Spørgsmål 6: Hvordan  vil  systemet  med  enstrenget  restanceinddrivelse  påvirke  økonomien  i  kommuner  og amter?  Vil  finansministeren  give  tilsagn  om,  at  den  eventuelle  negative  påvirkning  vil  blive kompenseret over bloktilskuddet eller på anden vis. Svar:   Finansministeriet har bedt Skatteministeriet om svarbidrag. Skatteministeriet har oplyst følgende: ”Det skønnes, at systemet med den enstrengede restanceinddrivelse sikrer en inddrivelsesprocent  som i dag, hvorfor  der på kort  sigt ikke vurderes at  være  provenumæssige konsekvenser.   I  overgangsperioden,  hvor  personalet   flyttes,  IT-systemer  og  administration omlægges vil der dog formentlig være en reduceret indsats på området. På  sigt  forventes  inddrivelsesprocenten  og  dermed  inddrivelsesprovenuet  imidlertid  at  blive øget.  Det  skyldes  for  det  første,  at  der  på  det  kommunale  område  kan  konstateres  en  direkte statistisk  sammenhæng  mellem  den  enkelte  medarbejderes  produktivitet  og  størrelsen  af  de inddrevne  beløb.  Jo  flere  sager,  der  håndteres,  jo  flere  restancer  inddrives.  Formodningen  er derfor,   at   en   øget   digitalisering   af   området   i   form   af   f.eks.   automatisk   lønindeholdelse, modregning og administration af afdragsordninger vil give et samlet løft i inddrevne beløb. For det  andet  er  forventningen,  at  en  mere  prioriteret  indsats,  hvor  tyngden  i  inddrivelsesarbejdet vil  blive  rettet  mod  de  virksomheder  og  borgere  som  bevidst  unddrager  sig  betaling  af  gæld, eller  hvor  ressourceforbruget  vurderes  at  stå  mål  med  det  forventede  provenu,  også  vil  kunne bidrage til et løft i inddrevne beløb.”