Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: THJ20015 Besvarelse af spørgsmål nr.    3 af 30. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrø ren- de forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retspl  ejeloven (Nedsættelse og o  m- lægning   af retsafgifterne i civile retssager) (L 110). Spørgs mål: ” Vil ministeren redegøre for fastsættelsen af retsafgifter i ankesager, herunder ko   m- mentere Advokatrådets overvejelser vedr. retsafgifter i ankesager, jf. Advoka trådets høringssvar side 3, fn.?” Svar: Lovforslaget indebærer ingen ændringer i princ ipperne for fastsættelsen af retsafgifter i ank  esa- ger. Det foreslås, at retsafgiften ved anke til landsretten ligesom efter gældende ret skal v   æ  re den samme som i første instans, dog mindst 750 kr. Det foreslås endvidere, at retsafgiften ved anke til Højes teret ligesom efter gældende ret skal være 1½ ga   ng retsafgiften i første instans og mindst udgøre 1.500 kr.  Der henvises til retsafgiftslovens § 50, stk. 1, som ikke foreslås ændret, og fo   r- slaget til retsafgiftslovens § 50, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7). Forholdet mellem retsafgiften i første instans og retsafgiften i ankesager er således efter lo vfors- laget uændret   i forhold til de gældende regler  . Den foreslåede nedsættelse og omlægning af ret s- afgiften  omfatter  imidlertid  også   ankesager.  Navnlig  i  relativt  mindre  sager  (sager  mellem  ca. 20.000 kr. (for Højesteret ca. 30.000 kr.) og 50.000 kr.)   og i store sager (sager over  ca. 6 mio. kr.)  samt  i  sager  om  prøvelse  af  myndighedsudøvelse  vil    størrelsen esager således efter lovforslaget  være lavere   – avere – Advokatrådet   anfører  i  sit  høringssvar  side  3,    at  i  de  tilfælde,  hvor  ank  einstansens  ændring  af første instansens afgørelse beror på en anden vurdering af de samme forhold, som blev pr  øvet i første  instans, er det efter Advokatrådets opfattelse  ikke rimeligt at overvælte udgiften til   fø rste- instanssagens (urigtige) afgørelse på den part, som fik medhold i   første  instans, men som nu ta- ber sagen. Beror ankeinstansens afgørelse derimod på n  ye forhold, kan første instansens afgø have  været  korrekt,  men  det  er  i  den  situation    efter  Advokatrådets  opfattelse   ikke  rimeligt,  at

- 2 - den,  der  har  vundet  sagen  i  første   instans,  senere  skal  betale  for  behandlingen  i  både  første   og anden instans. Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet  i, at der ikke er grundlag for at tilbagebetale retsaf- giften for en ankesag, hvor appellanten får medhold,  undtagen i de tilfælde, hvor   ankeinstansen ophæver  den  indankede  dom  og    hjemviser  sagen  til  fornyet  behandling  i  tidligere  instans.  Det foreslås derfor  –   som noget nyt – skal tilbagebetales i disse tilfælde, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til retsafgiftslovens § 52). Der henvises i øvrigt til Retsplejer å- dets betænkning nr. 1  436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) side 247 - 248. Særligt  med  hensyn  til  fordelingen  af  sagsomkostningerne  mellem  parterne  bemærkes,  at  lo v- forslaget ikke ændrer de gældende regler herom i retsplejelovens kapitel 30. Rets plejerådets b e- tænkning nr. 1436/2004 angår også retsplejelovens regler om sagsomkostninger, og jeg forventer senere  i  denne  folketingssamling  at  fremsætte    et  lovforslag  bl.a.  om  revision  af  retsplejelovens regler om sagsomkostninger, som vil bygge på Retsp lejerådets betænkning.    Særligt med he  nsyn til sagsomkostninger i appelsager henvises til betænkningen side 293  -296.