13. december 2004
Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 20 ad L 99
af 10. december 2004
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at en privatisering/børsnotering af DONG inklusi-
ve statsdeltagelseslicenserne måske ikke formelt, men reelt set svarer til at
sælge et beskatningsinstrument til private investorer, idet statsdeltagelse
reelt er en del af Nordsøbeskatningen, jf. Kulbrintebeskatningsudvalgets
(2001)-rapport, hvor det konkluderes, at statsdeltagelse formelt set ikke er
en skat (f.eks. side 75), men at en statsdeltagelse på f.eks. 20 pct. svarer til
en såkaldt neutral beskatning af Nordsøaktiviteterne på 20 pct. (f.eks. side
42)?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at et salg af aktier i DONG både ved en fusion eller i
forbindelse med en børsnotering og salg af aktier til en bred ejerkreds
som en konsekvens vil have, at staten får kapitaliseret værdien af de for-
ventede fremtidige overskud, som DONG forventes at skabe på grundlag
af statsdeltagelseslicenserne. Derimod vil staten ikke fremover for den
del af aktierne, der ejes af andre af staten løbende få del i overskuddene,
jf. i øvrigt mit svar på samrådsspørgsmål H (EPU alm. del bilag 80).
Jeg skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at der heller ikke indtil nu har
været en direkte sammenhæng mellem de underskud eller overskud, som
DONG har haft i medfør af statsdeltagelsen i den danske del af Nordsø-
en, og statens nettoindtægter fra DONG. Det skyldes, at udbyttebetalin-
gerne fra DONG har været fastlagt en andel af koncernens samlede resul-
tat efter skat.
Den hidtidige statsdeltagelse har således heller ikke været fuldstændig pa-
rallel med en neutral kapitalbeskatning, jf. i øvrigt afsnit 4.5.3 i Kulbrinte-
beskatningsudvalgets rapport.