Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (ad L 84 forslag til lov
om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål
(blodforsyningsloven)), som Folketingets Sundheds-
udvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
den 24. november 2004
Spørgsmål 11:
"Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at det bliver et krav, at der i
Danmark udelukkende kan anvendes blod og blodkomponenter fra andre
lande, når det stammer fra donorer, der ikke har modtaget betaling? I be-
nægtende fald, hvad er så begrundelsen herfor?
Svar:
Som det fremgår af mine svar på spørgsmål nr. 2, 3 og 10 er Danmark -
bortset fra enkelte specialprodukter - fuldt selvforsynende med blod til
transfusion og til blodprodukter.
Det er almindeligvis kun nødvendigt at importere enkelte blodprodukter til
de få patientgrupper, som det ikke er muligt at behandle med præ parater
baseret på dansk plasma.
Jeg ønsker ikke at stille det foreslåede ændringsforslag, idet en vedtagelse
heraf vil afskære de nævnte patientgrupper fra relevant behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
23. december 2004
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2003-1340-5
Sagsbeh.:
HBJ
Fil-navn:
L84-sp.11.doc