12. november 2004 Meaa J.nr. 218-10 Høringsnotat om Lovforslag nr. L 85 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud – pengene følger barnet) Lovforslaget  om private  leverandører af  dagtilbud –  pengene  følger barnet blev sendt til høring den 8. oktober 2004 hos organisationer og myndigheder med svarfrist den 20. oktober 2004 kl. 12.00. Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender  har  modtaget  svar  fra: Børne-  og  Ungdomspædagogernes  Landsforbund  (BUPL),  Pædagogisk Medhjælper  Forbund  (PMF),  Forbundet  af  Offentligt  Ansatte  (FOA), Daginstitutionernes    Lands-Organisation    (DLO),    Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,  Børne-  og  Kulturchefforeningen,  Børnerådet,  Det  Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Foruden de organisationer og myndigheder, hvortil lovforslaget var sendt i høring, har Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender modtaget svar fra den selvejende institution Munkebakken. Kopi af høringssvarene vedlægges. Følgende organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget: Foreningen af Socialchefer i Danmark og Amtsrådsforeningen Hovedtrækkene i høringssvarene kan sammenfattes i følgende punkter - samt ministeriets kommentarer hertil.

1. 1. Kommunens styringsmuligheder/ overkapacitet KL  anser  lovforslaget  som  et  brud  på  den  gældende  økonomiaftale,  hvor kommunerne har indgået aftale om, at de skal tilpasse udgiftsniveauet i takt med udviklingen i børnetallet for at kunne frigøre ressourcer til områder med stigende udgiftsbehov. I nogle af høringssvarene bliver det fremhævet, at det med lovforslaget bliver svært at styre kapaciteten på dagtilbudsområdet og at lovforslaget vil medføre overskudskapacitet med deraf følgende merudgifter på dagtilbudsområdet. Kommentar: Allerede i dag er der behov for at kommunen kan tilpasse kapaciteten ved fx ændring i børnetal, flyttemønster, forældrenes valg af pasningsform etc. Der er således ikke tale om nogen grundlæggende ændring af kommunens behov for styringsmuligheder. Lovforslaget  bygger  på  et  taxameterprincip.  Privatinstitutioner  får  først  et tilskud, når der er et barn, der bliver optaget i institutionen. Dette barn skal – for  at  få  det  kommunale  tilskud  –  være  blevet  tilbudt  en  plads  i  den kommunale forsyning.  Det er herefter kommunens opgave at tilpasse i sin egen forsyning. Det står generelt kommunerne frit for, i forhold til hvilke dagtilbud de vil foretage tilpasningen, herunder også i forhold til  det faldende børnetal, og dermed  også  når  private  leverandører  etablerer  sig.  Samlet  set  vurderes forslaget at være  udgiftsneutralt for kommunerne, da kapacitetstilpasninger efter  kommunens  valg  kan  omfatte  både  forholdsvis  billige  og  dyrere dagtilbud. Ligesom driftstilskuddet skal svare til det gennemsnitlige tilskud til aldersgruppen.  Hermed  tages  der  højde  for  den  kommunale  variation  i sammensætningen af dagtilbudstyper. 2. Tilskud Børne-    og    Kulturchefforeningen    vurderer,    at    bygningstilskud    til privatinstitutioner vil betyde en øget udgift for kommunal børnepasning, da det i realiteten ikke vil være muligt at tilpasse den kommunale bygningsmasse i  samme  grad,  som  der  vil  blive  udbetalt  bygningstilskud  til  børn  i privatinstitutioner.   Københavns   Kommune   vurderer,   at   det   ikke   er hensigtsmæssigt,  at  der  ikke  er  mulighed  for  at  differentiere  tilskuddet  til bygningsudgifterne. KL angiver, at den afregningstakst, der er foreslået i lovforslaget strider imod hensynene til de økonomiske styringsmuligheder, da taksten også indeholder kommunens faste omkostninger. KL mener, at afregningen bør afspejle den udgiftsreduktion, som kommunen kan gennemføre, når en borger vælger en privat leverandør. Københavns Kommune har i sit høringssvar angivet, at lovforslaget ikke giver 2

2. mulighed for at en kommune kan differentiere tilskud til privatinstitutioner afhængigt af institutionens åbningstid. BKF anser,  at det  kommunale beredskab til  sikring af pasning  af børn  fra privatinstitutioner (i forbindelse med konkurs eller pludselig ophør) vil blive medfinansieret af egenbetalingen i den kommunale børnepasning. Kommentar: De  nuværende  bygningstilskud  til  de  selvejende  institutioner  ydes  på forskellig vis. Med L 85 er der lagt op til en standardiseret løsning i forhold til bygningstilskuddet for de private leverandører, hvor det alene omfatter den huslejerelaterede  udgift.  Størrelsen  af  tilskuddet  fastsættes  svarende  til  de gennemsnitlige bygningsudgifter (huslejerelaterede udgifter) pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende institutioner i kommunen. For kommuner uden selvejende  daginstitutioner  for  aldersgruppen  vil  der  blive  fastsat  en tilbagefaldsregel,  hvorefter  at  driftstilskuddet  forhøjes  med  en  bestemt procentdel. Denne procentdel vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse på baggrund af en undersøgelse af kommunernes nuværende huslejerelaterede udgifter til selvejende institutioner, som netop er foretaget. På den måde sikres det, at kommunerne ikke påføres yderligere udgifter end de har i dag samtidig med, at det tilsigtes i videst muligt omfang at sidestille private leverandører med eksisterende selvejende institutioner, så de får bygningstilskud i samme omfang som de selvejende institutioner. Der  er  efter  høringsrunden  foretaget  en  præcisering  af  bemærkningerne  til lovforslaget,  så  kommunerne  i  beregningsgrundlaget  kan  tage  højde  for institutionernes  åbningstid.  Kommunerne  kan  dermed  nedsætte  tilskuddet  i forhold til privatinstitutioner med begrænset åbningstid. Det kommunale beredskab vil ikke blive finansieret af egenbetalingen i den kommunale børnepasning, da kommunen i sine kriterier for godkendelse jf. § 11  a, stk.  1.  fx  kan stille  krav  om en  driftsgaranti.  I en  situation  hvor en privatinstitution går konkurs eller pludselig ophører, vil kommunen med en driftsgaranti kunne forebygge, at det giver problemer. 3. Undersøgelsen om administrationsbidrag mv. Der bliver i flere af høringssvarene spurgt til den undersøgelse, der skal ligge til grund for beregningen af tilskud. Kommentar: Hensigten  med  at  indføre  et  frivilligt  administrationsbidrag  til  selvejende institutioner er så vidt muligt at ligestille vilkårene for selvejende institutioner med vilkårene for de kommunale dagtilbud. Med henblik på at kunne fastsætte administrationsbidraget har ministeriet bedt Styrelsen  for  Social  Service  om  bl.a.  at  indsamle  oplysninger  om  de nuværende udgifter til administration under den kommunale forsyning efter 3

3. servicelovens  §§  9-11  til  børn  i  alderen  0-5  år,  dvs.  herunder  også  til selvejende    institutioner.    Indsamlingen    er    gennemført    som    en spørgeskemaundersøgelse i alle landets kommuner, hvor 256 kommuner har besvaret spørgeskemaet svarende til 94 pct. af kommunerne. De udgifter til administration, som kommunerne er blevet bedt om at medtage i opgørelserne er  udgifter  til  løn-,  bogførings-, regnskabs-  og  revisionsopgaver,  personale juridisk bistand, pædagogisk konsulentbistand samt vejledning af bestyrelse.           Udover  udgifterne  til  administration  har  Styrelsen  for  Social  Service indsamlet  oplysninger  om  huslejerelaterede  bygningstilskud  til  selvejende institutioner. Både bygningstilskud og  administrationsbidrag fastsættes i en kommende  bekendtgørelse  på  baggrund  af  de  indhentede  oplysninger  fra kommunerne. 4. Godkendelse og tilsyn KL  er  af  den  opfattelse,  at  den  kommunale  godkendelse  og  efterfølgende tilsyn  ikke  altid  vil  være  tilstrækkeligt  til  at  sikre  kvaliteten,  og  at kommunerne  vil  have  begrænsede  muligheder  for  at  undgå,  at  der  opstår integrationsmæssige, sociale og andre problemer knyttet til privatinstitutioner. Også BUPLs opfattelse er, at mange kommuner ikke pt. kan være garant for et tilstrækkeligt  finmasket  system,  der  tilgodeser  tilsynet  med  børn  af  svagt fungerende forældre. Københavns  Kommune  fremhæver  i  deres  høringssvar,  at  de  finder  det modstridende, at kommunerne gennem tilsynet skal sikre, at tilskuddet går til formålet og at kommunen i modsat fald kan og skal standse tilskuddet. Børne-  og  Kulturchefforeningen  finder  det  uklart,  om  kommunen,  såfremt betingelserne  for  den  på  et  tidspunkt  givne  godkendelse  ikke  længere opfyldes, vil kunne trække godkendelsen tilbage. Kommentar: Kommunerne  har  en  tilsynsforpligtelse  i  forhold  til  alle  dagtilbud  i kommunen,  både  kommunale  og  private.  Det  er  således  blandt  andet kommunens forpligtelse som tilsynsmyndighed at sikre, at alle børn modtager den støtte, de har behov for, og at denne støtte løbende tilpasses og vurderes. Kommunen  skal  også  i  sit  tilsyn  have  indsigt  i  personalenormering, personalekvalifikationer, pædagogisk læreplan osv. Dog skal kommunen ikke føre  tilsyn  med  privatinstitutionernes  økonomi.  Det  er  institutionens  eget ansvar. Efter   høringen   er   det   i   lovteksten   efterfølgende   præciseret,   at kommunalbestyrelsen kan trække godkendelsen af privatinstitutionen tilbage, hvis  privatinstitutionen  ikke  lever  op  til  de  kriterier,  institutionen  blev godkendt på baggrund af. 4

4. Endvidere er det i lovforslagets bemærkninger blev præciseret, at kommunen gennem  tilsynet  skal  sikre,  at  tilskuddet  ikke  går  til  ulovlige  formål. Kommunalbestyrelsen skal således gennem tilsynet påse, at tilskuddet samlet set lever op til centrale og lokale krav. Privatinstitutioner har dog mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften. Dette skal være med til at styrke  de  private  leverandørers  incitament  til  at  gå  ind  på  markedet  for dagtilbudsydelser.   Organisationer,   forældregrupper   eller   virksomheder behøver dog ikke at trække overskuddet ud for at etablere sig under denne ordning. 5. Optagelse og opsigelse KL  angiver,  at  der  med  lovforslaget  er  meget  løse  ”forventninger”  om samarbejde mellem kommuner og privatinstitutioner og et svagt formuleret forbud mod afvisning af at optage børn. BUPL finder det uheldigt, hvis der i privatinstitutionerne udvikles en praksis, hvor man reelt udelukker bestemte børn fra institutionen og spørger ind til, om et barns uønsket sprog og adfærd over for andre børn og voksne vil være en saglig opsigelsesgrund. Både DSI og  Det  Centrale  Handicapråd  sætter  spørgsmålstegn  ved,  om  lovforslaget giver de samme valgmuligheder for forældre til børn med handicap som andre forældre. Kommentar: Alle børn har som udgangspunkt adgang til optagelse i en privatinstitution. I lovteksten  står  det  også  tydeligt,  at  privatinstitutionen  ikke  kan  afvise  at optage børn, medmindre der ikke er plads i institutionen. Der kan imidlertid være institutioner, som ikke vil kunne tilgodese de særlige behov, som et barn med  handicap  måtte  have.  Sådan  vil  det  også  være  med  kommunale institutioner. Da  kommunen  kan  stille  samme  krav  til  privatinstitutioner  som  til  øvrige institutioner, skal de sikre, at privatinstitutionen gennem sine optagelsesregler sikrer   samme   rummelighed   i   disse   institutioner,   som   i   de   øvrige. Privatinstitutionerne kan altså ikke fastsætte optagelsesregler eller udvikle en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra en privatinstitution. Institutionen kan dog være oprettet med et særligt formål, som gør, at der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, fx institutioner med tilknytning til det tyske mindretal eller virksomhedsbørnehaver. For at tydeliggøre, at forældre til børn med handicap ikke skal udelukkes fra at  benytte  en  privatinstitution,  er  det  efter  høringen  blevet  præciseret  i bemærkningerne  til  lovforslaget,  at  privatinstitutioner  også  skal  være tilgængelige for børn med handicap. Børn med handicap, som ønskes optaget i en  privatinstitution,  kan  alene  nægtes  optagelse,  hvis  institutionen  ikke  er indrettet eller kan indrettes til at varetage barnets behov eller hvis personalet ikke har tilstrækkelig kompetence til at varetage opgaven. 5

5. Endvidere er det i bemærkningerne til lovforslaget præciseret at hvis barnets handicap  på  forhånd  er  kendt,  vil  man  oftest  fra  begyndelsen  vide,  om tilbuddet vil være egnet til at varetage barnets behov. Der kan dog også være tale om, at et barns handicap eller særlige behov først opdages eller afdækkes efter  barnet  er  optaget  i  en  privatinstitution,  og  det  derfor  kan  være nødvendigt, at finde et bedre egnet dagtilbud til barnet. Der kan fx være tale om psykosociale vanskeligheder, autisme o.a. Opsigelsesvarsel  i  privatinstitutionen  er  baseret  på  en  aftale  mellem forældrene  og  privatinstitutionen.  Hvis  forældrene  fx  ikke  betaler  for  den service,  som  privatinstitutionen  yder,  må  det  betragtes  som  forældrenes opsigelse af aftalen med privatinstitutionen, og privatinstitutionen har ret til at opsige barnet efter det aftalte opsigelsesvarsel. Uønsket sprog og adfærd over for andre børn og voksne vil være en pædagogisk opgave, der skal løses af det pædagogiske  personale  i  privatinstitutionen,  barnets  forældre  og  efter  en konkret vurdering i samarbejde med kommunen. 6. Negativ social arv, social og kulturel opdeling KL og FOA er af den opfattelse, at lovforslaget ikke er med til at modvirker en  negativ  social  arv  og  i  flere  af  høringssvarene  fremhæves  det,  at privatinstitutionerne kan tænkes at skabe en social og kulturel opdeling. Kommentar: Privatinstitutioner  skal  ligesom  andre  dagtilbud  leve  op  til  servicelovens formålsbestemmelse og reglerne om pædagogiske læreplaner, der pr. 1. august 2004 blev gjort obligatorisk i alle dagtilbud. Med de pædagogiske læreplaner skal det pædagogiske personale sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på barnets  potentialer  og  kompetencer,  hvilket  kan  være  med  til  at  ruste  den enkelte og dermed modvirke en negativ social arv. For    at    imødegå    integrationsmæssige    problemer    er    servicelovens formålsbestemmelse  ændret,  så  integration,  samhørighed  og  demokrati  er selvstændige elementer i formålet med alle dagtilbud. Lovforslaget  indebærer  også,  at   privatinstitutioner  selv  kan  fastsætte forældrebetalingen. Det giver mulighed for, at der bliver skabt konkurrence på prisen – både mellem private og offentlige og indbyrdes mellem private. Priskonkurrencen gør, at det også bliver en mulighed, at privatinstitutioner sætter forældrebetalingen lavere eller på samme niveau som fx kommunale tilbud  for  at  kunne  konkurrere  med  de  velkendte  tilbud.  Samtidig  vil  der formentlig være grænser for, hvor meget forældre vil betale for at få deres børn passet – også selv om forældrene evt. skulle have råd til at betale en hel del  ekstra.  Derudover  vil  det  også  være  muligt  at  få  fripladstilskud  i privatinstitutioner. 7. Støttepædagoger (overenskomst, udgifter) 6

6. KL  fremhæver  i  deres  høringssvar,  at  der  er  et  problem  i  forhold  til støttepædagoger, da de ikke kan forpligtes til at arbejde i en privatinstitution, idet de ikke vil være omfattet af kommunernes lønningsnævns kompetence, og dermed af overenskomsterne. Københavns Kommune angiver, at det i lovforslaget bør præciseres, hvilken kommune, der vurderer behovet for støtteressourcer, samt hvilken kommune, der forestår den pædagogiske opfølgning.                                     Kommentar: Det  må  understreges,  at  lovgivningen  står  over  overenskomsterne,  og kommunerne skal tildele nødvendig støtte til børn, hvis de har et særligt behov for støtte. Dette gælder både for kommunale og selvejende dagtilbud og for de nye privatinstitutioner. Der  er  efter  høringen  foretaget  en  præcisering  af  bemærkningerne  til lovforslaget, for så vidt angår kommunens ansvar i forbindelse med valg af dagtilbud over kommunegrænsen. Det er opholdskommunen, der både træffer beslutning om behovet for støtte og betaler for det – og det er dermed også opholdskommunen, der forestår den pædagogiske opfølgning. Det  er  endvidere  efter  høringen  blevet  præciseret  i  bemærkningerne  til lovforslaget, at privatinstitutioner vil blive omfattet af underretningspligten, jf. servicelovens § 35. Hermed skal privatinstitutionen, hvis de modtager et barn  med  særlige  behov  eller  handicap,  tage  kontakt  til  kommunen  med henblik på kommunens vurdering af støtte til barnet. 8. Klageadgang Københavns Kommune fremhæver, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til   klageadgang   for   brugerne   af   privatinstitutioner   og   Børne-   og Kulturchefforeningen  foreslår  i  deres  høringssvar,  at  en  klageadgang  for forældre, der får afslag på optagelse i en privatinstitution, bør overvejes. Kommentar: Forældre  til  børn  i  privatinstitutioner  og  andre  tilbud  ligestilles,  idet  der generelt ikke er klageadgang i forhold til dagtilbudsområdet fx i forhold til optagelse og flytning fra dagtilbud. 7