Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. november 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0997 Dok.: JSM20859 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.) 1.   Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg   og   Roskilde,   Domstolsstyrelsen,   Den   Danske   Dommerforening,   Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,   Rigspolitichefen,   Politidirektøren   i   København,   Foreningen   af   Politimestre   i   Danmark, Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater, Institut   for   Menneskerettigheder,   Dansk   Retspolitisk   Forening,   Landsorganisationen   i   Danmark,   Dansk Arbejdsgiverforening,  Dansk  Industri,  Forbrugerrådet,  Håndværksrådet,  Forsikring  &  Pension,  Realkreditrådet, Finansrådet,  Byggeriets  Firkant,  Dansk  Handel  og  Service,  HTS  Interesseorganisationen,  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landbrugsraadet, Danmarks Fiskeriindustri- og Eksportforening, Danmarks Rederiforening, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Specialarbejderforbundet i Danmark, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Aalborg kommune, Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening,   FORCE   Technology,   Teknologisk   Institut,   HK-Service,   Dansk   Funktionærforbund,   RBF: RestaurationsBranchens Forbund og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2.   Generelt Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, præsidenterne for retterne i Århus,    Odense,    Aalborg    og    Roskilde,    Domstolsstyrelsen,    Den    Danske    Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet, Realkreditrådet, Finansrådet, Landbrugsraadet, Foreningen Registrerede  Revisorer,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark,  Foreningen  af  Interne  Revisorer,  Helsingør kommune og HK Privat har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag. Forbrugerrådet  har anført, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til forslaget. RestaurationsBranchens Forbund har ikke bemærkninger til forslaget, men påpeger, at der bør sikres koordination mellem de foreslåede ændringer i straffeloven og Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets initiativer for ”Fair Play”. Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk

Rigspolitichefen bemærker, at det ved bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og organiseret kriminalitet, herunder  i  form  af  grove  overtrædelse  af  skatte-,  told-,  afgifts-  og  tilskudslovgivningen  er  afgørende  for efterforskningen, at der er mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens kapitel 71, og at den foreslåede ændring af straffelovens § 289 vil være egnet til at sikre muligheden herfor. Rigspolitichefen fremhæver i den sammenhæng nødvendigheden af, at følgeændringer i særlovgivningen søges gennemført samtidig med eller i nær tidsmæssig sammenhæng med den foreslåede § 289, idet de enkelte ressortministerier i den forbindelse bør være særlig opmærksomme på politiets behov for at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Københavns Kommune  foreslår, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1.2., hvor bl.a. lovændringer på andre ministerieområder omtales, ikke blot henvises til Skatteministeriets område, men også til lovændringer på det sociale område. Lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  1.2.,  indeholder  en  kort  beskrivelse  af  lovforslagets  hovedindhold. Afsnittet skal således læses i sammenhæng med den øvrige del af lovforslaget, herunder pkt. 3 om lovgivningen på andre ministerieområder.  Af  pkt.  3.2.  fremgår,  at  Brydensholt-udvalget  i  betænkning  nr.  1396/2001  foreslår,  at  en gennemgang  af  den  lovgivning,  der  hører  under  Fødevareministeriet  og  Skatteministeriet  foretages  således,  at  en eventuel følgeregulering kan gennemføres samtidig med nærværende lovforslag, mens øvrige ministerier opfordres til snarest herefter at foretage den nødvendige gennemgang. I  lovforslaget  er  medtaget  de  relevante  følgeændringer  på  Fødevareministeriets  område,  mens  ændringer  i lovgivningen, der henhører under Skatteministeriets område, vil blive gennemført i løbet af 2005. Endvidere er samtlige ministerier i forbindelse med høringen over et udkast til lovforslaget blevet gjort opmærksom på forslaget om en ny overbygningsbestemmelse med henblik på, at ministerierne kan vurdere behovet for følgeændringer inden for eget ansvarsområde. Endelig  vil  Justitsministeriet  (som  anført  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  3.3.)  efter  vedtagelsen  af lovforslaget opfordre samtlige ministerier til ved førstkommende lejlighed at gennemgå lovgivningen på det enkelte ministerieområde med henblik på i fornødent omfang at fremsætte forslag, der muliggør anvendelsen af den foreslåede § 289 ved grove overtrædelser af særlovgivningen.   3.2. Anvendelsesområde Københavns  Kommune   foreslår,  at  det  i  den  foreslåede  §  289  eller  i  lovforslagets  bemærkninger  præciseres,  at bestemmelsen finder anvendelse ved svig med sociale ydelser. Som det  fremgår af lovforslagets  almindelige bemærkninger, pkt.  2.3.1., er  hensigten med den  foreslåede § 289  at etablere en mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod svig rettet mod offentlige midler. På den baggrund omfatter den foreslåede bestemmelse grove overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen. Hermed sikres det, at svindel med offentlige midler er undergivet den samme strafferetlige beskyttelse, uanset midlernes karakter. Også svindel med sociale ydelser vil således i grove tilfælde være omfattet af den foreslåede regulering. Med henblik på at tydeliggøre dette er det nu i lovforslagets bemærkninger anført, at der med begrebet ”tilskudslovgivning” forstås enhver  national  lovgivning,  hvor  der  ydes  tilskud  eller  støtte  til  borgere  eller  virksomheder,  og  at  den  foreslåede bestemmelse  således  eksempelvis  vil  omfatte  ydelser  inden  for  den  sociale  lovgivning  og  udbetalinger  i  medfør  af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring.       3.3. Strafferamme Foreningen af Politimestre i Danmark bemærker, at der både i Brydensholt-udvalget og Straffelovrådet var uenighed om strafferammen i § 289. Henset til, at strafferammen i straffelovens § 286, stk. 2, om groft bedrageri nu er fastsat til fængsel indtil 8 år, tilslutter foreningen sig den foreslåede strafferamme på fængsel indtil 8 år. - 2 -

Advokatrådet  bemærker vedrørende den foreslåede strafferamme, at der i lovforslagets bemærkninger sammenlignes med straffelovens § 286, stk. 2. Denne bestemmelse stiller imidlertid krav om en nærmere angiven grov beskaffenhed, således at udgangspunktet i § 286 er en strafferamme på fængsel indtil 6 år. Rådet har endvidere noteret sig, at der ikke var enighed i Straffelovrådet om, hvorvidt strafferammen for momssvig mv. skulle være fængsel indtil 4, 6 eller 8 år. Foreningen Danske Revisorer bemærker, at ændringen af strafferammen i den foreslåede § 289 forekommer voldsom, og at det kan være tvivlsomt, om en sådan stramning har nogen effekt. Den foreslåede § 289 omhandler særlig grove tilfælde af svindel med offentlige midler. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1.1., straffes sådanne tilfælde i dag enten efter straffebestemmelser i særlovgivningen  eller  efter  bestemmelser  i  straffeloven  -  typisk  bedrageribestemmelsen  i  §  279.  Det  følger  af straffelovens § 286, stk. 2, at bedrageri i særlig grove tilfælde kan straffes med fængsel indtil 8 år. Med den foreslåede strafferamme i § 289 vil der være parallelitet mellem særlige grove tilfælde af svig med private midler, hvor straffelovens § 279 anvendes, og særlig grove tilfælde af svig med offentlige midler, hvor den foreslåede § 289 kan anvendes. På tilsvarende vis skabes der med lovforslaget parallelitet med normalstrafferammen ved svig, idet overtrædelse af den foreslåede § 289 a – på samme måde som § 285, der indeholder normalstrafferammen for bedrageri - straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.  2.3.1. kan der efter Justitsministeriets opfattelse ikke peges på forhold, der kan begrunde en mildere strafferetlig bedømmelse af svig rettet mod det offentlige end ved svig rettet mod private midler.  På den baggrund er strafferammen i den foreslåede § 289 fastsat til fængsel indtil 8 år i lighed med § 286, stk. 2, jf. § 279.   3.4. Øvrigt Politidirektøren  i  København    finder  anledning  til  at  understrege  behovet  for  at  tydeliggøre,  i  hvilket  omfang straffelovens § 50, stk. 2, kan og skal finde anvendelse i forbindelse med svigssager af betydelig omfang. Efter  straffelovens  §  50,  stk.  2,  kan  der  idømmes  en  bøde  som  tillægsstraf  til  anden  strafart,  når  tiltalte  ved lovovertrædelsen har opnået  eller tilsigtet at opnå  økonomisk vinding for sig  selv eller andre. Bestemmelsen  giver mulighed for, at der gennem en frihedsstraf kan udtrykkes en kvalificeret misbilligelse af den pågældende handling samtidig  med,  at  det  ved  at  pålægge  en  tillægsbøde  sikres,  at  der  ikke  opnås  nogen  økonomisk  fordel  ved lovovertrædelsen. Bestemmelsen er i praksis bl.a. anvendt i tilfælde, hvor der foreligger en overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen. Lovforslaget  indeholder  ikke  bestemmelser,  der  ændrer  den  nuværende  adgang  til  at  idømme  tillægsbøder  efter straffelovens § 50, stk. 2. Der vil således være samme mulighed som i dag for at anvende tillægsbøde i kombination med frihedsstraf i tilfælde, hvor tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre. 4. Fælles bestemmelse om svig med nationale midler og EU-midler Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Dansk Retspolitisk Forening finder det rimeligt og fornuftigt at ligestille den strafferetlige beskyttelse af offentlige midler, uanset hvor midlerne stammer fra. Foreningen bemærker, at det må forudsættes, at der ikke kan forekomme andet end midler fra Danmark eller EU. Københavns Kommune  finder formuleringen af den foreslåede § 289 a, stk. 1, sproglig uheldig. - 3 -

Hensigten med den foreslåede § 289 a, stk. 1, er at fastsætte en bestemmelse, der dækker alle situationer, hvor der svindles med midler, som enten stammer fra danske myndigheder eller fra EU´s institutioner. Bestemmelsen er derfor udformet under hensyn til, at beskrivelsen af gerningsindholdet skal rumme en række forskellige tilfælde. Den foreslåede § 289 a, stk. 1, er affattet i overensstemmelse med Brydensholt-udvalgets forslag, som Justitsministeriet ikke har fundet grundlag for at ændre. Odense Kommune foreslår, at det af hensyn  til den praktiske anvendelse og den præventive effekt præciseres, at bestemmelsen omfatter sociale ydelser.   Den foreslåede § 289 a finder anvendelse ved svig med såvel EU-midler som nationale midler. De omhandlede midler er i bestemmelsen defineret som told, afgifter, tilskud eller støtte. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2., er hensigten med bestemmelsen at etablere en fælles strafferetlig beskyttelse, uanset om de midler, der svindles med, er EU-midler, nationale midler eller en blanding heraf. Bestemmelsen tager ligesom den foreslåede § 289 sigte på at omfatte alle former for offentlige støtte og tilskud, idet den foreslåede § 289 a, stk. 2, dog ikke skal finde anvendelse på ”efterfølgende svig” med ydelser, der er bevilget til privat brug, jf. § 289 a, stk. 2, sidste pkt. Som eksempel på en sådan ydelse, der er bevilget til privat brug, er i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2., nævnt kontanthjælp. Denne del af bestemmelsen er således en undtagelse fra udgangspunktet, hvorefter alle former for offentlige støtte- og tilskudsordninger er omfattet. Med henblik på at tydeliggøre bestemmelsens anvendelsesområde er det nu i lovforslagets bemærkninger fremhævet, at den foreslåede § 289 a ligesom den foreslåede § 289 omfatter alle former for tilskuds- og støtteordninger, herunder ydelser inden for den sociale lovgivning og udbetalinger i medfør af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring. Sager vedrørende såkaldt social bedrageri vil således fremover skulle vurderes efter den foreslåede § 289 a, medmindre der i den pågældende særlovgivning allerede er en tilsvarende strafferetlig beskyttelse.      5. Overbygningsbestemmelse vedrørende visse særlovsovertrædelser angående juridiske personers forhold Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Advokatrådet  finder, at vurderingen af forslaget om at øge strafferammen i straffelovens § 296 til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder er et politisk spørgsmål, henset til at der ifølge Brydensholt-udvalgets oplysninger ikke har været grundlag for at antage, at den nuværende strafferamme bør forhøjes. Som  der  nærmere  er  redegjort  for  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  4.2.,  foreslog  Justitsministeriets udvalg om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i betænkning 1066/1986, at strafferammen i straffelovens § 296 burde forhøjes til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Brydensholt-udvalget har i betænkning 1415/2002 tilsluttet sig dette tidligere forslag ud fra principielle overvejelser, jf. betænkning 1396/2001 side 43. Danmarks Rederiforening anfører, at det forekommer uklart, hvornår den foreslåede § 296 skal finde anvendelse i forhold til tilsvarende strafbelagte bestemmelser, der er eller forventes indsat i særlovgivningen, herunder eksempelvis værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, om forbud mod kursmanipulation. Den foreslåede § 296 er – i lighed med den nugældende § 296 - en overbygningsbestemmelse på særlovgivningens bestemmelser om en række forhold angående juridiske personer. Bestemmelsen  omfatter  bl.a.  tilfælde,  hvor  der  udspredes  urigtige  eller  vildledende  oplysninger,  hvorved  prisen  på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt. Den foreslåede bestemmelse er en generel bestemmelse, der omfatter alle tilfælde, hvor der udspredes urigtige eller vildledende oplysninger, der har væsentlig betydning for prisen på et værdipapir. - 4 -

I alle situationer, hvor der i straffeloven er indsat overbygningsbestemmelser for særlig grove overtrædelser af særlove, opstår spørgsmålet om, hvorvidt en konkret situation bør henføres under særlovens regler eller under straffelovens overbygningsbestemmelse. Afgørelse heraf beror på en vurdering af forholdets grovhed, herunder om forholdet er af en så grov beskaffenhed, at sanktionen bør idømmes i medfør af straffeloven. Lovforslaget indeholder ikke ændringer i den hidtidige vurdering af, om et  forhold bør straffes efter den relevante særlov eller henføres under straffelovens § 296. Det vil således fortsat være en individuel vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder, der er afgørende for, om sagen anses for at have en sådan grovhed, at den bør afgøres efter straffelovens bestemmelser.   6. Overbygningsbestemmelse vedrørende regnskabs- og bogføringsforbrydelser Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Århus Kommune   bemærker, at straffelovens § 302 kun sjældent ses anvendt i praksis, og at det vil være vanskeligt at vurdere, hvornår et forhold er særlig groft og derfor bør henføres under bestemmelsen. Det anføres, at det ville være en hjælp med en angivelse af, hvilke momenter der gør, at en særlovsovertrædelse bliver tilstrækkelig kvalificeret til, at det kan komme på tale at rejse tiltale efter straffelovens bestemmelser. Den  foreslåede  §  302  er  i  lighed  med  den  nuværende  affattelse  af  bestemmelsen  en  overbygningsbestemmelse  på særlovgivningens  regler  om  regnskabs-  og  bogføringsforpligtelser.  Bestemmelsen  skal  således  ligesom  i  dag  finde anvendelse, hvis der foreligger særlig grove overtrædelser af de pågældende særlove. For  så  vidt  angår  vurderingen  af,  om  et  forhold  bør  henføres  under  overbygningsbestemmelsen,  henvises  til bemærkningerne ovenfor under pkt. 5 vedrørende høringssvaret fra Danmarks Rederiforening. 7. Erklæringsfalsk Rigsadvokaten bemærker, at Brydensholt-udvalget i betænkning 1415/2002 har foreslået at ændre straffelovens § 175. I forbindelse   med   en   høring   over   denne   betænkning   tilsluttede   Rigsadvokaten   sig   dette   forslag   samt Brydensholt-udvalgets anbefalinger om, at der forinden blev foretaget en høring af samtlige ministerier med henblik på at  sikre,  at  en  sådan  ændring  ikke  ville  få  utilsigtede  virkninger.  Rigsadvokaten  har  herefter  på  ny  henledt opmærksomheden på behovet for at foretage en sådan høring. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.3., har Justitsministeriet forud for fremsættelsen af forslaget foretaget en høring af samtlige ministerier over et udkast til lovforslaget. I den forbindelse blev  ministerierne  særlig anmodet  om  at  overveje,  om  en  ændring  af straffelovens  §  175  således  som  foreslået  af Brydensholt-udvalget kunne medføre, at der ikke længere er hjemmel til at straffe erklæringsfalsk inden for ministeriets område. Det blev i forbindelse hermed klarlagt, en sådan ændring ville indebære, at der på visse særlovsområder ikke længere er en straffehjemmel eller ikke længere er hjemmel til at idømme fængselsstraf. På denne baggrund har Justitsministeriet ikke medtaget en ændring af straffelovens § 175 i det fremsatte lovforslag. 8. Regler om klagebegrænsning Dansk Retspolitisk Forening tilslutter sig forslaget. 8.1. Klager over Rigspolitichefens afgørelser som ansættelsesmyndighed Rigspolitichefen  bemærker  vedrørende  den  foreslåede  bestemmelse  i  retsplejelovens  §  110,  stk.  2,  om  den administrative  klageadgang  med  hensyn  til  konkrete  afgørelser  truffet  af  Rigspolitichefen  i  ansættelses-  og personalesager vedrørende politiets ikke-juridiske personale, at klageadgangen i sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, ikke bør omfatte prøveansættelsessager. - 5 -

Efter Justitsministeriets opfattelse har sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked af prøveansatte – i lighed med andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked – en sådan indgribende karakter, at der fortsat bør være adgang til at påklage Rigspolitichefens afgørelser herom til Justitsministeriet. Politiforbundet i Danmark tilslutter sig den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 110, stk. 2, og bemærker i den forbindelse, at forbundet vedrørende ansættelsessager er enig i, at meget beror på et skøn i forhold til den ansøgende person. Politiforbundet finder ikke, at en klageinstans har mulighed for at vurdere det skøn, som Rigspolitiet har anlagt ved et afslag. Forbundet tilslutter sig endvidere, at der i disciplinærsager og andre sager om afsked fortsat skal være en klageadgang. 8.2. Klager over Rigsadvokatens afgørelser som 1. instans i sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning Rigsadvokaten anfører, at  den  foreslåede  afskæring  af  klageadgangen til  Justitsministeriet ikke  giver  anledning til bemærkninger. Rigsadvokaten foreslår dog, at der samtidig hermed ved ændring af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 1. pkt., gennemføres en  ændring af  kompetencefordelingen  mellem  statsadvokaterne og  Rigsadvokaten,  således  at statsadvokaterne  som udgangspunkt tillægges kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i alle sager om erstatning. Rigsadvokaten  henviser  i  den  forbindelse  bl.a.  til,  at  2-instansprincippet  for  anklagemyndighedens  afgørelser  om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i vid udstrækning vil kunne bevares. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med Rigsadvokatens forslag, således at statsadvokaterne som udgangspunkt træffer afgørelse som 1. instans i alle sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med ændringen vil revidere de gældende forskrifter om forelæggelse af visse typer sager, f.eks. således at krav om erstatning efter § 1018 h over en vis størrelse skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 9.2. 9. Hvidvaskning i spillekasinoer Dansk Casinoforening har oplyst, at lovforslaget ikke skønnes at påvirke driften af de danske spillekasinoer på en sådan vis, at foreningen ønsker at gøre indsigelser mod forslaget. Foreningen er af den opfattelse, at lovforslaget ikke vil indebære en udvidelse af spillekasinoernes pligt til at opbevare dokumenter og registreringer af transaktioner. HORESTA og HTS har præciseret, at lovforslaget efter det oplyste ikke medfører en udvidelse af spillekasinoernes pligt til at opbevare dokumenter og registrere transaktioner. HORESTA og HTS støtter på denne baggrund i det hele Dansk Casinoforenings høringssvar. Den  foreslåede  bestemmelse  i  lovforslagets  §  5,  nr.  1  (spillekasinolovens  §  9  d)  indebærer,  at  dokumenter  og registreringer skal opbevares i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. Bestemmelsen tager ikke sigte på selve pligten  til  at  opbevare  dokumenter  og  registreringer,  men  alene  opbevaringstiden.  På  den  baggrund  giver høringssvarene ikke anledning til bemærkninger. Politiforbundet i Danmark bemærker, at det er rimeligt, at der indføres en pligt til at underrette politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge i et spillekasino. Det bemærkes, at der ved spil på hestesport – totalisatorspil – findes en lignende mulighed for hvidvaskning, da den enkelte spiller uden at tilkendegive sig kan spille for penge fremkommet ved ulovligheder. Det bemærkes hertil, at ingen har pligt til underretning i den forbindelse. Spørgsmålet  om  underretning  ved  mistanke  om  hvidvaskning  af  penge  i  forbindelse  med  spil  på  heste  har  ikke sammenhæng med dette lovforslag, idet spil på heste er omfattet af lov om totalisatorspil. Datatilsynet  henleder  i  relation  til  den  foreslåede  bestemmelse  i  §  20  b,  stk.  3,  hvorefter  spillekasinoets  ledelse, - 6 -

sikkerhedspersonale og andre ansatte samt kontrollanten har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til politiet om mistanke om hvidvaskning af penge, opmærksomheden på persondataloven, navnlig lovens kapitel 8 om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede. Det påpeges, at det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der i medfør af persondatalovens § 28, stk. 2, og § 30, kan undtages fra oplysningspligten. Det er tilsynets umiddelbare vurdering, at der med lovforslaget tilsigtes en generel fravigelse af persondatalovens regler om oplysningspligt. Datatilsynet bemærker, at det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven, idet det omvendt fremgår af forarbejderne  til  persondataloven,  at  gives  der  i  anden  lovgivning  den  registrerede  en  dårligere  retsstilling,  går persondataloven forud. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Tilsynet finder, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør præciseres, hvis der er tilsigtet at skabe en dårligere retsstilling for de registrerede end efter persondataloven. Datatilsynet  bemærker  endelig,  at  det  følger  af  artikel  13  i  direktivet  om  behandling  af  personoplysninger,  at medlemsstaterne  kan  træffe  lovmæssige  foranstaltninger  med  henblik  på  at  begrænse  bl.a.  oplysningspligten,  hvis begrænsningen  er  en  nødvendig  foranstaltning  af  hensyn  til  angivne  interesser,  herunder  bl.a.  forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager. Det er tilsynets opfattelse, at en særskilt hjemmel til at gøre undtagelse fra den dataansvarliges oplysningspligt i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 3, har til formål at gennemføre hvidvaskningsdirektivets artikel 8. Det  bemærkes,  at  der  efter  §  10,  stk.  2,  i  lovbekendtgørelse  nr.  129  af  23.  februar  2004  om  forebyggende foranstaltninger  mod  hvidvaskning  af  penge  og  finansiering  af  terrorisme  (hvidvaskningsloven)  er  en  pligt  for  de omfattede institutter mv. til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, såfremt en mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning af penge, ikke kan afkræftes. Efter hvidvaskningslovens § 12, stk. 1, der gennemfører hvidvaskningsdirektivets artikel 8 for så vidt angår de omfattede institutter mv., er virksomhedens ansatte og ledelsen samt revisorer eller andre, der udfører særlige hverv for virksomheden, forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet politiet oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om hvidvaskning af penge. Justitsministeriet finder, at hvidvaskningsdirektivets artikel 8 bør gennemføres i dansk ret på samme måde for spillekasinoer, som for de institutter mv., der er omfattet af hvidvaskningsloven. Det  er  endvidere  Justitsministeriets  opfattelse,  at  den  konkrete  begrænsning  i  oplysningspligten,  der  indføres  med spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, er en nødvendig foranstaltning af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager, jf. artikel 13 i direktivet om behandling af personoplysninger og § 30, stk. 2, nr. 4, i persondataloven. En  pligt  til  at  orientere  den,  der  mistænkes  for  i  et  spillekasino  at  gennemføre  transaktioner  med  tilknytning  til hvidvaskning af penge, om, at der er sket underretning til politiet, vil betyde, at formålet med underretningen til politiet forspildes. Justitsministeriet  finder  på  denne  baggrund  ikke  behov  for  at  præcisere  forholdet  mellem  persondatalovens bestemmelser om oplysningspligt og pligten til hemmeligholdelse i den foreslåede bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 3. I tilknytning hertil bemærkes, at væsentlige samfundsmæssige hensyn efter Justitsministeriets opfattelse taler for den foreslåede pligt til hemmeligholdelse. Institut for Menneskerettigheder har anført, at den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 1, 1. pkt., mangler den klarhed, som der efter artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og med støtte i den juridiske litteratur kræves for, at nogen kan kendes skyldig i strafbart forhold. Beskrivelsen af gerningsindholdet indebærer således ikke en sådan forudsigelighed, f.eks. med hensyn til, hvad en ansat på et spillekasino har pligt til at gøre, at bestemmelsen er - 7 -

egnet til at være undergivet strafsanktioner. Instituttet har tilføjet, at der ikke i hvidvaskningsloven, der gennemfører hvidvaskningsdirektivets artikel 5 og artikel 7 for så vidt angår de omfattede institutter mv., har været behov for at indføre en tilsvarende pligt til at være særlig opmærksom på mistænkelige transaktioner. Instituttet  har  desuden  anført,  at  afgrænsningen  af  den  personkreds,  som  kan  blive  strafferetligt  ansvarlig  efter spillekasinolovens § 20 b, kan give anledning til tvivl, og at udtrykket ”andre ansatte” bør undgås. Efter den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b skal et spillekasinos ledelse, ansatte eller andre, der får mistanke  om,  at  en  veksling  har  tilknytning  til  hvidvaskning  af  penge,  straks  underrette  kontrollanten,  der  træffer beslutning om underretning af politiet. Bestemmelsen er strafsanktioneret, jf. spillekasinolovens § 24, stk. 1. Der er efter gældende  ret  således  en  pligt  for  et  spillekasinos  ledelse  og  ansatte  til  at  være  opmærksomme  på  mistænkelige transaktioner  med  henblik  på  at  kunne  opfylde  forpligtelsen  til  at  underrette  kontrollanten  om  mistænkelige transaktioner. Med lovforslaget skærpes denne pligt, idet spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte ”skal være særlig opmærksomme på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge”, jf. lovforslagets § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, 1. pkt.). En straffesag for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 1, vil i praksis næppe komme på tale alene for overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt. om pligt til skærpet opmærksomhed, men derimod typisk for overtrædelse af pligten efter 2. pkt. til at underrette kontrollanten. Dette svarer således til de gældende regler, hvorefter der kan straffes for overtrædelse af pligten i § 20 b til at underrette kontrollanten om mistænkelige transaktioner. Under disse omstændigheder finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for at ændre affattelsen af den foreslåede bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, omfatter ”spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte”. Personkredsen er identisk med afgrænsningen i den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b og omfatter således fortsat kun personale, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed. 10. Lovforslaget Justitsministeriet har foretaget enkelte ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været i høring. Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter: Forslag til ændring af straffelovens § 175 er ikke medtaget, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.3. I lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede § 296, stk. 1, nr. 2, litra c) er tilføjet erklæringer til ”lignende organer”. Hermed er det præciseret, at bestemmelsen også finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er muligt i en juridisk person at træffe beslutning på anden måde end på generalforsamlingen. - 8 -