Besvarelse af spørgsmål 5 (ad L 102 - Forslag til lov
om ændring af offentlig sygesikring, lov om
social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi n-
delig og almindelig førtidspension m.v.) , som Folketin-
gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 19. november 2004
Spørgsmål 5:
Mener ministeren, at der er tale om en rimelig retsbeskyttelse af virksom-
heder og patienter, når anke over fratagelse af tilskud i fremtiden ikke vil få
opsættende virkning på tildeling af tilskud?
Svar:
Det er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at Indenrigs - og Sundheds-
ministeriet over for de relevante interessenter vil meddele, at der af hensyn
til en hensigtsmæssig anvendelse af sygesikringsudgifterne vil blive udvist
tilbageholdenhed med at tillægge sådanne klager opsættende virkning.
Med lovbemærkninge rne er det alene hensigten at præcisere, at beslutni n-
ger om at tillægge klager til Indenrigs - og Sundhedsministeriet over Læg e-
middelstyrelsens afgørelser om generelt tilskud opsættende virkning vil
blive overvejet nøje fra sag til sag.
Såfremt ministeriet i alle tilfælde tillagde klager over tilskudsafgørelser o p-
sættende virkning , ville dette resultere i, at lægemiddelvirksomh ederne ville
have et selvstændigt incitament til systematisk at klage over alle afslag på
generelt tilskud med henblik på at udskyde en effektuering af tilskudsafgø-
relserne. Jeg finder derfor mest hensigtsmæssigt, at beslutninger om at
til lægge klager opsættende virkning som hidtil træffes skønsmæssigt af
ministeriet på grundlag af en vurdering af den enkelte sag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
25. november 2004
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2004-1330-11
Sagsbeh.:
hsa
Fil-navn:
Dokument 4