Til lovforslag nr. L 99
Folketinget 2004-05
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 8. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v.
og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og
benyttelse af en rørledning t il transport af råolie og kondensat
[af finansministeren (Thor Pedersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1. behandling den 26. november
2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansm
inisteren sendte
den 7. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 19. november 2004 sen dte
finansministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til finansministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har
besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 8. december 2004. Ministeren har
efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Optryk af materiale
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Som bilag 3 til betænkningen er optrykt et talepapir, som lå til grund for finansministerens
mundtlige besvarelse den 24. november 2004 af udvalgets samrådsspørgsmål H på alm. del.
2. Udtalelse fra finansministeren
Finansministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Det er besluttet, at staten forinden salget af aktier i DONG A/S skal overtage DONG A/S’
aktiepost i Nunaoil A/S.
2
Regeringen vil derfor i nærmeste fremtid tage kontakt til hjemmestyret med henblik på at drøfte
processen for statens overtagelse af aktieposten samt de konsekvenser, der vil følge af statens
overtagelse af aktieposten.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at DONG A/S efter statens overtagelse af aktieposten i
Nunaoil A/S ikke længere vil have en fortrinsstilling i forhold til olie - og naturgasaktiviteterne i
Grø nland.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uæn dret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten bemær ker, at lovforslaget er en følge af den aftale , der blev indgået d en 7. oktober
2004 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne, som i realiteten er den begyndende privatisering af
DONG. Parterne blev enige om i første omgang maksimalt at udbyde 49 pct. af aktierne i DONG
med henblik på at bevare en statslig majoritet i selskabet. Hvis aktiemajoriteten afhændes , skal
staten tilbagekøbe naturgasnettet og n aturgaslagrene fra selskabet.
Staten vil ikke tjene en krone på at sælge DONG – og mest sandsynligt tabe et milliardbeløb i
forhold til fortjenesten ved at beholde DONG som et statsligt ejet selskab. Det oplyser statens egne
rådgivere. De skønner, at staten vil tabe op til 15 pct. af DONG’s værdi, hvis staten sælger 49
pct.
af DONG, således som det er aftalt mellem regeringen, S ocialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti,Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Enhedslisten vil på baggrund af disse oplysning er have lovforslaget tilbage til fornyet
udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Regeringen har sat et salg af DONG på dagsordnen , og det viser sig nu at være et rent ideologisk
projekt. Embedsmænd i F inansministeriet indrømmer , at staten risikerer ikke at få det maksimale
provenu ved aktiesalget, og at rådgiver e vurderer, at det vil indbringe staten mere at beholde DONG
som 100 pct. statsligt ejet selskab. Samtidig indebærer salget af en del af DONG en række andre tab
for samfundet. Det er en katastrofe, at staten sælger et energiselskab, der kan vise sig at blive et
stort aktiv i de kommende år, hvor Danmark skal omstille sig til mere vedvarende energi og
forberede sig på den situation, hvor olien er sluppet op. Her kan et statsligt DONG være et godt
redskab for samfundet, men finansministeren erkender nu, at den mulighed forsvinder, hvis
selskabet sælges – selv kun delvist. Dette er meget tydeligt markeret af finansministeren i svaret på
spørgsmål 8, hvor ministeren skriver, at den mulighed staten må tte have for at anvende DONG og
DONG’s aktiver til at stabilisere det danske energimarked, jf. formålsbestemmelsen, selv om dette
indebærer tab eller manglende indtægter, bortfalder med salget af aktier i DONG.
Staten mister den andel på 20 pct. af alle koncessioner på Nordsøens olie og gas, som er bundet til
de eksisterende indvindingsaftaler. DONG beholder aftalerne, selv om staten sælger fra, og
samfundet snydes endnu engang for indtægter fra den olie , vi alle sammen ejer. Finansministeren
redegør i et t alepapir fra et samråd om DONG E&P ’s fremtid for sin holdning, der indebærer , at
staten og skatteborgerne ikke skal påtage sig de ris ici, der er forbundet med indvinding af
ressourcerne. Et tilbageblik vil ikke kunne understøtte finansministerens bekymring – hverken hvad
angår de private operatører eller den statslige. Finansministeren mener , det er svært at opdele
licenser, der knytter sig til statsandelen, og licenser, DONG har købt derudover. Men det kan vel
ikke væ re svært at a dskille indtægter, der knytter sig til den ene og til den anden del! For at løse den
fremtidige mulighed for statsandel vil det nu blive nødvendigt at oprette endnu et statsligt selskab,
der kan stå for de 20 pct. Altså bliver det ikke specielt enkelt fremover, og der bliver endnu en
mulighed for salg af et statsligt selskab, når en regering har brug for at finans iere skattestop eller
lignende.
3
Hvis staten sælger mere end 49 pct. af aktierne, skal infrastrukturen købes ud af selskabet. Den
udgift bliver det energiforbrugerne, som skal betale – igen. Her er det endnu ikke lykkedes at få
finansministeren til at oplyse, hvilken værdi den infrastruktur vil have, og dermed hvilken fremtidig
regning man forestiller sig, forbrugerne skal bære. Dette kan kun betragtes som en ekstra skat til
forbrugerne – et brud på skattestoppet og en forgældelse af de fremtidige energifo
rbrugere.
At sælge DONG er efter Enhedslistens begreber en stor beslutning. Derfor kan det undre , at
behandlingen af dette lovforslag skal gå så hurtigt, at det bl.a. ikke er afklaret, om rådgivningen har
dækket de temaer, man oprindeligt bad om, ligesom de egentlige økonomiske implikationer ved et
salg ikke er helt afdækket.
Til sidst vil Enhedslisten tillade sig at bemærke, at flere i kredsen bag DONG ’s privatisering ytrer
sig om, at andre offentlige ejere af energiselskaber ikke bør sælge. Dette kan Enhedslisten tilslutte
sig, men finder det dog noget dobbeltmoralsk, når statens eget energiselskab efter lovens vedtagelse
kan udbydes til salg til private.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u
dvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V)
Inger Støjberg (V) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Else Theill Sørensen (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S)
Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.
Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Si umut havde ikke medlemmer i
udvalget.
4
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54 *
Kristendemokraterne (KD)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Enhedslisten (EL)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
3
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 9 9
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Talepapir fra samrådet den 8/12 -04 om samrådsspørgsmål A og B fra
finansministeren
5
Bidrag til betænkningen fra finansministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan den lovfæstede statslige deltagelse på minimum 20
pct. i alle koncessioner på indvinding af olie og gas varetages, når der
sælges aktier i DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om man vil trække de værdier, der knytter sig til 20 pct. af
koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab, til finansministeren,
og ministerens svar herpå
3
Spm. om udenlandske erfaringer med at varetage statslige
energiinteresser gennem passive selskaber, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan en statslig majoritet i et fremtidigt DONG er
forenelig med en fusion med ELSAM, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren støtter en model, som Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre er blevet citeret for i Børsen den 20/10 -04, til
finansministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om omkostninger ved tilbagekøb af ledninger og lagre vil blive
pålagt Energinet Danmark, til finansministeren, og ministerens svar
herpå
7
Spm. om den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal
tilbagekøbes fra DONG, til finansministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om, hvilke muligheder der er for at anvende DONG og
DONG’s aktier til at stabilisere det danske energimarked, til
finansministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om afklaring af problemer, som fremhæves i Rothshild -
rapporten, til finansministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan Energitilsynets og konkurrencemyndighedernes
indseende med det privatiserede DONG skal skærpes, til
6
finansministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvordan Det Energipolitiske Udvalg aktivt vil blive
inddraget i børsnoteringens eksakte u dformning m.v., til
finansministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til artikel i Berlingske Tidende den 30/11-04:
»DONGs børs -entré udskydes til 2006«, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til artikler fra Børsen den 8/12 -04: »Staten står
til mia-tab ved aktiesalg i DONG« og fra Ritzau den 7/12-04: »Ved
ikke nok til at privatisere DONG«, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99
Samråds -
spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvad ministeren kan oplyse om forhandlingerne
mellem DONG A/S og ELSAM om en eventuel fusion, til
finansministeren
B
Samrådsspm. om fastsættelse af tids - og handleplan for statens
overtagelse af DONG A/S’ 50 pct. aktieandel i det fæll esejede
dansk/grønlandske selskab Nunaoil A/S, til økonomi - og
erhvervsministeren
7
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra EL
Spørgsmål 1:
Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle koncessioner på indvinding af olie og gas
på minimum 20 pct. varetages, når der sælges aktier i DONG?
Svar:
Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan fastsættes som et vilkår for koncessi
onerne,
at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår indtræder i den af ko
ncessionerne
omfattede virksomhed.
Et salg af aktier i DONG A/S indebærer, at det ikke længere kan være DONG E&P, der ved
tildeling af fremtidige koncessioner indtræder i den af koncessionerne omfattede virksomhed.
Økonomi - og erhvervsministeren vil derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at
administrere den fremtidige statsdeltagelse.
Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan nyttiggøre eksisterende statslig
ekspertise og viden, så dan at der ikke opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed
vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud over de
andele, enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en konkurrent til
olieselskaberne.
Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse under Økonomi - og
Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at placere i en selvstændig offentlig fond, der
vil blive administreret af den nye styrelse. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og
den nye styrelse vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statska ssen.
For så vidt angår de licensandele, som DONG E&P aller ede har modtaget gennem historisk
statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten at lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi
det ud fra en samlet vurdering skønnes mest fordelagtigt, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir
vedrøre nde samrådsspørgsmål H.
Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG A/S og Energistyrelsen om, hvorvidt der måtte
være mindre licensandele, som det ud fra bl.a. en forretningsmæssig vurdering, vil være
hensigtsmæssigt, at staten overtager fra DONG fo rinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive
placeret i den nyoprettede enhed til varetagelse af den fremtidige statsdeltagelse. Desuden vil de
eksisterende koncessioner blive gennemgået med henblik på at sikre deres forenelighed med salget
af aktier i DONG A/S.
Spørgsmål 2
:
Vil man trække de værdier i DONG, der knytter sig til 20 pct. af konce
ssionerne, ud af DONG i et
særligt selskab?
Svar:
Det er regeringens vurdering, at det samlet set er mest fordelagtigt for staten og de
samfundsmæ ssige interesser, der knytter sig til den danske nordsøproduktion, at der ikke udskilles
større licen sandele før privatis eringen, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende
samrådsspørgsmål H.
8
Dette skal blandt andet ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget, dels ved det fortsatte
medejerskab af DONG A/S vil opnå den andel af værdien af den danske nordsøproduktion, der er et
væsen tligt formål med statsdeltage lsen.
Dog er det muligt, at DONG A/S inden privatiseringen vil overdrage nogle mindre licensandele til
staten, jf. i øvrigt sva ret på spørgsmål 1.
Spørgsmål 6
:
I forbindelse med et salg af aktier, hvor staten mister majoriteten, skal ledninger og lagre
tilbagekøbes. Vil omkostni ngerne ved et tilbagekøb blive pålagt Energinet Danmark?
Svar:
Det fremgår af det af økonomi - og erhvervsministeren fremsatte lovforslag om Energinet
Danmark (L 82), § 3, at Energinet Danmark varetager statens købepligt til naturgasdistributionen i
medfør af naturgasforsyningslovens § 34. Energinet Danmark vil endvidere kunne varetage et
tilbagekøb af de øvr ige infrastrukturaktiver fra DONG A/S.
I givet fald vil det være Energinet Danmark, der afholder udgifterne fo rbundet med tilbagekøbet.
Finansieringen vil ske gennem låntagning gennem den statslige genudlånsordning, der indgår i
lovforslag om Energinet Danmark, idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 7.
Spørgsmål 7
:
Hvad er den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagek
ø
ved et salg af aktier mister majoriteten i DONG?
Svar:
Værdien af de infrastrukturanl æg, som skal tilbagekøbes fra DONG A/S, hvis staten afgiver
aktiemajoriteten, udgør i dag efter Finansministeriets finansielle rådgivers vurdering et betragteligt
milliardbeløb og de rmed en betydelig andel af den samlede værdi af DONG A/S.
Dette vil også v ære tilfældet den dag, spørgsmålet om statsligt tilbagekøb af infrastrukturen bliver
aktuel, men formentlig i mindre omfang. Dels fordi infrastrukturanlæggene er blevet ældre, dels
fordi det forventes, at DONG A/S i den mellemliggende periode udviser vækst , hvorved
infrastrukturaktiviteterne vil komme til at spille en forholdsvis mindre rolle i det samlede selskab.
Det
er
imidlertid
ikke
muligt
på
nuværende
tidspunkt
at
vurdere
værdien
af
infrastrukturanlægg ene på tidspunktet for det statslige tilbagekøb. D et skyldes, at tidspunktet for
tilbagekøbet ikke ligger fast, og at værdien vil afhænge af en lang række faktorer, herunder
markedsudviklingen og reguleringen, der ikke i dag er kendte.
Det forventes imidlertid, at værdien og dermed prisen for infrastruktu ranlæggene vil blive fastlagt
med udgangspunkt i et skøn over de fremtidige indtægter fra aktiverne på det tidspunkt, hvor
tilbagekøbet bliver aktuelt. Ud over efterspørgslen efter infrastrukturydelser vil indtæ
gterne primært
være bestemt af den regulering , der gælder på tidspunktet for tilbagek ø
Endvidere vil der skulle foretages et skøn over de fremtidige omkostninger ved drift og
vedligehold af infrastrukturanlæggene, bortset fra kapitalomkostninger. Ved at fratrække
omkostningerne fra indtægterne få s et skøn over de fremtidige nettoindtægter. Disse nettoindtægter
skal dække kap italomkostningerne ved både gæld og egenkap ital.
Værdien af aktiverne kan herefter opgøres som nutidsværdien af nettoin
dtægterne fratrukket den
gæld, som Energinet Danmark mått e overtage ved tilbagekøbet af infrastrukturanlæggene.
Det er denne pris, som Energinet Danmark vil skulle købe aktiverne til. Værdien af
infrastrukturanlæggene
vil
med
andre
ord
afspejle
de
fremtid ige
overskud
ved
9
infrastrukturvirksomheden, der forventes på tidspunktet for tilbagekøbet. Disse overskud vil især
afhænge af den forrentning af egenkapitalen, som reguleringen direkte eller indirekte fastlægger, og
som er uafhængig af, om eje rskabet til infrastrukturanlæggene ligger i DONG A/S eller f.eks.
Energinet Danmark. Den forventede forrentning af egenkapitalen må endvidere antages at afspejle
de omkostninger, der er forbundet med, at ejerne – hvad enten det er staten eller de øvrige
aktionærer i DONG A/S – stiller kapital til rådighed for virkso mheden.
Spørgsmål 8
:
Hvilke muligheder er der for at anvende DONG og DONG’s aktiver til at stabilisere det danske
energimarked (jf. formålsbestemmelsen, som ønskes bevaret), hvis dette indebærer et tab eller
ikkegevinstgivende investeringer for selskabet?
Svar:
DONG A/S drives allerede i dag på et forretningsmæssigt grundlag, hvor selskabet ikke gennem
det statslige ejerskab pålægges tabsgivende aktivit eter og opgaver. Med salget af aktier i DONG
A/S vil den mulighed, som staten i dag måtte have, bortfalde, da hensyn et til de kommende
medejere af DONG A/S betyder, at staten ikke kan udnytte sit majoritetsejerskab til at pålægge
DONG A/S at handle på en måde, der medfører tab for se lskabet.
Derfor vil det først og fremmest være gennem den relevante sektorlovgivning m.v ., at de
energipolitiske hensyn, der knytter sig til DONG A/S’ virksomhed, skal sikres imødekommet.
Dette udelukker imidlertid ikke, at det for DONG A/S som en betydelig energivirksomhed i
Danmark og med en statslig majoritetsaktionær kan være en fordel at
fastholde den nuværende
formål sbestemmelse.
Det er på den baggrund, at regeringen ikke umiddelbart har til hensigt at ændre
formålsbeste mmelsen.
10
Bilag 3
Finansministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H på alm. del
Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål H:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort om DONG E&P’s fremtid og for,
hvorledes disse forholder sig til de aktuelle forhandlinger om privatisering af DONG.
Talepunkter:
Regeringen har indgået aftale i Folketinget om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S.
Efter et salg af aktier i DONG A/S vil DONG E&P naturligvis ikke kunne varetage
statsdeltagelsen i fremtidige licenser, som tildeles ved kommende udbudsrunder eller ved Ȍbe n
dør « proceduren. Økonomi - og erhvervsministeren har forklaret, hvordan regeringen påtænker, at
statsdeltagelsen skal varetages i forbindelse med nye licenser.
Jeg vil derfor alene redegøre for regeringens overvejelser vedrørende de licensandele, der all erede
ejes af DONG E&P.
Baggrunden for den politiske aftale er et ønske om så vidt muligt at bevare DONG intakt –
herunder også DONG E&P. Det vil alene være aktieposten i Nunaoil, der udskilles inden
aktiesalget, jf. mine svar på spørgsmål herom.
DONG E&P varetager DONG-koncernens aktiviteter inden for efterforskning og produktion af
kulbrinter.
Disse aktiviteter består for det første af de danske licensandele, selskabet er indtrådt i på vegne af
staten som følge af kravet om statsdeltagelse i alle nyere u dbudsrunder.
For det andet har DONG E&P på kommercielle vilkår købt yderligere andele i en række af de
danske licenser og deltager endvidere i en række licenser i landene omkring Nordsøen – især Norge
– og ved Fæ røerne.
DONG E&P er operatør på en række af b
åde danske og udenlandske l icenser. I disse licenser er
det således DONG E&P, der står for selve arbejdet med at gennemføre efterforskningen og
produktionen.
De kommercielle opkøb betyder, at mere end halvdelen af DONG E&P’s omsætning og
investeringer i dag finder sted uden for den danske kontinentalsokkel.
Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at staten og dermed skatt eborgerne på sigt skal
påtage sig de økonomiske risici, der er forbundet med efterforskning og produktion uden for
Danmark og ved at være operatør. Derfor vil det i alle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt, at staten
overtager disse aktiviteter i tilknytning til privatiseringen.
Det er imidlertid vanskeligt i dag at adskille de licensandele, der har baggrund i statsdeltagelsen,
fra de kommercielle aktiviteter. Alle aktiviteterne drives integreret, hvorfor en adskillelse vil være
forbundet med betydelige omkostninger.
Det gælder særligt i de licenser, hvor DONG E&P er operatør
–
f.eks. Siri -feltet – idet
operatø rrollen er knyttet til ejerskabet af en betydelig andel af licensen.
Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke vil være muligt at fastholde
operatø rkompetencer inden for en organisation, der er begrænset til deltagelse i danske licenser
uden for Eneretsområdet. De rtil er produktionsaktiviteterne for små og for spredte. En
operatørvir ksomhed kan ikke baseres alene på statsdeltagelsen.
11
Derfor er det regeringens vurdering, at det samlet set er mest fordelagtigt for staten og de
samfundsmæssige interesser, der knytter
sig til nordsøproduktionen, at der ikke udskilles
licensandele før privatiseringen.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget, dels ved det fortsatte medejerskab af
DONG må forventes at opnå den andel af værdien af den danske nordsøprod
uktion, der er
hovedformålet med statsdeltagelsen.
Ligeledes vil staten gennem den fortsatte aktiemajoritet frem til 2015 kunne bidrage til, at DONG
E&P fortsætter den »støvsuger «-strategi, der på et kommercielt grundlag har ført til en højere
udnyttelse af de danske olie- og naturgasressourcer.
Samtidig har regeringen i sine overvejelser om DONG’s privatisering også lagt vægt på, at
selskabet er levedygtigt. Og her må man gøre sig klart, at DONG E&P er en integreret del af
DONG-koncernen og en vigtig brik i selskabets fremtidige strategi.
Men DONG E&P er også et forholdsvis lille olieselskab. En udskillelse af dele af aktiviteterne vil
derfor svække selskabet betydeligt både generelt og i forhold til deltagelsen i de enkelte l icenser.
Regeringen finder derfor, at det ikke blot i forhold til aktiesalget i DONG, men også i forhold til
de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til statsdeltagelsen, herunder sikring af en effektiv
udnyttelse af naturressourcerne, vil være bedst at bevare DONG og DONG E&P intakt .
Dette er baggrunden for den politiske aftale om vilkårene for aktiesalget.