ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 10. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af det i udvalget stillede spørgsmål   2 ad L 13 den 28. oktober 2004. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 10. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax   33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk Besvarelse af spørgsmål   2 ad L 13 stillet af Erhvervsudvalget den 28. oktober 2004. Spørgsmål 2: Kan ministeren uddybe kommentarerne til Dansk Aktionærforenings høringssvar, hvor foreningen stiller sig uforstående over for, at ændringer som følge af arv ikke omfattes af oplysningspligten. Svar: Indledningsvis skal jeg oplyse, at Dansk Aktionærforenings bemærkninger vedrører forslaget til § 28 a. § 28 a indeholder nye regler om ledende medarbejderes pligt til at oplyse om handler med aktier i det selskab, hvor de er ansat. De nye regler i § 28 a afløser de gældende regler om det såkaldte “insiderregister“. Oplysningspligten efter forslaget til de nye regler i § 28 a omfatter – i modsætning til de gældende regler - ikke aktier erhvervet ved arv. Forskellen mellem de nye og de gældende regler er bl.a., at oplysningspligten med de nye regler vil vedrøre de enkelte  transaktioner, som den ledende medarbejder gennemfører, mens den ledende medarbejdere efter de gældende regler skal oplyse om   besiddelser af aktier og ændringer heri. Oplysningspligten efter de nye og de gældende regler vedrører derfor ikke det samme. Ændringen af de gældende regler er nødvendig for at bringe de danske regler på linje med reglerne i markedsmisbrugsdirektivet. Direktivets regler om ledende medarbejderes pligt til at oplyse om aktiehandler omfatter ikke aktier erhvervet ved arv. Baggrunden herfor skal ses i sammenhæng med formålet med reglerne. Formålet er at skabe offentlighed om ledende medarbejderes handler, da disse kan være udtryk for den ledende medarbejders forventning til selskabets kommende indtjening og udvikling. Hvis en ledende medarbejder f.eks. beslutter sig for at købe en stor portion aktier i det selskab, som vedkommende arbejder for, kan det være udtryk for, at den ledende medarbejder har positive forventninger til selskabets kommende indtjening og udvikling. Investorerne har derfor interesse i at kende til handelen. Efter de nye regler vil en ledende medarbejder derfor få pligt til at oplyse om en sådan handel. Når modtagelse af aktier ved arv ikke er omfattet af de nye regler, skyldes det, at en ledende

22/32 medarbejder ikke selv har indflydelse på, hvornår han modtager aktier ved arv. Modtagelse af aktier ved arv kan derfor ikke tages som udtryk for, at den ledende medarbejder har positive eller negative forventninger til selskabets fremtidige udvikling. Investorerne har således ikke nogen særlig interesse i at kende til, om den ledende medarbejder erhverver aktier ved arv. Det er på den baggrund min vurdering, at forslaget til de nye regler, hvorefter ledende medarbejdere ikke skal oplyse om aktier erhvervet ved arv, er fornuftigt. Jeg mener desuden, at der er vigtigt, at vi holder os så tæt som muligt til, hvad der er omfattet af markedsmisbrugsdirektivet. Hermed sikres det, at ledende medarbejdere i danske virksomheder underlægges de samme krav, som kommer til at gælde i de øvrige EU-lande.