Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 73:
Forslag til lov om ændring af fiskerilov. (Opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, kontrol til søs m.v.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 28/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Nødvendigheden af lovændringen er begrundet med de fysiske forhold, som findes under fiskeri, fisketransport m.v. Desuden vil lovforslaget fastlægge omfanget af de nødvendige undtagelser i fiskeriloven i henhold til justitsministerens lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler og oplysningspligter, den såkaldte lov nr. 442.
     Det fremgår af lovforslaget, at det indeholder tre hoveddele: For det første at give fiskerikontrollen mulighed for at gennemføre undersøgelser til søs, hvis der foreligger rimelig begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af fiskerilovgivningen; for det andet at give mulighed for, at fiskerikontrollen ved landbaseret kontrol får mulighed for at meddele forbud eller påbud med henblik på at sikre fartøjets tilstedeværelse, indtil sagen kan overtages af politiet, og endelig for det tredje en forlængelse af strafansvarsfristen fra 2 til 5 år, når der er tale om afdækning af systematisk planlagte overtrædelser.
     De væsentligste overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med lovforslaget, er spørgsmålet om, hvorvidt fiskere og andre, som lovforslaget vedrører, kan regne med samme retssikkerhed som i alle andre tilfælde, hvor det er politiet, der udfører kontrol og tvangsindgreb. Jeg hæfter mig ved, at det i Fiskeridirektoratets notat til lovforslaget er oplyst, at fiskerikontrollens medarbejdere vil få de nødvendige instrukser om, hvordan de skal fortolke retsplejeloven i de pågældende situationer.
     Af høringssvarene fremgår det, at Danmarks Fiskeriforening bl.a. fremfører, at lovforslagets bestemmelser om, at fiskerikontrollen kan meddele påbud eller forbud for at sikre tilstedeværelsen af fiskerifartøj m.v., kan virke voldsomt. Man foreslår derfor, at Fiskeridirektoratet efter de første 3 år udarbejder en opgørelse over antallet af disse tilbageholdelser samt begrundelserne for tilbageholdelserne. I Fødevareministeriets bemærkninger hertil oplyses bl.a., at Fødevareministeriet er indstillet på at udarbejde de foreslåede opgørelser, og vi mener på den baggrund, at netop spørgsmålet om retssikkerhed bør uddybes yderligere under udvalgsbehandlingen efter førstebehandlingen.

Ændringerne af fiskeriloven er en direkte opfølgning på intentionerne i den nye lov om retssikkerhed, som Socialdemokraterne var med til at stemme for i foråret. Det gjorde vi, fordi vi gerne ville bidrage til at forbedre borgernes retssikkerhed, men vi gjorde også ved den lejlighed opmærksom på, at det kunne være et problem, at når man styrker retssikkerheden for den ene, kan man samtidig ofte være med til at svække den for den anden. Især var vi bekymrede for, om retssikkerhedsloven ville føre til ringere mulighed for at håndhæve love og regler, især over for industrien.
     Derfor hilser vi det velkommen, at regeringen nu tager konsekvensen og laver de nødvendige tilpasninger af fiskeriloven. Men jeg vil samtidig godt benytte lejligheden til at gøre regeringen opmærksom på, at det også på andre områder er nødvendigt, at kontrollen med virksomhederne gøres mere effektiv.
     Når vi støtter lovforslaget, er det ikke, fordi vi ønsker, at fiskerne skal have dårligere retssikkerhed end andre. Men det siger sig selv, at politiet ikke har mulighed for og de tilstrækkelige midler til at komme til stede og udøve kontrol af fiskerifartøjer, som er til havs, og derfor er det ganske fornuftigt, at fiskerikontrollen får mulighed for at gennemføre kontrol, også i sager, hvor det ellers ville være politiets opgave. Det handler om at give lovens lange arm de bedste betingelser for at afsløre svindel, og med dette lovforslag kan lovens lange arm også række ud efter de lovovertrædere, som befinder sig langt ude på havet.
     På samme måde støtter Socialdemokratiet, at fiskerikontrollen får mulighed for at udstede forbud og påbud til fartøjer, som befinder sig i havn, og til fisketransporter på landjorden. De skal ikke have mulighed for at nå at sløre ulovlige forhold, inden politiet når frem.
     Endelig kan Socialdemokratiet også støtte den sidste del af lovforslaget om at udvide forældelsesfristen for særlig grove forseelser fra 2 til 5 år. Folk, som begår omfattende svindel, må selvfølgelig ikke kunne udnytte, at forældelsesfristen er så kort, at det ikke er muligt at efterforske sagerne, inden de er forældede. I den forbindelse vil jeg dog gerne pointere, at af hensyn til at sikre de rette proportioner i retssystemet skal sagerne være af grovere karakter. Jeg vil derfor ikke udelukke, at vi under udvalgsbehandlingen kan have behov for at få beskrevet lidt mere præcist, hvilke sager der kan komme ind under begrebet grovere karakter.
     Lovforslaget får mig til slut til at rejse det spørgsmål, som jeg har ladet mig fortælle at også ministeren er meget optaget af, nemlig om det er muligt at indrette reguleringen af fiskeriet på en anden måde. Alle er enige om, at det er nødvendigt at regulere fiskeriet af hensyn til den biologiske mangfoldighed, for ellers risikerer nogle fiskearter at uddø, og antallet af de fisk, der er tilbage, vil blive mindre. Det er i øvrigt også nødvendigt at regulere, hvis fiskerierhvervet skal overleve på længere sigt, og Socialdemokratiet lægger megen vægt på begge dele.
     På den anden side er det også klart, at reguleringen af fiskeriet skal tilrettelægges sådan, at den også giver mening for fiskerne. De skal opleve, at reguleringen harmonerer med udøvelsen af deres erhverv. Der er nok en tendens til, at den regulering, der i dag finder sted med en kombination af kvoter og begrænsninger af det antal dage, man må være på havet, er en anstødssten for mange, og derfor kunne det være interessant at høre, om ministeren har gjort sig nogen overvejelser om alternative måder at regulere fiskeriet på - metoder, der kunne føre til samme resultat, men som ikke frister til at omgå reglerne.
     Som sagt støtter Socialdemokratiet fuldt ud, at fiskerikontrollen får de bedste muligheder for en effektiv kontrol. Det gør vi både af hensyn til et bæredygtigt havmiljø og af hensyn til de fiskere, der overholder reglerne, men oplever, at deres kvoter bliver mindre, hvis andre fanger mere, end de må, og derfor støtter vi de foreslåede ændringer.

Da vores ordfører, hr. Christian H. Hansen, ikke kan være til stede, skal jeg på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi selvfølgelig finder mange gode ting i dette lovforslag.
     Formålet med lovforslaget er at tilpasse fiskerilovens kontrolbestemmelser til loven om retssikkerhed, som træder i kraft den 1. januar 2005. I forslaget lægges der op til, at kontrolmyndighederne kan gennemføre kontrol af fiskerifartøjer til søs, når der foreligger rimelig begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af fiskerilovgivningen, idet det ikke vurderes som værende realistisk, at politiet kan komme til stede til søs og foretage tvangsindgreb.
     Dansk Folkeparti kan sagtens støtte ændringen, men vi gør også opmærksom på, at Danmarks Fiskeriforening har skrevet i sit høringssvar, at med de foreslåede undtagelser har Fiskeridirektoratet et ekstra stort ansvar for at iagttage fiskerens retssikkerhed under udøvelsen af sin myndighed.

     Endelig foreslås en bestemmelse om en 5-årig forældelsesfrist for strafansvaret for visse overtrædelser af fiskerilovgivningen. Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at visse grove, systematisk planlagte overtrædelser, der typisk afdækkes ved gennemgang af regnskaber, i flere tilfælde ikke har kunnet medføre straf, da overtrædelsen først har kunnet afdækkes tæt på udløbet af den nuværende 2-årige forældelsesfrist. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at overtrædelser selvfølgelig skal straffes efter gældende bestemmelser, og det er jo også kun i fiskernes egen interesse, at de brodne kar i erhvervet bliver skilt fra.
     Høringssvarene til lovforslaget har været overvejende positive, så derfor kan Dansk Folkeparti give sin fulde støtte til disse justeringer af fiskeriloven, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen i den kommende tid.

I går diskuterede vi konsekvenserne af lov om retssikkerhed på miljøområdet, i dag er det så på fiskeriområdet, og vi kan naturligvis også støtte dette forslag. Det foreslås, at kontrolmyndighederne kan gennemføre kontrol af fiskerfartøjer til søs, når der foreligger en rimelig begrundet mistanke om en strafbar handling, idet det kan være vanskeligt for politiet at komme til stede. Situationen kan f.eks. være den, at det viser sig, at et fartøj fisker ulovligt i det pågældende farvandsområde. Her skal fiskerikontrollen følge de procedurer, som fremgår af retsplejelovens regler om strafferetsplejen, og det betyder bl.a., at sagen snarest muligt skal sendes til politiet, så den kan forelægges en dommer inden for 24 timer. Også ved kontrol i havn kan der opstå en mistankesituation, hvor de yderligere undersøgelser skal foretages af politiet ifølge justitsministerens retssikkerhedslov. Her giver lovforslaget mulighed for, at fiskerikontrollen kan meddele påbud eller forbud for at sikre, at et fiskerfartøj venter f.eks. med at foretage losning, indtil politiet kommer til stede. Med disse ændringer af fiskeriloven bliver fiskernes retssikkerhed varetaget, samtidig med at der fortsat er rimelige muligheder for at foretage undersøgelser og retsforfølgning af overtrædelser. Fiskerikontrolskibene skal kunne foretage kontrol af fartøjer til søs uden retskendelse. Det forventes, at fiskerikontrollen kan gennemføre kontrollen stort set som i dag, også uden at komme i konflikt med lov om retssikkerheds bestemmelser om selvinkriminering af hensyn til beskyttelse af kvotesystemet samt udøvelse af kontrol, som beror på EU-retlige forpligtelser. Det Konservative Folkeparti kan naturligvis støtte dette lovforslag.

Det er nødvendigt, at der er en balance i forholdet mellem den enkeltes retssikkerhed og myndighedernes mulighed for kontrol, og for SF er der ingen tvivl om, at der er behov for at foretage nogle ændringer af fiskeriloven.
     Man må sige, at fiskeriområdet nok er et af de erhvervsområder, hvor man gennem tiden har haft en del problemer med at finde denne balance mellem individets ret og kontrolmyndighedernes muligheder. Der har jo i tidens løb været forskellige historier om, hvor svært det var at være kontrollør, når man kom ud i havnene, så jeg mener, der er grund til at hilse forslaget her velkommen, for det er helt nødvendigt. Men det er klart, at man også skal være opmærksom på, at individets retssikkerhed opretholdes i et rimeligt omfang.

     SF er positiv over for forslaget, og vi vil ud fra den vinkel gå ind i udvalgsarbejdet med en positiv holdning.

Det Radikale Venstre vil ligesom de andre partier gå positivt ind i behandlingen af det her forslag. Vi er af den opfattelse, at den, kan man sige, skærpede kontrolindsats, forslaget lægger op til, jo i virkeligheden er en beskyttelsesforanstaltning for alle dem, som overholder reglerne, og som kommer til at betale for de brodne kar, der måtte være.
     Vi er også helt enige i de faldne bemærkninger om, at vi skal have et skarpt øje på retssikkerhedsaspektet i det her. Det ligger jo som bekendt Det Radikale Venstres hjerte nær. Vi vil selvfølgelig gå ind i udvalgsbehandlingen med de spørgsmål, der skal til, for at sikre, at den enkelte fiskers retssikkerhed ikke bliver overskredet.
     Jeg kunne også godt tænke mig at knytte en bemærkning til, hvorfor det tilsyneladende er nødvendigt at styrke kontrollen på det her område. Det er det jo, fordi vi har skabt et fiskerisystem med kvoter og med et meget stort udsmid, som mange fiskere føler er galimatias. Det forstår jeg godt. Det må være svært at smide flere ton gode, fine spisefisk ud i havet, når man nu engang har fisket dem, på grund af et forskruet regelsystem, som vi i øjeblikket, føler jeg, i bred politisk enighed er ved at prøve at tage fat på.
     Vi har skabt en ordning for kystfiskerne, der er mindre bureaukratisk, som lægger op til større ansvar og større flid for den enkelte fisker og dermed jo også til mindre kontrol. Når vi nu i det kommende år går i gang med at tage fat på resten af fiskerflåden, synes jeg, at vi på tilsvarende vis skal have for øje for at skabe et system med så lidt bureaukrati som muligt, med stor lydhørhed og med så stort et ansvar til de enkelte fiskere som muligt.
     Nu skal vi ikke tage fat på den diskussion i dag, men jeg kan ikke lade være med at sige, fordi debatten jo allerede raser derude, at for os er IOK ikke løsningen på det problem. Vi frygter, at vi, hvis vi tror, at det er svaret, får drænet erhvervet for kapital i stedet for at tilføre det kapital. Vi kan højst redde nogle banker for nogle lån, de aldrig skulle have givet, men vi kan ikke redde erhvervet, og det er vores opgave.
     Vi håber, at vi kan skabe en ordning for de større både, der minder om den, som vi har lavet for kystfiskerne, så vi nærmer os, hvad jeg også har fornemmet der er den brede politiske enighed om, noget, der minder om en færøsk ordning med større tillid til og mindre kontrol af fiskerne.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Jens Christian Larsen.

Hr. Martin Lidegaard brugte udtrykket, at det var en styrkelse af kontrollen. Det mener jeg må være en fortalelse, for det, det handler om, er vel, at når det fra kontrollens side opfattes, at der er en klar overtrædelse, så overtager kontrollen den ellers normale politimæssige opgave. Det er vel det, det handler om.

Det er korrekt.

Da Enhedslistens ordfører ikke kan være til stede, skal jeg redegøre for vores holdning til lovforslaget.
     Fødevareministerens oprindelige intention var at fremsætte et mere omfattende forslag til ændring af lov om fiskeri. Det skulle også have omfattet en del ændringer på bl.a. muslingeområdet. Enhedslisten er tilfreds med, at de øvrige ændringer af fiskeriloven udskydes, idet der er en række problemer bl.a. i forbindelse med muslingeopdræt og muslingefiskeri, der kræver en grundigere behandling.
     De ændringer, som ministeren nu foreslår, vedrører, som andre har været inde på, ændringer i fiskerilovens kontrolbestemmelser og en ændring vedrørende forældelse af strafansvar.
     Fiskeriet i Danmark og i de danske farvande er under pres i disse år. Fiskekvoterne nedsættes for en lang række arter, og i sammenhæng med de generelt dårligere økonomiske vilkår for mange fiskere bliver det fristende at overtræde den gældende lovgivning for at sikre sig et større fiskeri end tilladt. En løsning af fiskeriets problemer kræver efter Enhedslistens opfattelse omfattende ændringer i dansk fiskeris struktur.

     Det er under alle omstændigheder nødvendigt at sikre sig mod overfiskning, så der også for fremtidens fiskere er noget at sejle på havet efter. Derfor er det vigtigt, at kontrolmyndighederne, i dette tilfælde Fiskeriinspektionen, sikres mulighed for at udøve den nødvendige kontrol, og at der er mulighed for senere strafforfølgelse i forbindelse med konstaterede overtrædelser af fiskerilovgivningen. Sådanne overtrædelser vil typisk vedrøre fiskeri efter forbudte arter, for stor bifangst, fiskeri i områder, der er lukkede for fiskeri, eller fiskeri ud over de tildelte kvoter. Kontrollen er derfor nødvendig af hensyn til beskyttelse af fiskepopulationerne. Det er nødvendigt, at fiskerikontrollen kan sikre bevismateriale, indtil dette kan overgives til politiet til videre efterforskning.
     Der har været eksempler på omgåelse af gældende kvoteordninger, ved at enkelte fiskere og modtagere og forarbejdere af fisk forfalsker indberetninger og regnskabsbilag. Den hidtidige forældelsesfrist på 2 år har gjort, at sagerne ofte er endt med at måtte henlægges, fordi forholdet typisk først blev opdaget af myndighederne ved gennemgang af regnskaber. Det er selvfølgelig urimeligt, at disse sager må henlægges, fordi det i praksis betyder, at overfiskeri belønnes på lovlydige fiskeres bekostning.
     På den baggrund kan Enhedslisten støtte fødevareministerens forslag til ændring af fiskeriloven.

Nu lægger det her forslag jo ikke op til, at vi skal ind i en egentlig fiskeridebat. Jeg skal også holde mig fra det, selv om andre ordførere har haft tilbøjeligheder i den retning, men den må vi tage en anden dag.
     Det er jo ikke sådan, at vi ikke har nogen kontrol på fiskeriområdet. Det har vi. Vi har jo en udmærket kontrol og udmærkede muligheder for at sikre den kontrol. Det, der er væsentligt for os i det her forslag, er jo at sikre, at fiskerikontrollens medarbejdere har de redskaber, de har brug for, og selvfølgelig også at sikre fiskernes retsstilling. Og derfor er det også vigtigt for os, at vi under udvalgsarbejdet får kigget på to ting.
     Den ene ting er det, som jeg af høringssvarene kan se at ministeren også har givet tilsagn om til Danmarks Fiskeriforening, nemlig det med at evaluere, hvordan det så er gået efter 3 år. I hvor mange tilfælde har kontrollen gjort brug af denne politimyndighed? Jeg vil gerne give udtryk for, at vi Kristendemokrater vil slutte op om, at vi får den evaluering eller en rapport.
     Den anden ting, det er vigtigt at kigge på, når nu kontrollen i visse tilfælde skal til at skifte kasket, om man så må sige, og være politimyndighed, er, at vi også giver fiskerikontrollens medarbejdere den nødvendige uddannelse til at kunne udføre det job, som yderligere bliver pålagt dem.
     Kristendemokraterne vil gå positivt ind i udvalgsarbejdet.

Der er jo tale om et overvejende teknisk lovforslag, som i det væsentlige er en opfølgning på justitsministerens lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler og oplysningspligter, som jo blev vedtaget i sidste folketingssamling.
     I bemærkningerne til den lov var det netop udtrykkeligt forudsat, at der kunne være behov for særlige undtagelser i fiskeriloven i relation til kontrol af fiskerfartøjer til søs. Det er jo meget uhensigtsmæssigt for ikke at sige umuligt at få politiet til at komme til stede ved fiskerikontrol til søs, og der er derfor behov for, at fiskerikontrollen selv kan foretage de nødvendige undersøgelser på fiskerfartøjer til søs, også når der er en rimelig begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse. Situationen kan f.eks. være den, at det viser sig, at et fartøj fisker ulovligt i det pågældende farvandsområde. Her skal fiskerikontrollen følge de procedurer, som fremgår af retsplejelovens regler om strafferetsplejen. Det betyder bl.a., at sagen snarest muligt skal sendes til politiet, så den kan forelægges for en dommer inden for 24 timer. Også ved kontrol i havn kan der opstå en mistanke, hvor de videre undersøgelser skal foretages af politiet ifølge Justitsministeriets retssikkerhedslov. Her giver lovforslaget så mulighed for, at fiskerikontrollen kan meddele påbud eller forbud for at sikre, at et fiskerfartøj
f.eks. venter med at foretage losning, indtil politiet kommer til stede. Med de ændringer i fiskeriloven bliver fiskernes retssikkerhed varetaget, samtidig med at der fortsat bliver rimelige muligheder for at foretage undersøgelser og retsforfølgning af overtrædelser.

     Hvad angår den foreslåede 5-års-forældelsesregel for strafansvar for overtrædelse i det erhvervsmæssige fiskeri, er der jo tale om en udvidelse i forhold til den gældende forældelsesregel på 2 år. Det er rigtigt, hvad nogle også har været inde på, at nogle af de mere grove og planlagte overtrædelser af fiskerilovgivningen kun kan afdækkes ved gennemgang af regnskaber, som jo i sagens natur er bagudrettet. Sådanne overtrædelser vil derfor først kunne afdækkes, når der foreligger et regnskab, altså tidligst op til ca. 1½ år efter, at ulovlighederne er foregået.
     Sagerne er også komplicerede og dermed tidkrævende at behandle, så her har vi i praksis i flere tilfælde set, at det ikke har været muligt at få sådanne grove overtrædelser færdigbehandlet og retsforfulgt inden for fristen på 2 år. Forslaget vil medvirke til, at det ikke så ofte vil kunne siges, at man bliver retsforfulgt for de mindre overtrædelser, mens man går fri i de større sager. En sådan ændring tror jeg at de fleste kan være enige i.
     Jeg er naturligvis indstillet på under udvalgsbehandlingen at besvare de spørgsmål, der måtte være til lovforslaget, og jeg ser også frem til et godt udvalgsarbejde, hvor vi kan få afklaret de spørgsmål, der måtte være.
     Jeg vil godt knytte et par bemærkninger til nogle af de ting, der er rejst af ordførerne. Jeg har igen i dag været meget tilfreds med at kunne notere den opbakning, som jeg oplever fra Folketingets partier, når det gælder, at vi skal tage vare på fiskeripolitikken i Danmark. Jeg vil godt kvittere for, at jeg altid oplever, at man er meget optaget af, at vi sammen får retssikkerhed, men også overskuelighed og rimelighed for fiskerne og sætter det højsædet.
     Jeg noterede mig, at hr. Jakob Jensen netop sagde, at han også bakkede op om retssikkerheden og også om elementerne forbud og påbud. Det noterede jeg mig selvfølgelig med tilfredshed. Jeg vil også gerne sige, at jeg er fuldstændig enig i, at man skal være meget opmærksom på, når det er forældelsesfristen, vi diskuterer, at det er de store tunge sager, som det også blev pointeret af ordføreren.
     Vedrørende regulering af fiskeriet synes jeg, at det blev sagt meget præcist. Jeg erklærer mig enig i, at det selvfølgelig gælder om at få den biologiske rådgivning på plads og også, at vi af hensyn til arterne har et selektivt fiskeri, så vi beskytter de truede arter og kan fange de arter, der virkelig er til stede i havet. Det betyder, at man skal ind og finde nogle nye metoder, hvor jeg medgiver, at det med havdage og kvoter i én sammenslutning er uoverskueligt for mange fiskere.
     Både på baggrund af det, der bliver nævnt her, og på baggrund af de andre ting, som jeg kommer ind på om et øjeblik, kan jeg allerede nu sige, at jeg synes, det er en god idé, at vi tager en drøftelse af det, og jeg vil indkalde partierne til det, for vi ved jo, at de næste par måneder bliver en tid, hvor det spidser til. Der er flere af ordførerne, der har været her længere end den nye fødevareminister, så de ved jo godt, at det er nu, det spidser til. Så jeg synes, det kunne være meget gavnligt, at vi fik en bred debat om fiskeripolitikken.
     Til hr. Jørn Dohrmann vil jeg gerne sige, at jeg er enig med Danmarks Fiskeriforening, hvor man siger, at dette giver et større ansvar til Fiskeridirektoratet, og at man her skal sørge for, at når man får så store beføjelser og også får et større ansvar at leve op til, så gør man det på en sådan måde, at der er overensstemmelse. Jeg noterede mig fuld støtte hertil.
     Hr. Mogens Nørgård Pedersen talte om evaluering efter 3 år. Der vil jeg bare sige, at det er jeg fuldstændig enig i at vi skal være meget opmærksomme på. Jeg har også noteret mig, at man i flere af høringssvarene har sagt, at så må vi se, hvordan det er gået.
     Jeg noterede også, at hr. Kristen Touborg sagde, at vi skal opretholde den individuelle retssikkerhed i det her forslag. Jeg er meget enig i, at den debat selvfølgelig nok vil kunne komme under udvalgsbehandlingen, og jeg synes også, at vi skal tage den der og se på, om der er justeringer heri. Jeg er i hvert fald meget optaget af, som også hr. Martin Lidegaard var inde på, at retssikkerhed er helt afgørende i det her forslag, fordi vi jo her overlader det, som normalt er politiets opgave, til nogle andre myndigheder.
     Om kvoter, udsmid og mindre bureaukrati: Jamen jeg er meget enig i det og synes også, at vi kan tage det med ind i den debat, som jeg gerne vil invitere til at vi får på hele fiskeriområdet, for det synes jeg at vi trænger til.
     Jeg noterer mig så også, at fru Pia Boisen sagde, at man er meget tilfreds med, at vi udskød de andre ting. Jeg kan kun sige, at jeg også er af den opfattelse, at hele muslingefiskeriet trænger til, at vi virkelig får en debat om det, inden vi får det fremsat i et lovforslag. Det synes jeg passende kan indgå i den debat, som jeg hermed har inviteret til at vi tager på hele fiskeriområdet.
     Selvfølgelig er jeg godt tilfreds med, at ordførerne fra regeringspartierne bakkede op om forslaget. Jeg er enig i de kommentarer, der var derfra. De vil også indgå, når vi nu skal diskutere fiskeripolitikken.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.