Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: KHE21503 Besvarelse af spørgsmål nr.    4 af 1. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrøre nde forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og o mlæ  g- ning af retsafgifterne i civile retssager) (L 110). Spørgsm ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  29.  november  2004  fra  Advokat- samfundet, jf. L 110 – Svar: 1.  Advokatrådet  foreslår  i  henvendelsen  til  Retsudvalget,  at  der  fastsættes  samme  retsafgift  for retssager om krav på højst 50.000 kr.   og for sager om betalingspåkrav, dvs. sager om inddr ivelse af ubestridte krav på højst 50.000 kr. Advokatrådet foreslår, at retsafgiften fastsættes til 400 kr., svarende til retsafgiften for betalingspåkrav. Advokatrådet  henviser  til,  at  den  nye  betalings påkravsordning,  der  træder  i  kraft  den  1.  januar 2005, giver mulighed for, at fordringshaveren allerede ved indleveringen af betalingspåkravet til fogedretten anmoder om, at sagen automatisk overgår til retssagsbehandling uden indlev ering af stævning, såfr   emt skyldneren fremsætter indsigelse mod kravet. Fremsætter fordring shaveren en sådan anmodning, skal der betales retsafgift som for en retssag, og den oversk ydende retsafgift tilbagebetales, hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser, og der derfor   ikke bliver tale om rets- sagsbehandling. Advokatrådet henviser til, at denne ordning må forventes i et m  eget stort antal sager  at  føre  til  en  ekstra  ekspedition  hos  domstolene  for  et  forholdsvis  besk edent  beløb  (100 kr.). Justitsministeriet bemærker, at det er   et væsentligt formål med de nye regler om betalingsp   å krav, at  retsafgiften  skal  være  lavere  end  for  en  retssag.  Der  henvises  til  Folketingstidende  2003  -04, tillæg A side 7504, og til Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile ret s- pleje III (Adgang til domstolene) side 419. Justitsministeriet kan allerede derfor ikke støtte A d- vokatrådets forslag.
- Hertil  kommer,  at  Advokatrådets  forslag  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke  kan  antages  at ville indebære væsentligt fæ rre ekspeditioner med tilbagebetaling af retsafgift, end hvad der fø l- ger af lovforslaget. De  nye  regler  om  betalingspåkrav  giver  mulighed  for,  at  fordringshaveren  i  betaling spåkravet anmoder  om,  at  tvangsfuldbyrdelse  iværksættes  uden  fornyet  anmodning,  såfremt  skyldneren ikke  fremsætter  indsigelse  mod  kravet.  Fremsætter  fordringshaveren  en  sådan  a nmodning,  skal der betales i alt 700 kr. i retsafgift for betalingspåkravet (400 kr. + 300 kr.), hvoraf 300 kr. tilb a- gebetales, hvis skyldneren fremsætter   indsigelse mod kravet, og tvangsfuldbyrdelse derfor ikke iværksættes. Såfremt fordringshaveren i betalingspåkravet anmoder om,   både  at sagen automatisk overgår til retssagsbehandling uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelse mod kravet,  og  at  tvangsfuldbyrdelse  iværksættes  uden  fornyet  anmodning,  såfremt  skyldneren ikke fremsæ  tter indsigelse mod kravet, skal der – retsafgift,  hvoraf  200  kr.  tilbagebetales,  hvis  skyldneren  fremsætter  indsigelse  m  od  kravet,  og sagen derfor overgår til retssagsbehandling. Det må antages, at fordringshaveren ofte vil benytte sig af muligheden for i betalingspåkravet at anmode om, at tvangsfuldbyrdelse iværksættes uden fornyet anmo dning, såfremt skyldneren  ikke fremsætter  indsigelse  mod  kravet.  Som  anført  af  Advokatrådet  må  det  ligeledes  antages,  at skyldneren i langt hovedparten af sagerne ikke vil fremsætte indsigelse mod kravet. Dette  indebærer,  at  der  i  de  fleste  tilfælde ikke  skal  tilbagebetales  nogen  retsafgift,  uanset  om Advokatrådets forslag gennemføres. I  nogle  tilfælde  vil  der  skulle  tilbagebetales  200  kr.,  fordi  skyldneren  fremsætter  indsigelse  og sagen derfor overgår til retssagsbehandling. Advokatrådets forslag ville indebære, at der i disse tilfælde i s  tedet skulle tilbagebetales 300 kr. Advokatrådets forslag  ville således  i disse tilfæ  lde ikke medføre færre ekspeditioner    med tilbagebetaling af retsafgift. Advokatrådets forslag har kun betydning for antallet af ekspeditioner  med tilbagetaling af retsaf- gift i de tilfælde, hvor (1) fordringshaveren har anmodet om, at sagen automatisk overgår til ret   s- sagsbehandling  uden  indlevering  af  stævning,  såfremt  skyldneren  fremsætter  indsigelse  mod kravet, men ikke om, at tvangsfuldbyrdelse iværksættes uden fornyet a nmodning, såfremt skyl d- neren ikke fremsætter indsigelse mod kravet,    og (2) skyldneren ikke fremsætter indsige lse. Det må ant ages at være et mindre antal tilfælde, der falder i denne gruppe. Justitsministeriet kan som nævnt ikke støtte Advokatrådets forsla g.
- 2.  Advokatrådet  anfører  i  henvendelsen  til  Retsudvalget  endvidere,  at  der  efter  Advokatrådets opfattelse er behov for at ændre reglerne i retsafgiftslovens § 19 om betaling af ny retsafgift, når der  fremsættes  ny  anmodning  vedrørende  kravet  til  fogedre   tten  senere  end  3  måneder  efter  a f- giftspligtens indtræden. Advokatrådet henviser bl.a. til, at der er eksempler på, at re ttens sagsbe- handlingstid overstiger 3 måneder, og til, at dette adskiller sig fra, hvad der var tilfæ   ldet, da rets- afgiftsloven blev vedtaget. Justitsministeriet bemærker, at   spørgsmålet om eventuelt at forlænge 3 -måneders perioden e fter retsafgiftslovens § 19 bør  ses i lyset af Retsplejerådets ko mmende overvejelser om reglerne om tvangsfuldbyrdelse,  der  indgår  i  rådets  arbejde  med  en  gen  erel  reform  af  den  civile  retspleje. Advokatrådets forslag vil indgå i disse overvejelser. Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til retsafgiftsloven, at en frist på 3 måneder må ”form odes at  levne  rekvirenten  [dvs.  fordringshaveren]  tilstrækkelig  tid  til    iværksættelse  af  de  fornø dne forretninger  til  konstatering  af,  hvorvidt  og  i  bekræftende  fald  i  hvilket  omfang  der  kan  o  pnås dækning  (sikkerhed)  for  det  p  å gældende  krav.  Kan  det  undtagelsesvis  ikke  ske  inden  for  den foreslåede frist, må der på ny erlægges afgift (…) Dette synes også rimeligt, særlig hvor der for den tidligere erlagte afgift er sket adskillige foretagelser.” (Betænkning nr. 377/1965 om retsa   f- giftslovgivningen side 45). Advokatrådet anfører i henvendelsen til Retsudvalget, at betænkningens beskrivelse efter Advo- katrådets opfattelse ikke læ   ngere er tidssvarende. Som  det  imidlertid  fremgår  af  citatet  ovenfor,  var  det  allerede  dengang  forudsat,  at  det  kunne forekomme, at det ikke inden for 3 måneder kunne konstateres, om  og i bekræ  ftende fald i hvil- ket omfang der kunne opnås dækning for fordringshaverens krav, og det er tilføjet, at det synes rimeligt, at der i så fald betales ny afgift.  Spørgsmålet om mulighederne for at opnå en afklaring af sagen inden for 3-måneders fristen afhænger endvider   e bl.a. af reglerne om gennemførelsen af tvangsfuldbyrdelsen, og  også  af den  grund bør 3  -måneders fristen ses  i lyset af Retsplejerådets kommende overvejelser om reglerne om tvangsfuldbyrdelse. 3. Advokatrådet foreslå  r i henvendelsen til Retsudvalget, at den maksimale retsafgift for en rets- sag i første instans fastsættes til 100.000 kr. som foreslået af Retsplejerådet. Justitsministeriet bemærker, at   Retsplejerådet har peget på tre situationer, hvor selve størrelsen af de gældende retsafgifter efter Rets  plejerå dets opfattelse er problematisk. Det drejer sig om sager om mindre krav, sager om prøvelse af myndighedsudøvelse og det forhold, at der i dag ikke er noget maksimum for, hvor stor retsafgiften kan blive. Retsplejerådets forslag går ud på, at retsa   f-
- giften i sager om krav på højst 50.000 kr. fastsættes til 500 kr., at retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse maks imalt kan udgøre 4.000 kr., og at retsafgiften i andre sager højst kan udgøre  100.000  kr.  Lovforslaget  er  udformet  i  overensstem melse  hermed  bortset  fra,  at  sidst- nævnte  maksimum  efter  en  samlet  vurdering  af  forslagets  økonomiske  konsekvenser  for   eslås fastsat til 150.000 kr. Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke støtte Retsplejerådets forslag. 4. Advokatrådet foreslår i he  nvendelsen til Retsudvalget, at grundlaget for beregningen af retsaf- giften præciseres, så det følger påstanden i sagen. Justitsministeriet bemærker, at med lovforslaget foreslås reglerne om opgørelsen af sagens værdi i relation til beregningen af retsafgift nyaffattet og samlet i retsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til retsafgiftslovens § 3). Det foreslås, at sagens værdi skal bestemmes efter påstanden i stævningen, jf. forslaget til ret saf- giftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Det er i bemæ  rkningerne til bestemmelsen forudsat, at der ved op- gørelsen af sagens værdi lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der fo r- udsætningsvis skal tages stilling til. Fremover vil der således ikke ved opgørelsen af sagens væ r- di i relation til beregning af retsafgift skulle tages hensyn til, hvad der forudsætningsvis skal t  a- ges stilling til. Justitsministeriet finder på den baggrund, at der ikke er behov for yderligere præcisering af re   g- lerne om opgørelsen af sagens værdi i relation til bere   gning af retsafgift. Advokatrådet har i henvendelsen til Retsudvalget som eksempel nævnt en sag, hvor spørgsm å let er,  om  lejerne  af  en  udlejningsejendom  efter  lejelovens  regler  om  tilbudspligt  har  accepteret  at overtage  ejendommen.  Advokatrådet  henviser  t il,  at  grundlaget  for  beregningen  af  retsafgiften vil være ejendommens værdi. Justitsministeriet bemærker hertil, at med lovforslaget foreslås reglerne om opgørelse af sagens værdi ændret således, at hvis påstanden er betinget af en modydelse, medregnes k un nettovæ  rdi- en af påstanden , jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter lo  vforslaget vil en retssag, hvor lejerne af en udlejningsejendom nedlægger påstand om tilskødning af eje ndommen mod betaling af den aftalte købesum, således i relat  ion til beregning af retsafgift fremover skulle opgøres som ejendommens værdi ved sagens anlæg med fradrag af købesu mmen (modydelsen). Dette indebærer   – –  at der fremover kun vil skulle betales retsafgift af forskellen mellem ejendommens værdi og købesummen, og hvis ejendommens værdi ved s a-
- gens anlæg ikke overstiger købesummen, vil der fremover kun sku   lle betales 500 kr. i retsafgift i første instans.