Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
14. december 2004
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 20) Forslag til Lov om ændring af
lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggø-
relse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v. har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 22. oktober 2004 (L 20
spørgsmål 2) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2 :
Vil ministeren stille et ændringsforslag om, at § 1, nr. 4, udgår af lov-
forslaget?
Svar:
Jeg har på baggrund af tilkendegivelserne under 1. behandlingen af lov-
forslaget overvejet, hvordan bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, kan
tydeliggøres og i det hele taget forbedres.
Jeg vedlægger på denne baggrund et ændringsforslag til lovforslaget til
brug for udvalgets behandling.
Jeg mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at opgive formålet med
den foreslåede bestemmelse, som er at kvalificere de oplysninger om en
skoles karaktergivning, som skolen allerede efter den gældende lov skal
sørge for at gøre tilgængelige på skolens hjemmeside på internettet.
Bestemmelsen tager sigte på, at forældre, lærere og andre af en skoles
interessenter kan få et mere realistisk vurderingsgrundlag for, hvor god
en skole er til at løse sin opgave på de givne betingelser med hensyn til
skolens elevgrundlag.
Når skolens gennemsnitskarakterer alene foreligger i ubehandlet form,
kan man ikke se, om en skoles resultater er bedre eller dårligere eller sva-
rer til, hvad man skulle kunne forvente på baggrund af det givne elevma-
teriale.
Oplysninger om elevernes forældrebaggrund, kønsfordeling, etnisk her-
komst mv., som indgår i vurderingen af elevmaterialet, er ikke interessan-
te oplysninger i sig selv, og det er heller ikke dem, der skal offentliggøres.
Det er åbenbart ikke markeret tilstrækkeligt klart i lovforslaget.