L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 07-10-2004
Betænkning afgivet 27-10-2004
2. behandlet/henvist til udvalg 04-11-2004
Betænkning afgivet 01-12-2004
Tillægsbetænkning afgivet 01-12-2004
3. behandling afbrudt/henvist til udvalg 09-12-2004
3. behandlet, vedtaget 15-12-2004
Lov nr. B 2 af 20-12-2004
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Ifølge finansloven bliver overskuddet på drifts-, anlægs-, og udlånsrammen på 23,4 mia. kr.

Baggrund:
Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 241, der blev fremsat den 26. august 2004, jf. omtalen af dette under folketingsåret 2003-04. I henhold til grundlovens § 45 skal forslag til finanslov fremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Som følge af ressortomlægningerne den 2. august 2004 stillede finansministeren 231 ændringsforslag, hvoraf de 230 blev vedtaget ved 2. behandling. I tillægsbetænkningen stillede finansministeren 478 ændringsforslag, Kristendemokraterne stillede 37, Socialdemokraterne 91, SF 12 og Det Radikale Venstre 47 ændringsforslag. Uden for tillægsbetænkningen stillede finansministeren 3 ændringsforslag, Enhedslisten 33 ændringsforslag og Den Nordatlantiske Gruppe 1 ændringsforslag.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 11 (SF og EL).