TALEPUNKTER Samråd i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 8. december 2004 – besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B og C ad L 82 Spørgsmål (B): Hvad kan ministeren oplyse om  medarbejderrepræsentationen i bestyrelsen for Energinet Danmark? Spørgsmå  l (C): Hvad  kan  ministeren  oplyse  om  ministerens  beføjelser  i  fo r- hold til Energinet Danmark? Svar: Medarbejderrepræsentation Som det fremgår af lovforslaget, skal bestyrelsen for Ene r- ginet  Danmark  have generelle  erhvervs- og ledelsesmæss  i- ge  kompetencer,  så  den  kan  udøve  en  effektiv  ledelse  af virksomheden. Samtidig har vi med 29. marts-aftalen også sikret, at b esty- relsen skal have indsigt i forbruger- og samfundsforhold og branchekendskab   inden   for   bl.a.   el-   og   varmeforsyning. Inddragelsen af Gastra betyder, at bestyrelsen også skal  be- sidde kompetencer inden for gasforsyning.

2/8 Et  andet  særtræk  ved  bestyrelse n  er,  at  den  er  sammensat efter  indstillinger  fra  elselskaberne  og  efter  drø ftelser  med partierne bag 29. marts-aftalen. Bestyrelsens størrelse  og sammensætning afspejler   således , at bestyrelsen ikke kun skal have forretningsmæssig ekspe  r- tise, men også indsigt i samfunds - og forbrugerforhold, mil- jøforhold mv. Derfor har vi fået sammensat en relativ bred bestyrelse, som dækker mange forskellige ko  mpetencer. For medarbejderne er der ikke på samme  måde tale om en udvidelse i forhold til, hvad der normalt gælder for deres i  n- teressevaretagelse. Derfor er der lagt op til, at de får 3 pla d- ser i bestyrelsen på i alt 11 medlemmer. Forslaget  om  at  der  udpeges  en  bestyrelse  på  11  personer, hvoraf de 3 er medarbejderrepræsentanter bygger således på en samlet afvejning af alle disse hensyn. Det  vigtige  for  mig  er,  at  vi  får  en  effektiv  bestyrelse,  der lever  op  til  alle  de  stillede  krav.  Dertil  hører  selvføl  gelig også,  at  medarbejderne  har  mulighed  for  bidrage  til  best y- relsens arbejde. Jeg mener, at vi nu har fået en god bestyrelse, der kan løfte sine opgaver. Det er også mit klare indtryk, at der i kredsen af partier og i sektoren er stor tilfredshed med den bestyrel- se vi har fået.

3/8 Det  er  rigtigt,  at  antallet  af  medarbejderrepræsentanter  er mindre,  end  det  ville  have  været,  hvis  Energinet  Danmark havde  været  et  almindeligt  aktieselskab.  Min  kommentar hertil  er,  at  vi  netop  ikke  har  at  gøre  med  et  aktieselsk ab, som det jo også har været klart tilkendegivet her i kredsen. Tværtimod er det en    selvstændig offentlig virksomhed, der på en række punkter adskiller sig fra aktieselsk   aber. Der har fra medarbejderside været bekymring for, at loven ikke garanterer, at medarbejderne i hver af de tre nuvære  n- de selskaber - Eltra, Elkraft og Gastra - bliver repræsenteret i Energinet Danmarks bestyrelse, når de samles under sa m- me hat. Jeg har forståelse for  det synspunkt. En af bestyrelsens fø r- ste store opgaver bliver at gennemføre samlingen af selsk a- berne på en sådan måde, at vi ikke ta   ber medarbejderkom- petencer undervejs. For  at  sikre  at  medarbejdersynspunkter  fra  alle  3  dele  af virksomheden indgår i bestyrelsens arbejde i den første b  e- styrelsesperiode,  vil  jeg  derfor  fremsætte  et  ændringsfo r- slag. Ændringsforslaget    vil betyde, at de 3 medarbejderrepræse  n- tanter i den første bestyrelsesperiode vælges sådan, at me d- arbejderne i henholdsvis Eltra, Eltra og Gastra hver vælger en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen.

4/8 Ministerens ejerbeføjelser For  så  vidt  angår  mine  beføjelser  som  ejer  af  Energinet Danmark, tror jeg, vi i realiteten deler en fælles forståe   lse. Det er ikke meningen, at ministeren  skal stå for lede lsen af virksomheden.  Det  er  bestyrelsen  og  direktionen,  som  er ansvarlige for at drive virksomheden. Min rolle er som ejer at sikre, at bestyrelsen udfører dette arbejde forsva rligt. Som  loven  er  bygget  op,  får  Energinet  Danmark  en  sel v- stændig bestyrelse  ,  der har ansvaret for ledelsen af Energi- net  Danmark.  Bestyrelsen  får  naturligvis  kompetence  til  at udfylde sin ledelsesrolle på samme måde, som en bestyrelse almindeligvis gør.  Det mener jeg er en loyal udmøntning af det vi fastlagde i 29. marts-aftalen omkring bestyrelsens rol- le. Bestyrelsen  er  ansvarlig  for  Energinet  Danmarks  virksom- hed og organisation over for ejeren, som i dette tilfælde er mig, som ansvarlig minister. Jeg har det overordnede ansvar for Energinet Danmark og er ansvarlig over for Folketinget. Ledelsesstrukturen i Energinet Danmark bygger på  aktiesel- skabslovens regler, som er almindelige selskabsretlige prin- cipper. Det sikrer i praksis en armslængde mellem ledelsen og ejeren. Jeg  har  derfor  ikke  en  ledelsesrolle  i  forhold  til  EnergiNet Danmark, men et ansvar over for Folketinget for at statens ejerinteresser  forvaltes  på  en  økonomisk  forsvarlig  m  å de.

5/8 Som led heri har ministeren og departementet pligt til at fø- re  tilsyn  med  virksomhedens  ledelse.  Herudover  skal  jeg også  føre  tilsyn  med,  at  Energinet  Danmark  løser  sine  o   p- gaver som forudsat i loven. Ministeren  skal  naturligvis  leve  op  til  ministeransvarlig- hedsloven og til de krav, som stilles til forvaltningen af sta- tens  ejerskab  fra  bl.a.  statsrevisorernes  og  Rigsrevisionens side. Herudover  er  der  jo  klart,  at  Energinet  Danmark  ligesom andre  virksomheder  vil  være  omfattet  af  gældende  lovgi v- ning. Virksomheden vil fx være underlagt en sektorlovgi  v- ning, som blandt andet er baseret på, at ministeren kan g ive pålæg til virksomheder omfa   ttet af loven. En række af de opgaver, som Energinet Danmark   skal vare- tage har betydelig samfundsmæssig interesse og vil således kræve  politisk  stillingstagen.    I  sådanne  sager  kan  bestyre l- sen ikke være helt uafhængig af minister og Folk eting. Her tænker jeg navnlig på spørgsmål vedrørende større i n- frastrukturudbygninger og lignende. Til foråret kommer der som  bekendt  en  national  handlingsplan  for  den  fremtidige infrastruktur  frem  mod  2010.  I  sager  om  større  infrastru k- turudbygninger, vil Folketinget naturligvis blive inddraget. Et andet eksempel kunne være pålæg om at bygge den for- nødne  infrastruktur  i  forbindelse  med  havmølleudbygni  n-

6/8 gen. Det er nødvendigt, at bestyrelsen skal kunne modtage sådanne pålæg fra minist eren. Derudover har jeg som ansvarlig minister også et ansvar for at sikre, at virksomheden drives på  en økonomisk forsvarlig måde. Konstateres der et uforsvarligt forbrug af virksomh e- dens midler til fx repræsentation, så skal der være mulighed for at gribe ind over for bestyrelsen.   Men de eksempler jeg lige har givet betyder jo ikke, at mi- nisteren skal blande sig i den daglige drift, eller i selve le- delsen.  Det  er  eksempler,  der  skal  illustrere,  at  man  ikke kan tale om en helt uafhængig   bestyrelse i forhold til mini- ster og ministerium. Samtidig  vil  jeg  dog  gerne  understrege,  at  Energinet  Dan- mark  oprettes  som  en  selvstændig  offentlig  virksomhed. Heri ligger, at der ikke er tale om en ny styrelse under Øk  o- nomi- og Erhvervsministeriet men om en selvstændig vir  k- somhed med egen bestyrelse. Bestyrelsen  er  derfor  ikke  underlagt  ministerens  instrukti- onsbeføjelse,  ligesom  tilfældet  er  med  en  statslig  styrelse.   Jeg kan som ansvarlig minister udøve de beføjelser, der ti  l- kommer mig som eneejer. I de tilfælde, hvor jeg træffer b e- slutninger   om   virksomhedens   forhold,   skal   det   ske   ved skriftlige  meddelelser  til  bestyrelsen,  som  også  sendes  til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentligg ø- relse.

7/8 Der er heller ikke tale om, at Energinet Danmark bliver en lukket statslig virksomhed afsondret fra offentlighedens in- teresse.   Som   det   fremgår   af   lovforslaget,   vil   Energinet Danmark blive drevet i stor åbenhed over for Folketi nget og offentligheden  i  almindelighed.  Virksomheden  vil  sål edes være  omfattet  af  offentlighedsloven,  forvaltningsl  oven  og Folketingets Ombudsmand. Vi  får  også  et  interessentf  orum,  som  vil  sikre  yderligere åbenhed via dialog med virksomhedens intere ssenter. Det  forhold,  at  selskabet  ikke  er  underlagt  ministerens  in- struktionsbeføjelse   betyder    dog   ikke,   at   bestyrelsen   kan operere fuldstændigt uafhæn gigt af ministeren og ministeri- et. Det ville svare til, at bestyrelsen kunne operere i et tom- rum uden at kunne blive stillet til ansvar for sine dispositio- ner. Der er i sidste ende et ejeransvar og en ejerinteresse, der in- den for lovens rammer bør være b   estemmende for ledelsens beslutninger  i  virksomhedens  anliggender.  Dette  er  en  for- udsætning  for,  at  ministeren  kan  være  ansvarlig  over  for Folketinget. Når Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offen   t- lig virksomhed, signaleres meget præcist, a  t  der  er  tale  om en selvstændig virksomhed sammenlignet med fx en styre  l- se.  Men  det  betyder  ikke,  at  virksomheden  skal  være  helt

8/8 uafhængig i forhold til minister   og ministerium, som der gi- ves udtryk for på side 3 og 4 i betænkningen. Jeg mener således, at de r er tale om en fornuftig og klar op- deling af bestyrelsens rolle og ministerens rolle i Energinet Danmark. Der  ligger  nu  et  fyldigt  talepapir  med  supplerende  eksem- pler, der beskriver de her forhold. Jeg vil sørge for, at tal e- papiret kommer over til udvalget så hurtigt som  muligt, så det kan indgå i  udvalgets arbejde med afgivelse af tillæg  s- betænkning.