Til lovforslag nr. L 82 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark [af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Ændringsforslag Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Høring Et   udkast   til   lovforslaget   har   inden   fremsættelsen   været   sendt   i   høring,   og   økonomi-   og erhvervsministeren  sendte  den  11.  oktober  2004  dette  udkast  til  udvalget  tillige  med  et  notat  om fordele og ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, jf. alm. del – bilag  12  og  13.  Den  4.  november  2004  sendte  økonomi-  og  erhvervsministeren  de  indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Keld Albrechtsen (EL), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, de af Folketinget valgte statsrevisorer, Forbrugerrådet  og medarbejderne i Gastra A/S. Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere  har  Dansk  Fjernvarme  og  Forbrugerrådet   mundtligt  over  for  udvalget  redegjort  for deres holdning til lovforslaget.

2 Samråd Udvalget  har  stillet  1  spørgsmål  til  økonomi -  og  erhvervsministeren  til  mundtlig  besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet i et samråd med udvalget den 2. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til g rund for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Spørgsmål Udvalget har stillet 62 spørgsmål til  økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgende: Der  har   fra  Eltras  og   Elkrafts  side  været  udtrykt  bekymring  for  risikoen  for,  at  Energinet Danmarks  kreditværdighed  reduceres,  og  at  eksisterende  lån  kan  kræves  førtidsindfriet  som  følge af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at bevillingssystemet giver sikkerhed for, at en elforsyningsvirksomhed har bevilling til at drive sin   virksomhed   inden   for   et   nærmere   afgrænset   område    i   en   periode   på   mindst   20   år,   jf  . elforsyningslovens § 19, stk. 2. Med   lov   om   Energinet   Danmark   er   det   Energinet   Danmark,   som   udøver   systemansvarlig virksomhed samt ejer, driver og udbygger den overordnede infrastruktur på elområdet i Danmark. Bevilling hertil vil således i kke i medfør af elforsyningsloven blive givet til andre virksomheder. På   tilsvarende   vis   vil   der   ikke   blive   givet   bevilling   til   andre   virksomheder   til   regional transmissionsvirksomhed    inden    for    de    nærmere    afgrænsede    områder,    hvor    den    regionale eltransmission fuldt ud er overgået til Ene rginet Danmark i medfør af elforsyningslovens § 35. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal  i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et  mindretal i udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget ser oprettelsen  af  et  uafhængigt  nonprofittransmissionsselskab  for  fremføring  af  både  el  og  naturgas som  et  meget  stort  fremskridt.  Selskabet  får  ansvaret  for  både  funktionen,  vedligeholdelsen  og udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved sikres lige adgang til et velfungerende marked, gode muligheder for indpasning af de stigende mængder kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af forsyningssikkerhed. Selskabet råder  over vigtige kompetencer inden for drift og planlægning samt forskning og udvikling. Partierne tillægger det stor vægt, at disse kompetencer anvendes i det løbende arbejde med at sikre en helhedsorienteret og langsigtet energiplanlægning. Det  forhold,  at  selskabet  ikke  kan  give  indkomst  i  form  af  udbytte  til  sin  statslige  ejer,  tillægger partierne stor vægt.

3 Partierne  er  tilfredse  med,  at  økonomi-  og  erhvervsministeren  over  for  udvalget  har  forsikret,  at selskabet  vil  blive  drevet  i  stor  åbenhed  over  for  Folketinget  og   myndighederne,  og  at  selskabets bestyrelse  og  ledelse  er  helt  uafhængige  i  forhold  til  minister  og  ministerium.  Ministeren  har selvsagt   et   overordnet   ansvar,   og   ministeren   skal   tiltræde   udbygningsplaner   med   hensyn   til fremtidige  netforbindelser,  men  bestyrelsen  er  ikke  underlagt  ministerens  instruktionsbeføjelse  i henseende  til  selskabets  drift.  Ministeren  vil  i  øvrigt  sørge  for,  at  Folketingets  Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling. Partierne håber, at det rådgivende i  nteressentforum får en central rolle i dialogen med selskabets ledelse,  og  partierne  finder  det  rimeligt  med  3-4  årlige  møder  i  det  nye  forum.  Ministeren  har udtrykt sig positivt over  for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i lovforslaget, og  ministeren  ser  også  positivt  på  muligheden    for  at  inddrage  repræsentanter  for  lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det nye forum. Ministeren  har  over  for  udvalget  udtalt  sin  støtte  til  en  aktiv  investeringspolitik  for  selskabet  af hensyn til selskabets formål. Flere større projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men  den  endelige  stillingtagen  må  afvente  den  aftalte  plan  for   udbygning  af  infrastrukturen,  som skal komme til marts 2005. Endelig    lægger    partierne    afgørende    vægt    på    ministerens    udtalelse    til    udvalget    om,    at inkorporeringen  af  Gastra  i  Energinet  Danmark  ikke  i  sig  selv  må  give  anledning  til  højere transporttariffer for gas. Socialdemokratiets    medlemmer    af    udvalget    vil    herudover    gerne   understrege,    at   en   reel uafhængighed for det nye selskab i relation til minister og ministerium er en helt afgørende del af den  indgåede  aftale.   Socialdemokratiet  vil  derfor  ved  udvalgsarbejdet  mellem  2.  og  3.  behandling søge  at  finde  sådanne  håndfaste  formuleringer  med  de  øvrige  partier  og  ministeren  ,  at  der  ikke efterfølgende   kan   opstå   tvivl   om   uafhængigheden   set   i   relation   til   ministerens   overordnede ansvar. Lovforslaget   skaber   en   helt   uafhængig   offentlig   virksomhed   –   ikke   en   ny   styrelse   i Økonomi-   og   Erhvervsministeriet.   Socialdemokratiet   er   endelig   tilfreds   med,   at   selskabets hovedsæde bliver i Trekantområdet, og at der er enighed med ministeren og regeringspartierne om , at det betyder, at direktion og øvrig ledelse bliver hjemmehørende dé r. Socialdemokratiet kan ikke anerkende  noget  særligt  »geografisk  armslængdeprincip«  for  jyder  og  kan  derfor  ikke  godtage  en tanke    om,    at    produktionsvirksomheder    skal    være    adskilt    fra    den    kommende nationale transmissionsvirksomhed ved en eller anden politisk fastsat kilometergrænse. Socialdemokratiet har i øvrigt fuld tillid til, at bestyrelsen vil udvikle Energinet Danmark som en samlet virksomhed med skyldigt  hensyn  til  de   spidskompetencer,  som  hver  af  de  hidtidige  tre  transmissionsselskaber besidder. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at forløbet omkring placeringen af Energinet Danmark   har   været   stærkt   kritisabelt   og   mere   præget   af   snævre   lokalpolitiske   hensyn   end overordnede  samfundsmæssige  hensyn.  SF  har  i  spørgsmålet  om  placering  lagt  vægt  på  at  sikre størst mulig fastholdelse af kompetencerne i alle tre selskaber og at sikre den fornødne armslængde til  den  kommercielle  del  af  energisektoren.  SF  har  i  den  forbindelse  peget  på,  at  e n  placering »midtvejs«,  f.eks.  omkring  Korsør  eller  Nyborg,  kunne  være  en  god  løsning.  En  sådan  placering ville også være i overensstemmelse med Folketingets gentagne beslutninger om at placere statslige arbejdspladser i områder med lav beskæftigelse.  Dett e er ikke tilfældet med Trekantsområdet, der ikke på noget tidspunkt er blevet betegnet som et »yderområde«. SF  finder  det  meget  positivt,  at  økonomi-  og  erhvervsministeren  nu  sikrer,  at  der  vil  være medarbejderrepræsentanter fra alle tre fusionerede selskaber, og opfordrer bestyrelsen til at sikre en fusioneringsproces, som bliver tilfredsstillende for alle medarbejdere, og hvor det bliver klart, at der

4 ikke  er  tale  om,  at  é t  selskab  overtager  de  to  andre.  SF  vil  i  den  forbindelse  bl.a.  pege  på henvendelserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og  fra Forbrugerrådet og på høringssvar  et fra Energitilsynet. Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger vægt på, at bestyrelsen nu får det fulde ansvar for at tilrettelægge det konkrete arbejde, herunder den endelige placering og inddeling af selskabets funktioner efter følgende overordnede principper: – Ved etablering af det strategiske hovedsæde skal der opnås størst mulig synergieffekt ved sammenlægningen af de tre selskaber, så en samlet og fremtidsrettet pl anlægning af Danmarks energiforsyning bliver mulig. – Der skal samtidig sikres en fuldstændig og effektiv adskillelse af driften af gasnettet og elnettet, så sammenblanding af interesser ikke er mulig. – Der skal også i fremtiden sikres en klar adskillelse  af ansvaret for henholdsvis net for og produktion af el og gas i Danmark. Venstre og Det Konservative Folkeparti Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser aftalen om oprettelse af et uafhængigt  nonprofitselskab  med  system-  og  transmissionsansvar  for  fremføring  af  både  el  og naturgas som et meget stort fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen, vedligeholdelsen og   udbygningen   af   et   overordnet   energinet   i   Danmark.   Derved   sikres   lige   adgang   til   et velfungerende   marked,   gode   muligheder   for   indpasning   af   de   stigende   mængder   kraft   fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af forsyningssikkerhed. Det forhold, at selskabet ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin statslige ejer, tillægger partierne stor vægt. Partierne  er  tilfredse  med,  at  økonomi-  og  erhvervsministeren  over  for  udvalget  har  forsikret,  at selskabet  vil  blive  drevet  i  stor  åbenhed  over  for  Folketinget  og  myndighederne,  og  at  selskabets bestyrelse  og  ledelse  er  helt  uafhængige  i  forhold  til  minister  og  ministerium.  Ministeren  har selvsagt  et  overordnet  ansvar,  og  ministeren  skal  bl.a.  tiltræde  udbygningsplaner  med  hensyn  til fremtidige  netforbindelser,  men  bestyrelsen  er  sammen  med  direktionen  ansvarlig  for  den  daglige drift. I tilfælde af, at ministeren som ejer træffer beslutninger om virksomhedens forhold, skal dette skriftligt  meddeles  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  og  offentliggøres.  Ministeren  vil  i  øvrigt  sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling. Partierne håber , at det rådgivende interessentforum får en central rolle i dialogen med selskabets ledelse,  og  partierne  finder  det  rimeligt  med  3-4  årlige  møder   i  det  nye  forum.  Ministeren  har udtrykt sig positivt over  for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i lovforslaget, og  ministeren  ser  også  positivt  på  muligheden    for  at  inddrage  repræsentanter  for  lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det nye forum. Ministeren  har  over  for  udvalget  udtalt  sin  støtte  til  en  aktiv  investeringspolitik  for  selskabet  af hensyn til selskabets formål. Flere større projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men  den  endelige  stillingtagen  må  afvente  den  aftalte  plan  for  udbygning  af  infrastrukturen,  som skal komme til marts 2005. Endelig    lægger    partierne    afgørende    vægt    på    ministerens    udtalelse    til    udvalget    om,    at inkorporeringen  af  Gastra  i  Energinet  Danmark  ikke  i  sig  selv  må  give  anledning  til  højere transporttariffer for gas.

5 Dansk Folkeparti Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  konstaterer  med  tilfredshed,  at  der  med  Energinet Danmark  bliver  etableret  et  statsselskab,  der  overtager  den  overordnede  infrastruktur  på  el -  og gasområ det.  Dermed  sikres,  at  nettene  bliver  uafhængige  af  kommercielle  interesser.  Herudover skal forsyningssikkerheden og systemansvaret varetages af selskabet. Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at statsselskabet Energinet Danmark ikke får tillag  t yderligere opgaver ud  over dem, som selskaberne Eltra,Elkraft     og Gastra hidtil har varetaget. Energinet  Danmark  bliver  fuldt  og  helt  finansieret  af  forbrugerne  over  el-  og  gasregningerne. Derfor   skal   det   sikres,   at   det   ikke   bliver   muligt   politisk   at   på lægge   selskabet   opgaver   eller aktiviteter ud  over dem, som er helt nødvendige for at varetage de hidtidige kerneområder. Tillige skal der fokuseres på se lskabets effektivitet og omkostningsbevidsthed. Energinet  Danmark  bliver  et  magtfuldt  statsselskab,  der  med  økonomi-  og  erhvervsministeren som eneejer, regelsætter og udøvende myndighed bliver tillagt omfattende beføjelser. Det er derfor påkrævet,  at  Folketinget  inddrages  i  udmøntningen  af  de  nødve ndige  regelsæt.  Ligeledes  finder Dansk  Folkeparti,  at  Energitilsynet  i  vidt  omfang  skal  inddrages,  da  lovforslaget  er  af  væsentlig betydning for Energitilsynets opgaver fremover på en lang række områder. Dansk Folkeparti lægger samtidig stor vægt på, at bestyrelsens i ntegritet ikke anfægtes. Dansk  Folkeparti  er  positivt  over  for  forskning  i  og  udvikling  af  elproduktionsteknologier.  Men Dansk  Folkeparti  anser  det  for  at  være  en  rent  statslig  opgave  at  yde  støtte  til  energiforskning  og udvikling.  PSO-støttemidlerne  skal  derfor  ikke  indgå  som  en  merbetaling,  der  kan  op kræves  hos forbrugerne over el- og gasregningerne. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra SF om den geografiske placering af Energinet Danmark. Enhedslisten Enhedslistens   medlem   af   udvalget   bemærker,   at   oprettelsen   af   Energinet   Danmark   er   en konsekvens af en række af love og EF-direktiver, der gør energiproduktion og -forsyning til en vare, og som liberaliserer energisektoren. Det er ulykkeligt for samfundet, for miljøet og for forbrugerne. At  man  opretter  et  statsligt  netselskab,  er  en  sikring  mod  den  største  fare  ved  liberaliseringen: dannelsen af private monopoler. Det er nødvendigt, fordi offentligt ejede energiselskaber i stigende omfang sættes til salg, og fordi store private selskaber står på spring for at overtage dem. Energinet Danmark skal i Enhedslistens optik gerne være det selskab, der fremover overtager også de  lokale  net,  hvis  det  offentlige  eller  forbrugerejede  selskab  ikke  længere  vil  eje  netselskabet. Enhedslisten  ser  gerne  et  selskab,  der  kan  virke  aktivt  for  at  udvikle  transmissionsbetingelser  for den vedvarende  energi-sektor, og hvor  ressourcerne bliver lagt i lokal forsyningssikkerhed og i at styrke  miljømæssigt  fornuftig  transmission.  Enhedslisten  er  glad  for  ministerens  tilkendegivelser om at lade interessentforummet mødes ofte, så det kan blive er reel faktor. Energinet  Danmark  er  en  fusion  af  system-  og  transmissionsselskaberne  fra  den  østlige  og  den vestlige   del   af   landet   og   af   gastransmissionsselskabet   Gastra.   I   lovforslaget   hedder   det   i bemærkningerne,  at  Energinet  Danmark  A/S  køber  aktierne  i  Gastra  A/S  af  staten  til  værdien  af selskabet.  Det  er  imidlertid  ikke  oplyst,  hvor  stort  et  beløb  aktieposten  udgør;  dog  vurderes  det  i lovforslaget, at en konsekvens heraf vil være indtægter fra Energinet Danmark til staten. Enhedslisten  finder  det  væsentligt,  at  gaskunderne  ikke  kommer  til  at  betale,  fordi  Folketinget beslutter    at    danne    et    samlet,    uafhængigt    netselskab.    Det    nævnes    i    en    henvendelse    fra Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd ,  at  det  kan  dreje  sig  om  1,2  mia.  kr.,  og  det  er  tillige  antydet  i Energitilsynets høringssvar, at overdragelsen af Gastra kan føre til stigende priser for netydelsen til

6 gaskunderne. Enhedslisten    har    derfor    i    et    brev    til    finansministeren    og    økonomi-    og erhvervsministeren  bedt  om  en  garanti  for,  at  oprettelsen  af  Energinet  Danmark  og  herunder overdragelsen af Gastra A/S til selskabet ikke vil betyde højere priser for transport af gas  på grund af disse finansielle omposteringer. Enhedslisten har på tidspunktet for afgivelse  af betænkning ikke fået ministerens endelige svar. På den baggrund vil  Enhedslisten redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, eller når svaret fra finansministeren og økonomi - og erhvervsministeren foreligger. Kristendemokraterne,  Tjóðveldisflokkurin,  In   uit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for betænkningens  afgivelse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed  ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL): Til § 6 1) I stk. 6 ændres », og han kan til enhver tid afsætte de af ham« til: »og kan til enhver tid afsætte de af ministeren«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 10 2) I stk. 2, 2.  pkt., ændres »han« til: »denne«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 11 3) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Energinet Danmarks årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.« [Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen] 4) Stk. 4 udgår. [Ændring af revisionsbestemmelse, hvorefter rigsrevisor er enerevisor] Til § 23 5) Ordet », revisor« udgår. [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11]

7 Til § 24 6) Ordet », revisorer« udgår. [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11] Til § 30 7) Nr. 6 affattes således: »6. I § 8, stk. 5 og 6,indsættes efter »tariffer«: », jf. dog stk. 7«.« [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 8) I det under nr. 7 foreslåede  § 8, stk. 7, ændres »alle elforbrugerne i de respektive områder « til: »de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser «. [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 9) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: »01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »3 eller 4« til: »2«.« [Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13] 10) Nr. 37 affattes således: »37. I § 77, stk. 2, udgår »til bevillingshavere «.« [Ændring  med  henblik  på,  at  såvel  produktionsvirksomheder  som  Energinet  Danmark  omfattes  af bestemmelsen] 11) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer: »02. Efter § 92 indsættes før kapitel 15: »Kapitel 14 a Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder § 92  a.   Net-  og  transmissionsvirksomheder  kan  inden  den  1.  marts  2005  skriftligt  meddele økonomi-  og  erhvervsministeren,  at  virksomheden  ønsker  at  være  omfattet  af  bestemmelserne  i dette  kapitel.  Meddelelse  herom  indebærer,  at  virksomheden  er  underlagt  bestemmelserne  i  dette kapitel med virkning fra den 1. januar 2005. Stk. 2. Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1, fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes underdækning opstået i perioden fra  den  1.  januar  2000  til  den  31.  december  2003.  Det  gælder  dog  ikke  underdækning,  som  kan afvikles  efter  reglerne  i  bekendtgørelse  om  indtægtsrammer  for  netvirksomheder  og  regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov  om  varmeforsyning.  (Sikring  af  uafhængighed  i  den  overordnede  infrastruktur,  ændring  af kapitalbegreber,  privat  ankenævn  på  energiforsyningsområdet  m.v.)    finder  ikke  anvendelse  for virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1.

8 § 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i. § 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden    hensyn    til    udgifter,    som    afholdes    som    følge    af,    at    virksomhederne    hæfter    for gældsforpligtelser   i   medfør   af   §   92   k,   stk.   3,   eller   for   andre   elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser  stiftet  inden  den  30.  december  1999.  Priserne  for  virksomhedernes  ydelser  må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden. Stk.  2.  Økonomi-  og  erhvervsministeren  kan  fastsætte  regler  for  beregning  af  driftsmæssige afskrivninger  og  for  opgørelsen  af  virksomhedernes  kapital,  herunder  eventuel  indskudskapital, samt   de   satser,   der   kan   anvendes   ved   indregning   af   forrentning   efter   stk.   1.   Økonomi-   og erhvervsministeren   kan   endvidere   fastsætte   regler   om   regnskabsmæssig   adskillelse   mellem forskellige  aktiviteter  samt  regler  om  virksomhedernes  regnskabsføring  og  budgettering,  herunder at  virksomhederne  skal  udarbejde,  lade  revidere  og  offentliggøre  årsrapporter  i  overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. § 92 d. Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 92 c nævnte o mkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk.  2.  Økonomi-  og  erhvervsministeren  fastsætter  regler  om  generelle  indtægtsrammer  for  alle berørte  virksomheder  for  et  nærmere  angivet  antal  år.  Inden  for  de  nævnte  rammer  fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Stk.  3.  Energitilsynet  kan  give  dispensation  fra  de  af  tilsynet  fastsatte  rammer,  såfremt  det  er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven. Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af  udgifter som nævnt i § 92   c,   stk.   1.   Dette   gælder   dog   ikke   overskud   i   form   af   forrentning   af   indskudskapital   og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Økonomi- og erhvervsministeren     kan     fastsætte     regler     om,     hvad     der     kan     anses     for     ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf.   Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar. § 92  e.   Virksomheden   skal   til   Energitilsynet   anmelde   størrelsen   af   den   kapital,   som   ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1,   kan   indregnes   i   priserne.   Virksomheden   skal   særskilt   opgøre   størrelsen   af   en   eventuel indskudskapital. Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens  finansieringsforhold  og  omsætning  størrelsen  af  den  kapital,  som  danner  grundlag for   fastsættelsen   af   den   indregningsberettigede   forrentning,   samt   størrelsen   af   den   eventuelle indskudskapital. Stk.  3.  Uanset  bestemmelserne  i  §§  92  c  og  92  d  vil  virksomhederne  og  disses  ejere  frit  kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere over. § 92 f. Virksomhederne  skal til Energitilsynet  anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e. Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

9 § 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar 2000 efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil  den  30.  december  1999  gældende  elforsyningslov,  over-  og  underdækning  for  perioden  før den  30.  december  1999  samt  øvrige  kapitalforhold.  Virksomhederne  skal  herefter  udarbejde  en åb ningsbalance,  der  udformes  efter  regler  fastsat  af  økonomi-  og  erhvervsministeren,  og  som  vil skulle  danne  grundlag  for  den  fremtidige  prisfastsættelse  efter  bestemmelserne  i  dette  kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energ itilsynet inden en af tilsynet fastsat frist. Stk. 2.  Virksomhederne skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes  ikke  anvendte  henlæggelser  foretaget  efter  den  indtil  den  30.  december  1999  gældende elforsyningslov,  over-  og  underdækning  for  perioden  før  den  30.  december  1999  samt  øvrige aktiver  eller  passiver,  der  indgår  i  den  i  stk.  1   omhandlede  åbningsbalance,  vil  blive  udlignet  i kommende års priser. Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og  åbningsbalancer  efter  stk.  1  kan  godkendes.  Energitilsynet  træffer  endvidere  afgørelse   om,  i hvilket  omfang  virksomhedernes  redegørelser  efter  stk.  2  kan  danne  grundlag  for  udligningen  af henlæggelser m.v. i kommende års priser. Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen. § 92  h.  En  netvirksomhed  må  hverken  helt  eller  delvis  afstå  sine  ejerandele  i  en  elprodu  ktions- virksomhed til 1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele, 2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, eller 3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. § 92  i.  Elproduktions-  og  elhandelsvirksomheder  og  disse  virksomheders  datterselskaber  må tilsammen ikke 1) eje mere end 15 pct. af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller 2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan virksom heds ledende organer. Stk.  2.  Aftaler  om  overdragelser  af  kapitalandele  og  aftaler   eller  vedtægtsbestemmelser  om tildeling af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige. § 92  j. Det  er  en  betingelse  for  meddelelse  af  bevilling  til  netvirksomheder,  at  direkte  eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder,  der  den  29.  april  1999  besiddes  af  netvirksomheden  eller  af  virksomheder,  der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligel edes en betingelse for meddelelse af bevilling  til  transmissionsvirksomheder,  at  ejerandelene  i  disse  virksomheder  er  overført  til  den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det. § 92 k. En virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, he  runder andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk.   2.   Bestemmelsen   i   stk.   1   gælder   ikke,   i   det   omfang   der    ved   lång ivningen   eller sikkerhedsstillelsen alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.

10 Stk.  3.  Bestemmelsen  i  stk.  1  gælder  desuden  ikke,  i  det  omfang  en  netvirksomhed  alene  stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når  sikkerhedsstillelsen  kun  omfatter  gældsforpligtelser,  som  elproduktionsvirksomheden  påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999  .«« [Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for visse virksomheder] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene   er   en   konsekvens   af,   at   der   bør   anvendes   kønsneutrale   betegnelser   for personer i lovgivningen. Til nr. 3 og 4 Med  den  teknisk  ændrede  affattelse  af  stk.  2  og  med  forslaget  om,  at  stk.  4  udgår,  revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som enerevisor både i forhold til årsreg  nskabsloven og i medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Samtidig   etableres   en   aftale   mellem   økonomi-   og   erhvervsministeren   og   rigsrevisor,   jf. rigsrevisorlovens  §  9,  som  indebærer,  at  der  oprettes  en  intern  revision.  Den  interne  revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber. Der  udføres  såvel  finansiel  revision  som   forvaltningsrevision.  Rigsrevisor  kan  rapportere  om revisionen  til  statsrevisorerne  efter  anmodning  fra  disse  og  af  egen  drift.  Rigsrevisor  rapporterer som revisor i Energinet Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at rapportere  til  statsrevisorerne,  vil  bestyrelsen  forinden  blive  hørt  om  et  udkast  til  beretning,  som tillige forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde skal der tages stilling til spørgsmål om fortrolighed  af  oplysninger,  f.eks.  om  forretningsmæssige  forhold  m.v.,  som  ikke  kan  indgå  i  en beretning til statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse. Statsrevisorernes beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister. Under  hensyntagen  til  den  selvstændige  offentlige  virksomheds  formål  og  samlede  opgaver, herunder  aflæggelse  af  koncernregnskab  for  moder-  og  dattervirksomhederne  samt  selskabs-  og skattemæssige forhold i øvrigt, er det forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør  af  §  9  i  lov  om  revisionen  af  statens  regnskaber  m.m.  Efter  denne  bestemmelse  kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.  Det forudsættes tillige, at den interne revision varetages   af   en   statsautoriseret   revisor,   der   samtidig   reviderer   virksomhedens   datterselskaber. Udpegning  af  den  statsautoriserede  revisor  må  således  koordineres  mellem  datterselskabernes bestyrelser,  Energinet  Danmarks  bestyrelse  og  ministeren.  Rigsrevisionens  revision  af  regnskaber med  intern  revision  omfatter  dels  Rigsrevisionens  egen  revision  af  regnskabet,  dels  et  samarbejde og  tilsyn  med  den  interne  revision.  Rigsrevisionens  samarbejde  og  tilsyn  med  intern  revision  har bl.a. til formål  at fastlægge og vurdere, i hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den interne revisions a rbejde. For  så  vidt  angår  Energinet  Danmarks  helejede  datterselskaber  ,  har  rigsrevisor  adgang  til  at indhente og foretage gennemgang af disse selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i moderselskabet.   Ved   en   sådan   gennemgang   påses   navnlig,   at   regnskaberne   er   undergivet betryggende  revision,  at  vilkårene  for  indskud  m .v.  i  datterselskaberne  er  opfyldt,  at  midlerne  er

11 anvendt   i   overensstemmelse   med   givne   bestemmelser,   og   at   der   i   øvrigt   er   taget   skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Til nr. 5 og 6 Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet Danmark. Til nr. 7 og 8 Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Til nr. 9 Ændringsforslaget  er  en  konsekvensrettelse  som  følge  af  lovforslagets  §  30,  nr.  13,  hvoraf  det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3, ophæves. Til nr. 10 I  det  fremsatte  lovforslag  er  produktionsvirksomheder  udgået  af  bestemmelsen,  hvilket  ikke  er tilsigtet. Ved at fjerne ordene  »til bevillingshavere« sikres, at såvel produktionsvirksomhed er som Energinet Danmark er omfattet af bestemmelsen. Til nr. 11 Gennemførelsen  af  den  energipolitiske  aftale  af  29.  marts  2004  med  Elfor  om  kapitalforhold  i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni 2004 samt udmøntes i dette lovforslag. I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 er der oparbejdet en underdækning i virksomheder,  hvis  indtægter  har  været  lavere  end  deres  indtægtsrammer.  Der  er  ikke  oparbejdet underdækning i 2004, idet den gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor. Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning, da virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det     er     imidlertid     en     forudsætning     for     gennemførelsen     af     lovændringen,     at     net-     og transmissionsvirksomheder ikke både kan få rådighed over den tidligere bundne kapital og samtidig rejse   krav   over   for   forbrugerne   om   indbetaling   af   fuld   underdækning   fra   tidligere   perioder. Virksomhederne  må  derfor  vælge  ikke  at  o vergå  til  den  nye  økonomiske  regulering,  hvis  de  vil stille krav om opkrævning af underdækning opstået i det gamle regime. Forudsætningen om, at  virksomheder ikke både  kan beholde fordelene fra det  gamle system og samtidig få fordelene ved den nye reguler ing, blev præciseret over for virksomhederne i forbindelse med  høringen  af  den  nye  indtægtsrammeregulering,  som  fastlægger  den  nye  prisregulering,  som sikrer,  at  indtægtsloftet  ikke  brydes.  På  baggrund  af  aftalen  med  Elfor  af  29.  marts  2004  og høringen forventes det ikke, at der er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering  og  få  opgjort  og  opkræve  den  historiske  underdækning,  som  de  har  krav  på.  Den foreslåede  lovændring  sikrer  imidlertid,  at  virksomheder,  der  måtte  ønske  dett  e,  kan  vælge  at forblive    under    den    økonomiske    regulering,    hvorigennem    kravet    er    opstået.    Fremsender virksomhederne  ikke  en  meddelelse  herom  inden  den  1.  marts  2005,  overgår  de  til  den  nye regulering.  Bestemmelsen sikrer således forbruge rne mod,  at virksomhederne omfattes af den nye

12 regulering   og   herefter   senere   rejser   økonomiske   krav   mod   forbrugerne   for    ydelser,   som virksomhederne har leveret i perioden 2000-2003. Af    lovtekniske    grunde    er    det    fundet    nødvendigt    at    indføje    et    særligt    kapitel    14    a    i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494 af 9. juni 2004. Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske regulering med fri og   bunden   kapital,   særlig   prisregulering   og   krav   til   ejerstruktur   m.v.   for   at   kunne   opkræve underdækning  fra  perioden  2000-2003,  vil  være  underlagt  bestemmelserne  i  kapitel  14  a.  Disse bestemmelser  er  de  centrale  dele  af  de  bestemmelser,  der  i  dag  sikrer  den  gældende  økonomiske regulering af virksomhederne. Bestemmelsen  i  den  foreslåede  §  92  a  betyder,  at  virksomhederne  inden  den  1.  marts  2005  kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a, og dermed i store træk at forblive under den gældende økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2005. Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven under den  hidtidige  regulering,  vil  således  være  underla gt  denne  regulering  hele  2005  og  fremover. Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net - og transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at virksomheder, der ikke fremsætter en sådan  anmodning,  i  forbindelse  med  den   nye regulering  samtidig  mister  retten  til  at  opkræve underdækning opstået fra 2000 -2003, medmindre denne kan opkræves efter regler i bekendtgørelse om   indtægtsrammer   for   netvirksomheder   og   regionale   transmissionsvirksomheder   omfattet   af elforsyningsloven,  som  forventes  at  træde  i  kraft  den  1.  januar  2005.  Meddelelsen  skal  være kommet   frem   til   ministeren   inden   den   1.   marts   2005.   Beslutningen   om   at   være   omfattet   af bestemmelserne i kapitel 14 a og dermed forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering vil   gælde   indtil   videre,   men   retstilstanden   vil   eventuelt   kunne   ændres   via   en   lovændring. Beslutningen  vil  således  også  gælde,  hvis  virksomheden  fusion  erer  med  andre  virksomheder  eller på anden måde skifter ejer. I     den     nye     indtægtsrammebekendtgørelse     er     der     fundet     en     løsning     på     en     del     af underdækningsproblemet.   Løsningen   er   generelt   accepteret   af   branchen,   samtidig   med   at   den opfylder  lovens  krav  om,  at  tarifferne  som  gennemsnit  ikke  må  stige  i  forhold  til  tarifferne  pr.  1. januar 2004 i faste priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år kan afvikle   den   i   årsrappo rterne   opgjorte   underdækning,   såfremt   der   er   plads   hertil   inden for indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag. Er der ikke plads hertil inden for 6 år,    bortfalder    underdækningskr avet.    Ændringsforslaget    fastholder    denne    mulighed    for    de virksomheder,  der  ikke  vælger  at  være  omfattet  af  dette  kapitel,  og  dermed  omfattes  af  den  nye regulering. Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for at fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder, herunder at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden underdækningen kan opkræves. Det  vil  endvidere  være  nødvendigt  at  fastsætte  særlige  regler  om  regnskabsmæssig  adskillelse  i forbindelse med eventuel fusion mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2. Da virksomheder, der ønsker at  forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering, ikke mister  krav  på  underdækning  fra  2000 -2003,  har  Energitilsynet  pligt  til  at  godkende  de  fornødne opgørelser heraf. Bestemmelsen  i  §  92  a,  stk.  3,  fastslår,  at  en  række  ændringer  af  elforsyningsloven,  herunder ændringer vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004, ikke vil gælde for virksomheder, der fremsender

13 en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden kapital. Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c -92 k kun finder anvendelse for virksomheder, der  har  fremsendt  meddelelse,  jf.  §  92  a,  stk.  1,  om,  at  de  ønsker  fortsat  at  være  underlagt  den hidtidige  regulering.  En  undtagelse  herfra  er  dog  §  92  i,  der  retter  sig  mod  elproduktions-  og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15  pct. af kapitalen i virksomheder omfattet af kapitel 14 a. Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69. Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70. Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74. Forslag til ny § 92 f er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76. Forslag til ny § 92 g er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100. Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36. Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38. Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens gældende § 97. Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens gældende § 46.

14   Kim Andersen (V)   Ulrik Kragh (V)   Lars Christian Lilleholt (V)   Helga Moos (V) Inger Støjberg (V)   Aase D. Madsen (DF) fmd.  Uno Larsson (DF)   Else Theill Sørensen (KF) Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Erik Mortensen (S)   Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S)   Torben Hansen (S)   Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV)   Keld Albrechtsen (EL) Kristendemokraterne,  Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit    og  Siumut  havde  ikke  medlemmer  i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

15 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 82 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 10/11-04 fra de af Folketinget valgte statsrevisorer 4 Henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet 5 Bilaget tilbagetaget 6 Henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S 7 Henvendelse af 23/11 - 04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 8 1. udkast til betænkning 9 Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren 10 Henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL) 11 2. udkast til betænkning 12 Bidrag til betænkningen fra økonomi- og erhvervsministeren 13 3. udkast til betænkning 14 Notat om medarbejderrepræsentanter i Energinet Danmarks bestyrelse, fra økonomi- og erhvervsministeren 15 Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A, fra økonomi  - og erhvervsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-04 fra d e af Folketinget valgte statsrevisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spørgsmålet tilbagetaget 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om de parter, der har indsendt høringssvar, er blevet orienteret om ministerens høringsnotat, og om ministeriet har modtaget kommentarer til notatet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvorfor Rigsrevisionen ikke er på høringslisten, til

16 økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan udvalget bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af Energinet Danmarks vedtægter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om præcisering i lovforslaget af, at det er bestyrelsen, der har det fulde ansvar for Energinet Danmark i henhold til loven, og at det er ministeren, der udøver den helt overordnede tilsynsfunktion, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om principperne for markedsovervågningen for el og gas, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvilke former for omkostninger der er og kan være forbundet med en udbygning af nettene, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om stikledningsproblematikken, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke vilkår og afgrænsninger der bliver gælden de i forbindelse med de F+U-aktiviteter, systemansvaret yder tilskud til på området for demonstrationsprojekter, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om gaslagerydelsernes vilkår og tariffer, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om betaling af planlægning og udbygning af infrastruktur, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvilke hæftelser Gastra A/S har, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om automatisk reducering af forbrugernes tariffer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om omfanget af de opgaver, der fremover skal varetages uden for Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om beskrivelse af, hvilke gas- henholdsvis elaktiviteter den enkelte virksomhed må udøve, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om at præcisere aktiviteter, der kan iværksættes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvilke omkostninger til etablering, anlæg og drift m.m. af Energinet Danmark der ikke bliver finansieret af forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om datterselskaber med begrænset ansvar, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om sektorlovgivningens hjemmel til en minister, for så vidt

17 angår Energinet Danmarks opgaver, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om imødekommelse af høringssvarenes indvendinger imod § 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om Energitilsynets kompetencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvordan Energinet Danmarks køb af de af finansministeren ejede aktier i Gastra A/S påvirker forbrugernes priser, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om synergieffekten og effektiviteten i Energinet Danmark- selskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om anvendelse af et eventuelt overskud til konsolidering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om Energinet Danmarks rolle, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at fastlægge en præcis ramme for udviklingen i Energinet Danmarks omkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm., om der i forbindelse med ministerens tilsyns- og myndighedsforpligtelser over for Energinet Danmark bliver ændret i de kompetencer, som Energistyrelsen hidtil har haft over for Eltra og Elkraft, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm., om den kommende bekendtgørelse om Energinet Danmarks prissætning giver anledning til forøgede priser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om Energitilsynets synspunkt om prisgrundlag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om skærpede krav til Energitilsynets rolle og uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, således at virksomheder af samme type reguleres på samme måde, uanset om de er ejet af statsselskabet Energinet Danmark eller ej, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm., om det forudsættes i lovforslaget, at Energinet Danmark overtager Eltras og Elkraft Systems økonomiske forpligtelser over for Elmuseet i Tange, eller om dette efterfølgende skal indføjes i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om de skattemæssige forhold forbundet med etableringen af Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm., om provenu til staten kan føres tilbage til forbrugerne, til

18 økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om de skattemæssige forhold mellem datterselskaber og moderselskab i Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om skattemæssige konsekvenser af, at system- og transmissionsselskaberne går fra et »hvile i sig selv« -princip til beskatning efter almindelige principper, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om skattemæssig betaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fastlægger, at Energinet Danmarks hovedsæde skal etableres efter den såkaldt smalle model, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der gør det muligt at få  en ekstra medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm., om der er taget højde for ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om imødekommelse af opfordring i høringssvar fra Organisationen for Vedvarende Energi om bredde i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvor begrebet »et smalt hovedsæde« er taget ud af bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om kriterier, der anvendes ved vurderingen af placeringen af Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvordan Energinet Danmarks uafhængighed kan opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om lovforslagets § 31, nr. 10, om ændring af prisbestemmelserne i lov om naturgasforsyning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om overtagelsen af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om udpegningen af repræsentanter i Energinet Danmarks interessentforum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

19 svar herpå 53 Spm., om ministeren vil sikre, at Energinet Danmarks interessentforum mødes 3-4 gange årligt og ikke kun  1 gang, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm., om søledninger, som i dag ejes af DONG-koncernen, bliver tilbudt Energinet Danmark til overtagelse, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm., om forkøbsretten til distributionsnet, som i dag ejes af DONG- koncernen, vil blive udvidet til også at gælde for HNG og Naturgas Midt-Nord, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om, hvorledes armslængdeprincippet vil blive håndhævet ved en fysisk placering af Energinet Danmarks hovedsæde i Trekantområdet, til øk onomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den pris, Energinet Danmark skal betale for at overtage Gastra, bliver så lav, at Energinet Danmarks tariffer for transport af gas ikke stiger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for Energinet Danmark og bestyrelserne for dettes datterselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om det forventede antal medarbejdere og disses funktioner i henholdsvis hovedsædet og afdelingerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om redegørelse for den britiske tilsyns- og reguleringsmyndighed på el - og gasområdet ( Ofgem), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, der er behov for, at Energitilsynet og dets arbejde styrkes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm., om ministeren i videre omfang end hidtil vil inddrage Energitilsynet ved udmøntningen af lovforslagets rammebetingelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 82 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslaget og de besvarede

20 spørgsmål med henblik på udvalgets afgivelse af betænkning, t  il økonomi- og erhvervsministeren