Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2003-12142-72 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2 Besvarelse  af  spørgsmål  nr.  L  17  -  Spørgsmål  1,  som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 29. oktober 2004 Spørgsmål L 17 - Spørgsmål 1: "Hvordan  vurderer  ministeren  patienter  med  demens  og  demenslignende  tilstandes muligheder for selv at vurdere, hvorvidt de har brug for en patientrådgiver ?" Svar: Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at anvende personlige alarm- og pejlesystemer for patienter, der lider af demens eller demenslignende tilstande, samt præcisere at der er hjemmel til at anvende særlige dørlåse for denne persongruppe på psykiatriske afdelinger. Disse midler kan efter forslaget anvendes for at forhindre, at en person udsætter sig selv eller andre for risiko for at lide personskade ved at forlade afdelingen. Det er et grundlæggende  princip i psykiatriloven, at anvendelsen af tvang, herunder beskyttelsesforanstaltninger, skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået ved tvangen,  og  at  mindre  indgribende  foranstaltninger  skal  anvendes,  såfremt  disse  er tilstrækkelige. § 17 a skal således ses som én mulig foranstaltning blandt de øvrige foranstaltninger i psykiatriloven,  navnlig  bestemmelserne  om  beskyttelsesfiksering  og  aflåsning  af afdelingens yderdøre, som også kan være relevant for de patienter, der lider af demens eller lignende tilstande. Med indførelsen af § 17 a er det hensigten, at skabe bedre muligheder for at tilrettelægge behandlingen og plejen m.v. individuelt. Valg af middel træffes   således   af   lægen   efter   et   skøn   over,   hvad   der   bedst   opfylder beskyttelsesformålet og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig   bedst   med,   herunder   hvilken   foranstaltning   der   giver   patienten   størst udfoldelsesmuligheder og livskvalitet. Det er sådan, at når der påtænkes at iværksætte anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer eller særlige dørlåse, skal patienten underrettes herom. Underretningen skal   indeholde   oplysninger   om   det   nærmere   indhold   af   den   påtænkte beskyttelsesforanstaltning,  baggrunden  for  at  anvende  den  og  formålet  hermed. Patienten skal i forbindelse med underretningen vejledes om adgangen til at få beskikket en patientrådgiver.    Fremsætter patienten i den forbindelse begæring herom, skal beskikkelse finde sted. Beskikkelsen  er  ikke  fakultativ  i  den  forstand,  at  det  tilkommer  den  vagthavende sygeplejersker  eller  andre  at  skønne  over,  om  begæringen  er  mere  eller  mindre velbegrundet. Når en beskikkelse er fremsat af patienten selv, skal beskikkelsen straks
finde sted.     Det  er  således  min  opfattelse,  at  de  retssikkerhedsmæssige  hensyn  i  relation  til adgangen til patientrådgiverordningen er tilgodeset med det foreliggende lovforslag. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af L 17 - Spørgsmål 2.