Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om Energinet Danmark Af økonomi- og erhvervsministeren  tiltrådt af … Til § 6 1) I stk. 6 ændres   » , og han kan til enhver tid afsætte de af ham  « til: »og kan til enhver tid afsætte de af ministeren«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 10 2) I stk. 2 ændres   » han«  til: » denne«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 11 3) § 11, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Energinet Danmarks årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.« [Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen] 4) § 11, stk. 4, udgår. [Ændring af revisionsbestemmelse hvorefter rigsrevisor er enerevisor] Til § 23 5) Ordet » , revisor« udgår.

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11] Til § 24 6) Ordet » , revisorer« udgår. [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11] Til § 30 7) Nr. 6 affattes således: »6. I § 8, stk. 5 og 6, indsættes efter » tariffer«: », jf. dog stk. 7«« [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 8) I det under nr. 7 foreslåede  § 8, stk. 7, ændres   » alle elforbrugerne i de respektive områder «  til: » de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser «. [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 9) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: »01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres   »3  eller 4« til »2«.« [Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13] 10) Nr. 37 affattes således: »37. I § 77, stk. 2, udgår  » til bevillingshavere« .« [Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark omfattes af bestemmelsen] 11) Efter nr. 40 indsættes: »02. Efter § 92 indsættes før kapitel 15: » Kapitel 14 a Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder § 92 a. Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med virkning fra den 1. januar 2005.

Stk. 2. Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1, fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes underdækning opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Det gælder dog ikke underdækning, som kan afvikles efter reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 69, 70, 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning finder ikke anvendelse for virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1. § 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i. § 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 92 k, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den 30. december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. § 92 d. Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Stk. 3. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf.   Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar. § 92 e. Virksomheden skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge

virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital. Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere over. § 92 f. Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e. Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1. § 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra 1. januar 2000 efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist. Stk. 2. Virksomhederne skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser. Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser. Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen. § 92 h. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til 1)   en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele, 2)   en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, 3)   en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. § 92 i. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke 1)   eje mere end 15 pct. af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller 2)   besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan virksomheds ledende organer. Stk. 2. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling

af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige. § 92 j.  Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det. § 92 k. En virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999 .«« [Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for visse virksomheder] Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen. Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen. Til nr. 3 og 4 Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som enerevisor både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Samtidig   etableres   en   aftale   mellem   økonomi-   og   erhvervsministeren   og   rigsrevisor,   jf. rigsrevisorlovens § 9, stk. 1, som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne revision

varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber. Der  udføres  såvel  finansiel  revision  som  forvaltningsrevision.  Rigsrevisor  kan  rapportere  om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som revisor  i  Energinet  Danmark  til  bestyrelsen,  der  aflægger  regnskabet.  Hvis  det  bliver  aktuelt  at rapportere til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til beretning, som tillige forelægges  ressortministeren.  I  påkommende  tilfælde  skal  der  tages  stilling  til  spørgsmål  om fortrolighed af oplysninger, fx om forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning til statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse. Statsrevisorernes beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister. Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds formål og samlede opgaver, herunder aflæggelse af koncernregnskab for moder- og dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige forhold i øvrigt, er det forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.   Det forudsættes  tillige, at  den interne revision  varetages af en  statsautoriseret revisor,  der  samtidig  reviderer  virksomhedens  datterselskaber.  Udpegning  af  den  statsautoriserede revisor må således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks bestyrelse og   ministeren.   Rigsrevisionens   revision   af   regnskaber   med   intern   revision   omfatter   dels Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et samarbejde og tilsyn med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den interne revisions arbejde. For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber har rigsrevisor adgang til at indhente og  foretage  gennemgang  af  disse  selskabers  regnskaber  m.v.  via  sin  revisionskompetence  i moderselskabet. Ved en sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende revision,  at  vilkårene  for  indskud  m.v.  i  datterselskaberne  er  opfyldt,  at  midlerne  er  anvendt  i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Til nr. 5 og 6 Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet Danmark. Til nr. 7 og 8 Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Til nr. 9 Ændringsforslaget  er  en  konsekvensrettelse  som  følge  af  lovforslagets  §  30,  nr.  13,  hvoraf  det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3, ophæves. Til nr. 10

I det fremsatte forslag er produktionsvirksomheder udgået af bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet. Ved at fjerne ordene ”til bevillingshavere” sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark er omfattet af bestemmelsen. Til nr. 11 Gennemførelsen  af  den  energipolitiske  aftale  af  29.  marts  2004  med  Elfor  om  kapitalforhold  i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni 2004 samt udmøntes i dette lovforslag. I perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2003 er der oparbejdet en underdækning i virksomheder, hvis indtægter har været lavere end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i 2004, idet den gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor. Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning, da virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det er    imidlertid    en    forudsætning    for    gennemførelsen    af    lovændringen,    at    net-    og transmissionsvirksomheder ikke både kan få rådighed over den tidligere bundne kapital og samtidig rejse  krav  overfor  forbrugerne  om  indbetaling  af  fuld  underdækning  fra  tidligere  perioder. Virksomhederne må derfor vælge ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille krav om opkrævning af underdækning opstået i det gamle regime. Forudsætningen  om,  at  virksomheder  ikke  både  kan  beholde  fordelene  fra  det  gamle  system  og samtidigt få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret overfor virksomhederne i forbindelse med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger den nye prisregulering, som sikrer, at  indtægtsloftet  ikke  brydes.    På  baggrund  af  aftalen  med  Elfor  af  29.  marts  2004  og  høringen forventes det ikke, at der er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og få opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den foreslåede lovændring sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske dette, kan vælge at forblive under den økonomiske regulering,  hvorigennem  kravet  er  opstået.  Fremsender  virksomhederne  ikke  en  meddelelse  herom inden den 1. marts 2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således forbrugerne mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere rejser økonomiske krav mod forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i perioden 2000-2003. Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et særligt kapitel 14 a i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494. Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske regulering med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og krav  til  ejerstruktur  m.v.  for  at  kunne  opkræve  underdækning  fra  perioden  2000-2003,  vil  være underlagt bestemmelserne i kapitel 14 a. Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser, der i dag sikrer den gældende økonomiske regulering af virksomhederne. Bestemmelsen i den foreslåede § 92 a betyder, at virksomhederne inden den 1. marts 2005 kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a, og dermed i store træk at forblive under den gældende økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra 1. januar 2005. Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven på den hidtidige regulering,

vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og fremover. Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net- og transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at  virksomheder,  der  ikke  fremsætter  en  sådan  anmodning,  i  forbindelse  med  den  ny  regulering samtidigt mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003, med mindre denne kan opkræves  efter  regler  i  bekendtgørelse  om  indtægtsrammer  for  netvirksomheder  og  regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2005. Meddelelsen skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om at være omfattet  af bestemmelserne  i kapitel  14 a  og dermed  forblive under  de centrale  dele af  den hidtidige  regulering  vil  gælde  indtil  videre,  men  retstilstanden  vil  eventuel  kunne  ændres  via  en lovændring.  Beslutningen  vil  således  også  gælde,  hvis  virksomheden  fusionerer  med  andre virksomheder, eller på anden måde skifter ejer. I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning på en del af underdækningsproblemet. Løsningen  er  generelt  accepteret  af  branchen,  samtidig  med  at  den  opfylder  lovens  krav  om,  at tarifferne  som  gennemsnit  ikke  må  stige  i  forhold  til  tarifferne  pr.  1.  januar  2004  i  faste  priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år kan afvikle den i årsrapporterne opgjorte underdækning, såfremt der er plads hertil indenfor indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag.  Er  der  ikke  plads  hertil  inden  for  6  år,  bortfalder  underdækningskravet. Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke vælger at være omfattet af dette kapitel og dermed omfattes af den nye regulering. Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for at fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder, herunder at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden underdækningen kan opkræves. Det vil endvidere være nødvendigt at fastsætte særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med  eventuel  fusion  mellem  virksomheder,  som  er  omfattet  af  forskellig  prisregulering,  hvilket ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2. Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering, ikke mister krav på underdækning fra 2000-2003, har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser heraf. Bestemmelsen i § 92 a, stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder ændringer vedtaget ved lov nr. 494, ikke vil gælde for virksomheder, der fremsender en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden kapital. Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder anvendelse for virksomheder, der har fremsendt meddelelse,  jf.  §  92  a,  stk.  1,  om, at  de  ønsker  fortsat  at  være  underlagt  den hidtidige regulering.  En  undtagelse  herfra  er  dog  §  92  i,  der  retter  sig  mod  elproduktions-  og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 % af kapitalen i virksomheder omfattet af kapitel 14 a.

Herefter følger en række bestemmelser fra den gældende elforsyningslov. Bestemmelserne er så vidt muligt ordret gengivet i de nye bestemmelser, idet der dog er foretaget helt nødvendige lovtekniske rettelser,    som    eksempelvis    sikrer,    at    bestemmelserne    kun    omhandler    net-    og transmissionsvirksomheder.  Bemærkningerne  til  disse  bestemmelser  opretholdes,  og  der  henvises derfor til disse i de relevante lovforslag. Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69. Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70. Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74. Forslag til ny § 92 f er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76. Forslag til ny § 92 g er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100. Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36. Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38. Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens gældende § 97. Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens gældende § 46. .