Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 77:
Forslag til lov om pligtaflevering. Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 4/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Formålet med dette lovforslag er at sikre vores kulturarv af materiale, som bliver offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet. Det er i dag sådan, at værker, der udgives
i f.eks. bogform, skal afleveres til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, og med lovforslaget gør vi den samme pligt gældende for materiale, som er offentliggjort på f.eks. internettet. Nu ville det selvfølgelig være en temmelig voldsom belastning at kræve, at alle skulle sende deres materiale til pligtafleveringsinstitutionerne hver eneste gang, og derfor gør vi det, at vi giver institutionerne adgang til selv at hente materialet ned og kopiere det.

     Når det gælder radio og tv, har pligtafleveringsinstitutionerne adgang til at optage programmerne, og endelig bliver også film omfattet af pligtafleveringsloven. Da materialer fra f.eks. internettet vil kunne indeholde følsomme oplysninger, vil materialet kun blive tilgængeligt til forskningsbrug.
     Venstre støtter forslaget.

Det havde måske været hensigtsmæssigt, om dette forslag blev behandlet samtidig med L 78 om ophavsretten. Men de kommer jo da lige efter hinanden, så det går nok.
     Vi synes, at lovforslaget relativt fint flugter de planer, der blev omtalt bl.a. i forbindelse med udredning af bevaring af kulturarven fra 2003, og vi har noteret os, at der langt overvejende er tilslutning i de høringssvar, Kulturudvalget allerede har modtaget.
     De betænkeligheder, der anføres i visse høringssvar, må vi naturligvis se på i forbindelse med udvalgsarbejdet, men det er Socialdemokratiets udgangspunkt, at der synes at være ramt en god balance. Vi har som udgangspunkt den opfattelse, at de personfølsomme oplysninger og andet, f.eks. børneporno, er der anvist måder til hvordan man kan undgå brug og misbrug af.
     Jeg synes også, at forskernes behov er blevet tilgodeset, men noterer, at flere bl.a. fra universitetsverdenen ikke synes, lovforslaget er vidtgående nok. I fremsættelsen argumenteres der for, hvorfor man ikke foreslår videregående muligheder. Mon ikke, vi skal se lidt på den side af sagen i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Vi er meget tilfredse med, at der nu sikres en lovmæssig forpligtelse til at aflevere og opbevare film på en tilsvarende vis, som man nu i henhold til den gamle pligtafleveringslov indsender, og man bevarer de trykte materialer. Og vi noterer ligeledes, at det nu overlades til Filminstituttet at varetage den opgave.
     Om man når frem til en tilfredsstillende indsamling af henholdsvis internetmateriale og radio- og fjernsynsprogrammer, kan selvfølgelig diskuteres. Vores udgangspunkt er, at det hele ikke kan indsamles uden stor ulejlighed, svulmende udgifter og udvidet lagerkapacitet, selv om jeg selvfølgelig er klar over, at ved anvendelsen af nyere teknologi vil lagerkapacitetsbehovet blive et andet og mindre, end når vi taler papiropbevaring.
     Der lægges op til, at der bliver tale om en indsamlingsstrategi, der for de elektroniske materialer omfatter fire årlige tværsnitshøstninger, et stort antal - det er 80 - selektive høstninger og endelig to-tre begivenhedshøstninger.
     Som nævnt tror jeg, at ministeriet og de sagkyndige - som jo også er i ministeriet, naturligvis - godt kan belave sig på at skulle overbevise Kulturudvalget og Folketinget om, at man har ramt det snit, der sikrer, at fremtidens forskere, historikere m.fl. får et rimelig retvisende billede.
     Vi har noteret os, at landsdækkende tv- og radiokanaler, jeg havde nær sagt selvfølgelig, skal sikre deres udsendelsers bevarelse og tilgængelighed.
     Med hensyn til de regionale og lokale radio- og tv-kanaler skal der jævnfør forslaget blot indsamles et repræsentativt udsnit. Her er spørgsmålet, som også nævnt under de elektroniske medier: Bliver der indsamlet tilstrækkeligt? Og opnår man et egentligt repræsentativt udsnit? Også det må vi se på i udvalgsarbejdet.
     Men som udgangspunkt bakker vi op om lovforslaget i den foreliggende form.

Næste ordfører er fru Louise Frevert.

Dette lovforslag har en del sammenhæng med L 78, men i den store sammenhæng er det klart, at lovforslagene skal behandles individuelt, for dette er en selvstændig lov, der kun drejer sig om pligtaflevering.
     Jeg skal ikke lægge skjul på, at Dansk Folkeparti er glad for, at Kulturministeriet er så fremsynet, at man har set udviklingen. Vi vil nu være et af de første lande, der tager fat på den kæmpemæssig store opgave, som det vil være at fremtidssikre kulturarven for vore kommende generationer.
     I den tidligere lov om pligtaflevering har de elektroniske medier ikke været indbefattet, heller ikke film samt radio- og fjernsynsprogrammer. Så summa summarum får vi her slået flere fluer med bare et smæk, og det mener vi er hensigtsmæssigt og meget rationelt. Der har været en frivillig aftaleordning med Danmarks Radio og TV 2 om indsamling af radio- og fjernsynsprogrammer, men det bliver nu lovpligtigt, og Statens Mediesamling på Statsbiblioteket bliver pligtafleveringsinstitution, hvilket vi er meget trygge ved.

     Der vil også være mulighed for at følge medieudviklingen og se nærmere på, om nogle lokale tv-stationers egne produktioner skal medtages i lovgivningen, men det er der taget højde for kan ske i lyset af medieudviklingen.
     Filmområdet er implementeret i denne lovgivning, og der vil stadig være pligtaflevering til Det Danske Filminstitut, men vi er trygge ved, at alt bevares samlet for eftertiden.
     Det største hovedområde i denne lov er alt andet lige internettet, og det er min opfattelse, at man med lovforslaget har indlemmet nogle udmærkede ideer om, hvordan man skal kunne høste de systemmaterialer, som man mener er bevaringsværdige fra internettet.
     Fremsynethed har åbenbart været kodeordet i det her lovforslag, det er strålende.

Den næste ordfører er fru Carina Christensen.

Når man taler om bevaring af vores kulturarv, tænker de fleste nok umiddelbart på den fysiske kulturarv, altså vores museumsgenstande, vores arkiver, vores kunstsamlinger osv. Begrebet den digitale kulturarv er stadig nyt for mange mennesker.
     Ikke desto mindre er netop den digitale kulturarv af stigende betydning for os. Flere og flere værker offentliggøres i dag på digitale eller elektroniske medier, det gælder eksempelvis alt materiale, der findes på internettet, diverse lydoptagelser samt radio- og tv-udsendelser. Det er meget vigtigt for vores eftertid, at vi også sørger for at indsamle og bevare disse digitale og elektroniske værker, og det er netop, hvad det her lovforslag lægger op til.
     Det nyeste ved forslaget er indsamlingen og bevaringen af materialet fra internettet. Det er klart, at det vil være en umulig opgave at indsamle og bevare alt fra internettet, og alt på nettet er absolut heller ikke lige bevaringsværdigt.
     Vi Konservative er godt tilfredse med det indsamlingsniveau, der her lægges op til. Vi mener, at de planlagte høstninger eller kopieringer, som det også hedder, vil give vores efterkommere et godt billede af vores tid og det samfund, som vi lever i her og nu.
     For os har det også været vigtigt, at ordningen er fremtidssikret, så vi ikke overhales af den teknologiske udvikling. Det er så vigtigt, at vi ikke taber den her del af kulturarven på gulvet, eksempelvis fordi det viser sig, at digitale optagelser forsvinder over tid, som man hører det kan ske med de billeder, vi tager derhjemme med vores digitalkamera. Men også det synes der at være taget god højde for. Vi er i hvert fald godt tilfredse med, at de konkrete strategier for indsamlingen hele tiden vil blive justeret administrativt i lyset af den teknologiske udvikling.
     Alt i alt et godt forslag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Jeg vil godt bede ordføreren blive. Der er et spørgsmål fra hr. Poul Qvist Jørgensen.

Jeg tror, jeg hørte rigtigt, da jeg hørte, at fru Carina Christensen sagde, at ikke alt er lige bevaringsværdigt. Det kan man jo selvfølgelig have mange meninger om. Jeg går ud fra, at fru Carina Christensen er enig i, at det egentlig ikke er ordførerens opgave at have den holdning.

Jeg er helt enig i, at vi selvfølgelig også har et armslængdeprincip her, men det er min personlige mening, at alt på nettet ikke er lige bevaringsværdigt.
     Men jeg synes, at de høstninger, man lægger op til, hvor man både tager nogle brede høstninger, hvor man henter alt ind, der er, og laver nogle konkrete begivenhedshøstninger, er en fornuftig måde at gøre det på og en god måde at vise det her samfund, som det ser ud her og nu.

Den næste ordfører er hr. Ole Sohn.

SF ser positivt på forslaget, som det foreligger. Jeg vil dog gerne indlede med at sige, at jeg ikke er helt enig med Dansk Folkepartis fru Louise Frevert, når hun siger, at hun er glad for, at Kulturministeriet har været fremsynet. Jeg vil nærmest vende det om og sige, at jeg ville have været forarget, hvis ikke Kulturministeriet havde efterlevet de anbefalinger, som ligger i udredningen om bevaring af kulturarven, for det er reelt det, der er tale om. Så vi lige får det på plads.
     Det, der er det væsentligste, det nye i forslaget, er jo bevaringen af den elektroniske kulturarv. Der synes jeg at man har fundet en rimelig balance. Jeg havde gerne set, at man kunne have høstet mere, så man kunne bevare mere, sådan at det ville være efterkommerne, der skulle tage stilling til, hvorvidt det nu var brugbart eller ej. Det er jo altid selektivt.

     Men jeg synes, det er fint, at vi kommer i gang, og at man nu foretager de her fire årlige tværsnitshøstninger og ca. 80 selektive høstninger. Det synes jeg giver et godt grundlag for at bevare den elektroniske kulturarv.
     Jeg synes også, der generelt ligger en rimelig fornuftig balance mellem sikringen af kulturarven og det, at det pligtafleverede materiale ikke underminerer det kommercielle marked for de samme kulturprodukter. Så på den måde synes vi alt i alt, det er et godt forslag.
     Jeg vil godt understrege, at når vi snakker kulturarv, mener jeg, vi skal være meget varsomme med ligesom at rose os selv for meget af, hvad det egentlig er, vi gør. For når vi nu benytter os af museer, går på arkiver, biblioteker og lignende for at glædes over den del af kulturarven, som vores forgængere har beæret os med, så skal vi jo være opmærksomme på, at alle forrige generationer, som har sørget for, at vi har en så unik bevarelse af vores kulturarv, alt andet lige har været fattigere som samfund og dermed har ofret mere, for at vi kunne have glæde af kulturarven.
     Så jeg vil omvendt sige, at vi ville være nogle skarn, hvis vi ikke i en situation, hvor vi relativt er rigere end tidligere generationer, skulle sikre, at der sker en nutidig indsamling af kulturarven til glæde for vores efterkommere. Det er en simpel forpligtelse, vi har. Det er ikke noget, vi skal bryste os af.
     Det mener jeg bare er vigtigt at få slået fast, sådan at det, vi glædes over ved kulturarven, skal vores børn og børnebørn jo også gerne kunne glæde sig over, plus at de har mere at glæde sig over, netop fordi de samler ind. Og derfor kan vi støtte forslaget.

Jeg skal gøre det kort: Det Radikale Venstre er ligesom Dansk Folkeparti meget optaget af dansk kulturarv. Der er vi meget enige. Og det er meget vigtigt i en globaliseringstid, at vi værner om vores kulturarv.
     Jeg vil ikke gennemgå hele lovforslaget, men bare bemærke, at lovforslaget rummer fire hovedområder:
pligtaflevering af værker udgivet i eksemplarform; af materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet; af radio- og fjernsynsprogrammer; af film, produceret med henblik på offentlig fremvisning.
     Det er et væsentligt formål med forslaget at skabe overensstemmelse mellem den teknologiske udvikling på kulturområdet og at samle lovgivning om pligtaflevering i én lov.
     Alt i alt synes vi i Det Radikale Venstre, det er et godt forslag, som vi støtter.

Også Enhedslisten ser overvejende positivt på forslaget om en udvidelse af pligtafleveringen. At også den elektroniske kulturarv skal sikres, er en selvfølge. Det er til gavn for forskningen og for den almene oplysning. Og forhåbentlig bliver lovforslaget ikke overhalet indenom af den teknologiske udvikling. Det er i hvert fald nødvendigt løbende at evaluere udviklingen i sammenhæng med lovteksten.
     Det er vigtigt, at indsamlingen sker i et tæt samarbejde med de berørte organisationer, og at indvendingerne fra
f.eks. Producentforeningen ikke siddes overhørig, så pligtafleveringen bliver unødig bøvlet. Og så kan jeg da kun glæde mig over, at mange af de fladpandede danske bidrag til reklamefilmen bevares for eftertiden, den danskeste humor vil formodentlig glæde vores efterkommere og måske medvirke til at stramme kvalitetskravene i fremtiden.

Da Kristendemokraternes kulturordfører, fru Bodil Kornbek, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre et par synspunkter på partiets vegne.
     Kristendemokraterne kan støtte det fremsatte lovforslag, som jo udvider pligtafleveringsordningen, for så vidt angår den elektroniske kulturarv. Selv om man måske, som flere ordførere har givet udtryk for, kan nære en skepsis i forhold til, hvor meget der er værd at bevare, f.eks. på nettet, så skal det selvfølgelig bevares, ikke mindst for kommende generationers mulighed for at få et billede af tiden, som den altså ser ud i 2004 og kommende år frem, men jo altså også for, at de selv kan vurdere, om det nu er godt eller skidt, sådan at de kan tage ved lære af historien og den kulturarv, som skal videreformidles.
     Så alt i alt synes vi, at forslaget på udmærket vis følger op på anbefalingerne og udredningerne om bevaringen af kulturarven, og at det fremadrettede Kulturministerium her har udvist rettidig omhu, som flere ordførere også har givet udtryk for. Det er også vores opfattelse.

Jeg vil gerne først takke ordførerne for den brede, positive opbakning, som lovforslaget har modtaget. Det bekræfter min overbevisning om, at bevaringen af den elektroniske kulturarv er en opgave, som vi hurtigst muligt må komme i gang med på det udvidede grundlag. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu som et af de første lande i verden tager fat på den store opgave, det er at sikre bevaring og formidling af denne del af vores fælles kulturarv.
     Det lovforslag, vi nu er gået i gang med at behandle, er
i mine øjne en meget flot afrunding af en bred politisk indsats på kulturbevaringsområdet. Lovforslaget følger i vid udstrækning anbefalingerne i »Udredning om bevaring af kulturarven«, som blev udarbejdet efter anmodning fra Folketingets Kulturudvalg.
     I kølvandet på udredningen fulgte en forespørgselsdebat, hvor jeg tilkendegav, at regeringen ville komme med forslag til en handlingsplan på de områder, hvor udredningen påpeger et behov for handling. I efteråret 2003 fremlagde regeringen så kulturbevaringsplanen og nu forslaget til en ny lov om pligtaflevering, som kan ses som afslutningen på en god og konstruktiv politisk proces. Sagen er den, at her følger vi op på de tiltag, som vi har fået præsenteret. Vi får mulighed for at varetage vores kulturarv på en forsvarlig måde, og vi får mulighed for at tage stilling til, at der altså i dag er andre måder at kommunikere på og distribuere budskaber på end tidligere. Derfor takker jeg for den positive behandling. Vi vil svare konkret på spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og så er jeg sikker på, at vi nok skal nå frem til et fornuftigt resultat, når vi når til tredjebehandlingen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.