SkatteministerietJ.nr. 2004-711-0030 DenTilFolketingets SkatteudvalgL 130 - Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven.Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 64 af 13. december 2004. Kristian Jensen/ Birte Deleuran
Spørgsmål 64:Hvilke rationaliserings- og effektiviseringsgevinster ser ministeren i den nye administrative klagestruktur?Svar:Den ny enstrengede struktur på skatteområdet er en del af kommunalreformen, og reformen nødvendiggør selvsagt nogle ændringer i den administrative klagestruktur, der således ikke gennemføres med henblik på at opnå rationaliserings- og effektiviseringsgevinster i klagestrukturen.Ændringerne forventes dog at medføre nogle forbedringer af klagehåndteringen som det også er anført i bemærkningernetil lovforslaget. Bl.a. som følge af samlingen af klagesager i en fælles klagestruktur vil der opstå forbedrede muligheder for yderligere professionalisering af klageområdet. Et styrket klagesystem vil samlet set styrke borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Hertil kommer også, at det forventes, at udvidelsen af overspringelsesinstituttet vil medføre, at visse sager afsluttes hurtigere. Der er ikke skønnet over eventuelle rationaliserings - og effektiviseringsgevinster som følge af ændringerne, men e ventuelle gevinster vil som udgangspunkt blive anvendt til yderligere forbedringer af klagebehandlingen først og fremmest vedrørende sagsbehandlingstiden.