Lovforslaget drejer sig om at udskyde en revision fra folketingsåret 2004-05 til folketingsåret 2006-07. Samtidig sikres det, at de nuværende ordninger, som jo er støtte- og kontaktordninger til sindslidende, fortsætter. Det er nogle vigtige ordninger, som vi i sin tid var med til at etablere.
Det, der var vigtigt, var, at vi brugte de her ordninger sammen med at etablere boliger til nogle af de mest ramte sindslidende for at sikre, at det hul, som var opbygget, efter at sengepsykiatrien var indskrænket så voldsomt, blev fyldt ud, så der var nogle tilbud til de her mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder de her tilbud. Det er en god ordning.
Vi har ikke noget imod, at man udskyder revisionstidspunktet, men et par gode råd til socialministeren om, hvad vi så skal interessere os for i mellemtiden:
Hvis man læser rapporten fra Rådet for Socialt Udsatte, som er et udmærket råd, der laver udmærkede rapporter, så er de optaget af, at det, der kan være problemet, er, at udsatte grupper, der har en uklar diagnose, ikke kommer med under ordningerne, selv om de ud fra sådan en bredere vurdering ville have et behov. Det vil vi gerne have mulighed for at tage op under udvalgsarbejdet, og jeg vil godt høre ministeren, om hun vil give det tilsagn, at den type udvidelse kan vi godt diskutere, selv om vi udsætter en revision. I så fald vil vi godt være med til udsætte revisionen, men hvis udsættelsen forhindrer, at vi er i stand til at rejse den diskussion og gøre noget ved den, så er vi ikke villige til at udsætte revisionen. Så vil vi gerne have den nu for at sikre, at vi kan få det føjet ind.
Så vores stillingtagen vil være afhængig af, om socialministeren kan give os det klare svar, at de problemer, der rejses af Rådet for Socialt Udsatte i deres rapport, er ministeren villig til at kigge velvilligt på. Hvis hun er det, så vil vi gerne støtte udsættelsen af revisionen.