Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3: december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 22) Forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 22 – spørgsmål 4) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 4 : ”Efter hvilke kriterier vil ministeren udvælge medlemmer til det i lovfors- lagets almindelige bemærkninger omtalte rådgivende panel?” Svar: Som anført i bemærkningerne påtænker jeg lejlighedsvis at sammensætte et rådgivende panel med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, som kan bistå mig med forberedelsen af den tilbageven- dende udvælgelse af uddannelser, jf. svaret på spørgsmål 3. Lovforslaget indebærer ikke oprettelse af et nyt, stående råd eller udvalg, og der er ikke tale om, at der skal ske en formel udpegning af medlem- mer efter særlige indstillingsprocedurer til det lejlighedsvist sammensatte rådgivende panel. Panelet vil få deltagelse af fremtrædende repræsentanter inden for ud- dannelsesverdenen og arbejdsmarkedet, og jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg påtænker at sammensætte panelet med en bredde, der kan sikre den størst mulige indsigt inden for de naturvidenskabelige, teknologiske og merkantile områder, jf. svaret på spørgsmål 3. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs