Skatteministeriet J.nr. 2004-231 - 0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes indkomne høringssvar fra høringen af Forslag til lov om ændring af visse skatte  - og afgiftslove,  arbejdsmarkedsfondsloven, lov om opkrævning a  f skatter og afgifter mv. og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse) samt    kommentarer    til    de indkomne høringssvar. Kristian Jensen /John Fuhrmann

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil Organisation/ virksomhed Høringssvar Kommentar RestaurationsBra nchens Forbund Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det  forslås,  at  der  etableres  en  elektronisk logbog,   f.eks.   på   ToldSkats   hjemm eside således    at    der    ikke    kan    ændres    i    de indrapporterede oplysninger. Det anføres, at logbogen udelukkende vil gøre det    muligt   at   kontrollere   rigtigheden   af oplysninger på selve kontroldagen. Resten af tiden  vil  logbøgerne  kunne  risikere  at  være taknemmelige ”sandhedsvidner”. Det  foreslås,  at  der  foretages registrering af arbejde, der bruges til at udløse rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen,    bl.a.    igennem registrering af cvr. nr. og nr. for produktionsenhed. Det     foreslås,     at     det     tilføjes,     at     hvis virksomheden har næringsbrev eller spiritusbevilling    skal    også    disse    kunne inddrages ved grove eller gentagne overtrædelser af påbud eller gældende love. Der   bør   for   at   styrke   lovens   intentioner henvises   til   hotel-   og   restaurationslovens bestemmelser om udstedelse og inddragelse af bevillinger. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Skatteministeriet     har     ikke     i     øjeblikket overvejelser   om   at   indføre   krav   om,   at logbogen skal føres på elektronisk medie. Tidspunktet  for  myndighedernes  kontrol  er ukendt for virksomhederne. Heri ligger der et betydeligt incitament til daglig ajourføring af logbogen. Der er tale om et forslag, der ikke har direkte sammenhæng med det foreliggende lovforslag, men som sorterer under Beskæftigelsesministeriet. Told-    og    skattemyndighederne    har    ikke hjemmel    til    at    udstede    eller    inddrage bevillinger eller næringsbreve, og der ses på denne  baggrund  ikke  at  være  behov  for  at indsætte  de  foreslåede  henvisninger,  der  i øvrigt  ikke  har  nogen  direkte  sammenhæng med skatte- og afgiftslovgivningen. TheoBrands A/S Udvidede beføjelser på pantområdet TheoBrands A/S er primært interesseret i det fremsendte lovforslag vedr. pantområdet og er yderst   positiv   stemt   overfor   de   forslåede ændringer. TheoBrands A/S finder, at der her endelig vil ske tiltag for at stoppe den ulovlige og    unfair    konkurrence    på    markedet    for importeret    øl    på    grund    af    manglende pantmærkning,    rapportering,    betaling    af gebyrer etc. TheoBrands A/S håber blot nu, at de fornødne ressourcer   hurtigt   bliver   afsat   hos   Dansk Retursystem  A/S,  ToldSkat  og  Politi  til  at varetage de lovmæssige stramninger. Udvidede beføjelser på pantområdet TheoBrands  A/S’  bemærkninger  giver  ikke anledning    til    ændringer    i    forslaget    til lovændring  eller  kommentarer  i  øvrigt  fra Miljøstyrelsen. Rigsadvokaten Udvidede beføjelser på pantområdet Rigsadvokaten har spurgt om baggrunden for visse af formuleringerne i forslaget til ny § 111a i miljøbeskyttelsesloven. Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen     skal     bemærke,     at formuleringerne  er  fremkommet  efter anbefaling  fra  Justitsministeriet,  idet det blev anset for hensigtsmæssigt, at bestemmelsen  i  videst  muligt  omfang kom    til    at    afspejle    den    lignende bestemmelse i toldlovens § 83. Dette af hensyn   til,   at   toldlovens   §   83   har udmøntet   sig   i   en   fast   praksis   fra toldmyndighedernes  side,  som  ønskes videreført i forbindelse med kontrollen

med overholdelse af pantreglerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til toldloven. For så vidt angår grænseoverskridende tilfælde, så ligner disse smuglertilfældene i toldlovens § 83, stk. 1,   1.   pkt.   Hvad   angår   partier   af emballager, som derimod ikke opbringes   ved   kontrol   mellem   det danske toldområde og toldområdet i et andet EU-land, men derimod i butikker o.l.,    så    ligner    disse    tilfældene    i toldlovens  §  83,  stk.  1,  2.  pkt.  For  at undgå forskel i reglerne alt efter om der foretages  bevaring  efter  toldreglerne eller efter pantreglerne, er bestemmelsen formuleret indholdsmæssigt    identisk    med    de tilsvarende  regler  i  toldlovens  §  83. Dette også af hensyn til myndighedernes    mulighed    for    en effektiv retshåndhævelse.   Bryggerifor- eningen Udvidede beføjelser på pantområdet Bryggeriforeningen udtrykker generelt tilfredshed med forslaget, og finder det positivt,  at  myndighederne  får  mere ”håndfaste  kontrolredskaber”  til  brug for    kontrollen    af    overholdelse    af pantreglerne mv. I relation til forslaget om indførelse af en    ny    bestemmelse    om    salg    af beslaglagte varer på offentlig auktion, finder  Bryggeriforeningen  dog,  at  det generelt     burde     være     sådan,     at beslaglagte varer destrueres i stedet for bortsalg på auktion. Bryggeriforeningen foreslår i relation til den konkrete affattelse af forslaget til den nye bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 111 a, at det bør    præciseres,        at    udgifter    til opbevaring skal dækkes af auktionsprovenuet     inden     et     evt. overskud    udbetales    til    ejeren    af varepartiet. Endvidere skal det præciseres,   at   varepartiet   kun   kan udleveres til en ny køber, når køberen er tilmeldt Dansk Retursystem A/S og har købt og betalt pantmærker mv. til selskabet. Bryggeriforeningen finder det endvidere urimeligt, at udgifter til den forøgede   kontrol   skal   finansieres   af midler   fra   ikke-indløst   pant   efter Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen  skal  henvise  til,  at  det faktisk fremgår af lovforslagets specielle     bemærkninger,     at     disse omkostninger   også   skal   dækkes   af auktionsprovenuet. Miljøstyrelsen   er   ikke   enig   i   dette synspunkt.   For  det  første  er  denne finansieringsmulighed  forudsat  i  Lov nr.  475  af  7.  juni  2001  (L  153)  som ligger til grund for selve etableringen af det nuværende danske retursystem med selskabsopbygningen  i  form  af  Dansk Retursystem A/S. For  det  andet  hidrører  ikke-indløste

pantbekendtgørelsens  §  66,  idet  det dermed er de virksomheder, som lovligt sælger øl og læskedrikke, der kommer til at finansiere kontrollen. pantmidler   fra,   at   forbrugerne  ikke returnerer     alle          emballager     til butikkerne,   hvorfor   det   faktisk   er forbrugerne,  der  finansierer  en  øget kontrol – og ikke virksomhederne. Bryggeriforeningens kommentarer giver derfor ikke Miljøstyrelsen anledning til ændringer i forslaget på dette punkt. Dansk Arbejdsgiver- forening Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det fremhæves, at de foreslåede bestemmelser om  efter  pålæg  at  føre  en  daglig  ”logbo g” over   virksomhedens   ansatte   er   klarere   i formuleringen end det tilsvarende forslag, der fremsættes af Beskæftigelsesministeriet. Det foreslås på denne baggrund, at Beskæftigelses  -ministeriets forslag  ændres i overensstemmelse    med    Skatteministeriets forslag.    Det    anføres,    at    DA    vil    rette henvendelse   til      Arbejdsmarkedsudvalget herom. I forbindelse med den foreslåede oplysningspligt for personer, der antræffes i virksomheder  og  på  arbejdssteder,  foreslås det,  på  baggrund  af  det  i  bemærkningerne anførte om d e begrænsninger af oplysningspligten, der følger af tvangsindgrebsloven, at der sker en nærmere angivelse   af   oplysningspligten   for   alle  de antrufne personer, dvs. potentielle lovgivere, ansatte selvstændige, udstationerede mv. Udvidede    kontrolbeføjelser    og     krav    om logbog Beskæftigelsesministeriets forslag om indførelse  af  en  logbog  består  alene  af  en bestemmelse, der bemyndiger Direktøren for Arbejdsdirektoratet til at pålægge virksomhederne at registrere en række endnu ikke nærmere definerede oplysninger o  m de ansatte. Det er hensigten, at de nærmere regler om logbogen skal samles i en bekendtgørelse. Det vil efter Skatteministeriets opfattelse føre for vidt i lovforslaget at foretage en nærmere angivelse af, hvad de enkelte personer, som træffes på arb   ejdspladsen specifikt skal svare på. Muligheden for at anmode om oplysninger begrænses –  som det er anført i bemærkningerne - af reglerne i tvangsindgrebsloven. Told- og Skattestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinier for skattemyndighedernes   adfærd   i  forhold  til reglerne i tvangsindgrebsloven. Arbejderbevæg  - elsens Erhvervsråd Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det anføres, at de foreslåede kontrolbestemmelser  udformes,  så  de  giver mulighed  for  en  kontrol  af    udstationerede arbejdstagere, ikke alene i forhold til reglerne i forbindelse med EU’s udvidelse, men også således at de tager højde for en efterfølgende gennemførelse   af   EU -direktivet   om   indre marked  for  service  og  WTO-aftalen  om  fri handel med serviceydelser. Udvidede    kontrolbefø jelser    og    krav    om logbog Det    er    politiet    der    har    hjemmel    til    at gennemføre  kontrol  med  om  udstationerede opfylder  betingelserne  for  lovligt  ophold  i Danmark,  mens  skattemyndighederne  alene foretager  kontrol  af  om  disse  er  undergivet dansk skattepligt. Det vil dog være vanskeligt allerede     på     nuværende     tidspunkt     med sikkerhed at tage højde for de kontrolbehov, der     må     følge     af    det    foreslåede    EU   - servicedirektiv, da dette endnu ikke er endelig på plads. Der  blev i forbindelse med optagelsen af  en række østlan   de i EU ved årsskiftet nedsat en følgegruppe  bestående  af repræsentanter fra bl.a.   ToldSkat,   Justitsministeriet,   Politiet, Beskæftigelsesministeriet og udlændingestyrelsen.  Denne  følgegruppe  er meget langt med udarbejdelsen af en praktisk orienteret manual, der skal hjælpe de enkelte

myndigheder ved kontrolarbejdet i forhold til bl.a. personer, der anfører at være udstationerede. Landsorganisa- tionen i Danmark (LO) Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog LO   giver   udtryk   for,   at   lovforslaget   er utilstrækkeligt  for  så  vidt  angår  kontrol  af udstationerede. Bl.a. anføres det, at ansættelsesbeviserne    bør    inddrages    som dokumentation   for   at   der   består   et   reelt ansættelsesforhold.  Der  henvises  til,  at  ved gennemførelsen  af  EU’s  Servicedirektiv  og WTO’s frihandelsaftale, vil problemerne vedr. udstationerede intensiveres. Det foreslås konkret: - At også udstationerede skal registreres i den foreslåede ”logbog” At     udenlandske     virksomheder,     når     de registrerer  sig  i  Danmark,  også  skal  oplyse navnene    på    samtlige    medarbejdere    der medbringes til Danmark  samt oplyse om den forventede opholdstid i Danmark. At  ToldSkat  i  forbindelse  med  udøvelse  af kontrol    også    kontrollerer    om    eventuelle udstationerede  reelt  har  karakter  af  at  være udstationeret. En sådan kontrol vil også kunne afdække om der er tale om selvstændige eller lønmodtagere. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det bemærkes, at det fremsatte lovforslag er et  led  i  bekæmpelsen  af  sort  arbejde,  og derfor ikke direkte tager sigte på de problemer dele af arbejdsmarkedet oplever     med personer, der oplyser at være udstationerede. Yderligere skal der peges på, at den generelle kontrol med udstationerede er en politiopgave. I øvrigt skal der henvises til de ovenfor    afgivne    kommentarer    til    de    af Arbejder-bevægelsens   Erhvervsråd   afgivne bemærkninger. Hensigten    med    logbogen    er    alene,    at virksomheden   -   fra   den   1.   arbejdsdag   i virksomheden - skal  registrere egne ansatte, og ikke udstationerede, der blot midlertidigt arbejder i virksomheden. Kun virksomheder der    ikke    på    anden    måde    foretager    en registrering af de ansatte, kan på lægges at føre en   logbog.   Såfremt   der   under   kontrol   i virksomheden  træffes  personer,  der    ikke  er registreret   i   logbogen,   men   som   udfører arbejde i/for virksomheden, kan der være tale om,   at   den   pågældende   er   u   dstationeret. Oplyser den pågældende at være udstationeret, og er der tvivl om, hvorvidt den pågældende opfylder betinge   lserne herfor, er det    en    politiopgave    at   undersøge   dette. ToldSkat lader naturligvis altid en mistanke herom gå videre til undersøgelse hos Politiet. Der er i regeringens ”fairplay -pjece” indeholdt   et   forslag,   om   at   udenlandske byggevirksomheder, der som underentreprenører skal  udføre byggearbejder i Danmark, skal indberette de ansatte, der skal udføre arbe jdet i Danmark. Det er hensigten, at dette forslag skal udmøntes i et lovforslag efter  nytår.  Det  er  muligt,  at  forslaget  på længere  sigt  også  kan  komme  til  omfatte andre virksomheder end bygge-virksomheder. Der   er   dog   en  række  forhold  vedrørende registrering af udenlandske borgere i relation til    EU-lovgivningen,    som    forinden    skal afklares med Justitsministeriet. Der henvises til de ovenfor afgivne svar.

At   udstationerede   tilpligtes   at   have   deres ansættelsesbevis på sig. Forslaget om, at udstationerede skal tilpligtes at være i besiddelse af deres a  nsættelsesbevis, er     et     spørgsmål,     som     sorterer     under Beskæftigelses  -ministeriet,   spørgsmålet   er, om et sådant krav vil være foreneligt med de EU-retlige  principper  om  ligebehandling  af EU-borgere. Foreningen Danske Revisorer (FDR) Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Danske  Revisorer  ønsker,  at  det  skal  være muligt at anvende den samme personkreds af revisorer som omfattet af bekendtgøre lsen om sagkyndig bistand i forbindelse med omkostningsgodtgørelse. Sagkyndig   bistand   i   denne   sammenhæng omfatter advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøk onomi,  jf.  § 1  i  lov  om  tilskud  til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af  Foreningen  Danske  Revisorer  eller  af  en person, der kan ligestilles hermed. For så vidt angår den sidste gruppe skal den p å gældende sagkyndige   kunne   dokumentere   personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav     om logbog Foreningen  giver udtryk for, at der indføres mere kontrol og flere administrative opgaver overfor  de  virksomheder  der  i  forvejen  har problemer med at opfylde lovgivningens krav. Hvis virksomheden i forvejen  har problemer, bliver  de  ikke  færre  nu  ,  hvor  der  forslås indført føring af logbog. Det kontrollerede/styrede samfund er kraftigt på vej  til  at  blive  indført  (  ikke  kun  med  dette forslag ). Lov-udvalget i FDR kan på denne baggrund ikke gå ind for en ny § 86A (logbogsforslaget) som det er udformet. Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Der   er   forskel   på   den   ordning,   Danske revisorer   henviser   til,   og   den   foreslåede ordning.    I  sager  om  sagkyndig  bistand  har virksomheden  selv  valgt  sin  rådgiver,  mens virksomheden i den foreslåede ordni ng ikke nø    vendigvis har valgt revisoren. Der gør sig derfor andre hensyn gældende. I forbindelse med udformningen af lovforslaget er det således valgt at begrænse revisorordningen    til    statsautoriserede    og registrerede revisorer. Det har ved udformningen  af  ordningen  været  vigtigt  at sikre, at virksomheden får mulighed for at få prøvet honorarkravet ved et særligt kollegialt organ. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det er Skatteministeriets opfattelse, de stillede forslag  direkte  tager  sigte  på   –   og  alene  vil volde vanskeligheder for - de virksomheder, der bevidst ikke vil følge de gældende skatte   - og    afgiftsregler    mv.    Logbogen    er    efter Skatteministeriets    opfattelse    et    brugbart instrument,  der  gør  det  muligt  at  sætte  ind over  for  de  virksomheder,  hvor  der  igen  og igen træffes personer, der oplyser at det er ”1. arbejdsdag”,   hvilket   erfaringsmæssigt   ofte dækker    over,    at    der    er    tale    om    sort arbejdskraft.   Skatteministeriet   kan   således ikke  tilslutte  sig  det  af  Foreningen  anførte synspunkt. HORESTA Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning HORESTA finder, at det som udgangspunkt bør  være  virksomhedens  egen  rev   isor,  der  i første     omgang     bliver     anmodet     om     at udarbejde   regnskabet   medmindre,   der   er væsentlige grunde hertil. HORESTA finder, at en sådan afvisning bør kunne påkl ages. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Horesta peger på, at et evt. pålæg om at føre Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Der henvises til kommentar til DSK. Det er valgt ikke at give mulighed for at klage over  afslag  om  brug  af  en  af  virksomheden foreslået revisor. Derved sikres, at klageadgang ikke kan være med til at udsætte arbejdet.   Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog De oplysninger, der skal fremgå af logbogen,

en  logbog  må  anses  for  byrdefuldt  for  en virksomhed.  Det  anføres  videre,  at  der  bør fastsættes nærmere regler for de oplysning er, der   skal   registreres   i   logbogen   samt   at pålægget   bør   være   tidsbegrænset   og   bør kunne påklages. vil    blive    fastsat    ved    en    efterfølgende bekendtgør else herom fra Beskæftigelsesministeriet. I denne forbindelse vil  også  spørgsmålet  om  varigheden  af  et pålæg om at føre logbog blive diskuteret. For så vidt angår spørgsmålet om påklage skal der henvises til det nedenfor afgivne svar til De Samvirkende Køb mænd. Advokatrådet Fratagelse af tips- og lottoforhandling Advokatrådet    anfører    i   høringssvaret,   at udleveringen  af    oplysninger    om  en  for- handlers  overtrædelse  af  skatte  -  og  afgifts- lovgivningen hidtil er blevet behandlet efter forvaltningslovens   §   28   og   personoplys- ningslovens kap. 4 f. Det  er  Advokatrådets  opfattelse,  at  det  er vanskeligt at forestille sig, at de kriterier, der i denne  lovgivning  er  fastsat  for  behandling (udlevering ) af oplysninger om strafferetlige forhold, kan begrundes undtaget af hensynet til   den   privatretlige   regulering   i   form   af indholdet   i   en   forhandlerkontrakt   mellem Dansk    Tipstjeneste    A/S    og    de    enkelte tipsforhandlere. Advokatrådet   tilslutter   sig   derfor   de   be - tænkeligheder, som Datatilsynet har gjort rede for   over   for   Skatteministeriet,   og   som   er beskrevet i bemærkningerne til forslaget. En  særlig  undtagelse  i  forhold  til  forvalt  - ningslovens § 28 og personoplysningslovens kap.  4  f.  som  foreslået  i  forhold  til  Dansk Tipstjeneste  synes  endvidere  at  kunne  give anledning til overvejelser af samme karakter i forhold     til     andre     bevillingsforhold     og entrepriseforhold, hvor staten er part. Det  anføres  i  Advokatrådets  høringssvar,  at Skatteministeriet     selv     har     foretaget     en vurdering     af,     hvorvidt     forslaget     er     i overensstemmelse med databeskyttelses- direktivets   artikel   6,   stk.   1,   litra   c,   og Advokatrådet  nævner  i  den  forbindelse,  at Skatteministeriet  anfører,  at  der  består  en naturlig   sammenhæng   mellem   den   del   af virksomheden, der vedrører salget af tips og lotto,   og   den   del,   der   vedrører   s alget   af afgiftspligtige varer. For  det  andet  peges  der  på  den  væsentlige offentlige interesse, der ligger i, at staten ejer 80 pct. af aktierne i Dansk Tipstjeneste A/S, at   Dansk  Tipstjeneste  A/S  udbyder  spil  i henhold  til  en  bevilling  udstedt  af  skatte- ministeren,   at   denne   bevilling   forelægges Finansudvalget, og at Dansk Tipstjeneste A/S er under kontrol af Spillemyndigheden, jf. § 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af 26. maj 2003. For   det   tredje   peges   der   på,   at   det   er væsentligt at sikre, at der er lige   konkurren- ceforhold for landets virksomheder ved, at der Fratagelse af tips- og lottoforhandling Forslaget    om    fratagelse    af    retten   til   at forhandle  tips  og  lotto  er  et  af  en  række forslag,    der    fremsættes    som    led    i    den kampagne som regeringen har lanceret under overskriften Fairplay. I fairplay-kampagnen er foreslået    en    række    initiativer,    der    skal forhindre en omfattende svindel med skatter og afgifter - dels i form af eksempelvis sort arbejde,  dels  i  form  salg  af  varer,  hvor  der ikke er afregnet moms og afgifter. Regeringens ønske med fairplay er, at der skal iværksættes   nogle   initiativer,   der   rækker udover, hvad der tidligere er gennemført, men hvor udgangspunktet er, at det i vidt omfang alene   skal   ramme   dem,   der   ikke   driver virksomhed  i  overensstemmelse  med  blandt andet skatte- og afgiftslovgivningen. Forvaltningslovens   §   28   gælder   ikke   for videregivelse    af    oplysninger    mellem    en offentlig myndighed og en privat virksomhed. Efter forvaltningslovens § 28 vil oplysninger om     strafbare     forhold     dog     kunne     ske, eksempelvis     hvis     videregivelsen     er     et nødvendigt led i sagens behandling, eller er nødvendig     for,     at     en     myndighed     kan gennemføre tilsyns - eller kontrolopgaver eller hvis   det   sker   til   varetagelse   af   offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til den oplysningen     angår.     Oplysningerne     ville derfor,   efter   Skatteministeriets   opfattelse, kunne videregives, såfremt der var tale om en anden offentlig myndighed. Det     skal     endvidere     bemærkes,     at     De Samvirkende Købmænd (DSK) har oplyst, at et enigt forhandlerudvalg hos Dansk Tipstjeneste A/S ubetinget støtter ønsket om, at    butikker,    der    overtræder    skatte  -    og afgiftslovgivningen,  kan  miste  retten  til  at sælge tips o  g lotto. Det omtalte forhandlerudvalg består af repræsentanter fra Coop  Danmark  A/S,  Dansk  Super-marked, Nærbutikkernes Landsforening samt DSK. Endvidere  har  DSK  udtrykt  ønske  om,  at forslaget skal anvendes i praksis, da en butik under   ingen   omstændigheder     skal   kunne overtræde skatte  - og afgiftslove ved at sælge illegale  varer  m.m.  og  samtidig  have  licens hos Dansk Tipstjeneste A/S, hvor staten ejer 80% af aktierne. Skatteministeriet   skal   i   øvrigt   henvise   til

ikke sker misbrug af den økonomiske fordel, som salg af tips og lotto giver. Advokatrådet bemærker, at Skatte   -ministeriets argumenter i forhold til personoplysningsloven   og   direktivet   synes umiddelbart  meget  generelle,  sammenholdt med   at   personoplysningslovens   §   8   om udlevering   af   oplysninger   foreskriver,   at udlevering    uden    samtykke    kan    ske    ”til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart o   verstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse”. Afslutningsvis   bemærker   Advokatrådet,   at Skatteministeriet   bør   overveje,   om   det   er hensigtsmæssigt at indhente en mere autoritativ  vurdering  af,  om  forslaget  er  i overensstemmelse  med  direktivet,  end  den Skatteministeriet umiddelbart selv er i stand til   at   give,   ikke   mindst   henset   til   Data- tilsynets udtalte betænkeligheder. Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Advokatrådet henviser til, at det af bemærkningerne  fremgår,  at     bestemmelsen kun påtænkes anvendt i begrænset omfang. Advokatrådet er enig heri, idet udarbejde lse af regnskab   oftest   forudsætter   et   sama  rbejde med   den   skattepligtige   i   forbindelse   med fremskaffelse    af    regnskabsgrundlaget.    Et sådant samarbejde vil oftest  være va  nskeligt at etablere i de situationer, bestemmelsen er møntet på. Advokatrådets Skatteudvalg går ud fra, at den revisor, der antages til at lave regnskabet ikke har nogen selvstændig kompete  nce til at hente bilag hos 3. mand, ligesom det ej heller kan være meningen, at revisor skal kunne foretage skøn  over  indtægter  og  udgifter,  på  samme måde som skattefo rvaltningen har hjemmel til. Advokatrådet henviser i den forbindelse til, at i   de   situationer,   hvor  der  ikke  indleveres regnskab, vil der ofte tillige være grundlag for at gennemføre en strafferetlig efterforskning, og  her  benytter politi og anklagemyndighed sig allerede af de muligheder, der er inden for retsplejeloven  til  at  lade  eksterne  revisorer bistå. Advokatrådet  finder  på  denne  baggrund  det vanskeligt at se, at bestemmelsen vil bidrage væsentligt til det mål, man har o   pstillet. lovforslagets bemærkninger. Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Revisoren    vil    ikke    have    mulighed    for selvstændigt at hente bilag hos 3. mand. Det skal ske gennem skattemyndighederne. Revisoren skal foretage det samme regnskabsmæssige   arbejde,   som   revisoren skulle   have   foretaget,   hvis   virksomheden havde antaget revisoren direkte. Revisorordningen forudsættes ikke anvendt i forbindelse  med  strafferetlig  efterforskning. På    dette    område    er    der    i    forvejen    en selvstæ  ndig hjemmel i retsplejeloven. Advokatrådet s     skepsis     med     hensyn     til anvendelsen af ordningen deles ikke. Ordningen  vil  bl.a.  i  væsentlig  højere  grad end  i  dag  motivere  virksomhederne  til  at udarbejde  regnskaber,  der  opfylder  lovens betingelser,   f.eks.   ved   selv   at   antage   en revisor til at udarbejde regnskabet.

Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Der peges på, at de i lovforslaget indeholdte begrænsninger om kontrol i ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig er mere vidtgående    end    de –     efter    praksis    – nugældende    muligheder    for    at    foretage kontrol   i   de   lokaler   i   privatboligen,   der anvendes i forbindelse med erhvervsvirksomheden. Der foreslås på denne baggrund   alternative   formuleringer   af   de anførte  bestemmelser, som fastholder muligheden for denne kontrol. Det   foreslås,   at   det   i   tilknytning   til   de oplysningspligter,  der  foreslås  indsættes  en henvisning til tvangsindgrebslovens bestemmelser om begrænsninger i myndighedernes     adgang     til     gennemføre kontrol   og   anmode   om   oplysninger.   Det samme  synspunkt  anføres  i  relation  til  de foreslåede bestemmelser om gennemførelse af fysisk kontrol uden retskendelse. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at det på trods af de anførte bestemmelser om at der ikke kan gennemføres kontrol i privatboligen, dog fortsat vil kunne gennemføres kontrol i lokaler i  en privatbolig, hvis  der  her  opbevares  regnskabsmateriale eller andet materiale, som skattemyndighederne     efter     de    gældende kontrolbestemmelser    har    krav    på    at    få udleveret. Skatteministeriet finder, at det er tilstrækkeligt,   når   det   af   bemærkningerne fremgår,    at    kontrol    og    anmodning    om oplysninger  begrænses  af  bestemmelserne  i tvangsindgrebsloven. De   Samvirkende Købmænd (DSK) Fratagelse af tips- og lottoforhandling DSK oplyser, at et enigt forhandlerudvalg hos Dansk   Tipstjeneste   A/S   ubetinget   støt -ter ø nsket om, at butikker, der overtræder skatte  - og afgiftslovgivningen, kan miste retten til at sælge tips og lotto. Det omtalte forhandlerudvalg består af repræsentanter fra Coop  Danmark  A/S,  Dansk  Super-marked, Nærbutikkernes Landsforening samt DSK. Det  fremgår  i  forslagets  afsnit  2  (formål  og baggrund  for  de  enkelte  bestemmelser),  at forslaget    ”først    og    fremmest    skal    have præventiv virkning”. Hertil bemærker DSK, at forslaget naturligvis også skal virke i praksis  – om  nødvendigt!  En  butik  kan  under  ingen omstændigheder  både  overtræde  skatte -  og afgiftslove,   sælge   illegale   varer   m.m.   og samtidig have licens hos Dansk Tipstjeneste A/S, hvor staten ejer 80% af aktierne! Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning DSK     støtter     forslaget,     dog     med     den bemærk  ning,  at  der  som  udgangspunkt  bør være  mulighed  for,  at det er virksomh  edens egen   revisor,   der   i   første   omgang   bl iver anmodet om at udarbejde regnskabet. Kun i de   tilfælde,   hvor   særlige   forhold   gør   sig gældende, bør der kunne henvises til en anden revisor end virksomhedens egen revisor. Fratagelse af tips- og lottoforhandling Skatteministeriet    har    noteret    sig    DSK’s bemærkninger og skal tilføje, at ministeriet er enig  i,  at  det  er  en  bestemmelse,  der  skal anvendes i praksis, når betingelserne herfor er opfyldt. Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Virksomheden kan efter forslaget komme med forslag  til  hvilken  revisor,  der  skal  antages. Det  må  forventes,  at  virksomheden  normalt vil foreslå virksomhedens egen revisor. Hvis skattemyndighederne afviser at antage virksomhedens   revisor,   skal   beslutningen begrundes.    Det    kan    bl.a.    ske    med   den begrundelse, at det er den pågældende revisor, der har udarbejdet det indsendte regnskab, der i    væsentlig    grad    ikke    opfylder    lovens betingelser. Der  kan derfor være behov for at

Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det foreslås, at der i tilknytning til indførelsen af en logbog etableres en ankemulighed. Udvidede beføjelser på pantområdet DSK   er   generelt   positivt   indstillet overfor forslaget. DSK finder, at der bør arbejdes for, at illegale  varer  kan  konfiskeres,  og  at muligheden  for  administrative  bøder fremmes. DSK foreslår endvidere, at fødevaremyndighederne også skal fungere som tilsynsmyndighed vedrørende pantreglerne på tilsvarende vis som ToldSkat og Miljøstyrelsen, idet fødevaremyndighederne     ved     deres hyppige kontrol af fødevaremærkning i butikkerne vil være egnet hertil. DSK ønsker også, at illegale varer ikke skal    bortsælges    på    auktion,    men destrueres. DSK kommenterer endvidere finansieringen af den øgede kontrol med lade en anden revisor se på den pågældende virksomheds regnskab.   Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Hvis et pålæg om at føre en logbog skal have den tiltænkte sanktions  -lignende effekt, er det Skatteministeriets opfattelse, at et pålæg ikke bør kunne ankes. Forslaget om et pålæg om at føre    logbog    tager    således    sigt  e    på    de virksomheder,   der  ikke  på  anden  vis  kan dokumentere, hvilke personer, der arbejder i virksomheden,  og  hvor  der  flere  gange  er truffet personer, som ikke har været i stand til at dokumentere, deres ansættelse i virksomheden. Et pålæg kan naturligvis    altid indbringes for domstolene. Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen har overvejet muligheden    for    konfiskation,    men finder  ikke  løsningen  juridisk  farbar. Med hensyn til administrative bøder er Miljøstyrelsen enig i, at administrative bøder   vil   være   en   meget   effektivt middel mod overtrædelse af pantreglerne   –   der   også   ville   sikre parallelitet i sagsbehandlingen i forhold til ToldSkats behandling af bødesager vedrørende  overtrædelse  af  skatte- og afgiftslovgivningen.   Baggrunden   for ikke  at  medtage  et  forslag  herom  i nærværende lovforslag er alene, at det juridisk findes betænkeligt, at der ikke forefindes en tilstrækkelig omfangsrig bødepraksis på området. Miljøstyrelsen finder forslaget interessant, men finder, at myndighedsafgrænsningen i nærværende  forslag  er  tilstrækkelig  i relation   til   de   tilsynsopgaver,   der foreligger Miljøstyrelsen har overvejet muligheden for at konfiskere varepartier  til  destruktion,  men  har ikke   fundet   denne   løsning   juridisk farbar  eller  proportional  i  forhold  til overtrædelsens karakter. Miljøstyrelsen finder,  at den foreslåede bestemmelse om beslaglæggelse/bevaring med mulighed for lovliggørelse eller bortsalg på   auktion   vil   have   den   ønskede

pantreglerne,   og   finder,   at   der   bør sættes  et  loft  på,  hvor  meget  Dansk Retursystem A/S skal finansiere. præventive effekt.   Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at der - som det fremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslagets § 6 - der alene kan ske finansiering af kontrollen med pantreglerne via midlerne fra ikke- indløst pant. Som det fremgår, er den øgede     kontrol     med     pantreglerne estimeret     til     at     medføre     øgede omkostninger for staten i størrelsesordenen 1 årsværk. Dansk Byggeri Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det anføres, at der med de stillede forslag i for høj grad lægges op til, at myndighederne skønsmæssigt  kan  øge  omfanget  af  kontrol med virksomhederne. Det foreslås på denne baggrund, at der i lovforslaget indføjes nogle objektive kriterier for, hvornår myndighederne    kan    iværksætte    en    øget kontrolindsats og  pålægge virksomhederne en øget   registrering.   Tilføjelsen   af   objektive kriterier  vil  efter  Dansk  Byggeris  opfattelse medføre, at kontrollen opleves konsekvent og legitim. For så vidt angår logbogsforslaget anføres det, at   dette   forslag   er   for   byrdefuldt   for   de virksomheder,  der  får  et  pålæg  om  at  føre logbog. Pålæg bør kun ske, hvis myndighederne  tidligere  har  konstateret  et regelbrud i den pågældende virksomhed. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Udtagelse af virksomheder vil efter Skatteministeriets opfattelse altid indebære en vis   grad   af   skøn.   Generelt   tilrettelægges kontrolindsatsen dog ud fra en ”risikobetragtning”, dvs., at fortrinsvis virksomheder    og    virksomhedstyper    hvor skattemyndighederne har erfaring med, at der kan   være   problemer   udtages   til   kontrol. Fastsættelse af fuldstændig objektive kriterier for    tilrettelæ  ggelse    af    kontrol    vil    efter Skatteministeriets opfattelse være vanskeligt. Det   vil   efter   Skatteministeriets   opfattelse under  alle  omstændigheder  føre  for  vidt  at fastsætte   sådanne   retningslinier   ved   lov. Eventuelle mere praktisk orienterede retningslinier fastsættes efter Skatteministeriets opfattelse bedst ved udformning af cirkulærer og bekendtgørelser. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at et pålæg om at føre logbog anvendes, hvor der gentagne gange træffes personer, der oplyser at have første arbejdsdag. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dette imødekommer Dansk Byggeris bemærkninger. Skatterevisor- foreningen Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Skatterevisorforeningen ønsker, at der indføres udpantningsret for honorarbel ø bene til revisorerne. Foreningen er ikke enig i,  at revisorordningen kun vil blive anvendt i begrænset omfang. I det omfang reglen skal erstatte de skønsmæssige ansættelser, finder fo reningen tværtimod,  at  ordningen  vil  blive  anvendt  i væsentligt omfang. Revisor  antages  på  den  erhvervsdr ivendes regning Det  er  valgt  ikke  at  give  udpantningsret  for honorarbeløbenene  til  revisorerne,  fordi  det skønnes at være en for     indgribende inddrivelsessanktion over for virksomhederne. Revisorordningen    skal    ikke    erstatte    de skøn smæssige ansættelser. Re visorordningen er tværtimod et supplement til den skønsmæ   ssige ansættelse i de særlige tilfælde, hvor  skattemyndighederne  efter  et  konkret skøn  finder,  at  det  er  muligt  at  foretage  en mere retvisende skatteansættelse af virksomheden   ved   at   antage   en   revisor. Skatteministeriet  skønner  derfor  fortsat,  at

Skatterevisorforeningen finder, at den foreslåede  regel  i  §  3  D  også  skal  kunne anvendes   i   de   tilfælde,   hvor   der   ikke   er indsendt et regnskab/selvangivelse. Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Der   udtrykkes   håb   om,   at   de   yderligere kontrolmuligheder vil medføre, at der vil være tilstrækkelig med ressourcer til at udøve den kontrolindsats, som de beskrevne lovændringer   og   indførelse   af   yderligere kontrolmuligheder åbner mulighed for. Det foreslås, under henvisning til at forslaget åbner  mulighed  for  kontrol  af  nybygninger, der opføres af private, at der af præventive og kontrolmæssige   årsager   og   for   at   undgå forskelsbehandling, også bør være adgang til at    foretage    kontrol    af    ombygnings-    og renoveringsarbejder af privatboliger. Det anbefales, at der sker en præcisering af, hvilke beføjelser myndighederne har, hvis en person  ikke  vil  efterkomme  en  anmodning efter   den   foreslåede   pligt   til   at   besvare myndighedernes  spørgsmål  efter  KSL  §  86, stk. 4 og 5. ordningen    alene    vil    blive    anvendt    i    et begrænset omfang. Bestemmelsen   kan   også   anvendes   i   disse situationer.    Der  skal  i  hvert  enkelt  tilfælde foretages    en    konkret    vurdering    af,    om anvendelse af revisor kan være hensigtsmæssig. Det er også i denne situation en betingelse for anvendelsen    af    ordningen,    at    der    kan tilvejebringes tilstrækkeligt bilags  - og regnskabsmateriale til, at revisor kan udarbejde behørigt skattemæssigt årsregnskab. Udvidede    kontrolbefø jelser    og    krav    om logbog Der følger ikke yderligere ressourcer med de foreslåede lovændringer. Det vil være op til de lokale kontrolmyndigheder at prioritere de tilstedeværende ressourcer på en sådan måde, at  disse  udnyttes  optimalt  i  forhold  til  de forslå ede nye kontrolmuligheder. Lovforslaget er bevidst udformet således, at der med de foreslåede ændringer ikke sker en krænkelse   af   grundlovens   principper   om privatboligens ukrænkelighed. Det foreslåede lægger op til et brud hermed. Skatteministeriet ønsker  ikke et sådant brud. Af  bemærkningerne  til  lovforslaget  fremgår det, at myndighedernes adgang til at anmode om oplysninger er undergivet –  og begrænses af   -   reglerne   i   lov   om   retssikkerhed   ved forvaltningens  anvendelse  af  tvangsindgreb   og oplysningspligter (tvangsindgrebsloven). I praksis kan det være en vanskeligt at vurdere, hvorvidt der handles i overensstemmelse med tvangsindgrebslovens bestemmelser. I sidste ende  afgøres  dette  af  domstolene.  Told -  og Skattestyrelsen  er  i  færd  med  at  udarbejde retningslinier for skattemyndighedernes adfærd i forhold til reglerne i tvangsindgrebsloven. Dansk Retursystem A/S Udvidede beføjelser på pantområdet Dansk   Retursystem   A/S   er   positiv overfor forslaget til § 6. Dansk Retursystem A/S bemærker, at de  omkostninger  til  ToldSkats  tilsyn, som finansieres over den indtægtsførte pant, bør stå i forhold til de midler, som kan  forventes  at  komme  ind  via  den indtægtsførte   pant,   ligesom   der   må tages hensyn til, at der også er en lang Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at der - som det fremgår af de økonomiske bemærkninger  til  lovforslagets  §  6  - alene kan ske finansiering af kontrollen med pantreglerne via midlerne fra ikke- indløst pant. Som det fremgår, er den øgede     kontrol     med     pantreglerne estimeret     til     at     medføre     øgede omkostninger for staten i størrelsesordenen 1 årsværk.

række    øvrige    udgifter,    som    skal finansieres over den indtægtsførte pant. Dansk Retursystem A/S mener, at det derfor  bør  overvejes  at  indføre  et  loft eller    fastsætte    en    ramme    for    de omkostninger   ved   ToldSkats   øgede ressourceforbrug, som kan afholdes via den indtægtsførte pant, således at der ikke  skabes  ubalance  mellem  alle  de øvrige omkostninger, som skal afholdes over den indtægtsførte pant. Miljøstyrelsen skal endvidere bemærke, at  lov  nr.  475  af  7.  juni  2001  (L  153) netop   har   forudsat   finansiering   af kontrol   med   pantreglerne   via   ikke- indløste   pantmidler.   Det   bemærkes endvidere, at det er Miljøstyrelsen, der efter     pantbekendtgørelsens     §     66 godkender   Dansk   Retursystem   A/S’ prioritering af midlerne fra ikke-indløst pant  –  og  at  Miljøstyrelsen  finder,  at netop  kontrol  med  systemet  bør  have uhyre   høj   prioritet,   idet   kontrollen medvirker  til  øget  lovliggørelse  samt øget  volumen  af  emballage  i  pant-  og retursystemet, hvilket alt andet lige er det primære formål med den samlede pantregulering. Dansk Landbrug Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Dansk     Landbrug     ønsker     de     foreslåede lovbestemmelser vedrørende revisoror dningen objektiveret ved at flytte dele af bemær  kningerne over i lovteksten. På  samme  måde  ønskes  præciseret,  hvo rnår skattemyndighederne   skal   kunne   afvise   et forslag om en revisor fra skatteyderen. Dansk Landbrug ønsker endelig, at regnskabskonsulenter på landbrugets rådgi vningscentre sidestilles med revisorer. Revisor  antages  på  den  erhvervsdrivendes regning Bemærkningerne  til  lovforslaget  indeholder eksempler     på,     hvornår     den     foreslåede lovbestemmelse kan anvendes. Den fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af lovbestemmelsen ønskes i kke begrænset. Det findes ikke hensigtsmæssigt i lovteksten at  begrænse,  hvornår  skattemyndighederne kan  afvise  at  bruge  en  revisor  foreslået  af skatteyderen. Det er tilstrækkeligt, at der er et krav om, at afvisningen skal begrundes. Der kan indgå mange h ensyn i  beslutningen om afvisningen. Der    henvises    til    kommentar    til    Danske Revisorer. Landbrugsrådet Se under Dansk Landbrug Der henvises til bemærkningerne under Dansk Landbrug Dansk Tipstjeneste A/S Fratagelse af tips- og lottoforhandling Tipstjenesten   har   ingen   bemærkninger   til ordlyden af forslagets § 1. Det er Tipstjenestens    vurdering,    at    ordlyden    er tilstrækkelig  klar  til  at  give  Told  &  Skat hjemmel   til  at  videregive  oplysninger  om eksempelvis Told & Skat's bødepålæg overfor en    af    Tipstjenestens    forhandlere,    vedr. afgiftsunddragelser,     til    Tipstjenesten    og endvidere    Tipstjenesten    hjemmel    til    at behandle og bruge disse oplysninger i relation til Tipstjenestens forhandlere. Fratagelse af tips- og lottoforhandling Skatteministeriet    har    noteret    sig    Dansk Tipstjeneste A/S’s bemærkninger. Told- og Skattestyrelsen Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Der peges på, at de foreslåede bestemmelser om   at   der   ikke   er   adgang   til   kontrol   af Udvidede    kontrolbeføjelser    og    krav    om logbog Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at der på trods af de anførte bestemmelser om at

privatboligen    bør    præciseres,    så    der    i overensstemmelse    med    den    eksisterende praksis   fortsat   vil   være   mulighed   for   at foretage  kontrol  i  de  lokaler  i  den  private bolig,    der    anvendes    i    forbindelse    med virksomheden. Efter ToldSkats opfattelse er der allerede med de eksisterende kontrolregler også mulighed for at foretage kontrol, hvor der alene er en formodning om at der udføres erhvervsmæssig virksomhed. Det  anføres,  at  de  bøder  som  foreslås  givet efter kildeskattelovens gældende strafbestemmelser   for   overtrædelse   af   et pålæg om at føre en logbog, eller ved at nægt e at efterkomme en anmodning om at fremvise logbogen,    er    af    utilstrækkelig    størrelse. Bødestørrelserne bør være på niveau med de såkaldte ”colabøder, hvor der ved førstegangs -overtrædelse  gives  en  bøde  på 5000   kr.   hvorefter   der   ved   andengangs- overtrædelse   sker en fordobling heraf. Udvidede beføjelser på pantområdet ToldSkat bemærker, at der ikke opnås en ressourcemæssig synergieffekt, hvis ikke  der  kan  udstedes  administrative bøder for overtrædelse af pantreglerne. Med    usikkerhed    kan    skønnes,    at gennemførelsen af kontrol, tilbageholdelsen af varer, udarbejdelsen af sagsfremstilling, bødebehandling mv. vil medføre et let øget årsværksforbrug. Da    kontrolopgaven    nu    formentlig hovedsageligt overgår til ToldSkat, skal det sikres, at ToldSkats merudgifter til at gennemføre disse kontrolopgaver på vegne af Miljøministeriet (entreprenøropgave) dækkes. der ikke kan gennemfø res kontrol i privatboligen, dog fortsat vil kunne gennemføres kontrol i lokaler i en privatbolig, hvis  der  her  opbevares  regnskabsmateriale eller andet materiale, som skattemyndighederne     efter     de    gældende kontrolbestemmelser    har    krav    på    at    få udleveret. Med    den    foreslåede    §    86,    stk.    5,    i kildeskatteloven   fjernes   enhver   tvivl   om ToldSkats adgang til kontrol (på arbejdssteder)  i tilfælde, hvor der alene består en formodning om, at der drives erhvervsmæssig virksomhed. ”Colabøderne” var udtryk for en    skærpe  lse af den eksisterende bødepraksis. En tilsvarende strafskærpelse   for så vidt angår reglerne om logbøger,     bør     afvente     effekten     af     de foreslåede regler. Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen   er   enig   heri,   og   vil hurtigst  muligt,  når  der  foreligger  en bødepraksis på baggrund af en række afsluttede bødesager rejst via politi og anklagemyndighed, søge at fremme en ændring     af     miljøbeskyttelsesloven, således at denne synergieffekt i tilsynet opnås. Hertil  skal  Miljøstyrelsen   bemærke,  at  de  i lovforslaget  indsatte  estimater  (1  årsværk) over   de   omkostningerne   til   den   forøgede kontrol   i   relation   til   pantreguleringen,   er fastsat        efter    drø ftelse    med    Told-    og Skattestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen    Center    for Kvalitet i Erhvervs- Regulering Miste  retten  til  at  forhandle  tips  og  lotto, udvidede    beføjelser    på    pantområdet    og antagelse    af    revisor    på    den    erhverv - sdrivendes regning Erhvervsøkonomiske konsekvenser Disse  dele  af  lovforslaget  vurderes  kun  at ramme   den   del  af  erhvervslivet,  der  ikke overholder gældende lovgivning. Ændringen vurderes    dog    at    medføre    små    positive strukturelle virkninger for virksomheder, der Skatteministeriet har indarbejdet bemærkningerne i lovforslaget.

overholder gældende lovgivning, da de med forslaget  må  formodes  i  større  omfang  end hidtil at undgå konkurrenceforvridning. Administrative konsekvenser Som nævnt vurderes disse dele af lovforslaget ikke  at  ramme  den  del  af  erhvervslivet,  der overholder gældende lovgivning. Ændringerne vurderes kun at have administrative konsekvenser for de virksomheder, der i forvejen ikke overholder gældende lovgivning. Derfor skal disse dele af forslaget ikke testes i et virksomhedspanel. Muligheden for kontrol hvor arbejdet udføres, og daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog) Erhvervsøkon omiske konsekvenser Denne  del  af  lovforslaget  vurderes  ikke  at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da udvidelsen af skattemyndighedernes mulighed for at udføre kontrolopgaver finansieres af det offentlige. Administrative konsekvenser Denne del af lovforslaget vurderes at medføre små løbende byrder for erhvervslivet. Det kan være   forbundet   med   ekstra   administrative opgaver     for     virksomhederne     at     skulle medvirke  til  skattemyndighedernes  kontrol uden  for  de  lokaler,  hvorfra  virksomheden drives.  Denne  mulige  kontrol  må  forventes ikke   at   være   særligt   bebyrdende   for   de virksomheder, der i dag overholder lovgivningen. De administrative konsekvenser vurderes   derfor   ikke   at   være   af   et   sådan omfang,     at     forslaget     skal     testes    i    et virksomhedspanel. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  Center  for Kvalitet  i  ErhvervsRegulering    vurderer,  at forslaget    ikke    indeholder    administrative konsekvenser  for  erhvervslivet  i  et  omfang, der  berettiger,  at  det  bliver  forelagt  et  af Økonomi  - og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.” Datatilsynet Fratagelse af tips- og lottoforhandling Datatilsynet har udtalt følgende: I  den  anledning  skal  Datatilsynet  –   under iagttagelse  af  den meget korte høringsfrist   - fremkomme     med     følgende     umiddelbare bemærkninger: 1. I lovforslagets § 1 foreslås det, at der i § 2, stk.   4   i   lov   om   visse   spil,   lotterier   og væddemål indsættes en bestemmelse om, at de statslige   told-   og   skattemyndigheder   kan videregive  oplysninger  til  bevillingshaveren om en forhandleres overtrædelse af skatte  - og afgiftslovgivningen   i   forbindelse   med   den virksomhed,   der   foregår   på   forhandlerens forretningssted. Af de generelle bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a., at den forhandler/virksomhed, Fratagelse af tips- og lottoforhandling Skatteministeriet   henviser   til   lovforslagets bemærkninger, samt til Advokatrådets høringssvar.

hvortil der er knyttet forhandlerrettigheder til at  sælge  tips  -  og  lotto,  ofte  også  har  en  vis sideomsætning i form af salg af afgiftspligtige varer så som øl og sodavand. Salget af tips  - og lotto samt salget af afgiftspligtige varer er således begge integrerede dele af  den samme virksomhed. Som    en    forlængelse    af    denne    naturlige sammenhæng mellem de to dele af den samme virksomhed    foreslås    det    således,    at    der indføres  en  adgang  for  de  statslige  told -  og skattemyndigheder til at videregive oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen med henblik på, at bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste A/S kan    foretage    en    vurdering    af    om    for- handlerkontrakten skal ophæves. Datatilsynet skal i tilknytning hertil bemærke, at     persondataloven          –     i    det    omfang videregivelsen   er   omfattet   heraf   -   sætter reglerne   i   lovens   kapitel   4   grænser   for, hvornår oplysninger må videregives. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis videregivelsen sker elektronisk    eller    fra    elektronisk    lagrede oplysninger, og der er tale om personoplysninger. Oplysninger om såkaldte enkeltmandsejede   virksomheder   anses   for personoplysninger. Persondataloven  sondrer  mellem  forskellige kategorier af oplysninger. Følsomme oplysninger, andre følsomme oplysninger og almindelige  oplysninger.  Der  er  forskellige behandlingsregler  alt  afhængig  af,  hvilken kategori   af   oplysninger   der   er   tale   om. Herudover skal de grundlæggende principper i lovens § 5 altid iagttages. Persondatalovens § 5, som bygger på artikel 6 i  databeskyttelsesdirektivet  ,  indeholder  en række   grundlæggende   principper   for   den dataansvarliges behandling af oplysninger. Persondatalovens   §   5,   stk.   2,   indeholder blandt  andet  et  krav  om,  at  indsamling  af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Lovens § 5, stk. 3, indeholder et krav om, at oplysninger,    som    behandles,    skal    være relevante  og  tilstrækkelige  og  ikke  omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,  hvortil  oplysningerne  indsamles,  o g de    formål,    hvortil    oplysningerne    senere behandles. Datatilsynet må udtrykke betænkeligheder ved den foreslåede videregivelse i forhold til de grundlæggende principper i person  --dataloven og databeskyttelsesdirektivet. Datatilsynets betænkeligheder vedr  ører for det første reglen i § 5, stk. 2, i person -dataloven

og artikel 6, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesdirektivet om, at personoplysninger ikke senere må behandles til formål som er uforenelige med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet. I den forbindelse bemærkes, at oplysningerne i told- og skatteforvaltningen efter Datatilsynets opfattelse må antages hovedsageligt at være registreret med henblik på  at  blive  anvendt  af  denne  myndighed  til ligning mv., men ikke generelt med henblik på anvendelse i private organisationer. Datatilsynet må desuden stille spørgsmålstegn ved,  om  der  den  fornødne  proportionalitet i forslaget, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og direktivets  artikel  6,  stk.  1,  litra  c.  I  den forbindelse   bemærkes,   at   vid  eregivelse   af oplysninger  om  strafbare  forhold  til  private virksomheder eller organisationer efter Data- tilsynets  opfattelse  er  en  meget  indgribende behandling.  Dette  skal  sammenholdes  med modtagerens  behov  for  oplysningerne,  hvor der alene ses at være tal  e om, at den private organisation Dansk Tipstjeneste A/S skal have mulighed for at foretage en vurdering af, om en forhandlerkontrakt skal ophæves. Datatilsynet må forstå forslaget således, at der ikke er krav om, at de strafbare forhold, der påtænkes    vide   regivet,    skal    have    nogen egentlig tilknytning til eller relevans for den private modtager. Datatilsynet må derfor anbefale, at forholdet til disse grundlæggende principper overvejes nærmere   i   forbindelse   med   lovforslagets videre behandling. Herudover  indeholder  persondatalovens  § 8 nærmere regler for, hvornår behandling af om bl.a. strafbare forhold må ske. Ifølge § 8, stk. 2, må sådanne oplysninger ikke videregives. Videregivelse   kan   dog   ske,   hvis   1)   den registrerede     har     givet     sit     udtrykkelige samtykke    til    videregivelsen,    2)    videre- givelsen  sker  til  varetagelse  af  private  eller offentlige   interesser,   der   klart   overstiger hensynet   til   de   interesser,   der   begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen    angår,    3)    videregivelsen    er nødvendig   for  udførelsen  af  en  myndigheds virksomhed  eller  påkrævet  for  en  afgørelse, som    myndigheden    skal    træffe,    eller    4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige. Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at lovforslaget   vil   indebære   videregivelse   af oplysninger om strafbare forhold, hvor dette ikke    kan    ske    inden    for    rammerne    af persondatalovens § 8. Af  persondatalovens  §  2,  stk.  1,  følger,  at

regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.    Ifølge    persondatalovens forarbejder følger det omvendt af bestemmelsen,    at    persondataloven    finder anvendelse,   hvis   regler   om   behandling   af personoplysninger  i  anden  lovgivning  giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet        om    behandling    af    person- oplysninger Da lovforslaget lægger op til videregi  velse af oplysninger     om     strafbare     forhold,     går Datatilsynet  ud  fra,  at  det  med  lovforslaget tilsigtes at skabe hjemmel til en videregivelse, der ikke vil kunne ske efter persondataloven. Datatilsynets skal henstille, at det præciseres i lovforslaget,  om  det  er  tilsigtet  at  skabe  en dårligere  retsstilling  for  de  registrerede  end efter persondataloven. Datatilsynet    skal    endvidere    henstille,    at Skatteministeriet  foretager  en  vurdering  af den     ønskede     retstilstand     i     forhold     til databeskyttelsesdirektivet. Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden    på    artikel    8,    stk.    5, hvorefter    behandling    af    oplysninger    om lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis   der   gælder   tilstræ kkelige,   specifikke garantier i medfør af den nationale lovgivning med    forbehold    af    de    undtagelser,    som medlemsstaten kan fastsætte på grundlag af de nationale    lovbestemmelser,    hvorefter    der gives tilstrækkelige, specifikke garantier. Såfremt  den  beskrevn e  videregivelsesregel skal  etableres,  finder  Datatilsynet  derfor,  at der  i  selve  lovforslaget  skal  medtages  en vurdering af, i hvilket omfang der er etableret tilstrækkelige garantier. Datatilsynet har i andre sager om fravigelse af persondataloven  endvidere  givet  udtryk  for den   opfattelse,   at  en  særskilt  hjemmel  til registrering  og  opbevaring  af  oplysninger  i videre   omfang   end,   hvad   der   følger   af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige     samfundsmæssige     hensyn     taler herfor. 2. Det foreslås en dvidere i lovforslagets § 1, at der i § 2, stk. 5 i lov om visse spil, lotterier og væddemål indsættes en bestemmelse om, at bevillingshaveren kan behandle oplysninger om  forhandleres  overtrædelser  af  skatte  -  og afgifts-lovgivningen   i   det   omfang   det   er nød vendigt til varetagelse af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til

bevillingen. Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at formålet med den bestemmelse, er at skabe en klar hjemmel for bevillingshaveren til at behandle oplysninger om strafbare forhold, således at der ikke skal foretages en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde i henhold til persondataloven. Datatilsynet skal i den forbindelse henvise til det ovenfor under punkt 1 anførte, herunder at der i lovforslaget bør med tages en vurdering af,    i    hvilket    omfang    der    er    etableret tilstrækkelige garantier i henhold til artikel 8, stk. 5 i databeskyttelses-direktivet. 3.    Datatilsynet    forudsætter    i    øvrigt,    at bestemmelserne    i    lovforslaget    vil    blive administreret i overensstemmelse med reglerne i persondataloven. Datatilsynet skal navnlig henlede opmærksomheden på reglerne om oplysningspligt og indsigt i lovens kapitel 8 og 9, sikkerhed, jf. lovens kapitel 11 samt reglerne om anmeldelsespligt i lovens kapitel 13. 4.  Afslutningsvis  bemærkes,  at  Datatilsynet finder    det    beklageligt,    at    forslaget    er fremsendt med en meget kort høringsfrist. Oliebranchens Fællesrepræsen - tation Har ikke afgivet bemærkninger udover, at de støtter de foreslåede ændringer. Forbrugerrådet Har    ikke    afgivet    bemærkninger    grundet manglende ressourcer Rigspolitiet Konkurrence- styrelsen Dansk   Transport og Logistik Københavns Skatteforvaltning Forslaget    har    ikke    givet    anledning    til bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende: Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  Benzinforhandlernes  Fælles  Rep.,  Bryggeriet  Landkær  A/S, Bryggeriet Vestfyen, Coca Cola Nordic Services A/S(Coca Cola Danmark A/S),  Coop Danmark, Dagrofa,    Danmarks    Naturfredningsforening,    Dansk    Dagligvareleverandørforening,   Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætterforening,  Dansk  Landbrug,  Da nsk  Supermarked,  Danske  Drikkevarer  Importører, Danske Ølentusiaster, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske   Skatteborgerforening,   Det   Økologiske   Råd,   Finansministeriet,   Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Foreningen af Politimestre i Danmark,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grøn Information, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes Bryggeri A/S, HTS  Interesseorganisation,  Håndværksrådet,  Justitsministeriet,  Kammeradvokaten,  Karton  &

Miljø,    Kommunernes    Landsforening,    Nærbutikkernes    Landsforening,    Politidirektøren    i København, Temacenter for affald, Tobaksindustrien, Udenrigsministeriet, VSOD, Økonomi    - og Erhvervsministeriet.