Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
22. november 2004
601-77
Trafikudvalget har i brev af 7. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 6 (L
12- Spørgsmål 6), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 6:
"Kan ministeren bekræfte, at udskydelsen af etablering af perroner til
Øresundsbanen på Ny Ellebjerg station alt andet lige vil betyde, at rejsetiden for
passagerer, der skal videre med Øresundstog, eller passagerer der kommer fra
Øresundstoget og skal videre med S-tog på ringbanen eller mod Køge, vil blive
betydeligt forlænget, når perroner og dermed standsning udskydes?"
Svar:
I de nævnte rejserelationer med omstigning mellem Øresundstog og S-banen i Ny
Ellebjerg vil der være alternative rejsemuligheder for passagererne med skift på
Hovedbanegården eller ved brug af metroen mellem Amager og Flintholm og
omstigning der.
Forlængelsen af den hurtigste rejsetid vil i de fleste tilfælde højst udgøre 10
minutter.
Det er dog nok kun et mindre antal passagerer, som i forhold til en situation med
en fortsat drift af lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup faktisk ville opleve en
sådan rejsetidsforlængelse. Det skyldes, at der ved rejse via hovedbanegården eller
med metroen under alle omstændigheder ville være mange flere afgange at vælge
mellem end den ene togafgang pr. time, som lokaltoget ville have kørt med.
Jeg henleder samtidig opmærksomheden på, at lokaltoget mellem Roskilde og
Kastrup er blevet indstillet for at forbedre rejsemulighederne for mange flere
passagerer i form af flere afgange og dermed mindre ventetid på Kastrupbanen
samt mellem København og Roskilde.