Skatteministeriet J. nr. 99/04-0006 - 00291 Den Til Folketingets Skatteudvalg L L 130 - forslag til lov om Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 14, 15, 16, 17, 18, 19, 24, 25, 26, 28 og 29 af 7. december 2004. Kristian Jensen /  Steffen Norman Hansen

Spørgsmål 14: "Kan ministeren bekræfte, at borgerne med både service   - og skattecentre fortsat vil have to indgange til det offentlige på skatteområdet?" Svar: Ifølge aftalen om en stru kturreform fra juni 2004 varetager kommunerne i den ny struktur de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor. Borgerne vil frit kunne vælge mellem en række indgange til det offentlige på skatteområdet. Ved personlig henvendelse vil borgeren således kunne vælge mellem det ko   m- munale borgerservicecenter, en tilsvarende kommunal borgerbetjening, hvis der i den pågældende kommune ikke er etableret et borgerservicecenter, eller et skattecenter – typisk det nærmeste. Borgeren v il dog også kunne vælge et andet skattecenter, hvis det er mere praktisk. Borgeren vil også kunne kontakte skatteforvaltningen skriftligt pr. brev eller e - mail, eller telefonisk. I den ny skatteforvaltning etableres et kundekontaktcenter, der vil kunne kontaktes et betydeligt antal timer om dagen. Endelig vil borgeren i mange situationer kunne betjene sig selv via internettet. Alt i alt vil den ny skatteforvaltning således kunne tilbyde en udvidet adgang til det offentlige på skatteområdet. Samtidig er   der sikret én indgang til det offent- lige ved, at borgeren altid kan få løst eller få hjælp til at komme videre med sit problem ved henvendelse til det kommunale borgerservicecenter.

Spørgsmål 15: "Hvor mange af de borgerhenvendelser, der i dag går til komm unerne, forventer ministeren vil gå til henholdsvis servicecentrene og til skattecentrene?" Svar: Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 3. november 2004 til forslaget om skatteforvaltningsloven anført, at der i de kommunale skattefo r- valtninger besvares op mod 7 millioner årlige henvendelser fra borgerne, hvoraf 2 millioner møder personligt op. Tallene må antages at stamme fra KLs unde  r- søgelse af personalesituationen i skatteforvaltningerne pr. 1. januar 2003, der indeholder en opgørelse o ver antallet af henvendelser i 2002. Opgørelsen viser, at der i 2002 var knap 1,3 millioner skriftlige henvendelser, knap 3,2 millioner telefoniske henvendelser samt godt 2 millioner personlige henvendelser. I alt ca. 6,5 millioner henvendelser. Det er i sagens natur vanskeligt at vide, hvordan borgernes henvendelsesmønster vil udvikle sig i de kommende år. Henvendelsesmønsteret må blandt andet ant   a- ges at være påvirket af, hvor hurtigt tilvænningen til den ny struktur foregår, og i hvilken takt borgerne tager de nye teknologiske muligheder til sig. Skulle jeg give et forsigtigt bud på udviklingen i de nærmeste år, vil jeg forve nte en vis forskydning i retning af øget anvendelse af internettet og dermed et vist   fald i det samlede antal af andre borgerhenvendelser. For den øvrige dels ve d- kommende må det antages, at den overvejende del af de skriftlige og telefon iske henvendelser samt måske op til halvdelen af de personlige henvendelser  – eve   n- tuelt efter en kortere overgangsperiode –  vil blive rettet til den ny statslige skat- teforvaltning, mens den øvrige del vil blive rettet til de kommunale servic e- centre.

Spørgsmål 16: "Hvor langt mener ministeren, det er rimeligt, at en borger skal transportere sig for at kunne give personligt fremmøde i et skattecenter? " Svar: Det er vanskeligt at give et generelt svar på det stillede spørgsmål, da der er stor forskel på de enkelte borgeres situation. I hverdagen er der en del borgere, der pendler ganske langt, mens det for andre kan være vanskeligt blot at blive tran  s- porteret til det kommunale rå dhus. Det er derfor væsentligt, at der er en række valgmuligheder for borgeren i fo r- hold til, hvordan man kan kontakte det offentlige på skatteområdet. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14 om valgmulighederne. Hvis borgeren foretrækker personlig henvendelse, vil langt de fleste almindelige spørgsmål kunne afklares i et af de kommunale borgerservicecentre eller i det nærmeste skattecenter. I den situation, hvor en borger skal have behandlet et kompliceret spørgsmål, og hvor der er forholdsvis langt til et skattecenter, er det min forventning, at den kommunale borgerservice og skattecenteret vil kunne finde en fleksibel måde at behandle henvendelsen på. Eksempler herpå kunne være at arrangere et møde i tilknytning til det kommunale borgerservicecenter, eller at medarbejderen i for- bindelse med borgerhenvendelsen kontakter skattecentret telefonisk. I det om- fang, at der er en kommunal praksis for det, vil der eventuelt også kunne arra n- geres møder andre steder, for eksempel p å plejehjem eller lignende.

Spørgsmål 17: "Mener ministeren, at den kollektive trafikbetjening er uvedkommende for, hvor langt det er rimeligt, at en borger skal transportere sig for at kunne give person- ligt fremmøde i et skattecenter?" Svar: Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 16.

Spørgsmål 18: "Mener ministeren, at det er rimeligt, hvis der er så lang afstand til et skattece n- ter, at det ikke er muligt med kollektiv trafik at nå frem og tilbage til et perso n- ligt møde i det ’lokale’ skat  tecenter samme dag?" Svar: Nej, det mener jeg ikke. Det er derfor også min forventning, at der i de få situationer, hvor dette event  u- elt måtte være tilfældet, kan aftales en fleksibel løsning mellem det kommunale bor gerservicecenter og skattecenteret.

Spørgsmål 19: "Vil ministeren redegøre for, hvilke skattefaglige kompetencer der nærmere bestemt forudsættes at være til stede i de kommunale servicecentre?" Svar: Det forudsættes i aftalen om en kommunalreform mellem regeringspartie  rne og Dansk Folkeparti, at kommunerne etablerer et eller flere borgerservicecentre i hver kommune til varetagelse af de væsentligste borgerbetjeningsopg  aver på alle forvaltningsområder. Denne forudsætning understøttes af et fo rslag til en lov om kommunale borgerservicecentre, der er sendt i høring 1. d ecember 2004, og som indenrigs- og sundhedsministeren vil fremsætte forslag til i januar 2005. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2005. Loven vil imidlertid ikke fo    pligte kommunerne til at oprette borgerservicecentre, men alene tilskynde hertil. Det forudsættes derfor i skatteforvaltningsloven, at skatteministeren bemyndiges til at på lægge kommunerne at varetage opgaver for told  - og skatteforvaltningen. Formå let hermed er, at de opgaver på skatteområdet, som med forde  l kan løses af et borgerservicecenter, kan løses i kommunalt regi, uanset om en kommune eventuelt måtte vælge ikke at oprette et borgerservicece   nter. De kommunale borgerservicecentre er et tilbud til de borgere, der på forskellige forvaltningsområder ønske  r en personlig kontakt med de offentlige myndigheder om mere almindeligt forekommende spørg smål. På skatteministerens sagsområde er det tanken, at de kommunale borgerservic  e- centre skal kunne servicere borgerne vedrørende skatter, afgifter, told og eje n- domsvurdering, men de kommunale borgerservicecentre skal ikke udøve fo r- valtningsmyndighed på disse områder. Som det fremgår af ovenstående, er det et kommunalt ansvar at sikre de nø   d- vendige skattefaglige kompetencer i de kommunale borgerservicecentre. Det er imidlertid skatteforvaltningens opgave at bidrage til at sikre, at der bliver etable- ret de fornødne uddannelsesmuligheder Det må antages, at de kommunale medarbejdere, som i den første tid skal se  r- vicere borgerne vedrørende skatter mv., er skattemedarbej dere, der bliver i kommunerne, når disse i foråret skal tage stilling til, hvilke medarbejdere der skal overflyttes til den ny skatteforvaltning, og hvilke der skal forblive ansat i kommunerne. De pågældende medarbejdere har derfor et godt kendskab til ska   t- teopgaven, mens der kan være et behov for en vis kompetenceudvikling i fo  r- hold til opgaverne vedrørende moms, afgifter, told og ejendomsvurdering. På længere sigt er der brug for faglig ajourføring. Det er min forventning, at dette kan finde sted gennem målrettede uddannelsesaktiviteter og ved, at der sikres en god faglig støtte fra skatteforvaltni ngen.

Spørgsmål 24: "Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skal lykkes at opretholde samme kontrol- og serviceniveau som nu, i den fase hvor skatteorganisation ændres?" Svar: Det er velkendt, at det er en stor udfordring ved enhver fusion – ikke mindst af denne størrelse  – at opretholde produktionen på samme niveau som normalt i overgangssituationen. Det vil derfor næppe være klogt at give en fuldstændi g garanti for dette. Man kan imidlertid gøre en del for i så stort et omfang som muligt at holde a  r- bejdet normalt i gang. For det første kan man forberede sig grundigt. Der er derfor etableret en såkaldt fusionsorganisation, der skal sikre planlægning og   gennemførelse af fusionen frem til den planlagte etablering af en ny skatteforvaltning 1. juli 2005. Fusions- organisationen består af såvel ledere som medarbejdere fra kommuner, Tol  d- Skats områder, Told - og Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement. Fusionsorganisationen ledes af en styregruppe bestående af kommunale og stat s- lige chefer. Der er ligeledes etableret en personalesamarbejdsgruppe med kom- munale og statslige leder- og medarbejderrepræsentanter, der følger arbejdet løbende. Selve fusionsorganisationen, der ledes af en fusionsdirektør, består af et sekret  a- riat og otte projekter, der hver især varetager en del af fusionsopgaven. For det andet kan man søge at sikre, at tempoet i fusionen er så højt, at de fø rste og afgørende faser af fusio nen gennemføres hurtigt, blandt andet for at min dske usikkerheden blandt medarbejderne og for at sikre så korte afbrydelser af arbe j- det som muligt. Samtidig strækker fusionen sig i praksis over så lang tid, 2   -4 år, at der er den fornødne tid til at tilrett elægge omlægningen gradvis og de rmed bevare en betydelig kontinuitet i arbejdet. Sidst, men ikke mindst, tror jeg, at det engagement, som findes hos mange med- arbejdere både i den kommunale og statslige skatteforvaltning vil have stor b e- tydning for, at arbejdet kan videreføres på et stort set normalt niveau i hele ove  r- gangsfasen.

Spørgsmål 25: "Vil ministeren fremlægge konkrete planer for, hvordan de mange og store o  p- gaver, der i ændringsfasen dagligt kan forventes at hobes op, skal løses?" Svar: Det er ikke min forventning, at der i ændringsfasen dagligt ophobes mange og store opgaver. Ifølge lovforslaget etableres den ny skatteforvaltning formelt og organisatorisk pr. 1. juli 2005. I praksis vil langt den største del af medarbejderne i den første periode herefter arbejde med præcis de samme opgaver, præcis den samme leder og præ  cis den samme arbejdsplads som før 1. juli 2005. Det vil i sig selv bidrage væsentligt til, at der ikke ophobes mange og store opgaver. Nogle medarbejdere forventes dog at skulle flytte arbejdsplads pr. 1. juli 2005. Det præcise omfang heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt, men arbejdet hermed indgår i fusionsorganisationens opgaver. En række spørgsmål skal afkl a- res, før omfanget kendes. En af fusionsorganisationens opgaver er at kortlægge de processer, der berøres af omlægningen den 1. juli 2005, og at udarbejde retningslinier for, hvordan de skal håndteres i overgangsfasen. Det ligger i sagens natur, at der lokalt og i en kortere periode, hvor en flytning finder sted, kan ske ophobning af sager. Det er i den sammenhæng en ledelse  s- mæssig opgave at sikre, at de vigtigste opgaver bl  iver løst.

Spørgsmål 26: "Vil ministeren oplyse, ved hvor mange af de 30 skattecentre, der vil være b  e- hov for nybyggeri eller nyanskaffelser af bygningsfaciliteter til brug for skatte- centrene?" Svar: Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om en struktur- reform. I udmøntningsaftalen fra se ptember 2004 har forligspartierne truffet beslutning om, i hvilke byer skattecentrene og en række andre lokale statslige arbejdspladser fremover skal være plac  eret. Det kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt oplyses, hvor og ved hvor ma   n- ge skattecentre der vil blive behov for nybyggeri eller nyanskaffelser af byg- ningsfaciliteter til brug for skattecentrene. Det skyldes flere forskellige forhold. For det første er der på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvilke by g- ningsfaciliteter der overgår til staten i forbindelse med fusionen, jf. lovforsl agets § 66, der omhandler overdragelse af aktiver og passiver i forbindelse med om- lægningen. For det andet er det endnu ikke afklaret, hvor mange medarbejdere der skal ar- bejde ved hvert enkelt skattecenter, og hvilket lokalebehov der følger heraf. De t- te forudsætter blandt andet, at der er truffe  t beslutning om, hvor de forskellige opgaver i skatteforvaltningen skal være pl  aceret. De pågældende spørgsmål afklares ifølge planerne først i løbet af foråret.

Spørgsmål 28: "Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvor store afstande – fordelt på     pas- sende intervaller – de kommunale skattemedarbejdere forventes at flytte a   r- bejdssted som følge af etableringen af skattecentrene?" Svar: I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om etableringen af skattecentre og  en  række  andre  statslige  arbejds  pladser  er  det  fastlagt,  at  der  på  landsplan skal  etableres  30  skattecentre,  16  skatteankenævnssekretariater,  et  kundeko  n- taktcenter lokaliseret fire steder samt et center for data- og betaling.   Der  foregår  for  tiden  et  analysearbejde  af,  hvilke  lokaler   der  samlet  set  er  til rådighed  for  den  ny  skatteforvaltning  på  kort  og  på  længere  sigt.  Der  foregår også et analysearbejde af, hvilke opgaver og  hvilket antal medarbejdere skatte- centrene og de øvrige arbejdspladser skal have.  Endelig er der endnu ikke taget stilling  til,  hvilke  kommunale  skattemedarbejdere  der  skal  overgå  fra  komm u- nerne  til  staten.  Dette  vil  først  blive  besluttet  efter  forhandlinger  mellem  ko m- munerne og staten i foråret 2005.   Da det således på nuværende tidspunkt ikke er kendt, hvilke lokaler, der skal danne rammen om de enkelte skattecentre mv., og da det heller ikke er kendt, hvilket antal af medarbejdere, der bliver knyttet til de enkelte skattecentre mv., vil det ikke være muligt at udarbejde en oversigt over afstandene. Det er naturligvis hensigten inden for de givne rammer at tage det videst mulige hensyn til de enkelte medarbejdere.

Spørgsmål 29: "Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvor store afstande – fordelt på pa    s- sende intervaller – de statslige skattemedarbejdere forv   entes at flytte arbejdssted som følge af etableringen af skattecentrene?" Svar: Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 28, idet tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til de statslige skattemedarbejdere.