkt 9 om retsprincippet ”equality of arms”    anføres det, at dna -analyse skal være   lige så tilgængeligt  som  bevismiddel  for  en  tiltalt  og  dennes  forsvarer  som  for  anklagemyndigh  eden. Det bemærkes, at både anklagemyndigheden og forsvareren efter de gældende regler i retspl eje- lovens kapitel 72 kan begære en prøve    udtaget med henblik på foretagelse af en dna -analyse. 9.  Rekommandationens  punkt  10-12  indeholder  enkelte  overordnede  anbefalinger  af  mere  tek- nisk  karakter,  bl.a.  vedrørende  standardiserede  metoder  til  dna -analyse  og  adgangen  til  at  lade dna-analyse foretage i andre lande.

- 5 - 10. Som det fremgår af gennemgangen ovenfor af hovedpunkterne i rekomm andation nr. R (92), er det i realiteten en følge af rekomm andationens punkt 8, at der ikke kan oprettes og bruges et dna-profil-register af nogen nævneværdig betydning for pol itiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet. Dette var som nævnt   baggrunden for, at Danmark i sin tid tog generelt for- behold over for hele rekommendationen. Siden rekommandationens tilblivelse i 1992 har et stort antal europæiske lande da   også oprettet dna -profil-registre, der er mere omfattende, end det ville være foreneligt med punkt 8 i rekommandati  onen.