Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20650 Besvarelse af spørgsmål nr.    1  af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna  -profil-register og retsple- jeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersø- gelse mv.) (L 24) . Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  tilsende  udvalget  en  oversigt  over  politiets  registre,  herunder  r e- gelgrundlaget herfor og redegøre for fordele og ulemper ved at gennemføre en samlet lovgivning om politiets registre.” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsp  oli- tichefen. Rigspolitiet har i den forbindelse udarbejdet en oversigt over politiets væsentligste reg  i- stre, der vedlægges. Rigspolitichefen har i sin udtalelse oplyst følgende: ”Politiets  behandling  af  personoplysninger,  som  helt  eller  delvist  foretages  ved  hjælp  af elektronisk  databehandling,  er  omfattet  af  lov  nr.  429  af  31.  maj  2000  om  behandling  af personoplysninger. Loven gælder dog ikk  e for behandlinger, der udføres for politiets e fter- retningstjeneste, jf. lovens § 2, stk. 11. Behandlinger af personoplysninger i politiet, som omfatter oplysninger af fortrolig karak- ter, anmeldes til Datatilsynet efter § 43 og § 44 i lov om behandling af personoplysninger. I anmeldelsen fastsættes rammerne   for behandlingen ved beskrivelse af bl.a.: - kategorierne af registrerede og af de typer af oplysninger, der vedrører dem, - modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne kan overføres til, - på tænk  te overførsler af oplysninger til tredjeland, - de foranstaltninger, der iværksættes af hensyn til behandlingssikkerheden, - tidspunktet for sletning af oplysningerne.
- For visse behandlinger af personoplysninger i politiet er der foretaget særskilt regule  ring. Det gælder for den behandling, der finder sted i: - Politiets Centrale DNA-profilregister, jf. lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt DNA-profilregister. - Det  Centrale  Kriminalregister,  jf.  bekendtgørelse  nr.  218  af  27.  marts  2001  om   be- handling  af  personoplysninger  i  Det  Centrale  Kriminalregister  (Kriminalregisteret), der er udstedt i medfør af § 32, stk. 5, og § 72 i lov om behandling af personoply snin- ger. Politiets  generelle  behandling  af  personoplysninger  er  ikke  i  øvrigt  gjort  til   genstand  for selvstændig regulering ved lov eller bekendtgørelse. Politiet anvender i praksis en række registre. I vedlagte bilag findes en oversigt over p  oliti- ets væsentligste registre. Det er umiddelbart Rigspolitiets opfattelse, at det vil være vansk  eligt at foretage en samlet regulering af politiets registre i én lov. Det skyldes, at de personoplysninger, der behandles i politiets registre, er meget forskelligartede, hvorfor registrenes indhold, sletteregler m.v. nø dvendigvis må fastsættes konkret. Rigspolitiet finder derfor umiddelbart, at en eventuel samlet regulering af politiets registre i givet fald alene kan ske i form af en rammelov, der overordnet regulerer politiets behand- ling af personoplysninger. Det  bemærkes,  at  en  ordning  af  denne  karak  ter  har  mange  lighedspunkter  med  den  ord- ning,  der  var  gældende  før  ikrafttrædelsen  af  lov  om  behandlinger  af  personoplysninger, hvor  justitsministeren  fastsatte  forskrifter  for  det  enkelte  register,  mens  de  overordnede rammer for registrene fremgik af lov om offentlige myndigheders registre. Tilsvarende gælder det i dag, at den overordnede ramme for behandlingen af persono  plys- ninger fremgår af lov om behandling af personoplysninger, mens de konkrete rammer for behandlingen af oplysninger i det enkelte register beskrives af den dataansvarlige myndig- hed i en anmeldelse til Datatilsynet.” Justitsministeriet kan tilslutte sig Rigspolitichefens synspunkter. Som det fremgår  af vedlagte oversigt, har politiets forskellige registre et så  forskelligartet indhold og formål mv. , at det vil være vanskeligt   at fastsætte mere detaljerede fælles lovregler end de gældende regler i   lov om behandling  af  personoplysninger.  Dertil  kommer,  at  der  ikke  ses  at  være    behov  for,  at  den nuværende   generelle ordning for behandling af personoplysninger ændres m  ed ny særlovgi  v- ning  for  politiets  registre.  I  den  sammenhæng  skal  det  bemærkes,  at  da  forsl aget  til  lov  om oprettelse af et centralt dna-profil-register blev fremsat den 2. december  1999, havde Folke- tinget endnu ikke havde vedtaget lov om behandling af personoplysninger.