Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger  - i 70 eksemplarer – høringssvar til L 75 – forslag til lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) __________________________________________________________________________________ Til udvalgets orientering vedlægges høringssvar til lovforslag L 75 -    forslag til lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud). Endvidere vedlægges høringsnotat med hovedtræk fra høringssvarene og mine bemærkninger til samme. Henriette Kjær / Kirsten á Rogvi Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 92 13 11 www.minff.dk [email protected]

1. Bilag - høringsnotat Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender Stormgade 2-6, 1470 København K www.minff.dk beba/210-12 2. november 2004 Høringsnotat om lovforslag nr. L 75 Forslag til lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dag tilbud) Lovforslag nr. L 75 om landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud blev sendt til høring den 8. oktober 2004 hos organisationer og myndigheder med svarfrist den 22. oktober 2004. Socialministeriet har modtaget svar fra: KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialchefforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Børnerådet, BUPL, PMF, DLO, FOA, LFS, SL og Det Centrale Handicapråd. Følgende har ingen bemærkninger: Frederiksberg Kommune, Socialchefforeningen, Amtsrådsforeningen, SL og DLO. Kopi af høringssvarene vedlægges. Hovedtræk i høringssvarene fremgår af nedenstående sammenfatning af høringssvarene samt ministerens kommentarer hertil. 1. Lovfæstet pasningsgaranti respekterer ikke det kommunale selvstyre, og forslaget kan ses som brud på kommuneaftalen for 2005 KL anfører, at regeringen og kommunerne i 10 år gennem kommuneforhandlingerne har drøftet udbygningen med pladser i dagtilbud. Kun få kommuner og antageligt kommuner med særlige problemer mangler nu at indføre pasningsgaranti. Derfor ser KL forslaget som uden respekt for det kommunale selvstyre. KL udtrykker betænkelighed ved at give borgerne retsgaranti på børnepasning/tilskud uanset deres reelle behov og uanset deres udgifter til børnepasning. Kommentar Hensynet til forældrene gør, at regeringen nu finder, at det er på tide at sikre, at de sidste kommuner kommer med. Ingen stiller spørgsmål ved, om alle børn skal have ret til en plads i skolen. Det er ikke nyt, at dagtilbud er for alle børn, og at alle, der ønsker en plads, skal kunne får det. Ifølge kommuneaftalen for 2005 er der enighed mellem parterne om, at det er vigtigt at tilpasse udgiftsniveauet i takt med udviklingen i børnetallet for at kunne frigøre ressourcer til områder, hvor der er et stigende udgiftsbehov. En vigtig forudsætning for at undgå stigende forældrebetaling er, at kommunerne tilpasser udgifterne til faldende børnetal. Regeringen mener ikke, at forslaget er i strid med kommuneaftalen. Kommunerne vil blive kompenseret for merudgiften ved en pasningsgaranti over bloktilskuddet. Kompensationen vil holde kommunerne under et økonomisk neutral i forhold til den nuværende økonomi. De økonomiske styringsmuligheder i de 20 kommuner, der ikke har pasningsgaranti på nuværende tidspunkt, vil svare til styringsmulighederne i de Side 2/5

2. 251 kommuner, som har en pasningsgaranti på nuværende tidspunkt. 2. Tilskud til  forældrene, hvis kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien I nogle af høringssvarene tages afstand fra forslaget om, at kommunen skal give forældre, der ikke kan få en plads fra garantidatoen, en kompensation svarende til bruttodriftsudgiften pr. plads fra det tidspunkt, hvor kommunen skulle give forældrene en plads og indtil forældrene kan frigøres fra betaling for anden pasning. Specielt tages afstand fra, at forældrene efter høringsudgaven af lovforslaget skal have tilskuddet, uanset om de finder anden pasning eller selv passer barnet. Københavns Kommune anfører, at  forslaget om, at tilskuddet skal svare til bruttodriftsudgiften ved en plads, kan ramme kommunernes økonomistyring, hvis kommunen ikke ved udbygning har haft mulighed for at tilpasse sig stigende børnetal i en periode, samt at der kan blive tale om overlappende pasningsudgifter, hvis forældrene har barnet i privat pasning med længere opsigelsesperiode, og der samtidig tilbydes plads i en kommunal ordning, som barnet er skrevet op til. Kommentar Lovforslaget er ændret, i forhold til det udkast, der var blev sendt i høring, således at tilskuddet til forældrene alene skal gives, hvis forældrene får en dagtilbudsplads efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune eller indgår aftale om privat pasning efter § 26. Hvis forældrene får en plads i et dagtilbud i en anden kommune, skal tilskuddet dække bruttodriftsudgifterne til pladsen. Hvis de får barnet passet i privat pasning efter § 26, skal tilskuddet dække udgifterne hertil, dog maksimalt opholdskommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter til en plads til den pågældende aldersgruppe. Kommunen skal kun give forældrene et tilskud, hvis den ikke overholder sin forpligtelse efter loven. Baggrunden for at tilskuddet foreslås at dække både den kommunale andel og forældrenes andel af udgifterne er hensynet til forældrene, som ikke får den ydelse, de har krav på. Desuden påføres forældrene usikkerhed og evt. ekstra udgifter til fx transport og øget tidsforbrug i forbindelse med pasning i anden kommune. Hvis forældrene finder en plads i en anden kommune eller i en privat pasning efter § 26 vil forældrene som regel være nødt til at respektere et vist opsigelsesvarsel, inden for hvilket der skal betales for pasningen. Det er ikke rimeligt, at forældrene skal hænge på denne udgift i betragtning af, at det er kommunen, der ikke har opfyldt sin forpligtelse. Ved fastsættelse af nærmere regler vil det blive præciseret, at tilskuddet kun skal gives i forbindelse med et rimeligt opsigelsesvarsel. Københavns Kommune har i kommuneaftalen tilkendegivet, at der er foretaget investeringer på børnepasnings- og skoleområdet i forbindelse med implementeringen af kommunens børneplan. Både i kommuneaftalen og i høringsvaret tilkendegiver Københavns Kommune, at de i løbet af 2005 opnår en behovsbestemt pasningsgaranti fra det tidspunkt, hvor forældrene ønsker det. Kommunen har således ved udbygning taget højde for efterspørgslen efter en plads i et dagtilbud i kommunen. Når kommunen overholder loven og opfylder pasningsgarantien, vil der ikke være yderligere udgifter. 3. Pasningsgaranti bør tage udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet Børnerådet tilkendegiver, at det er Børnerådets holdning, at barnet har ret til have enten sin mor eller far hos sig det første år. Børnerådet ser en fare for, at pasningsgaranti fra 6 måneders alderen kan blive brugt til at presse forældrene i arbejde i stedet for at udnytte retten til barselorlov. Kommentar Med ret til plads fra barnet er 6 måneder ønsker regeringen at give forældrene en valgmulighed. Forældrene kan bedst selv afgøre, hvad der passer bedst til netop deres situation. 4. Pasningsgaranti kan gå ud over kvaliteten i dagtilbuddene Side 3/5

3. De pædagogiske organisationer ser en fare for, at pasningsgarantien kan medføre kvalitetsforringelser for børnene. Dels gennem merindskrivning så det enkelte barn får mindre plads, dels ved at personalenormeringerne ikke følger med et øget antal børn i dagtilbuddene. Der gives desuden udtryk for bekymring for, at der ikke afsættes tilstrækkelig økonomi til at gennemføre pasningsgarantien. Kommentar Kommunerne er ansvarlige for at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddene, herunder at de kan leve op til formålsbestemmelsen for dagtilbud. Kommunen fastsætter strukturen på dagtilbudsområdet, og kan herunder sammensætte dagtilbuddene under hensyn til de lokale behov. Gennem kommunens tilsynsforpligtelse skal kommunen sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen og kommunens mål og rammer. De økonomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter. Kommunerne vil således blive kompenseret for merudgifterne over bloktilskuddet. 5. Ændret formulering af § 15, stk. 1 , om tilskudsprocenten til plads i opholdskommunen og § 15, stk. 4, om beregning af tilskud til plads over kommunegrænser er alene en præcisering af gældende regler Børne- og kulturchefforeningen ønsker en præcisering af, at den ændrede formulering af § 15, stk. 4, om beregning af tilskud til plads over kommunegrænser ikke afskærer kommunerne fra at beregne tilskud efter § 15, stk. 2, til en plads i kommunen enten på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Kommentar Som følge af indførelse af en landsdækkende pasningsgaranti ændres tilskudsprocenten i § 15, stk. 1, fra ”svarende til 70 pct.” til ”mindst 67 pct.” af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbud i opholdskommunen. Der ændres ikke ved § 15, stk. 2, om, at kommunen kan beregne tilskuddet enten på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Ændringen af formuleringen i § 15, stk. 4, sker, fordi den gældende formulering har givet anledning til tvivl om beregningsmåden. Socialministeren har i  bekendtgørelse nr. 890 af 6. november 2003 fastsat nærmere bestemmelser om tilskud og egenbetaling, herunder om at tilskuddet  skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold m.v., jf. § 10. Tilskudsprocenten på 70 pct. i den gældende formulering af § 15, stk. 4, er således udgangspunktet for beregningen af tilskud til brug for en plads i en anden kommune, men det er den faktiske tilskudsprocent for en plads i opholdskommunen, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet, når forældrene anvender en plads i en anden kommune. 6. Forældrenes egenbetaling bør sættes ned Flere faglige organisationer mener, at forældrenes egenbetaling på op til 33 pct. er for høj. Som minimum foreslås, at loftet over betaling sættes ned fra 33 pct. til 30 pct. Kommentar Der er ikke aktuelt forslag om at sætte loftet for forældrenes egen andel af betalingen ned. 7. Tilskud i forbindelse med børn med handicap Det Centrale Handicapråd anfører, at der er behov for ekstra tilskud ud over det gennemsnitlige Side 4/5

4. bruttodriftstilskud til forældrene til børn med handicap, fx til støttepædagog, transport m.v. Det samme argument anføres i forbindelse med plads over kommunegrænser. Kommentar Udgifter til støttepædagoger er en del af driftsudgifterne i dagtilbuddet og skal derfor ikke lægges oven i driftsudgifterne. Hvis forældre vælger en plads i en anden kommune, uanset om der er tale om et barn med handicap eller et andet barn, så er transport til og fra de almindelige dagtilbud forældrenes udgift. Side 5/5