Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 6. januar 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0038 Dok.: CHA21373 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel mv.) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. Lovforslag  nr.  L  148  om  forslag  til  lov  om  ændring  af  færdselsloven (Sanktionsfastsættelse  i sager om spirituskørsel mv.) bygger på betænkning nr. 1448 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden fra Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus   - og promil- lekørsel mv. (Waage -udvalget). Betænkning  en har været sendt i høring hos følgende myndigh e- der og organisationer mv.: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret, Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten fo r Retten i Ålborg,  Præsidenten  for  Retten  i  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Den  Danske  Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,    Politiforbundet  i  Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for  Større  Færdselssikkerhed,  Danmarks  Transportforskning,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark, Kommunernes   Landsforening,   Københavns   Kommun e,   Frederiksberg   Kommune,   Forenede Danske  Motorejere  (FDM),  Danske  Motorcyklisters  Råd  (DMC),  Motorcykelbranchens  Land s- forbund, MC-Touring Club Danmark, Dansk Vejforening, Dansk Transport og Logostik (DTL), Dansk  Cyklist  Forbund,  Danske  sælgere,  Specialarb  ejderforbundet  i  Danmark  (SID),  Chauffø- rernes Fagforening, NOAH-Trafik, Dansk Kørelærer   -Union, Dansk Køreskole Forening, Danske Kørelæreres  Landsforbund,  Centralforeningen  af  Taxiforeninger  i  Danmark,  Dansk  Taxi  Fo   r- bund,  Sund  &  Bælt,  Foreningen  Liv  og  Traf  ik,  Foreningen  for  Trafikofre,  Borgernes  Havari- kommission, Mobil uden bil, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Rådet for Bær   e- dygtig trafik.

- 2 - Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Generelt Domstolsstyrelsen,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigspolitichefen, Institut  for  Menne- skerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,  Københavns Komm u- ne og Frederiksberg Kommune har ingen bemærkninger til betænkningen. Præsidenten for Østre Landsret og Den Danske Dommerforening kan tilslutte sig de foreslå- ede forenklinger vedrørende sanktionsfastsættelsen. Præsidenten  for  Vestre  Landsret    og  Præsidenten  for  Københavns  Byret kan  tilslutte  sig høringssvaret fra Præsidenten for Østre Landsret. Præsidenterne for   retterne i Aalborg, Århus og  Odense kan  tilslutte  sig  høringssvarene  fra  Præsidenten  for  Østre  Landsret  og  Dommerfo r- eningen. Rigsadvokaten,   Foreningen   af   Politimestre   i   Danmark,   Politiforbundet  og   Danmarks Transportforskning, Forenede Danske Motorejere (FDM) Danske Sælgere, Chaufførernes Fagforening,  Dansk  Køreskole  Forening,  Liv  og  Trafik   og  Borgernes  Havarikommission kan generelt tilslutte sig udvalgets anbefalinger. Landsforeningen af beskikkede advokater kan generelt tilslutte sig udvalgets forslag om for- enklinger, men beklager, at udvalget undervejs blev pålagt at foreslå skærpelser af sanktionss y- stemet. 3. Sanktionssystemet vedrørende spiritus - og promillekørsel 3.1. Generelt Advokatrådet  kan tilslutte sig, at der indføres et mere enkelt sanktion ssystem. Advokatrådet har endvidere ingen bemærkninger til ønsket om at skærpe praksis, men finder det lovteknisk betæ n- keligt, at der i bemærkningerne fastsættes så detaljerede regler. Advokatrådet finder, at hvis der gennemføres taks tmæssige sanktioner på    området, bør dette klart fremgå af lovteksten. Der har på færdselslovens område, navnlig for så vidt angår spirituskørsel og kørsel i frakende l- sestiden, med tiden udviklet sig et meget fast og detaljeret sanktionsmønster i  domstolenes prak- sis. Det er derfor  vanskeligt at foretage en reel forenkling af sanktionssystemet uden at angive strafpositioner  forholdsvis  præcist    i  bemærkningerne  .  Denne  fremgangsmåde  er  også  blevet

- 3 - brugt ved tidligere sanktionsændringer på færdselslovens område. Den detaljerede angivelse af strafpositioner  har  principielt  karakter  af  udgangspunkter  for  domstolenes  strafudmåling  i  de enkelte sager og er efter Justitsministeriets opfattelse ikke egnet til at fremgå direkte af lovte k- sten. De tilsigtede skærpelser på området for spiritus kørsel og kørsel i frakendelsestiden    er af- spejlet i den foreslåede   lovtekst i det fremsatte lovforslag gennem en forhøjelse af de relevante strafbestemmelsers strafferamme fra fængsel indtil 1 år til fængsel indtil 1 år og 6 m å Advokatrådet   anfør er  i  relation  til  kørsel  i  spirituspåvirket  tilstand,  hvor  promillen  ikke  er kendt, at forslaget om, at sådanne kørsler   strafmæssigt   sidestilles med kørsel med   en promille i intervallet  0,51-1,20  – promille over 1,20 –  bør komme dire kte til udtryk i lovteksten og ikke kun fremgå af bemærkningerne. Der henvises til bemærkningerne ovenfor. Landsforeningen  af beskikkede  advokater anfører  i  relation  til  spirituskørsel  med  promille  i intervallet 0,50-0,80, at området gennem de seneste år har undergået en række forandringer – helt straffrit, til bøde, til inddragelse i ”klippekortordningen”, der endnu ikke er trådt i kraft, og nu med et forslag om en forhøjelse af bøden og en betinget frakendelse, me  n at der ikke er fore- taget  en  nærmere  analyse  af,  hvorvidt  skærpelserne  har  en  præventiv  effekt.  Landsforeningen finder det yderst tvivlsomt, om den foreslåede strafskærpelse vil betyde et mærkbart fald i kør s- ler i lavpromilleområdet. Efter Justitsministeriets opfattelse vil forslaget om skærpelser af sanktionerne i det laveste pr  o- milleområde mellem 0,51 -0,80 kunne øge den  præventiv  e effekt, navnlig i lyset af, at førerretten efter forslaget vil skulle frakendes betinget allerede ved en først egangskørsel,  og at spritbilisten herefter vil skulle aflægge en kontrollerende køreprøve og deltage i et kursus om alkohol og tr a- fik (A/T-kursus). Landsforeningen af beskikkede advokater anfører endvidere, at foreningen forudsætter, at de fastsatte sanktioner vil kunne fraviges, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. de a l- mindelige regler om strafudmåling i straffelovens § 82. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2., at de foreslåede straf positioner kan fraviges, men at det forudsæt  tes kun at ske i undtagelsessituationer. Dansk Vejforening anfører, at det er vigtigt , at sanktionerne generelt ikke forøges, men at der i stedet lægges mere vægt på sanktioner over for udvalgte tilfælde og   grupper, herunder gentagel- sestilfælde og kørsel    i frakendelsestiden m.v. Endvidere anfører foreningen, at det er betænkeligt at forøge sanktioner ne i det laveste interval 0,51-0,80 promille , da det i praksis vil være vansk  e-

- 4 - ligt for den enkelte bilist på forhånd at kontrollere eller beregne sin promille   helt præcist. Samlet set kan foreningen ikke umiddelbart se behovet for at skærpe sanktionerne   i førstegangstilfæ   lde. Som  der  er  redegjort  for  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  1.1.,  har  der  inden  for færdselslovens område udviklet sig et mege   t kompliceret sanktionssystem vedrørende spir itus- og promillekørsel  og  kørsel  i  frakendelsestiden.  Et  hovedformål  med  lovforslaget  er  på  den  ba g- grund  at  forenkle  de  gældende  regler  og  praksis.  Derudover  ønsker  regeringen,  at  der  sættes betydelig  hårdere  i nd  over  for  de  bilister,  der  kører  i  spirituspåvirket  tilstand,  og    bilister,  som fortsætter med at køre, selv om de har fået frakendt førerretten. Et andet hovedformål med lo v- forslaget er på den baggrund at skærpe straffen for spiritus   - og promillekørsel o g kørsel i fr a- kendelsestiden. Der henvises endvidere til bemærkningerne ovenfor til Landsforeningen for beskikkede advok  a- ters høringssvar vedrørende sanktionerne for kørsel med en promille mellem 0,51   -0,80. 3.2. Bødeberegningen Rigsadvokaten kan støtte  udvalgets forslag vedrørende bødestørrelsen i sager om spirituskørsel, hvorefter bøden for spirituskørsel i førstegangstilfælde med en promille mellem 0,51 -2,00 gradu- eres, således at den udmåles med udgangspunkt i sigtedes månedlige nettoløn og alkoholpro mil- lens størrelse.  Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig forslaget fra de af udvalgets medlemmer, der foreslår, at tillægsbøden fastsættes til en måneds nettoløn, jf. betænkningens side 59. Politidirektøren i København   og Politimesterforeningen kan tilslutte sig forslaget om, at til- lægsbøden  både  ved  betinget  dom  med  vilkår  om  samfundstjeneste  og  ved  betinget  dom  med vilkår om alkoholistbehandling fastsættes til en måneds nettoløn. Politiforbundet anfører, at   forbundet kan tilslutte sig forslaget om, at straffen for førstegangsti l- fælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51   -2,00 i alle tilfælde skal være en bøde, der svarer til den pågældendes månedlige nettoløn gange t med alkoholpromillen. Landsforeningen af beskikkede advokater anfør er, at det stillede forslag, hvorefter bøden skal fastsættes til en måneds nettoløn gange t med promillens størrelse, ikke kan anses som en foren k- ling, og man i stedet bør operere med standardbøder, f.eks. en måneds nettoløn. Dansk Transport og Logistik (DTL) anfører, at forslaget om, at bøden fastsættes til en nett o- månedsløn gange  t med den aktuelle promille, vil medføre meget store forskelle på bødestørre l- serne,  fordi  borgerne  har  stor  variation  i  deres  nettolønninger .  Således  vil  den  selvstændige  e   r- hvervsdrivende, der måske har en høj bruttoindtjening  , men en lille nettoudbetaling på grund af

- 5 - udnyttelse af skattesystemet, slippe billigere for samme forseelse end en almindelig lønmodt ager, der har en lav bruttoløn,  men som på grund af manglende skattefordel e har en højere nettoudb e- taling. DTL anfører, at bøderne bør være beløbsmæssigt ens for forseelser af samme grovhed og for samme gentagelser. Waage-udvalget har i betænkningen foreslået, at bøderne ved førstegangs spirituskørsel bere g- nes  med udgangspunkt i sigtedes månedlige nettoløn og alkoholpromillens størrelse    . Udvalgets forslag indebærer, at bødestørrelsen for spirituskørsel ligesom i langt de fleste tilfælde i dag   er afhængig af den pågældendes indtægtsforhold, og at bødestørrelsen   som noget nyt også   gradue- res efter alkoholpromillens størrelse, således at bøden bliver større, jo højere promillen har v æ- ret. Justitsministeriet finder, at den af udvalget foreslåede  metode for bødeberegning en udgør et enkelt og ”  pædagogisk  ”   sanktionssystem, der ket øger b ødesystemets præventive virkning    gene- relt og samtidig indebærer   en væsentlig skærpelse for de groveste tilfælde af spirituskørsel. Lov- forslaget er udformet i overensstemmelse med udvalgets forslag. 3.3. Mindstebøder Rigsadvokaten anfører, at det bør af  klares, om den nuværende praksis, hvorefter   mindstebø er 1.000 kr., hvis den pågældende er uden indtægt , og hvorefter bøden for ægtefæller uden v æ- sentlig egen indkomst er 2.000 kr., bør opretholdes. I den forbindelse bør bødestørrelsen i disse sager overvejes. Politimesterforeningen anfører, at der bør fastsættes mindstebøder for personer uden indtægt. Politiforbundet  anfører,  at  det  nærmere  bør  afklares,  om  der  er  mulighed  for  anvendelse  af mindstebøder for personer med meget lav indkomst (kontantmodt agere, studerende mv.). Justitsministeriet er enig i, at der som i dag bør  være et mindstebeløb for bøder til personer uden indtægt. De gældende mindste bøder er ikke reguleret siden 1981. I lyset af den almindelige pri s- udvikling  i  samfundet  og  under  hensyntagen  til  den  generelle  revision  af  bødetaksterne,  som Rigsadvokaten for tiden foretager, finder Justitsministeriet, at der bør  ske en regulering af mini- mumsbøderne på dette område    . På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at    mindstebøderne fremover bør være 1.500 kr., hvis den pågældende er uden indtægt, men s mindstebøden for  en ægtefælle uden væsentlig egen indtægt bør være 3.000 kr. Der henvises til lovforslagets almind e- lige b e mærkninger pkt. 4.3. Det bemærkes, at bøden for spirituskørsel også bere gnes efter den nye beregningsregel (promil- len  ganget  med  nettoindkomsten)  for  personer  med  meget  lav  indkomst  og  ikke  kan  nedsættes.

- 6 - Dette svarer i øvrigt til, hvad der er i dag gælder for bøder for spirituskørsel med en promille på mere end 0,80. 4. Kørs el i frakendelsestiden og frakendelse af førerretten Landsforeningen af beskikkede advokater anfører, at der kan stilles spørgsmålstegn ved he   n- sigtsmæssigheden af at   forhøje  den ubetingede frakendelse ved promiller over 1,20 til 3 år mod 1-2½  år  efter  de gældende  regler.  Foreningen  anfører  således,  at  længere  frakendelsesperioder med sikkerhed vil medføre en større social deroute for den domfældte, og at ændringen formen t- lig vil sætte lovmedholdeligheden under større pres, således at risikoen for kørsler i frakendelses- tiden øges med deraf større social deroute til følge. Udvalget har i betænkningens kapitel 6.1. nærmere redegjort for gældende ret vedrørende fr a- kendelsestiderne. Som det fremgår heraf, er det tale om et forholdsvis kompliceret sanktionss y- stem. Med henblik på en forenkling og skærpelse af de gældende regler og praksis vedrørende frakendelse af førerretten har udvalget foreslået et system, hvorefter førerretten kan frakendes i henholdsvis 3, 5 og 10 år, hvorimod adgangen til at frakende førerre  tten for bestandigt kun helt undtagelsesvis skal kunne benyttes. Regeringen ønske r, at der skal sættes betydeligt hårdere ind over for bilister, der kører i spir i- tuspåvirket tilstand. Samtidig indebærer udvalgets forslag en betydelig forenkling af sankti   ons- systemet, som bliver lettere at forstå,  hvilket i sig selv kunne øge  den præventive effekt   yderlige- re.  Lovforslaget  er  på  den  baggrund  udformet  i  overensstemmelse  med  udvalgets  forslag.  Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 (§ 126). Chaufførernes  Fagforening anfører, at sanktionerne for kørsel i frakendelsestiden bør skærpes yderligere  og  bl.a.  suppleres  med  muligheden  for  konfiskation.  Foreningen  foreslår  således,  at andengangstilfælde  af  kørsel  i  frakendelsestiden  bør  straffes  med  20  dages  ubetin get  fængsel, tredjegangstilfælde med 30 dages ubetinget fængsel, fjerdegangstilfælde med 40 dages ubetinget fængsel osv. Endvidere bør køretøjet konfiskeres ved tredjegangskørslen. Hvis en person ikke er i besiddelse af et køretøj, men anskaffer sig et i p  erioden mellem dommen for tredjegangskørsel og frem til generhvervelsen af førerretten, skal myndighederne have mulighed for på baggrund af dommen at konfiskere køretøjet på et hvilket som helst tidspunkt i frakendelsesperioden. For at bringe overensstemmelse mellem sanktionerne for spirituskørsel og  for kørsel i frakende l- sestiden har udvalget foreslået, at straffen for gentagen kørsel i frakendelsestiden skal svare til straffen for spirituskørsel i gentagelsestilfælde med en promille i intervallet 0,51   -2,00.     Lovfors- laget  er  udformet  i  overensstemmelse  med  udvalgets  forslag  til  skærpelser  af  sanktionerne  for

- 7 - kø rsel  i  frakendelsestiden.  Der  henvises  til  de  almindelige  bemærkninger  pkt.  5.3.  og  bilag  3 samt lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 117 a) og bemærkningern  e hertil). I relation til bemærkningerne om adgangen til konfiskation henvises til pkt. 8 nedenfor. Foreningen  Liv  &  Trafik  anfører,  at  det  bør  overvejes  at  udvide  området  for  frakendelse  af førerretten,  således  at  førerretten  også  kan  frakendes  ved  mi ndre  forseelser  og  i  tilfælde,  hvor bøder ikke kan inddrives. Liv & Trafik anfører endvidere, at overtrædelser af færdselsloven, som sker i spirituspåvirket tilstand, og som medfører skade bør på andre, bør medføre frakendelse af førerretten i en periode,  også i førstegangstilfælde og ved lave promiller. Som  nævnt  ovenfor,  har  Justitsministeriet  i  lovforslaget  fulgt  udvalgets  forslag  til  nye  beste  m- melser  om  frakendelse  af  førerretten.  Lovforslagets  §  1,  nr.  18,  indeholder  forslag  til  nye  b e- stemmelser om betinget frakendelse (§ 125), ubetinget frakendelse (§ 126), kørselsforbud (§ 127) og frakendelsestiden (§ 128). Efter forslaget til § 125, stk. 1, nr. 5, vil førerretten skulle frakendes betinget ved en førstegangs spirituskørsel med en promille i interva llet 0,51-1,20. Forslaget indebærer således i modsætning til de gældende regler, at også spirituskørsel med en promille i det laveste område fra 0,51 -0,80 medfører en betinget frakendelse. Med forslaget er området for en betinget frakendelse således udvidet. Derudover skal førerretten  – - frakendes betinget efter forslaget til § 125, stk. 1, nr. 1, hvis føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har forvoldt skade på  person  eller  ting,  eller  fremkaldt  fare  herfor.   Endelig  skal  førerretten  frakendes  ubetinget efter  forslaget  til  §  126, stk.  1,  nr.  1,  hvis  føreren  har  gjort  sig  skyldig  i spirituskørsel  med  en promille over 1,20. Justitsministeriet finder ikke, at det vil være velbegrundet at skabe   adgang til at frakende føre r- retten  i  tilfælde,  hvor  en  pålagt  bøde  ikke  kan  inddrives  hos  den  pågældende.  Spørgsm å betalingsevne mv. ses ikke at have nogen sammenhæng med  vurderingen af, om  en person bør frakendes førerretten eller ej. 5. Generhvervelse af førerrett en Rigsadvokaten anfører, at bestemmelsen i færdselslovens § 132, stk. 2, om tidlig generhvervelse af  førerretten  for  personer,  der  har  gennemført  behandling  mod  alkoholmisbrug,  i  praksis  har givet anledning til betydelige vanskeligheder. Det har således  ført til en uensartet praksis, at der er tvivl om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan ske gengivelse af førerretten.

- 8 - Endvidere har det i praksis bl.a. givet anledning til vanskeligheder at vurdere, om den pågælde   n- de reelt har haft behov for behandling for alkoholmisbrug. På den baggrund og da Rigsadvokaten heller ikke finder, at der er grundlag for at behandle personer, der har gennemført en alkoholb e- handling, mere lempeligt end andre personer, der har fået frakendt førerretten,   kan Rigsadvoka- ten  fuldt  ud  tilslutte  sig  udvalgets  forslag  om,  at  bestemmelsen  i  færdselslovens  §  132,  stk.  2, ophæ ves. Politiforbundet anfører, at forbundet er skeptisk over for udvalgets forslag om en ophævelse af færdselslovens § 132, stk. 2, idet det kan me  dvirke til, at personer med et eventuelt alkoholmis- brug ikke indgår aftale om behandling. Advokatrådet  anfører, at rådet er betænkelig ved, at det ikke længere vil være muligt at gene r- hverve kørekortet tidligere ved at gennemføre en alkoholistbehandling.    I den forbindelse pointe- rer Advokatrådet, at muligheden for hurtigere at kunne generhverve kørekortet formodentlig vil kunne være en væsentlig motivation for at gennemgå en alkoholistbehandling, hvorved fremtid i- ge spirituskørsler kan undgås. Landsforeningen af beskikkede advokater finder det skuffende, at man i forenklingens navn, og  fordi  det  strider  mod  visse  retfærdighedsforestillinger,  vil  afskaffe  den  gulerod,  der  ligger  i generhvervelse  efter  alkoholistbehandling  efter  færdselslovens  §  132,  stk.  2.    Forslaget  vil  efter landsforeningens opfattelse motivere færre til at gå i behandling. Rådet for Større Færdselssikkerhed anfører , at udvalgets forslag om ophævelse af færdselsl o- vens § 132, stk. 2, ikke tilskynder personer med et alkoholproblem til at gå  i behandling. Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 7.3., har Justitsministeriet i lyset af de indkomne høringssvar nøje overvejet udvalgets forslag om at ophæve den særlige regel i færdselslovens  §  132,  stk.  2,  hvorefter  person  er,  der  har  gennemført  alkoholistbehandling,  kan generhverve førerretten væsentlig hurtigere end andre. Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at ønsket om at tilskynde personer med et a l- koholproblem til at søge behandling i stedet bør frem  mes ved at motivere den pågældende i fo   r- bindelse  med  afsoning  af  frihedsstraffen.  Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at  det  følger  af  det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.  (Fuldbyrde  lse af straf på bopælen under int   ensiv overvågning og kontrol m .v.) (L 147), at der i forbindelse med en afsoning med ”  elektronisk fodlænke  ”   vil kunne fastsættes vilkår om alkoholistbehandling mv. Justitsministeriet har på den baggrund   udformet lovforslaget i overensstemmelse med udvalgets forslag, således at  færdselslovens § 132, stk. 2, ophæ ves.

- 9 - Politimesterforeningen finder, at det bør overvejes at gøre adgangen til generhvervelse af føre   r- ret betinget af, at ansøgeren har betalt sagsomkostninger og eventuel bøde på frakendelsessagen   . Efter færdselslovens § 132, stk. 1, kan førerretten generhverves inden frakendelsestidens udløb, hvis førerretten er frakendt for længere tid end  3 år og der foreligger ganske særlige omstæ n- digheder. Praksis efter bestemmelsen har hidtil været restrikt  iv. Med de foreslåede ændringer af reglerne om frakendelse  og generhvervelse af førerretten vil betingelserne for generhvervelse i praksis sjældent være opfyldt. I de tilfælde, hvor en generhvervelse af førerretten imidlertid kan komme på tale, bør afgørel    sen af, om en sådan anmodning skal imødekommes, efter Justitsmin  i- steriets opfattelse ske efter en samlet vurdering af den pågældendes personlige og erhvervsmæ s- sige forhold mv. Hvis ansøgeren  ikke har betalt sagsomkostninger og en eventuel bøde, vil års  a- gen som oftest være   manglende betalingsevne. Justitsministeriet finder ikke, at skyldnerens beta- lingsevne bør have  betydning for vurderingen af, om førerretten kan  generhverves før udløbet af frakendelsestiden. 6. Kumulation Præsidenten  for  Østre  Landsret anfører ,  at  udvalgets  forslag  til  ændring  af  færdselslovens  § 118  a  (absolut  kumulation  af  frihedsstraffe)  og  den  foreslåede  bestemmelse  i  færdselslovens  § 129, stk. 1 (absolut kumulation af frakendelsesperioderne), må antages at have sin baggrund i de sær  lige forhold, der gør sig gældende vedrørende straffesager på færdselslovsområdet, og at s å- danne forhold ikke gør sig gældende inden for den øvrige særlovgivning. Dommerforeningen  anfører  vedrørende  forslaget  om  absolut  kumulation  af  frihedsstraffe,  at straffastsættelse er et kerneområde for domstolenes virksomhed, og at regler om absolut kumul   a- tion, der strider imod de efter straffelovens § 88 anvendte principper, må forventes at modarbe j- de bestræbelserne på at bevare og udbygge et retfærdigt, forståelig t og sammenhængende straff  e- system. Dommerforeningen er derfor imod anvendelsen af absolut kumulation af frihedsstraffe. De  særlige  forhold  vedrørende  færdselsstrafferetten  kan  re tfærdiggøre  betænkningens  forslag, men  Dommerforeningen  vil  advare  kraftigt  imod  yderligere  tilsvarende  tiltag,  der  begrænser domstolenes muligheder for at afpasse de strafferetlige sanktioner i forhold til sagernes individu- elle beskaffenhed.   Justitsministeriet  har  ikke  i  lovforslaget  medtaget  den  del  af  udvalgets  forslag,  som  vedrører absolut kumulation af frihedsstraf og frakendelsestid. Justitsministeriet har anmodet Straffelov- rådet om en udtalelse om   denne del af udvalgets forslag, som i givet fald vil være en væsentlig strafferetlig nydannelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.1.

- 10 - 7. Gentagelsesvirkning Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  anfører,  at  de  nuværende  regler  om  gentagelse   s- virkning fremstår som komplicerede. Foreningen finder dog, at forslaget om en gentagelsesvir k- ning på 10 år er   uhensigtsmæssig, ligesom foreningen ikke finder, at der er behov for en gent  a- gelsesvirkning på 10 år med hensyn til kørsel i frakendelsestiden. Gentagelsesvirkningen  med  hensyn  til  straffen  for  kørsel  i  frakendelsestiden  bør  ikke  være  a f- hængig  af  frakend  elsestidens  udløb  (eventuelt  tillagt  en  yderligere  periode).  Udva lget  foreslår derfor, at gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning for så vidt angår straffen for kørsel i frakendelsestiden skal ophøre 10 år efter endelig dom.    Det svarer til den generelle 10-års frist, som gælder efter straffelovens § 84.   Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11. 8. Konfiskation Rigsadvokaten kan tilslutte sig forslagene i betænkningen om en generel lempelse af betinge  l- serne for konfiskation i medfør af færdselslovens § 133 a samt forslaget om en ny regel i § 133 a, stk. 2, om obligatorisk konfiskation i de tilfælde, hvor en fører for tredje gang inde   n for en peri- ode på tre år gør sig skyldig i spirituskørsel af en sådan grovhed, at det medfører ubetinget fr a- kendelse af førerretten. Rigsadvokaten  anfører  dog,  at  det  bør  overvejes  at  udvide  anvendelsesområdet  for  denne  b   e- stemmelse,  således  at  der   i  tredjegangstilfælde    skal  ske  konfiskation  af  den  spirituspåvirkede førers   eget  køretøj,    selv  om  spirituskørslen  har  fu ndet  sted  i  en  bil,  der  ejes  af  en  anden.  Efter Rigsadvokatens opfattelse vil en sådan ordning medføre en mere lige behandling af personer, d  er for  tredje  gang  begår  spirituskørsel,  der  medfører  ubetinget  frakendelse,  ligesom  det  kan  mo   d- virke omgåelse af reglen, f.eks. ved, at personer, der tidligere to ga nge er dømt for spirituskørsel, bytter bil med ægtefællen.   Justitsministeriet finder, at en øget anvendelse af muligheden for konfiskation   – mindske risikoen for, at den pågældende     atter begår grove eller gentagne færdselslovsovertr   æ- delser – Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der ud over den skærpelse af konfiskationsre  g- lerne, som udvalget har foreslået,   bør skabes hjemmel til konfiskation af gerningsmandens eget køretøj  ,  selv om den pågældende     har foretaget den aktuelle overtrædelse i et lånt/lejet køretøj. Dette gæ  lder både konfiskation efter den almindelige regel i § 133 a, stk. 1, og konfiskation efter

- 11 - den nye foreslåede regel i § 133, stk. 2, om obligatorisk konfiskation. Lo vforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22. Landsforeningen  af beskikkede advokater anfører, at de af udvalget foreslåede ændringer og nye bestemmelser om konfiskation vil være vanskelige at arbejde med i praksis og vanskelige at administrere retfærdigt. Landsforeningen foreslår i stedet, at    man styrker den specialpræventive indsats  over  for  dem,  der  nyligt  er  dømt  for  spirituskørsel,  således  at  opdagelsesrisikoen  gøres særligt nærliggende og konkret. Der henvises til pkt. 9.2 og 9.5 nedenfor. Forenede Danske Motorejere (FDM) anfører, at reg lerne om konfiskation bør omfatte alle t y- per motordrevne køretøjer, herunder også ikke   -registreringspligtige knallerter. Færdselslovens § 133 a omfatter kun konfiskation af motorkøretøjer, dvs. biler og motorcykler, og kan således ikke anvendes til konfis kation af  eksempelvis knallerter.  Dette ændres ikke  med det fremsatte lovforslag. Derimod vil en knallert efter omstændighederne kunne konfiskeres efter straffelovens § 75, stk. 1, nr. 1, hvorefter der  kan ske  konfiskation af genstande, der har  været brugt ved en bestemt strafbar handling, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yde r- ligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. 9. Andre forslag 9.1. Domsmænd Præsidenten for Østre Landsret anfører, at reglerne om  medvirken af domsmænd i sager om overtrædelse  af  færdselsloven  er  unødigt  komplicerede,  og  at  landsretten  på  den  baggrund  kan tiltræde udvalgets anbefaling om at overveje de gældende regler. Udvalgets anbefaling af at overveje at begrænse domsmænds medv irken i sager om overtræde  lse af  færdselsloven    bør  efter  Justitsministeriets  opfattelse  tages  op  i  forbindelse  med  en  eventuel generel revision af retsplejelovens regler om domsmænds me  dvirken. 9.2. Intensiveret politiindsats m.v. Dansk Vejforening foreslår, at politiets indsats over  for promille- og spirituskørsel intensiveres. Foreningen Liv & Trafik anfører , at den præventive effekt af udvalgets forslag kræver, at den politimæssige indsats styrkes, dvs. at der foretages flere politikontroller.

- 12 - Justitsministeriet kan oplyse, at det indgår i flerårsaftalen for politiet for 2004   -2006, at politiets færdselskontrolindsats   skal intensiveres i flerårsaftaleperioden, ligesom politiets fokus på trafi   k- farlige færdselslovsovertrædelser skal skærpes gennem en k onsekvent indgriben og rapportopta- gelse. Til forbedring af færdselssikkerheden er der afsat i alt 123 mio.kr. i aftaleperioden. 9.3. Evaluering af effekten af lovændringen Danmarks TransportForskning opfordrer Justitsministeriet til at foretage en evaluering af ef- fekten af den kommende lovændring på antallet af overtrædelser vedrørende  spirituskørsel. Justitsministeriet vil når reglerne har virket nogle år    søge at  vurdere effekten af lovændringe  rne på antallet af domme for spirituskø  rsel og kørsel i fra kendelsestiden. 9.4. Alkolås m.v. Danmarks TransportForskning anfører, at det  bør overvejes, om tiden er inde til at overveje indførelse af udåndingsprøver som bevismateriale i sager om spirituskørsel. Det følger af Waage -udvalgets kommissorium, at udvalget nu skal i gang med at overveje indfø- relse af lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen i udå    n- dingsluften  som  bevismateriale  i  sager  om  spirituskørsel.  Eventuelle  lovændri   nger  bør  derfor afvente udvalgets overvejelser. Danmarks TransportForskning og Danske Sælgere   anfører , at muligheden for brug af alkolås bør overvejes. Rådet  for  Større  Færdselssikkerhed foreslår,  at  det  i  lovforslaget  gøres  muligt  for  personer, der har fået frakendt kørekortet ubetinget og eventuel  t står over   for en betinget fængselsdom, at vælge alkolås som alternativ til dommen. Rådet anfører således, at der i Sverige pt. gennemføres et forsøg med alkolås i personbiler. En alkolås måler alkoholprocenten i førerens udåndingsluft og beregner på den baggrund, hvil- ken alkoholpromille føreren har i blodet. Hvis promillen er for høj, aktiveres startspærren, sål e- des at bilen ikke kan startes. Justitsministeriet er bekendt med, at der i Sverige, i mange stater i USA og i nogle provinser i Canada og Australien er iværksat ordninger, hvorefter pe  rsoner dømt for spirituskørsel i stedet for at få frakendt førerretten kan vælge at få monteret en alkolås i d e- res bil. Typisk monteres alkolåsen i en perioden på 1   -2 år, hvorefter den fjernes igen. Justitsm i- nisteriet har fået oplyst, at ca. 660 personer i Sverige for tiden har monteret en alkolås i deres

- 13 - køretøj som alternativ til frakendelse af førerre   tten. I Sverige skal de personer, der vælger at få monteret en alkolås i stedet for en frakendelse af førerretten, s  elv afholde alle udgifter til monte- ring  af  alkolåsen  og  kontrol  mv.  De  samlede  udgifter  udgår  ca.  40.000  kr.  pr.  person  i  den  2   - årige periode, hvor alkolåsen skal være monteret. Erfaringer med ordninger med alkolåse i USA og Canada, hvor man har sammenlig net grupper af personer dømt for spirituskørsel, der har fået installeret alkolås i deres bil, med kontrolgru p- per, der har fået frakendt førerretten, viser, at i den periode, hvor alkolåsen er monteret, er     reci- divet markant lavere for de personer, der har fået monteret en alkolås   , end for kontrolgrupperne, der er frakendt førerretten. Erfaringerne viser også, at når alkolåsen fjernes, er der ingen næ v- neværdig forskel på, hvor ofte personer, der har fået monteret en alkolås i deres bil, og kontro l- gruppen kør er spirituskørsel . Indførelse af en ordning, hvor personer dømt for spirituskørsel vil kunne vælge at få mo nteret en alkolås i stedet for at få frakendt førerretten, vil være en lempelse af de eksisterende sankt ioner for spirituskørsel. Hertil kommer, at  der er ikke ubetydelige udgifter forbundet med montering og kontrol af alkolåse , og en ordning, hvor personer dømt for spirituskørsel selv skal afholde o  m- kostningerne til montering og kontrol af alkolåsen, vil have den   negative konsekvens, at perso- ner, der ikke har de fornødne økonomiske midler til at afholde disse udgifter, vil blive underlagt en klart strengere sanktion end de personer, som har de fornødne økonomiske midler. Der  foreligger  endvidere  ikke  på  nuværende  tidspunkt  dokumentation  for,  at  pers   oner,  der  har haft monteret en alkolås, på sigt vil have et lavere rec   idiv (tilbagefald) til ny spirituskørsel. Det kan  i  den  forbindelse  oplyses,  at  der  for tiden  pågår  et  pr   ojekt  om  anvendelse  af  alkolåse,  der omfatter 6 europæiske lande. Projektet vente  s tidligst afsluttet i 2006. Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at der ikke på nuværende tid spunkt er grundlag for at iværksætte en ordning med anvendelse af alkolåse som alternativ til frake ndelse af førerretten. 9.5. Oplysningskampagner m.v. Forenede Danske Motorejere (FDM), Dansk Transport og Logistik (DTL) og Danske Sæ  l- gere anfører, at de forslåede skærpelser bør følges op af en oplysningskampagne, så borgerne a d denne vej bliver gjort opmærksom på skærpelserne. Justitsministeriet kan oplyse, at der i tilknytning til lovændringernes foreslåede     ikrafttræden den 1. juli 2005 vil blive iværksat en informationskampagne vedrørende de nye regler. Denne ka   m- pagne vil blive forestå

- 14 - 9.6. Udvalgsarbejde m.v. Rådet for Større Færdselssikkerhed ser positivt på betænkningens forslag til et enkelt sankt   i- onssystem. Rådet skal bemærker dog, at    man gerne havde set et bredere funderet udvalgsarbejde med udgangspunkt i, hvordan man undgår spirituskørsel  , frem for et udvalgsarbejde udelukkende om sanktioner for spirituskørsel. Rådet opfordrer således til, at andre parter, herunder Socialm   i- nisteriet og Indenrigs- og Sundministeriet, inddrages i det videre arbejde. Rådet efterlyser endv i- dere  oplysninger  fra  Justitsministeriet  om,  hvornår  udvalgets  arbejde  med  de  næste  delbetæn k- ninger forventes afsluttet. Danmarks TransportForskning opfordrer Justitsministeriet til at give udvalget et kommissori- um vedrørende medicin og narkotika i trafikken. Om udvalgets nedsættelse og kommissorier henvises til betænkningens kapitel 1. Heraf fremgår det blandt andet, at Waage-udvalget  efter at have afsluttet opgaven med at forenkle og skærpe sanktionssystemet i tilfælde af spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden nu skal overveje fær  d- selslovgivningens  bestemmelser  om  kørsel  under  påvirkning  af  andet  en  d  alkohol  og  eventuel indførelse af lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentration i u    d- åndingsluften.  Justitsministeriet  kan  oplyse,  at  udvalgets   sammensætning    i  den  anledning  vil blive ændret  , således at Direktoratet for Kriminalforsorgens medlem  vil blive afløst af en repr æ- sentant for Københavns Universitet  (Retsmedicinsk Institut). Det er endnu ikke muligt at vurdere, hvornår  udvalgets overvejelser herom kan være a  fsluttede. Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at mere generelle overvejelser om, hvordan spirituskø r- sel kan undgås, løbende foretages af Færdselssikkerhedskommissionen. 9.7. Rådgivning m.v. Rådet  for  Større  Færdselssikkerhed finder,  at  det  vil  være  hensigtsmæssigt,  at  bilister,  som stoppes af politiet for spirituskørsel og i den forbindelse skal afgive en blodprøve hos en læge, samtidig  får  tilbudt  en  samtale  med  en  rådgiver/behandler  for  at  få  kortlagt,  om  bilisten  har  et egentligt alkoholproblem. Rådet opfordrer Justitsministeriet til at overveje at medtage en sådan ordning, eventuelt på forsøgsbasis, i forbindelse med gennemførelsen af betænkningen. Dansk Vejforening foreslår, at der indføres en art visitation af alle første   gangstilfælde, således at der allerede fra starten kan gives målrettede tilbud til de personer, der har behov for alkoh o- listbehandling, og at der indføres forsøg med frivillig konfrontation af lovovertrædere og event u- elle tilskadekomne.

- 15 - Justitsministeriet er enig i, at det i forbindelse med en sag om spirituskørsel er vigtigt at få u  n- dersøgt, hvorvidt den pågældende har et alkoholproblem. Under hensyn til , at langt fra alle per- soner, der får en dom for spirituskørsel har et alkoholproblem, finder Justitsmi  nisteriet det imid- lertid ikke hensigtsmæssigt at indføre en obligatorisk ordning, hvorefter alle skal have tilbudt en samtale hos en rådgiver/behandler. Dette skal også ses i lyset af, at alle personer ved egen læge har mulighed for en samtale om et eventuelt problem. Derudover vil der i de sager, hvor der kan blive tale om en betinget fængselsstraf, skulle indhentes en personundersøgelse bl.a. med henblik på en vurdering af, hvorvidt den pågældende har et alkoholproblem. Justitsministeriet  kan  oplyse,  at  sager  om  færdselslovsovertrædelser,  herunder  sager  om  spir i- tuskørsel, er omfattet af  konfliktråds ordningen, der eksisterer i politikredsene i Ringsted, Roskil- de og Glostrup, og i flere tilfælde har   sådanne sager også    været behandlet i konfliktråd. Resulta- tet af forhandlingerne om flerårsaftalen for politiet for perioden 2004 -2006 blev , at konfliktrå d- sordningen alene blev videreført i de nævnte politikredse.   . 9.8. A/T-kurser Rådet for Større Færdselssikkerhed anfører, at der er behov for at se nærmere på indholdet og den ønskede effekt af de eksisterende A/T kurser. Det bør ligeledes overvejes, om alle typer af spiritusbilister skal gennem det samme kursusforløb. Rådet opfordrer derfor Justitsministeriet til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere    A/T kurserne og komme med forslag til forbed- ringer. Det bør i sær overvejes, hvem der skal afholde A/T kurserne i fremtiden efter kommuna   l- reformen i 2007. Med den politiske aftale om strukturreformen nedlægges amterne. Indenrigs  - og Sundhedsmini- steriet har den 1. december 2004 sendt et udkast til forslag til lov om regioner og om nedlæ  ggel- se af amtskommunerne,  Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehu sfællesskab i h  ø- ring. Efter lovudkastet vil regionerne i tilknytning til det sociale område bliv e forpligtet til at tilbyde kurser i alkohol og trafik efter færdselsloven, jf. kørekortbekendtgørelsen. Regionerne vil sål edes overtage denne opgave fra amtskommunerne. Kommunerne vil skulle varetage myndighedsopga- verne  forbundet  med  kurset,  herunder  anvisning  af  borgerne  til  kurset,  der  som  hidtil  vil  være brugerfinansieret.  Udførelsen  af  kurset  vil  skulle  foregå  i  regionerne  med  sundhedsfa  gligt  ud- dannet personale som undervisere.

- 16 - Efter lovforslaget foreslås bestemmelserne om A/T -kursus udvidet, således  at også personer, der har  fået  frakendt  førerretten  betinget  på  grund  af  spirituskørsel,  skal  gennemføre  kurset  som betingelse for at opretholde førerretten. Justitsministeriet er enig i, at der kan være grundlag for at se nærmere på indholdet af de eks i- sterende A/T-kurser. Justitsministeriet vil sammen med Rigspolitichefen drøfte, hvornår og hvo  r- dan evalueringen af ordningen skal finde sted, herunder om evalueringen bør afvente erf aringer i forbindelse med, at der efter en vedtagelse af lovforslaget foretages en udvidelse af den person- kreds, som efter færdselsloven skal gennemføre et A/T   -kursus. 9.9. Opkrævning af bøder m.v. Foreningen Liv & Trafik foreslår, at Justitsministeriet overvejer muligheden for, at færdselsp   o- litiet kan udskrive bøder og/elle r inddrage kørekortet på stedet, når lovovertrædelsen konstateres. Endvidere  finder  Liv  &  Trafik,  at  udenlandske  biler  i  praksis  bør  være  omfattet  af  den  danske færdselslov, og at bøder derfor bør kunne opkræves på stedet. Justitsministeriet kan oplyse, at politiet efter de gældende regler, jf. færdselslovens § 119 a, har mulighed for på stedet at udskrive bøder mv., hvis den pågældende erkender sig skyldig i ove r- trædelsen, og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en i tilkende givel- sen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidspunkt. Alle motordrevne køretøjer er   – – s- loven, så længe køretøjet befinder sig i Danmark. Det følger af færdselslovens § 120, at hvis s å- vel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, er hjemmehøre n- de i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil forskyldte   bøder mv. er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. 10. Lovforslaget Justitsministeriet har foretaget visse ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovu  d- kast, som er indeholdt i Waage-udvalgets betænkning. Det fremsatte l  ovforslag adskiller sig fra hø Strafmaksimum i § 117, stk. 2, og § 117 a, stk. 2, er ændret fra 1 til 1½ år, således at de foreslåede strafskærpelser afspejles gennem en ændring af bestemmelsens strafferamme. Forhøjelsen a f strafmaksimum medfører, at reglerne om varet æ  gtsfængsling i retsplejel  o- vens kapitel 70 kan finde anvendelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemær  k- ninger pkt. 4.3.

- 17 - Udvalgets forslag om absolut kumulation af frihedsstraf og frakendelsestid, jf. udvalgets udkast § 118 a, stk. 5, og § 129, er ikke medtaget. I § 133 a om konfiskation er tilføjet en mulighed for konfiskation af førerens køretøj, selv om det pågældende køretøj ikke er anvendt ved lovovertrædelsen. I § 133 a, stk. 2, om obligatorisk konfiskation er det præciseret, at der skal være tale om 3 tilfælde af spirituskørsel med en promille over 1,20.