ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
22. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 24 ad L 82 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 17.
november 2004
Spørgsmål 24:
I høringssvarene er der udtrykt en bred bekymring for de ejerbeføjelser, der er tillagt
ministeren i lovforslagets § 5. Landbrugsraadet og Dansk Industri anfører, at der i
lovforslaget er taget vidtgående hensyn til statens og det politiske systems muligheder for at
udøve indflydelse, samt at Energinet Danmark gøres til et energipolitisk instrument for den
til enhver tid siddende minister og energipolitikerne. Er ministeren bekendt med, om den
præcisering, der er foretaget i lovforslaget på baggrund af høringssvarene i tilstrækkelig
grad har imødekommet høringssvarenes indvendinger mod § 5?
Svar:
Præciseringen af bemærkningerne til § 5 er sket på baggrund af de kommentarer, der
fremgik af høringssvarene. Det er min opfattelse, at de reviderede bemærkninger
imødekommer høringssvarene.
I øvrigt er det således, at en række af de opgaver, der skal varetages af Energinet Danmark,
indebærer beslutninger af betydelig samfundsmæssig interesse, som også fremover vil kræve
politisk stillingstagen. Det drejer sig bl.a om udbygning af net og samspil mellem de
forskellige nuværende og fremtidige energiformer.