Skatteministeriet J.nr.   2004-231-0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    129-    Forslag    til    Lov    om    ændring    af    visse    skatte  -    og    afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven,     opkrævningsloven     o  g     miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og Afgiftsunddragelse). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3   -5 af 9. december 2004. Kristian Jensen /  John Fuhrmann

Side 2 Spørgsmål  3:      Vil  ministeren  overveje  at  indføre  en  såkaldt  ”Three   -Strikes-and- You´re-Out” -regel, hvor der indføres en væsentlig højere sanktion (f.eks. at fratage virksomhedens momsbevis i en given periode), når en virksomhed tages tredje gang i enten    at    have    ansat    sort    arbejde,    eller    hvis    der    konstateres    svindel    med momsregnskaberne, ulovligt varelager eller lignende? Svar:    Det  er  først  og  fremmest  vigtigt  at  have  for  øje,  at  de  lovinitiativer,  der iværks  ættes som led i regeringens Fairplay  -kampagne allerede medfører en betydelig forbedring i myndighedernes adgang til at bekæmpe gentagen overtrædelse af skatte - og afgiftsreglerne.    Her  kan  eksempelvis  nævnes  reglerne  vedrørende  næringsbrev  til fødevarebuti kker,  hvorefter  næringsbrevet  kan  frakendes  som  følge  af  gentagen overtrædelse af bl.a. skatte  - og afgiftslovgivningen. Samtidig eksisterer der allerede i dag regler, der imødegår disse situationer, eksempelvis hvor  der  er  konstateret  gentagen  overtrædels  e  af  momsreglerne.  Reglerne  giver myndighederne   flere   sanktionsmuligheder,   herunder   mulighed   for   at   forkorte momsperioden, og herved pålægges virksomheden en kreditbegrænsning. Ligeledes kan myndighederne pålægge virksomheden at stille sikkerhed for det be   løb, der svarer til virksomhedens    restancer    vedrørende    skatter    og    afgifter,    der    opkræves    efter opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i  en 3  -måneders periode. Spørgsmål  4:      Har  ministeren  i  stedet  for  indførelsen  af  en  ”logbog”  ove   rvejet  at indføre en regel om, at der skal udarbejdes ansættelsesbevis fra første ansættelsesdag? Ville dette forslag ikke være mere effektivt samt mindre belastende for virksomhederne at administrere? Svar: Skatteministeriet har haft overvejelser om at fremsætte et forslag om krav af udarbejdelse af ansættelseskontrakter allerede fra den første dags ansættelse, men har af flere grunde forkastet dette forslag. Reglerne om udarbejdelse af ansættelsesbevis er fastsat i Beskæftigelsesministeriets lov om    arbejdsgiverens    pligt    til    at    underrette    lønmodtageren    om    vilkårene    for ansættelsesforholdet  (lov  om  ansættelsesbeviser)  og  gennemfører  EU -direktiv  (nr. 91/533).  Direktivet  indeholder  mulighed  for  aftaleimplementering,  hvorfor  nogle overenskomstdækkede lønmodta   gere vil kunne udlede deres rettigheder i forhold til direktivet af den kollektive overenskomst frem for af loven. For  en  række  virksomheder  og  for  bestemte  brancher  er  det  væsentligt,  at  være  i besiddelse af den fleksibilitet, der består i, at kunne ansæ   tte personer øjeblikkeligt for så

Side 3 efterfølgende at udarbejde en ansættelseskontrakt. Det er Skatteministeriets opfattelse    - bl.a. på baggrund af en henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening herom  - at et krav om   ansættelseskontrakt   straks   fra   ansættelsens start   vil   blive   oplevet   som   en besværliggørelse af ansættelsesproceduren og som en administrativ belastning frem for en administrativ lettelse   Herudover vil et generelt krav om ansættelseskontrakt fra den første dags ansættelse ikke blot ramme de virksomheder, der typisk har problemer med anvendelse af sort arbejdskraft, men også den store del af virksomhederne, hvor der traditionelt ikke er problemer med anvendelse af  sort arbejdskraft. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det strider  mod  hensigten  om  at  de  lovændringer  mv.,  som  udspringer  af  Fairplay  - initiativet, skal målrettes mod de virksomheder, der overtræder reglerne, og ikke belaste de   mange   andre   virksomheder,   der   følger   reglerne.   Herudover  strider  det  mod Skatteministeriets intentioner om at lette de administrative byrder for virksomhederne. Uanset  hvilket  retsgrundlag,  der  er  gældende  har  arbejdsgiveren  én  måned  til  at videregive  de  oplysninger  (udarbejde  ansættelsesbevis),  som  følger  af  reglerne  til arbejdstageren. Det er således Skatteminis teriets opfattelse, at forslaget om at føre logbog i lige så høj grad som eventuelle regler om, at der skal ligge et ansættelsesbeviser fra ansættelsens første dag er egnede til at forebygge, at personer, der arbejder sort kan dække sig ind under, at ”det  er første arbejdsdag”. Logbogen ændrer dog ikke ved forpligtelsen til at udarbejde et ansættelsesbevis. Spørgsmål 5:   Kunne ministeren ikke forestille sig, at man i lovforslaget tilføjede en mulighed for et større samspil mellem f.eks. ToldSkat og fødevare  myndighederne? I dag  foregår  der  allerede  en  registrering  af  diverse  mangler  og  ulovligheder,  når myndighederne  udarbejder  de  såkaldte  smileys.  Hvorfor  ikke  overveje  at  give  de myndigheder,   som   i   forvejen   er   ude,   flere   sanktionsmuligheder  eller  give  dem indberetningspligt til ToldSkat? Svar:    I  forbindelse  med  Fairplay-kampagnen  er  et  af  de  vigtigste  initiativer,  at myndighedssamarbejdet  skal  styrkes.  Derfor  indeholder  Fairplay-kampagnen  også forslag, der skal sikre, at der ved kontrol i virksomhederne bliver taget hånd om alle uretmæssigheder,   hvad   enten   kontrollen   foretages   af   Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet,     Fødevareministeriet     eller     Skatteministeriet.     Det     skal understreges, at det kræver lovhjemmel, såfremt en myndighed skal foretage    kontrol på en anden myndigheds vegne.

Side 4 Det  er  dog  vigtigt,  at  myndighedssamarbejdet  sammensættes  på  den  rigtige  måde. Eksempelvis vil en generel indberetningspligt for Fødevaredirektoratet til ToldSkat ikke umiddelbart  være  en  god  idé.  De  medarbejdere,  der   skal  kontrollere  på  vegne  af Fødevaredirektoratet skal vide, hvad de skal søge efter for ToldSkat, fordi de ellers vil risikere  at  indberette  en  masse  ikke  brugbare  oplysninger,  der  i  værste  fald  giver ToldSkat en masse administrativt arbejde, uden måske  at opfylde det tilsigtede mål, nemlig at afsløre sort arbejde  samt skatte - og afgiftsunddragelser. Det   er   derfor   min   opfattelse,   at   de   initiativer,   der   er   foreslået   og   for   nogles vedkommende allerede igangsat vil styrke myndighedssamarbejdet. Det er vigtigt, at vi følger resultaterne af de iværksatte initiativer for i fremtiden eventuelt at iværksætte yderligere tiltag for at styrke myndighedssamarbejdet.