Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen September 2004 Resumé af svar på høring over udkast til Lov om stipendier til visse udenlandske studerende i korte og mellemlange videregående uddannelser I. Generelt Lovudkastet blev den 2. september 2004 sendt til høring hos 38 myndigheder, organisationer m.fl. Samtidig blev udkast til forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Afskæring af statstilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) sendt til høring hos de samme myndigheder, organisationer m.fl. Efterfølgende blev det sendt til yderligere tre organisationer m.fl. – i alt 41. Lovforslaget er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Høringsprocessen er blevet forsinket som følge af principielle overvejelser om inddragelse af universitetsuddannelserne i stipendielovforslaget, og det blev derfor nødvendigt at fastsætte høringsfristen til den 17. september 2004. En høringspart (Lærerseminariernes Rektorforsamling) har udtalt, at man derfor først efter den 22. september vil kunne afgive et svar. Af de 41 hørte har 25 afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb, og heraf har 15 bemærkninger til lovudkastet. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1. Herudover har 3 andre afgivet udtalelse til udkastet. Det fremgår af høringssvarene, at der er et ønske om, at stipendieloven skal være til gavn for både uddannelse og erhvervsliv. Stipendierne foreslås således også anvendt til uddannelser, hvor det danske ansøgerfelt er begrænset, og hvor erhvervslivet mener, der er behov for arbejdskraft, fx inden for visse merkantile og sundhedsfaglige uddannelser. Lovforslaget er justeret teknisk, herunder lovteknisk, efter anbefaling fra andre ministerområder. II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget 1. Til hvilke uddannelsesområder stipendium kan gives Rektorkollegiet finder, at det er kortsigtet at satse på få faglige områder. Det kan sætte internationaliseringen tilbage på andre uddannelser. Bemærkninger Der vil ikke være tale om samme faglige område år efter år. I overensstemmelse med internationaliseringsredegørelsen (R 14) søges indsatsen efter forslaget gjort strategisk ved en prioriteret udvælgelse af uddannelser for fx en 4-årig periode. Det er nu præciseret i lovbemærkningerne. - 1 -

Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) er af den opfattelse, at der også er behov for at kunne tilbyde stipendier til dygtige udenlandske studerende på de merkantile uddannelser, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at erhvervsakademierne uddanner til eksporterhvervet, hvor inspiration/international kontakt til bl.a. dygtige udenlandske studerende er vigtig for at kunne følge udviklingen. Bemærkninger I R 14 nævnes højteknologiske områder, herunder naturvidenskab som eksempler på prioriterede områder. Det er ikke tilsigtet at udelukke, at det merkantile område kan være et prioriteret område. Bemærkningerne til lovforslaget er på denne baggrund justeret. CIRIUS støtter forslagets overordnede formål   og anbefaler, at den administrative ordning bliver så ubureaukratisk og institutionsnær som muligt, og at den så lidt som muligt får bindinger til bestemte lande og uddannelser. CIRIUS erfaring med landeordninger, som kendes fra fx kulturaftalestipendierne, er, at begrænsningerne ofte gør det vanskeligt at anvende stipendierne fuldt ud, hvilket har en uhensigtsmæssig effekt i forhold til de overordnede formål. Tilsvarende gælder for begrænsninger i forhold til bestemte uddannelser. Frem for at indsnævre ordningen med hensyn til lande og fag anbefaler CIRIUS, at der knyttes et enkelt kvalitetssikringssystem til ordningen, således at de uddannelser der ønsker at benytte sig af stipendieordningen underkastes en godkendelsesprocedure med hensyn til kvalitet, optagelsesregler, modtagelse af vejledning, sproglig niveau m.m. Bemærkninger Udvælgelsen af uddannelser er lanceret i redegørelsen, fordi der i udlandet forekommer uddannelser, hvor kvalitetsniveauet er højere end i Danmark, hvorfor studerende herfra vil kunne berige de danske uddannelser. Spørgsmålet om den praktiske administration vil blive vurderet nærmere i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen herom. Eksemplerne i bemærkningerne på uddannelser er bl.a. valgt fordi de understøtter regeringens målsætning om styrkelse af de naturvidenskabelige, merkantile og højteknologiske områder. Kvalitetssikring af  de videregående uddannelser skal være generelt virkende og ikke særligt rettet mod udenlandske stipendiaters uddannelsesvalg. Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-Institutioner (FSI) finder, at det er centralistisk, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke uddannelser og lande stipendieordningen henvendes til. FSI ønsker at fastholde/give de enkelte institutioner(s) ret til – ud fra kvalitative vurderinger – selv at afgøre, hvilke fag og lande, man ønsker at samarbejde med. Ifølge FSI er det uliberalt at afgrænse mulighederne for at tildele stipendier til bestemte uddannelser og lande frem for at lade de bedst egnede studerende fra udlandet få del i nye stipendieordninger. Foreningen vil derfor foreslå, at man foretager en vurdering af de studerendes evner og studieegnethed. Denne vurdering bør være afgørende for tildeling af stipendier frem for en kvoteordning inden for mere eller mindre snævre uddannelsesområder og landegrupper. Bemærkninger Regeringen ønsker, at stipendiemidlerne målrettes på baggrund af en politisk og strategisk udvælgelse af højt kvalificerede studerende fra tredjelande. Institutionen kan fortsat udbyde uddannelser på det internationale marked som indtægtsdækket virksomhed. Et af målene med lovforslaget er, at den - 2 -

enkelte institution i overensstemmelse med redegørelsen (R 14) skal gøre en indsats for at levere undervisning, som efterspørges af højt kvalificerede studerende med eller uden stipendier. Dansk Industri (DI) foreslår, at beskæftigelsesfrekvensen bliver et af de saglige kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen af de prioriterede uddannelser. Det er afgørende, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvor det i dag er vanskeligt at rekruttere kvalificerede danske studerende, prioriteres højt. Samtidig peger DI på, at erhvervsakademiuddannelsen inden for kommunikation og elektronik, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, udgår, da færdiguddannende med netop den uddannelse hidtil har haft meget svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Bemærkninger Beskæftigelsesfrekvensen er et af de saglige kriterier, der vil indgå i prioriteringen af udvælgelse af uddannelser. Henvisningen i lovbemærkningerne til erhvervsakademiuddannelsen inden for kommunikation og elektronik erstattes som følge af høringssvaret af en mere generel henvisning til tekniske uddannelser inden for KVU-området. CVU-Rektorkollegiet finder det uhensigtsmæssigt, at mulige uddannelser i lovbemærkningerne indsnævres til naturvidenskabelige eller teknologiske uddannelser. Der henvises til lovbemærkningerne om, at der inden for områder, hvor antallet af danske studerende ikke er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen, er en interesse for, at de udenlandske studerende efter afsluttet uddannelse får arbejde i Danmark. Inden for de mellemlange videregående uddannelser rækker dette langt ud over det naturvidenskabelige og tekniske område. Der peges i den forbindelse på det sundhedsfaglige område, hvor regelsættet for autorisation kun vanskeligt er foreneligt med uddannelser på engelsk. Regeringens officielle politik om internationalisering og om udbud af danske sundhedsuddannelser på det globale uddannelsesmarked kommer derved generelt i konflikt med regelsættet for autorisation, og helt konkret kan dette regelsæt gøre lovforslaget illusorisk på det sundhedsfaglige område. Sundhedsstyrelsen, som er bekendt med CVU-Rektorkollegiets høringssvar tilkendegiver, at hvad angår de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (MVSU), som giver ret til Sundhedsstyrelsens autorisation, hviler de i forskelligt omfang på både naturvidenskabeligt, sundhedsvidenskabeligt og humanistisk grundlag. Alle MVSU indeholder både teoretisk undervisning og klinisk uddannelse (praktik), hvor sammenhængen mellem sundhedsfaglige og kommunikative kompetencer er i fokus. Sundhedsstyrelsen ser dog intet til hinder for, at den teoretiske undervisning i MVSU kan ske på engelsk. Den kliniske del af uddannelserne mener styrelsen derimod ikke i sin helhed kan gennemføres på engelsk, da undervisningen nødvendigvis omfatter direkte kontakt med patienter m.fl. Ordningerne skal således dokumentere, at den studerende efter endt uddannelse er i stand til at virke med sin sundhedsfaglige professionsuddannelse i Danmark uden efterfølgende yderligere krav/uddannelse. Bemærkninger Sundhedsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at der er kontakt mellem Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, som gennemfører en engelsksproget sygeplejeskeuddannelse, for at finde en løsning vedrørende den kliniske del af uddannelserne. Autorisationsproblematikken gælder både stipendiater - 3 -

og betalende studerende. Dansk autorisation vil være attraktiv dels med henblik på ansættelse i Danmark dels med henblik på beskæftigelse i hjemlandet eller et i et andet land, på grundlag af den danske autorisation. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovudkastet. 2. Til hvilken personkreds kan der gives stipendium – elitestuderende/bredde/tilhørsforhold MVU-rådet  mener, at færre udenlandske studerende på MVU-uddannelserne vil blive en konsekvens af at afskaffe taxameteret til udenlandske studerende og entydigt satse på elitestuderende gennem stipendieordningen. Det er vigtigt at have særligt gode internationale studerende i et studiemiljø, men hvis det sker på bekostning af bredden i internationaliseringen, er effekten begrænset og kan ligefrem risikere at sætte internationaliseringen tilbage. Desuden vides det ikke i dag, hvordan man sikrer en positiv effekt af fuld brugerbetaling af grunduddannelser i et studiemiljø, hvor betalende og ikke-betalende studerende samt lærerkræfter skal spille sammen. I værste fald kan der ske en polarisering i A og B uddannelser – i bedste fald kan samspillet blive positivt. MVU-rådet opfordrer på denne baggrund til at inddrage mere viden i lovarbejdet om, hvordan negative konsekvenser kan undgås og positive effekter af forslagene kan fremmes. Bemærkninger Der henvises til, at lovforslaget er en opfølgning på R 14. Det er en del af MVU-rådets kompetence at bidrage til at udviklingen følges tæt. FTF finder, at regeringens redegørelse om internationalisering af uddannelserne er et nødvendigt og positivt initiativ. FTF kan dog ikke støtte dette forslag eller betalingsforslaget som de er udformet. Det er FTF’s opfattelse, at afskaffelsen af taxameteret til udenlandske studerende og den entydige satsning på elitestuderende gennem stipendieordningen vil betyde færre udenlandske studerende på MVU og KVU uddannelserne. FTF finder at det kan være særdeles vigtigt at have særligt gode studerende i et studiemiljø, men det må ikke ske på bekostning af bredden i internationaliseringen, da dette ville begrænse effekten og ligefrem risikere at sætte internationaliseringen tilbage. FTF opfordrer kraftigt til at der gennemføres en grundig analyse af konsekvenserne af de to forslag. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne ovf. til MVU-rådet, hvor FTF har sæde. FSI ønsker, jf. ovenfor, at de bedst egnede inden for bestemte uddannelser fra udlandet tildeles stipendierne. Bemærkninger Det er, hvad der i forhold til prioriterede uddannelser og lande, tilsigtes med lovforslaget,. DI finder det positivt, at det er de bedste studerende, der rekrutteres, inden for områder, hvor Danmark efterspørger kvalificeret arbejdskraft, jf. ovenfor. Bemærkninger Ingen særlige bemærkninger. - 4 -

Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler (FS) anbefaler, at der i udvælgelsen af samarbejdslande anlægges et helhedssyn, således at de lande, som Danmark i forvejen har samarbejde med via Udenrigsministeriet, også indgår. Bemærkninger Stipendieloven må ikke overlappe Danidas stipendier. Hvis fx tekniske skoler har samarbejdsaftaler med udenlandske institutioner om afbalanceret gensidig udveksling, vil de pågældende studerende ikke være omfattet af stipendieloven, men heller ikke af betalingsloven. CIRIUS henviser til,at  forhåndsbegrænsninger erfaringsmæssigt kan gøre det vanskeligt at anvende stipendiebevillinger fuldt ud, hvilket har en uhensigtsmæssig effekt i forhold til de overordnede formål. Bemærkninger Der kan ikke henvises til erfaringer med at anvende stipendier fuldt ud, da der er tale om en helt ny ordning med individuelle studerende, der ikke søger inden for rammerne af gensidige udvekslingsaftaler som for eksempel de nuværende kulturaftaler. 3. Økonomiske bemærkninger m.v. Amtsrådsforeningen  tager økonomisk forbehold for forøgede amtslige udgifter ved gennemførelse af lovforslaget. Bemærkninger Forbeholdet giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, men ministeriet vil være opmærksom på forbeholdet i forbindelse med udmøntningen af loven. Rektorkollegiet forventer snart at modtage forslag til lignende ordning på Videnskabsministeriets område. Der er kun få MVU-uddannelser på universiteterne, hvorfor Rektorkollegiet fremhæver nedenstående generelle bemærkninger. Universiteterne har i dag kun oplysninger om de udvekslingsstuderendes statsborgerskab, hvorfor denne gruppes status i forhold til udlændingeloven ikke kendes. Skal universiteterne fremover foretage en registrering og kontrol af opholdsgrundlaget, er det væsentligt, at registreringen ikke medfører store administrative omkostninger for universiteterne. Der peges endvidere på, at der er et omfattende arbejde forbundet med at udbyde uddannelserne efter regler for indtægtsdækket virksomhed, som fx prisfastsættelse af uddannelserne og markedsføring. Rektorkollegiet finder det beklageligt, at ordningen skal gælde fra studieåret 2005/06 i stedet for indfasning af modellen over en årrække. Det kan betyde, at studerende i det første år kommer i klemme på grund af manglende markedsføring af den nye ordning. Desuden påpeges, at der er et misforhold mellem de bortfaldne taxametre og stipendieordningen som gør, at det næppe er muligt at fastholde den nuværende aktivitet med de reducerede midler i stipendieordningen. Bemærkninger Forslaget om udskudt ikrafttræden kan ikke imødekommes da uddannelsesinstitutionerne  hurtigst muligt skal i gang med internationaliseringen af uddannelserne. Om markedsføring er i overensstemmelse med R 14 indføjet i lovbemærkningerne, at UVM og VTU vil tage initiativ til en koordineret markedsføring af danske uddannelser. - 5 -

FSI beklager, at der med de to lovforslag lægges op til besparelser på internationaliseringsområdet på mellem 10 og 15 mio. kr. årligt. Det er foreningens holdning, at provenuet fra en gennemførelse af forslagene bør anvendes til at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser, og det bør fremgå klart af bemærkningerne til lovforslaget. HFI ser med bekymring på, at de taxametertilskud på de merkantile korte videregående uddannelser, som hidtil er kommet de udenlandske studerende til gode, fremover omfordeles til andre områder, ikke mindst i forhold til midlerne til stipendieordningen. HFI henviser til, at det er hensigten, at udvælgelsen af uddannelser til stipendieordningen skal ske inden for naturvidenskabelige eller højteknologiske uddannelser. Derfor henstiller HFI, at de frigjorte midler fra indførelsen af betalingsordningen i rimeligt omfang tilbageføres til de merkantile uddannelser bl.a. via internationaliseringstaxameter. Bemærkninger Med lovforslaget er der fortsat mulighed for, at institutionerne kan udbyde korte videregående uddannelser til de udenlandske studerende, som er omfattet af betalingslovforslaget. Forslaget giver netop den mulighed for, at institutionerne kan opkræve betaling for de udenlandske studerende, som er omfattet af lovforslaget. Stipendierne vil i øvrigt også kunne komme studerende på merkantile uddannelser til gode. Indførelsen af betalingsordningen vil gøre det muligt at finansiere bl.a. stipendieordningen. Der er endvidere i finanslovsforslaget for 2005 indarbejdet et internationaliseringstaxameter til KVU samt et tilskud til praktikophold i udlandet for elever i erhvervsuddannelserne. FS  peger på, at der er tale om en kraftig reduktion og dermed besparelse, når der kun skal kunne bevilges stipendier til 35 studerende set i relation til de 15 pct., det hidtil har været muligt at optage (kvoteordning). Bemærkninger FS overser, at der gerne må optages flere mod betaling. De 35 er udelukkende en skønnet størrelsesorden for stipendieadgang. Hertil kommer, at de tekniske skoler vil kunne få del i  de yderligere tilskud til KVU og til praktik i udlandet for eud-elever. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at det skal være muligt at søge tillægsstipendium, som det er fastsat for studerende med funktionsnedsættelse i SU-lovgivningen samt specialpædagogisk støtte efter danske regler. For udenlandske studerende, der er indskrevet og følger undervisning og eksaminer på en dansk uddannelse, må gælde samme regler som for danskere. Det Centrale Handicapråd  anbefaler, at stipendier til udenlandske studerende følger reglerne for SU, således at udenlandske studerende med funktionsnedsættelser ved et tillæg kan blive kompenseret for en eventuel manglende mulighed for at have erhvervsarbejde ved siden af studiet. Bemærkninger I lovforslagets § 2 er tilføjet et stk. 2, hvorefter stipendium til delvis dækning af leveomkostninger skal udgøre mindst et beløb, der svarer til, hvad den studerende kunne have opnået som berettiget til stipendium efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte. - 6 -

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte  anfører, at stipendierne er tiltænkt en gruppe, som ikke kan få SU, og der næppe kan opstå tilfælde, hvor en studerende, der får stipendium efter lovforslaget, vil have ret til SU for den samme periode. Helt udelukkes kan det dog ikke. Derfor bør det fremgå af lovforslaget, at stipendiet ikke kan udbetales , hvis der kan gives SU. Der bør ligeledes indsættes i forslagets § 2, at der også er hjemmel til at fastsætte regler om forfaldstid, forrentning og inddrivelse m.v. Styrelsen peger endvidere på, at det ikke af lovbemærkningerne fremgår, om der skal betales skat. Bemærkninger Der er indsat en bestemmelse i forslagets § 1, stk. 4, om, at stipendium ikke kan udbetales, hvis den studerende er berettiget til SU. Samtidig er der i § 2 indføjet hjemmel til at fastsætte regler om forfaldstid, forrentning og inddrivelse m.v. Der er i overnesstemmelse med Skatteministeriet tilføjet i lovbemærkningerne, at stipendiet forudsættes tilføjet på Skatteministeriets liste over uddannelser, der giver skattefritagelse. 4. Andre emner DA og DI foreslår, at der indsættes en revisionsbestemmelse i lovforslaget. Der er stor tilfredshed med, at bl.a. erhvervslivet skal rådgive ministeren. Der peges også på, at en opholdstilladelse kun løber i det tidsrum, uddannelsen varer. Derfor bør det overvejes at tillade de udenlandske færdiguddannede at blive i landet et kort tidsrum efter uddannelsens afslutning med henblik på at søge arbejde i danske virksomheder, og ikke blot på danske virksomheder i udlandet, som det fremgår af bemærkningerne. IT-Universitetet ønsker også lempeligere opholdsbetingelser for udenlandske studerende. Universitetet ønsker at råde over mindst 25 stipendier om året og gør endvidere opmærksom på, at Universitetet ikke inden for de gældende økonomiske rammer kan påtage sig nye administrative opgaver. Bemærkninger Lovens virkninger vil blive fulgt løbende, men det forventes, at eventuelle justeringer af ordningen som følge af indvundne erfaringer vil kunne ske administrativt inden for rammerne af lovforslaget. Det vil falde uden for rammerne for dette lovforslag at ændre betingelser for at få opholdstilladelse i Danmark. Det er en misforståelse, at lovforslaget skulle tilsigte, at de studerende kun kan søge arbejde i danske (og udenlandske) virksomheder i udlandet. Det har givet anledning til ændringer af bemærkninger til lovforslaget. - 7 -

BILAG 1 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV OM STIPENDIER TIL VISSE UDENLANDSKE STUDERENDE I KORTE OG MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HØRTE HØRINGSSVAR JA Bemærkninger NEJ 1 Amtsrådsforeningen i Danmark x x 2 Kommunernes Landsforening 3 Københavns Kommune 4 Frederiksberg Kommune 5 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte x x 6 Danmarks Evalueringsinstitut x x 7 Rektorkollegiet x x 8 CVU-Rektorkollegiet x x 9 Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) x x 10    Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler x x 11    Handelsskolernes Bestyrelsesforening x x 12    Foreningen af landbrugsskoler 13    Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser x x 14    Danmarks Erhvervsskoleforening 15    Handelsskolernes Lærerforening 16    Dansk Teknisk Lærerforbund 17    Akademikernes Centralorganisation x x - 8 -

18    Lærernes Centralorganisation 19    Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser x x 20    Erhvervsakademirådet x x 21    Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse x x 22    Foreningen af Statsautoriserede Revisorer x x 23    Foreningen af Registrerede Revisorer x x 24    Cirius x x 25    Rigsrevisionen x x 26    De Samvirkende Invalideorganisationer x x 27    Det Centrale Handicapråd x x 28    Danske Studerendes Fællesråd 29    Dansk Ungdoms Fællesråd 30    Landboungdom x x 31    Erhvervsskolernes Elevorganisation 32    Landssammenslutningen af handelsskoleelever 33    Lærerstuderendes Landskreds 34    Pædagogstuderendes Landsråd 35    Konkurrencestyrelsen x x 36    Landbrugsuddannelsesudvalget 37    Foreningen af frie Samarbejdende MVU-Institutioner x x 38    Lærerseminariernes Rektorforsamling x Bem. Efter 22.9.04 39    Pædagogernes Rektorforsamling 40    Sundhedsstyrelsen x x 41    Dansk Arbejdsgiverforening x x - 9 -

Hørte ministerier: Justitsministeriet x x Finansministeriet VTU x x Kulturministeriet x x Skatteministeriet x x Beskæftigelsesministeriet x x Integrationsministeriet x Bem. under hånden Andre indgivne udtalelser IT-Universitet x x Dansk Industri x x Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd x x - 10 -