Folketinget Christiansborg 1240 København K Att./ Jan Rasmussen         Energipolitisk Udvalg Anders Hjorth Jensen Dok. 28933/sd 11. november 2004 Forbrugerrådet Tlf: 77 41 Fax: 77 41 77 42 F i o l s t r æ   d e  1 7    n    P o s t b o k s  2 1 8 8    n    D K  -  1 0 1 7    K ø  b e n h a v n  K T e l e f o n :    7 7    4 1    7 7    4 1    n    T e l e f a x :    7 7    4 1    7 7    4 2    n    E m a i l :  f b r @ f b r . d k Energinet Danmarks fremtidige placering Med denne skrivelse anmoder Forbrugerrådet hermed om foretræde for Energipolitisk Udvalg. I forbindelse med høringen af Lovforslag om Energinet Danmark var Forbrugerrådet desværre ikke opmærksomme på et enkelt væsentligt tema, nemlig den fysiske placering af den nye virksomhed. Indledningsvist bemærkes, at Forbrugerrådet støtter grundideen om ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel. Når systemansvar og transmission fremover varetages af en uafhængig og ikke-kommerciel virksomhed, er der skabt de bedste rammer for den overordnede infrastruktur, herunder også sikringen af åben og ikke-diskriminerende adgang for alle brugere af nettene. En væsentlig forudsætning for Energinet Danmarks succes er imidlertid, at virksomheden fremstår som værende fuldstændig fri af sektorens kommercielle interesser, og i øvrigt besidder den nødvendige tyngde både fagligt og kompetencemæssigt. Henset til, at elsektoren ind til for nylig har været kendetegnet ved udpræget grad af ejer- og personsammenfald i de forskellige organer, er det så meget desto mere vigtigt at sikre - og signalere - en reel adskillelse af interesserne. Heri indgår også den fysiske placering af Energinet Danmark. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at hovedsædet for Energinet Danmark skal placeres i Trekantsområdet. Her savner Forbrugerrådet en klar tilkendegivelse af, at det ny hovedsæde    ikke kan fortsætte på Eltras (det systemansvarlige transmissionsselskab for Jylland og Fyn) nuværende adresse i Skærbæk. Det vil efter Forbrugerrådets vurdering være meget uhensigtsmæssigt at samle Energinet Danmarks hovedsæde på en lokalitet, der mere eller mindre er sammensmeltet med Elsams hovedsæde. En så tæt fysisk placering i en så lille landsby vil bevirke, at Energinet Danmark fra start vil have store vanskeligheder ved at fremstå som værende uafhængig, og i forhold til omverdenen vil organisationens troværdighed svækkes- berettiget eller uberettiget. Derfor vil Forbrugerrådet appellere til, at der i forbindelse med lovens vedtagelse opnås politisk enighed om, at Energinet Danmarks hovedsæde ikke kan placeres i Eltras nuværende hovedsæde i Skærbæk.
1 Med venlig hilsen Villy Dyhr Anders Hjorth Jensen Afdelingschef Politisk medarbejder