Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november 2004 følger hermed i 5
eksemplarer familie- og forbrugerministerens svar på spørgsmål nr. 12 -15 (L 85 bilag 7).
Spørgsmål 13:
Vil ministeren sikre, at forældre kan få dækket den fortsatte egenbetaling i en privat institution, ud
fra en vurdering af deres barns sociale situation og behov for tryghed og stabilitet, hvis forældre
ikke længere selv har råd?
Svar:
I privatinstitutionerne vil de almindelige regler om søskende- og fripladstilskud, der bygger på
principperne bag reglerne om søskendetilskud i private pasningsordninger efter servicelovens § 26
gælde. Det er vigtigt at understrege, at med L 85 indgår forældrene frivilligt en aftale med
privatinstitutionen. Hvis forældrene ikke har mulighed for at betale for den ydelse, som
privatinstitutionen leverer, vil reglerne om fripladstilskud gælde.