På baggrund af den debat, vi netop har haft, er spørgsmålet, om det, jeg vil sige nu, er velvalgt. For nu skal vi jo i gang med at vedtage et lovforslag, som faktisk er historisk. Det er faktisk en milepæl i dansk kulturpolitik, at vi nu beslutter os for at høste fra internettet, hvad der nu kommer ud. Man kunne jo forestille sig, at en del af den her debat blev høstet, udtaget til en høstning, forstået på den måde, at den skulle bevares for eftertiden. Det er jo spørgsmålet, om det er særlig glorværdigt for det høje Ting, men sådan er virkeligheden.
Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er et godt lovforslag, vi skal vedtage, for internettet spiller en stadig stigende rolle. Det er vel nærmest det, der kan give det mest alsidige billede i dag af samfundsudviklingen og det kulturliv, vi har, og det er utrolig vigtigt, at det bliver bevaret for eftertiden. Det sker nu, ved at vi etablerer et egentligt internetarkiv. På samme måde, som vi har pligtaflevering for trykte medier, bliver det nu også gældende for internettet. Det er en landvinding for vores kulturpolitik, og det er også en landvinding for vores kulturarv. Måske skal der også med tiden laves en kanon for det, hvem ved.
Når jeg tager ordet her i dag, er det, fordi der efter min opfattelse stadig er nogle uafklarede spørgsmål vedrørende lovforslaget, og det er i forbindelse med offentlighedens adgang til arkiverne. Til den del af arkivet, som vi nu bygger op, kommer der faktisk til at ske en begrænsning af offentlighedens adgang. Og det er jo forunderligt, for hvis man som offentlighed er på nettet i nuet, kan man se, hvad man har lyst til, men når vi har høstet det og arkiveret det, så bliver der lagt bånd på, hvad det er, borgerne kan se fra en periode.
Det er spørgsmålet, om det er særlig gavnligt, at vi er
i gang med at lave en lov, hvor man kan sige, at vi - staten
- vil beskytte befolkningen mod befolkningens brug af ytringsfriheden. Det er jo en lidt bagvendt måde at behandle den indhentning af oplysninger på, som vi nu henter ned fra nettet.
På samme måde bliver der også med lovforslaget nogle begrænsninger i forskernes brug af arkiverne, som gør, at det bliver vanskeligere for forskere at komme i gang med relevante forskningsprojekter. Også det synes jeg er spørgsmål, som vi ikke på en ordentlig måde har nået at afklare i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Men da jeg ikke har noget ønske om at forhindre eller sinke lovens ikrafttræden, vil jeg anbefale eller anmode om, at sagen bliver taget tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling, og jeg vil foreslå, at vi der indsætter en revisionsbestemmelse i loven, sådan at vi giver et par år eller tre til, at vi kan få løst nogle af de spørgsmål, der ligger omkring offentlighedens adgang og forskernes adgang til brug af det nye internetarkiv.
Men i første omgang synes jeg, vi skal glæde os over, at Folketinget nu efterlever den kulturbevaringsplan, som vi i fællesskab har sat i gang, og får etableret internetarkivet og dermed får foretaget de høstninger, som er nødvendige. Og så kan vi give lidt mere tid til at få løst nogle af de uafklarede spørgsmål.
Men som sagt, jeg anmoder om, at sagen kommer tilbage til fornyet udvalgsbehandling, med henblik på at vi får lavet et ændringsforslag, der kan indsætte en revisionsbestemmelse
i loven, så vi ligesom giver hinanden håndslag på, at vi arbejder videre med de uafklarede spørgsmål.