C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ127159.DOC
29. november 2004
F2 JKS
Spørgsmål L 1 - § 7 Spørgsmål 2 stillet af Finansudvalget
Finansministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang den danske ølafgift påvirker
prisen på en øl ved den tyske grænse for så vidt angår mærker som Carlsberg Sort
Guld og Ceres Royal.
Svar:
Finansministeriet har anmodet om svarbidrag fra Skatteministeriet, som
har oplyst følgende:
Den danske ølafgift påvirker prisen på øl i Danmark. Den danske ølafgift
svarer ved fuld overvæltning til en merpris på ca. 33,25 kr. pr. kasse (inkl.
moms) for øl med 4,6 pct. alkohol og ca. 41,90 kr. for guldøl med 5,8 pct.
Efter den foreslåede afgiftsnedsættelse i begyndelsen af 2005 vil den fuldt
overvæltede merpris være på ca. 29 kr. pr. kasse øl med 4,6 pct. alkohol
og ca. 36,50 kr. pr. kasse guldøl.
Den danske ølafgift påvirker ikke direkte omkostningerne ved at sælge øl i
Tyskland. Ved lavere danske priser kan man dog ikke udelukke, at avan-
cerne ved salg af øl til og fra de tyske købmænd vil blive reduceret even-
tuelt midlertidigt.
Det skal dog bemærkes, at danskernes grænsehandel med øl i Tyskland i
forvejen er vigende og grænsekøbmændene kun har kunnet undgå endnu
større fald i afsætningen ved at nedsætte deres bruttoavancer på salg af
mærkevareøl som Ceres Royal og Sort Guld.