DEPARTEMENTET
J.nr. M 3034-0126
Den 2. december 2004
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 1 og 2 ad L 100 - Forslag til lov om ændring af
lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot) - stillet af Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg den 25. november 2004
Spørgsmål nr. 1:
Hvorfor er der ikke symmetri mellem historisk privat affald og historisk erhvervsaffald?
Svar:
Lovforslaget skelner på samme måde som elskrotdirektivet (direktiv om affald af
elektriske og elektroniske produkter) mellem affald fra husholdninger og affald fra
erhverv.
Lige som direktivet, omfatter lovforslagets definition på husholdningsaffald dels affald
fra private husholdninger, dels affald fra erhverv, som med hensyn til art og mængde
svarer til affald fra husholdninger. Det øvrige affald betegnes erhvervsaffald.
For historisk husholdningsaffald har de producenter og importører, som i en bestemt
periode er på markedet, ansvaret for indsamling og behandling af affald fra samme
periode samt pligt til at dele omkostninger i overensstemmelse med deres markedsandel
i perioden. Dette følger af direktivets art. 8, pkt. 3.
Direktivets regler om finansiering af historisk affald fra erhverv adskiller sig fra reglerne
om finansiering af affald fra husholdninger.
Efter artikel 9 har producenter og importører som udgangspunkt kun pligt til at
finansiere behandlingen af elskrot i de situationer, hvor det kasserede udstyr samtidig
erstattes af nyt udstyr, som tjener samme formål. Der er således tale om en
1-til-1-forpligtelse. I alle andre situationer påhviler finansieringsforpligtelsen den sidste
erhvervsmæssige ejer af udstyret. Efter direktivet kan medlemsstaterne beslutte at sidste
erhvervsmæssige ejer skal finansiere affaldsbehandlingen i alle tilfælde.
Det affald fra erhverv, som ikke falder ind under definitionen på husholdningsaffald,
vurderes at være mere forskelligartet mht. type og mængde end husholdningsaffald.
Erhvervsaffaldet kan for det første omfatte store mængder af affald, som typemæssigt
ligner affald fra husholdninger, f.eks. alm. lamper, PC'ere, radioer, fjernsyn og hårde
hvidevarer. For det andet kan det omfatte stort elektrisk og elektronisk apparatur, som
f.eks. hospitalsscannere, samt store installationer som f.eks. styretavler i forbindelse med
produktionslæg.
I forbindelse med vedtagelsen af direktivet i 2002 blev der vedtaget en fælles erklæring
om at undersøge de økonomiske konsekvenser af direktivets artikel 9, idet det