1 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Oktober 2004 Høringsresumé Udkast til forslag til lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i udda   n- nelserne m.v. (Offentliggørelse af gennemførelses  - og beskæ  ftigelsesprocenter m.v.) (L 20) I. Generelt. Lovudkastet blev den 26. august 2004 sendt til høring hos 85 organisationer m.fl. Af disse har 43 afgivet høringssvar. Endvidere har yderligere 8 organisationer afgivet høringssvar. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er vedlagt som bilag 1. Overordnet er der en generel tilslutning til lovforslaget. Der er udbredt enighed om, at de oplysnin- ger, som kræves offentliggjort ved lovforslaget, er vigtige, dog har der været en stor skepsis med hensyn til offentliggørelse af ”skolescore” på folkeskolens område. Enkelte har været imod dette. Interessen blandt de hørte organisationer mv. har endvidere navnlig samlet sig om spørgsmålet om fremskaffelse af relevante data vedr. fuldførelses - og beskæftigelsesfrekvens m.v. og med hensyn til ressourceforbruget. II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget . Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Gymnasieskolernes lærerforening Kravet om offentliggørelse af u d- dannelsernes mål er uklart, jf. de  nye gymnasiebekendtgørelsers beste m- melser om pædagogiske  - og kompe- tencemål. Kravet om offentliggørelse af pæd   a- gogisk praksis og indsatsområder accepteres som relevante. Begrebet skal dække flere forskellige uddan- nelser og må derfor have en vis generel udform- ning. Rektorkollegiet Generelt De supplerende (fuldførelsesfr e- kvens mv.) oplysninger i lovforsla- get er i høj grad indeholdt i VTU´s Vejledning om gennemsigtighed og åbenhed i universitetsuddannelse rne. Lovforslaget tager hen- syn hertil, da vedkom- mende minister efter lovforslagets § 1, nr. 3, kan bestemme, at insti- tutionerne ikke skal trække på centrale dat   a- baser.

2 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Rådet for de grun d- læggende E  r- hvervsrettede Ud- dannelser (REU) Rådet fremhæver, at en lang række faktorer udover de nævnte i lovfor  s- laget har indflydelse på de grun d- læggende erhvervsrettede uddanne  l- sers funktionsområde. Arbejdsgiversiden i rådet kan tilslu t- te sig udkastet til lovforslag, idet offentliggøre lsen vil give elever og virksomheder mulighed for at sam- menligne de enkelte skoler samt skabe grundlag for, at erhvervssko- lerne kan lade sig inspirere af hinan- dens resultater. Lønmodtagersiden i rådet samt r  e- præsentanterne i rådet for skolel   e- der- og lærereorganisat  ioner finder ikke, at der med udkastet til lovfors- lag er taget hensyn til de sæ  rlige forhold, der gør sig gælde   nde på de grundlæggende erhvervsrettede u  d- dannelser, herunder blandt andet at der er tale om vekseluddannelser med store muligheder for individuel fleksibilitet. Loven tager hensyn hertil. Efter gld. lov § 2, stk. 1, nr. 5 kan institu- tionerne lægge yderlig  e- re oplysninger ind. Skole og Samfund Støtter fuldt ud intenti onerne bag lovforslaget og finder det af afgø- rende betydning, at borgerne har så mange informationer til rådighed som muligt. Finder dog, at kravene til, hvilke oplysninger folkeskolerne er forpligtet til at offentliggøre, er for snæ  vre i deres sigte. Bør også indeholde oplysninger om, i hvor vidt omfang skolen faktisk lever op til virksomhedsplaner og principper, oplysninger om sko- le/hjemsamarbejdet, specialunder- visningens indretning og en række øk onomiske nøgletal. Det er der mulighed for efter loven, hvis institu- tionen ønsker det, idet institutionen kan lægge yderligere oplysninger ind efter § 2, stk. 1, nr., 5. Specialarbejder- forbundet i Dan- mark (SID) Generelt Enig i forslagets hensigtserklæ  ring. Har svært ved at se noget pressere  n- de behov for at gennemføre ændri   n- ger på o mrådet. -

3 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Børne - og Kultur- chefforeningen (BKF) Finder det som udgangspunkt posi- tivt, at skolens valgte pædagog  iske mål, indsatsområder og ti  lrettelagte praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen bliver oplyst. Ser dog hellere, at den pædagogiske praksis, der skal beskrives i forhold til at forbedre indlæringen for t  o- sprogede og for at nedbryde den negative social arv, erstattes af be- skrivelser af, hvordan skolens pæd  a- gogiske mål sikrer udfo rdringer og læring til alle uanset baggrund. Bemærkningerne til lovforslagets nr. 2 inde- holder alene eksempler og udelukker ikke BKF’s forslag. Dansk Industri (DI) Finder at lovforslaget ubetinget vil styrke gennemsigtigheden i uddan- nelsessystemet og dermed lette er- hvervslivets og borgernes mulighe- der for at vurdere både instituti oner og uddannelser. Hilser det i sæ  rligt grad velkomment, at der fremsættes forslag om, at frafald samt over- gangsfrekvens til hhv. anden uddan- nelse og beskæftigelse skal offen  t- liggøres. Savner en nærmere præc i- sering af ”overgangsfrekvens” til beskæftigelse. Forudsættes udmøntet på forskellig måde u  nder hensyn til de forskellig- artede uddannelses- og beskæftigelse  sområder Foreningen af Uni- versitets- og Han- delshøjskolestud e- rende, FHS Positiv, men der er risiko for kvali- tetsforringelser, hvis institutionerne ønsker, at de studerende skal hurt i- gere igennem. Universiteterne er un- derlagt ministerielt til- syn. Efterskoleforenin- gen Der er ikke behov for at uddybe oplysningerne på eftersk olens hjemmeside. Efterskolernes mål er klare i lovgivningen. - Frie Grundskolers Fællesråd Generelt Foreningen finder det væsentligt at offentliggøre oplysninger om, hvor stor en andel af elever, der går til folkeskolens prøver, og dermed in d- går i skolens prøv  estatistik. -

4 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Funktionærernes og Tjenestemæ  n- denes Forbund. Positive overfor offentliggø mål, pædagogisk udgang   spunkt, indsatsområder, fuldførelse  stid og fuldførelse sfrekvens. Mener ikke alle oplysninger er væ- sentlige for alle uddannelsesområ- der. Samtidig er der indenfor andre områder, f.eks. efteruddannelse, behov for andre oplysninger. Opfordrer til, at der bliver en højere fleksibilitet i forhold til, hvilke in- formationer, der skal offentliggøres. Det er der taget hensyn til ved lovforslaget. Lo- vforslaget forudsættes udmø ntet på forskellig måde, u nder hensyn til de forskelligartede ud- dannelses- og beskæft  i- gelsesområder. Der er mulighed for at fastsæt  te nærmere regler efter lovforslagets § 1, nr. 5. Handelsskolernes Bestyrelsesfor- ening Foreningen forventer, at offentliggø- relse af oplysninger ikke erstatter Undervisningsministeriets tilsyns- pligt Dette er ikke hensigten med lovforslaget Kommunernes Landsforening I almindelighed er gennemsigtighed og åbenhed positivt. Finder dog ikke offentliggø relse af karakterer er en kvalitetsfremmende faktor i skoleudviklingen. Foreslår, at der sættes større f okus på at måle værditilvæksten i eleve r- nes læringspro  gression, f.eks. ved at identificere skoler, der er i stand til at ’rykke elever’ udover det forve n- tede. Vedrører den gældende lov Derfor forslaget om skolescore Landsorganisatio- nen i Danmark Tilslutter sig forslaget om at offent- liggøre kvalitetsind ikato rer, så længe der tages højde for, at ikke alle ind i- katorer er relevante for alle uddan- nelsesområder. På eud ville yderlig  e- re oplysninger om overgang mellem grundforløb og praktik være væsen t- lige. Derfor bør fo rslaget gøres mere fleksibelt i forhold til de enkelte uddannelsesområder. Imødekommes i forbi n- delse med udmøntni n- gen af loven, der vil ske under hensyn til de for- skellige uddannelser og beskæftigelsesomr  å de. Der kan fastsættes næ r- mere regler efter lov- forslagets § 1, nr. 5. Akademikernes Centralorganisaton Generelt For videregående uddannelser er variation og forskellighed ikke for- eneligt med krav om offentliggørelse af centralt fastlagte oplysninger Lovforslaget tager hen- syn hertil. Efter lovfors- lagets § 1, stk. 3, kan det fastsættes, at instituti  o- nerne ikke skal trække på centrale databaser.

5 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Dansk Magister- forening På linje med AC, endvidere: Offentliggørelse af centrale oply s- ninger kan betyde, at de enkelte ud- dannelser bedømmes på forkert grundlag. Bør være institutionerne selv, der afgør, hvilke oply sninger der offent- liggøres og hvordan. Lovforslaget tager hen- syn hertil. Efter lovfors- lagets § 1, stk. 3, kan det fastsættes, at instituti  o- nerne ikke skal trække på centrale datab aser. Amtsrådsforeni n- gen 1) På den centrale database bør der kunne søges på   geografi. 2) Indhentning af oplysninger om voksen- og efteruddannelser bør udskydes. Ad 1: Vil være muligt. Ad 2: Efter lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, forudsæ  t- tes fastsat nærmere re  g- ler herom. CVU- Rektorkollegiet Ministeriet bør stille data til rådi  g- hed for den enkelte institution. Kritisk mht. grundlag for ministerielt tilsyn Dette er forudsat ved lovforslaget, jf. forsla- gets § 1, nr.3. Lovforslaget ændrer ikke ved ministeriets tilsyn. Danmarks Lære  r- forening Skeptisk m h t offentliggørelse af karaktergennemsnit. Den enkelte skole bør selv beste m- me, hvad den vil offentliggøre mht. pæd  agogisk praksis. Andre forhold f.eks. udgifter pr. elev, klassekvotienter, bygnings- standard m.v. vil også være af int   e- resse at offentliggøre. Vedrører gældende lo   v- krav i lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Muligt efter lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Dansk Arbejdsgi- verforening Udkast til nærmere regler vedr. o  f- fentliggørelse bør høres i råd og organisationer. Oplysninger om mål, værd   igrundlag og pædagogisk u  dgangspunkt ikke tilstrækkelige, institutionernes må   l- sætning m.h.t. udbud og uddanne  l- sestilrettelæggelse bør også offen t- liggø Sædvanlige procedurer vil blive fulgt. Efter § 2, stk. 1, i gæ  l- dende lov, kan instituti- onerne lægge yderlig  ere oplysninger ind. Dansk Friskolefor- ening Generelt Uklart, hvor grundigt målbeskrive l- ser bør udformes. Uoversku eligt at beskrive en skoles pæd  agogiske praksis Lovforslaget tager hen- syn hertil. I bemærkni  n- gerne til forslagets § 1, nr. 2, er der alene angi- vet eksempler.

6 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Kommunernes Landsforening Foreslår, at udtrykket ’negativ soc ial arv’, der anvendes i bemærkninge   r- ne, erstattes af ”at styrke forståe  lsen for den sociale arvs betydning”. Undrer sig over begrebet læ- ringsmål. Ordet findes ikke i folk e- skoleloven. ’Fælles Mål’ beskriver undervisningsmål o g ikke læ- ringsmål. Delvis imødekommet i bemærkningerne til § 1, nr. 2. Begrebet dækker vari  a- tionerne mellem mange uddannelsesområder. Rådet for de grun d- læggende E  r- hvervsrettede Ud- dannelser (REU) Rådet understreger, at Undervi s- ningsministeriets tilsyn ikke forven- tes erstattet af offentliggørelsen af de nævnte oplysninger i lovforsl  aget. Lovforslaget ændrer ikke ved ministeriets tilsyn. Rådet for de Me l- lemlange Videre- gående Uddanne l- ser (MVU-rådet) Loven bør ikke indsnævre rammerne for ”relevant i nformation”. F.eks. kan undervisningsmidler, institutio- nernes prispolitik på kurser mv. også være interessante. Rådet opfordrer til fleksibilitet vedr. det præcise in  d- hold af informationen. Lovforslaget indsnævrer ikke rammerne. Der er mulighed for, at institu- tionerne kan uddybe informationerne efter lovens § 2 stk. 1, nr. 5. Dansk Center for undervisningsmiljø Foreslår, at de lovpligtige undervi s- ningsmiljøvurd eringer i henhold til lov om elevers og studerendes un- dervisningsmiljø dire kte nævnes som et af de dokumenter skoler og uddannelsesinstitutioner skal offent- liggøre. Det er der mulighed for efter lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Et evt. lovkrav kan overvejes taget op i for- bindelse med redegøre l- sen om lov om under- visningsmiljø og evt:e ændringer af denne lov  . Det Centrale Han- dicapråd Gennemsigtighed og åbe nhed bør også være et redskab til at sikre be   d- re kvalitet i uddannelsestilbuddet til personer med funktionsnedsættelser. Derfor bør forpligtelserne om åbe  n- hed omfatte offentliggørelse af o p- lysninger om uddannelsesstedets tilgæng  elighed for personer med funktionsnedsættelser Det er der mulighed for efter loven lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Et evt. lov- krav kan overvejes i forbindelse med en sy- stematisk tilsynsindsats på området. De Samvirkende Invalideorganisati- oner Generelt Vedlægger tidligere høringssvar og tilføjer: Loven bør sørge for, at der informeres bedre om aktiviteterne på specialskolerne. Der bør være krav om, at fysisk ti   l- gængelighed til institutionerne opl  y- ses på hjemmesiderne. Det er der mulighed for efter loven lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Et evt. lov- krav kan overvejes i forbindelse med en sy- stematisk tilsynsindsats på området.

7 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Dansk Ungdoms Fæ  llesråd Undervisningsmiljøvurderinger bør nævnes i loven. Det er der mulighed for efter loven lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Et evt. lov- krav kan overvejes i forbindelse med redegø- relsen om lov om un- dervisningsmiljø og evt:e ændringer af denne lov. Lærerseminarie  r- nes Bestyrelsesfor- ening (LSB) Ser ikke problemer i de nye krav der stilles i lovforslaget. - Liberalt Oplys- nings Forbund (LOF) Ingen bemærkni  nger - Pædagogseminar  i- ernes Rektorfor- samling (PSR) Forsamlingen har ingen bemærkni  n- ger og kan anbefale lovforslaget - Rådet for E r- hvervsrettet Vok- sen- og Efterud- dannelse (REVE) Ingen bemærkni  nger. - Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor- eninger (SALA) Ingen bemærkni  nger - Danske Ungdoms- skoleelevers net- værk Ingen bemærkninger - Rektorforsamlin- gen for Sygeplejer- skeuddannelsen Ingen bemærkninger - Erhvervsakademi- rådet Ingen bemærkni  nger - Folkehø jskolernes Forening Ingen bemærkni  nger - Grundskolerådet Ingen bemærkni  nger - Landboungdom Ingen bemærkninger - Danmarks Evalue- ringsinstitut Ingen bemærkninger - Efterskolernes lær  erforening Generelt Meget positive overfor offentliggø- relse af uddannelsernes mål, pæd   a- gogiske udgangspunkt samt indsats- områder. - CVU- Rektorkollegiet Gennemførelse, fr a- fald m.v. Der må tages hensyn til de sæ   rlige problemer, som studerendes flytnin- ger mellem institutioner medfører for opgø Imødekommes i forbi n- delse med udmøntni n- gen af loven, der vil ske under hensyn til de for-

8 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Danske Land- brugsskoler Problematisk, da der er faktorer som skolen ikke har indflydelse på, f.eks. praktikuddannelsen Danske Studeren- des Fællesråd Kvantitative opgørelser ikke bru gbar information.  Derimod bør der være beskrivelser af institutionernes akti- viteter for at hjælpe st  uderende Handelsskolele- dernes forstander- forening (HFI)og Foreningen af sko- leledere ved de tekniske skoler (FS) Foreningen finder lovforslaget i uoverensstemmelse med vekselud- dannelsesprincippet. På eud er u d- dannelse individualiseret. Derfor tager grundforløbet me llem 20 og 60 uger afhængigt af den enkeltes b  e- hov. En opgørelse af ful dførelsestid er derfor irrelevant. På samme måde påvirker praktikplad ssituationen direkte indflydelse fuldføre lsestiden og frekvensen. Handelsskolernes Lærerforening På eud er det ikke kun skolen, der har ansvaret for gennemførelsespr o- centen, da en del af uddannelsen foregår i en vir ksomhed. I stedet for gennemførselsprocenter på   hele ud- dannelsen giver det mere mening, at offentliggøre gennemførselsproce  n- ter på hhv. grund - og hovedforløb under hensyn til de for- skellige uddannelser og beskæftigelsesomr  å der. Der kan fastsættes næ r- mere regler efter lov- forslagets § 1, nr. 5. Det kan institutionerne selv supplere med efter gældende lov. Imødekommes i forbi n- delse med udmøntni n- gen af loven, der vil ske under hensyn til de for- skellige uddannelser og beskæftigelsesomr  å der. Der kan fastsæt  tes næ  r- mere regler efter lov- forslagets § 1, nr. 5. Rektorkollegiet Gennemførelse, fr a- fald m.v. Finder ikke, at det enkelte universitet har mulighed for at opgøre studere n- des overgang til andre uddannelser end på de univ ersitet udbudte. Det enkelte universitet har ikke mu- lighed for at opgøre tal for kandid a- ternes beskæftigelse, og det er derfor afgørende, at tal herfor kan hentes via centrale databaser. Efterlyser en afklaring af, hvordan tal for over- gangsfrekvensen til beskæftigelse forventes opgjort. Efterlyser en afklaring af, hvordan tal for overgangsfrekvensen til be- skæftigelse forventes o  pgjort. Det er der taget hensyn til ved lovforslaget. Der kan fastsættes regler i henhold til lovforslagets § 1, nr. 3, om at centrale data ikke skal benyttes, og nærmere regler efter lovforslagets § 1, nr. 5, om at nærmere oply  s- ninger ikke skal gives. Sker ved udmøntningen af loven, jf. ovenfor.

9 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Handelsskolele- dernes forstander- forening og For- eningen af skolele- dere ved de tekni- ske skoler Det fremgår ikke, om opgørelsen af fuldførelsesfrekvensen og frafald skal opdeles på skoled elen alene eller om praktikdelen er med i opgø- relsen. Imødekommes i forbi n- delse med udmøntni n- gen af loven, der vil ske under hensyn til de for- skellige uddannelser og beskæftigelsesomr  å der. Der kan fastsættes næ r- mere regler efter lov- forslagets § 1, nr. 5. Amtsrådsforeni n- gen Gennemførelse, fr a- fald m.v. Karakterer, fuldførelse m.v. er uhe n- sigtsmæssig for specialeundervi  s- ningsområdet M.h.t. offentliggørel se af karakterer følger de tte af gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 3. M.h.t. op- lysninger om fuldførelse m.v. er der taget hensyn til dette. Der kan fast- sættes nærmere regler herom efter lovforsla- gets § 1, nr. 5. Rådet om kortu d- dannedes fortsatte uddannelse Rådet er enig i lovforslagets hove d- sigte. LO og LVU kan ikke tilslutte sig forslaget om skolescore Efterskoleforenin- gen På grund af registerlovens beste m- melser vil efterskolerne ofte på grund af deres stø rrelse ikke kunne offentliggøre karakterer eller skol e- score. Kommunernes Landsforening Offentliggørelse af karakterer me d- fører rangordninger. Erf aringer fra andre lande viser, at rangordninger- ne medfører en gabestokseffe kt og mindsker de professionelles enga- gement med hensyn til evaluering og dokumentation. Skolen risikerer at komme ind i en nedadgående spiral, fordi ressourcestærke forældre og dygtige lærere forl  ader de skoler, der er nederst på ranglisten. Efterskolernes Lær  erforening Skolescore Er meget skeptiske over for at rang- ordne skolerne efter statistiske op- lysninger Spørgsmålet om skol  e- score er uddybet i be- mærkni  ngerne i § 1, nr. 4. Det er allerede gældende og ændres ikke ved lo  v- forslaget.   Uddybet i bemærkni  n- gerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

10 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Amtsrådsforeni n- gen Gymnasier e.lign. bør kunne anve n- de lignende metoder Danmarks Lære  r- forening Yderst tvivlende. Specielt ved små populationer Dansk Ungdoms Fæ  llesråd Kritisk – billede og marginaliserer skoler med ”problematisk” ele  vgrundlag. Højner ikke kvaliteten af forældres valg af skole m.v. Det Centrale Han- dicapråd Det Centrale Handicapråd m ener, at skolescoren bør nuanceres yderlig e- re. Det er væ  sentligt, at åbenhed ikke bliver en barriere for rummeligheden i skolen Efterskoleforenin- gen Efterskoleforeningen advarer mod forestillingen om, at skolescoren giver et retvisende billede af skolens undervisning og øvrige vir ksomhed Efterskolernes lær  erforening Skolescore er en meget snæver og enstrenget beskrivelse af en skole. Skolescoren kan ikke give et reali- stisk billede af skolen. Frederiksberg Kommune Tager forbehold for offentliggørelse af skolescore, idet det ikke fremgår, hvordan den forventes udmøntet i praksis. Frie Grundskolers Fællesråd Finder det relevant, at skolers karak- teroplysninger korrigeres for socio- økonomiske faktorer, såfremt der er faglige begrundelser for, at det gør oplysninger mere retvisende og in- formativ. Frie Grundskolers Læreforening Skolescore Foreningen tager afstand fra skole- scoren, da det medfører ran gordning af skolerne. Der er ikke p.t. udviklet en model herfor, og en evt. implementering vil derfor ikke kunne fore- tages samtidig for folke- skolen og gymnasiet. Der forudsættes taget hensyn hertil ved ud- møntningen af lovfor s- laget, jf. bemærkninge  r- ne til lovforslagets § 1, nr. 4. Spørgsmålet om skol  e- score er uddybet i be- mærkni  ngerne i § 1, nr. 4. Do. Do. Do. Do. Do. Do.

11 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Funktionærernes og Tjenestemæ  n- dendens Forbud Tager afstand fra skolescoren, da den giver et ensidigt billede af sko- lens virksomhed. Yderligere medfø- rer skolescoren rangordning af sko- lerne. Mener, det er en fejlslutning at tro, at skolescoren alene er et udtryk for skolens og lærernes indsats. Gymnasiernes Lærerforening Undersøgelser viser, at karakterge n- nemsnit svinger over tid og ikke er et udtryk for skolens præstation. Forældre og elever interesserer sig ikke for oplysningerne. GL opfor- drer til, at kravet om offentliggørelse af karakterer og skolescore fjernes. Handelsskolernes Lærerforening Foreningen er bekymret for, om loven vil blive anvendt til at rang- ordne skolerne, eller om der bliver sat lighedstegn mellem lave karakte- rer og ringe kvalitet. Kommunernes Landsforening Finder, at skolescoren er mere inte- ressant end de rene karakterer, men skolescoren indeholder stadig mange ubekendte med hensyn til skolens kvalitet. Landsforbundet af Voksen og Ung- domsundervisere Forbundet tager afstand fra offent- liggørelse af karakterer, der er et ensidigt mål for præstation, og ikke noget om de studerendes udvikling. Frygter, at offentliggørelsen af k a- rakterer kan virke demotiverende på potentielle uddannelsessøgende. Forbundet støtter heller ikke forsl a- get om skolescore Forbundet finder lovens øvrige b e- stemmelser positive. Landsorganisatio- nen i Danmark Finder ikke, at offentliggørelse af karakterer eller skolescore (hvis den overhovedet kan frembringes me- ningsfuldt i praksis) er nogen god indikator for skolernes undervis- ningskvalitet. Rådet for de Me l- lemlange Videre- gående Uddanne l- ser (MVU-rådet) Skolescore Der bør være mere tid til debat, der kan styrkes gennem en analyse, der bl.a. inddrager udenlandske erfarin- ger. Spørgsmålet om skol  e- score er uddybet i be- mærkni  ngerne i § 1, nr. 4. Do. Do. Do. Do. Dette er ikke en følge af lovforslaget. Spørgsmålet om skol  e- score er uddybet i be- mærkni  ngerne i § 1, nr. 4. Bemyndigelsen fo r- udsættes tidligst anvendt med virkning fra 2006.

12 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Rådet for Etniske Minoriteter Finder ikke, at offentliggørelse af hverken karakterer eller skolescore hensigtsmæssig. Finder det problematisk, hvis etnisk baggrund anvendes som en forkla- ringsfaktor for en skoles eventuelle lave karaktergennemsnit, da der kan være mange andre forklaringsfakt  o- rer. Skolescore vil kunne ”undsky l- de” en skoles dårlige resu  ltater. Endvidere vil fremgangsmåden c e- mentere en opfattelse af, at børn af etniske minoriteter klarer sig dårlig e- re end børn af etniske danskere. Skole og Samfund Finder ikke, at skolescore forbedrer værdien af offentliggørelse af kara   k- tererne, hvor der er stor risiko for, at de offentliggjorte resultater kommer til at give et skævt billede af sk  olens kvalitet. Specialarbejder- forbundet i Dan- mark (SID) Har betænkelighed i forhold til sk  o- lescorens opregning og udstilling af de socioøk onomiske faktorer over forældregruppen og finder, at der med forslaget ikke er fastsat præcise grænser for ministerens beføjelser til at pålægge skolerne at indhente og offentliggøre bestemte typer af o p- lysninger om elevernes forældre. Børne - og Kultur- chefforeningen (BKF) Vigtigt, at der følger enkle forklari n- ger med, der ikke stempler bestemte lokalområder, skoler eller b estemte grupper som f. eks etniske. Lederforeningen Skolescore Kan ikke anbefale skolescore, da det ikke er en hensigtsmæssig metode, når målet er at udvikle kvaliteten i skolens undervisning og øvrig e ker- neydelser. Spørgsmålet om skol  e- score er uddybet i be- mærkni  ngerne i § 1, nr. 4. Do. Do. Do. Do.

13 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Lærerseminarie  r- nes Rektorforsam- ling Udtrykker stor usikkerhed med hen- syn til, om de anførte oplysninger kan fremfindes via centrale databa- ser og herfra stilles til rådighed for institutionerne. Hvis ikke, vil det medføre betydeligt forøget admin  i- strativt arbejde for institutionerne, som skal klare øgede arbejdsopgaver inden for den gældende budgetra  m- me. Det er der taget hensyn til ved lovforslaget. Der kan efter lovforslagets § 1, nr. 5, fastsættes næ r- mere regler om, hvilke oplysninger, der skal gives, ligesom der efter forslagets § 1, nr. 3, kan fastsættes nærmere re g- ler om, at centrale data ikke skal benyttes. Dansk Industri (DI) Finder, at det er uhensigtsmæ  ssigt, at den ansvarlige minister kan beslutte, at institutionerne ikke skal anvende centrale databaser. Mener, at der bør etableres en fælles central database på tværs af min   isterområder, som kan give et samlet overblik. Sådanne faciliteter er for tiden ikke tilgængelige. Hvis de bliver det i fremtiden, vil de kunne inddrages uden yderlige- re lovændringer. Gymnasieskolernes lærerforening Tilvejebringelse af data Oplysninger bør tilvejebringes ce n- tralt. I bemærkningerne til loven fremgår det, at vedkommende min i- ster kan bestemme noget andet. Det finder GL uhensigtsmæssigt. Der er ved lovforslaget taget hensyn til, at der er tale om oplysninger som institutionerne i forvejen har, eller som kan frem- skaffes fra offentlige databaser. Handelsskolernes Forstanderforening (HFI) og Forenin- gen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) Ophævelse af revis  i- onsparagraffen Finder det uheldigt, at revisionspa- ragraffen ophæves. Det vil være relevant at gennemføre en evaluering af, om loven virker efter hensigten. Ophævelsen er ikke til hinder for at vurdere eventuelle ændringsb  e- hov fremover. Handelsskolernes Forstanderforening (HFI) og Forenin- gen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) Foreningerne vurderer, at forslaget vil medføre betydelige merudgifter for skolerne. Der bør laves en sæ   r- skilt opgørelse af det forventede mer-ressourceforbrug for tilveje- bringelse og teknisk håndtering af oplysningerne. Der er ved lovforslaget taget hensyn til, at der er tale om oplysninger, som institutionerne i forvejen har eller som kan fremskaffes fra of- fentlige databaser. Lederforeningen Ressourcer Mener, at det næppe kan undgå at medføre en fo røgelse af skolens og skoleledelsens administrative konse- kvenser. Do.

14 Interessenter Emne Kritik Bemærkninger Lærerseminarie  r- nes Bestyrelsesfor- ening (LSB) Bekymret for de stigende krav, der stilles til institutionernes administra- tioner og frygter, at der må sk æ  res yderligere i undervisningen. Handelsskolernes Bestyrelsesfor- ening Er betænkelig ved, om forslaget medfører, at ressourcer skal gå fra undervisningen til administrative opgaver. Kommunernes Landsforening For at leve op til de nye udvidede præciseringskrav til oply  sninger, der skal offentliggøres, skal der udarbe j- des nye beskrivelser. Derfor tager KL forbehold for DUT krav. Amtsrådsforeni n- gen Forbehold med hensyn til ressource- krav. Danmarks Er- hvervsskolefore- ning Ønsker kompensation for de øgede omkostninger. Danske Land- brugsskoler Øgede udgifter til etablering og ve  d- ligeholdelse af skolernes web-sider. Danske Studeren- des Fællesråd Budgetrammen bør øges for at im  ø- dekomme lovens konsekvenser. Rådet for d e grund- læggende E  r- hvervsrettede Ud- dannelser (REU) Parterne i rådet lægger vægt på, at lovforslaget ikke indebærer forøgede administrative omkostninger på sk o- lerne. FTF Institutionerne bør kompenseres for en evt. merudgift som følge af loven. Gymnasieskolernes lærerforening Foreningen finder ikke, at ressource- forbruget til tilvejebringelse af op- lysninger står mål med udbyttet for borgerne. Handelsskolernes Lærerforening Ressourcer Foreningen finder ikke, at ressource- forbruget til tilvejebringelse af op- lysninger står mål med udbyttet for borgerne. Ifølge foreningens erfaringer er el e- vers, forældres og virkso  mheders søgning om kvalitet på skolernes hjemmesider meget begrænset. Foreningen finder det dog positivt, at dialogen om kvalitet øges. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Der er ved lovforslaget taget hensyn til, at der er tale om oplysninger, som institutionerne i forvejen har eller som kan fremskaffes fra of- fentlige databaser.

15 Bilag 1 Lovforslaget har endvidere været fremlagt til offentlig høring på Undervisningsministeriets hje m- meside. Endvidere har forslaget været udsendt i høring til følgende interessenter ( -  angiver, at den pågæ   ldende interessent ikke har svaret): Interessent Svar 1 Akademikernes Centralorganisation Med bemærkni  nger 2 Amtsrådsforeningen Med bemærkninger 3 Arbejdernes Oplysningsforbund - 4 CVU-Rektorkollegiet Med bemærkninger 5 Danmarks Erhvervsskoleforening Med bemærkninger 6 Danmarks Evalueringsinstitut Ingen bemærkninger 7 Danmarks Handelsskoleforening - 8 Danmarks Landboungdom Ingen bemærkninger 9 Danmarks Lærerforening Med bemærkninger 10 Danmarks Skolelederforening - 11 Dansk Arbejdsgiverforening Med bemærkninger 12 Dansk Folkeoplysnings Samråd - 13 Dansk Friskoleforening Med bemærkninger 14 Dansk Landbrug - 15 Dansk Magisterforening Med bemærkninger 16 Dansk Oplysningsforbund - 17 Dansk Sygeplejeråd - 18 Dansk Teknisk Lærerforbund - 19 Dansk Ungdoms Fællesråd Med bemærkninger 20 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning - 21 Danske Landbrugsskoler Med bemærkninger 22 Danske Produktionshøjskolers Lærerfo   rening - 23 Danske Skoleelever - 24 Danske Studerendes Fællesråd Med bemærkninger 25 De samvirkende Invalideorganisationer Med bemærkn  inger 26 Det Centrale Handicapråd Med bemærkninger 27 Efterskoleforeningen Med bemærkninger 28 Efterskolernes Lærerforening Med bemærkninger 29 Ergoterapeutskolernes Skolelederforening -

16 30 Erhvervsakademirådet Ingen bemærkninger 31 Erhvervsskolernes Elevorganisation - 32 Ernærings  - og husholdningsøkonomfo reningen - 33 Finanssektorens Arbejdsgiverforening - 34 Folkehøjskolernes Forening Ingen bemærkninger 35 Folkeligt Oplysningsforbund - 36 Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdssk oler - 37 Foreningen af Ledere på Sprogcentre - 38 Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Med bemærkninger 39 Foreningen for produktionsskoler og produktionshø jskoler - 40 Forstanderforeningen for VUC - 41 Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler - 42 Frederiksberg Kommune Med bemærkninger 43 Frie Grundskolers Fællesråd Med bemærkninger 44 Frie Grundskolers Lærerforening Med bemærkninger 45 Frie Kostskolers Fællesråd - 46 Frit Oplysningsforbund - 47 Funktionærernes og T  jenestemændenes Fælle sråd Med bemærkninger 48 Fysioterapeuternes skolelederforsamling - 49 Grundskolerådet Ingen bemærkninger 50 Gymnasieelevernes Landsorganisation - 51 Gymnasieskolernes Lærerforening Med bemærkninger 52 Gymnasieskolernes Rektorforening - 53 Handelsskolernes Bestyrelsesforening Med bemærkninger 54 Handelsskolernes Forstander- og Inspektørfo rening Fælles med nr. 38 55 Handelsskolernes Lærerforening Med bemærkninger 56 Kommunernes Landsforening Med bemærkninger 57 Københavns Kom mune - 58 Landselevklubben for PGU-elever - 59 Landsforbundet af Voksen- og ungdomsundervisere Med bemærkninger 60 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere - 61 Landsorganisationen i Danmark Med bemærkninger 62 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever - 63 Landssammenslutningen af Kursusstuderende - 64 Landssammenslutningen af ledere for SOSU-uddannelserne - 65 Liberalt Oplysningsforbund Ingen bemærkninger

17 66 Lærerseminariernes Rektorforsamling Med bemærkninger 67 Lærerstuderendes Landskreds - 68 Private Gymnasier og Studenterkurser - 69 Pædagogseminariernes Bestyrelsesfo  rening - 70 Pædagogseminariernes Rektorforsamling Ingen bemærkninger 71 Pædagogstuderendes Landsråd - 72 Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarie rne - 73 Rektorkollegiet Med bemærkninger 74 Rigsrevisionen - 75 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Udda   nnelser Med bemærkninger 76 Rådet for de Gymnasiale Uddannelser - 77 Rådet for de mellemlange videregående udda  nnelser Bemærkninger modt  a- get efter fristen 78 Råde t for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Ingen bemær  kninger 79 Rådet for Etniske Minoriteter Med bemærkninger 80 Rådet om Kortuddannedes Fortsatte U ddannelse Med bemærkninger 81 Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere Ingen bemærkninger 82 Sammenslutningen  af  ledere  ved  skolerne  for  de  grundlæ  ggende social- og sundhedsuddannelser - 83 Samrådet af forstandere og viceforstandere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne - 84 Skole og Samfund Med bemærkninger 85 Social- og sundhedsuddannelsernes Landselevbestyrelse - Følgende interessenter, der ikke er hørt direkte, har svaret: 86 Specialarbejderforbundet i Danamrk Med bemærkninger 87 Børne - og Kulturchefforeningen (Skoledirektørforeningen) Med bemærkninger 88 Dansk Center for Undervisningsmiljø Med bemærkninger 89 Dansk Industri Med bemærkninger 91 Lederforeningen under Danmarks Lærerforening Med bemærkninger 92 Lærerseminariernes Bestyrelsesforening Med bemærkninger 93 Foreningen af Universitets- og Handelshøjskole studerende, FHS Med bemær  kninger 94 Danske UngdomsSkoleelevers netværk Ingen bemærkninger