Besvarelse af spørgsmål nr.    11 (ad L 84 –  forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)),   som   Folketingets   Sundheds- udvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. november 2004 Spørgsmål    11: "Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at det bliver et krav, at der i Danmark  udelukkende  kan  anvendes  blod  og  blodkomponenter  fra  andre lande, når det stammer fra donorer, der ikke har modtaget betaling? I be- nægtende fald, hvad er så begrundelsen herfor?” Svar: Som det fremgår af mine svar på spørgsmål nr. 2, 3 og 10 er Danmark - bortset  fra  enkelte  specialprodukter  -  fuldt  selvforsynende  med  blod  til transfusion og til blodprodukter. Det  er  almindeligvis  kun  nødvendigt  at  importere  enkelte  blodprodukter   til de få patientgrupper, som det ikke er muligt at behandle med præ parater baseret på dansk plasma. Jeg ønsker ikke at stille det foreslåede ændringsforslag, idet en vedtagelse heraf vil afskære de nævnte patientgrupper fra relevant behandling. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. december 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2003-1340-5 Sagsbeh.: HBJ Fil-navn: L84-sp.11.doc