10-12-04 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato:  6. december 2004 Dok.:   MOA20494 Statsretskontoret - 1 - Udkast  til  besvarelse  af  samrådsspørgsmål  A  af  1. december 2004 fra Folketingets Kulturudvalg. Spørgsmål A: ”Ministeren  bedes  kommentere  de  af  kulturministeren fremsendte besvarelser på L 72”. Svar: 1.  Efter  kulturministerens  redegøre lse  for  indholdet  af den nuværende ordning for indhentelse af børneatt   ester samt den ændring af ordningen, som der lægges op til i

- 2 - lovforslaget, vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til udvalget for at have taget initiativ til dette samråd. 2.  Kulturudvalget  har  bedt  mig  om  at  kommentere  be- svarelserne  af  de  spørgsmål,  som  udvalget  har  sti  llet kulturministeren vedrørende det fremsatte lovfor slag om indhentelse  af  børneattest  i  forbindelse  med  ansættelse af personale. Der er jo tale om et lovforslag, som er en del af regeringens styrkede indsats for at forebygge, op- dage og retsforfølge seksuelle ove rgreb mod børn. Jeg  vil  indledningsvist  fremhæve,  at  jeg  har  forst  å et samrådsspørgsmålet  således,  at  udvalget  ønsker  mine kommentarer til de udvalgsspørg smål, hvor Justit smini- steriet  har  bidraget  til  kulturministerens  besvarelse  af udvalgsspørgsmålene. Det betyder, at jeg i det følgende navnlig vil komme nte- re  to  temaer,  som  jeg  har  opfattet  som  kernen  i  de  ud-

- 3 - valgsspørgsmål,  som  Justitsministeriet  har  bid  raget  til besvarelsen af. Det drejer sig for det førs te om, hvorvidt den almindeli- ge   forvaltningsret   vil   gælde   for   private   foreningers sagsbehandling i forbindelse med indhentelse af bø rne- attester, og for det andet spørgsmålet om, hvorvidt pe  r- soner  i  private  foreninger  vil  være  underlagt  tav  sheds- pligt i forhold til de følsomme oplysninger, som en p osi- tiv børneattest vil indeholde. 3.  Med  hensyn  til  det  første  spørgsmål  fremgår  det  af Justitsministeriets  bidrag  til  kulturministerens  svar  på spørgsmål nr. 1  , 4 og 11, at hverken forvaltningsloven, offentlighedsloven  eller  ombudsmandsloven  i  alminde- lighed vil gælde for de private foreningers sagsbehan  d- ling i forbindelse med indhentelse af bø rneattester. Derimod  vil  persondataloven  gælde  for  de  private  fo  r- eninger,  der  således  vil  skulle  overholde  bl.a.  l ovens

- 4 - materielle  behandlingsregler,  hvis  foreningen  foretager bl.a. elektronisk behandling af oplysninger fra en bø rne- attest. Spørgsmålet er herefter, om det giver anledning til ret  s- sikkerhedsmæssige   betænkel igheder,   at   bl.a.   forvalt- nings-  og  offentlighedsloven  ikke  vil  gælde  for  pr  ivate foreningers sagsbehandling i forbindelse med indhentel- se af børneattester. Ved bedømmelsen af dette spørgsmål synes jeg, at det i første række er relevant at holde sig for ø je, at de næv  n- te  love  heller  ikke  gælder  i  dag,  når  private  fo   reninger beslutter  sig  for  at  indhente  en  børneattest.  Hvad  de  jo som bekendt har adgang til. Hertil kommer, at den omstændighed, at de private fo  r- eninger efter lovforslaget i fremtiden skal have pligt til at indhente børneattester, jo ikke er udtryk for, at de pr i- vate  foreninger  overlades  beføjelser  til  myndighedsu d-

- 5 - øvelse. Og det er almindeligvis i tilfæ   lde, hvor det over- lades til private at udøve myndi ghedsbeføjelser, at det er relevant at overveje, om forvaltnings- og offentligheds- loven bør gælde for de p   å gældende. Jeg vil også gerne fremhæve, at det forhold, at bl.a. fo   r- valtnings-  og  offentlighedsloven  ikke  vil  gælde,    ikke betyder, at retssikkerheden for de personer, der indhen- tes en børnea ttest om, ikke er beskyttet. De  pågældende  personer  skal  således –   som  efter  den hidtidige  ordning  –   give  udtrykkeligt  samtykke  til,  at børneattesten  kan  indhentes.  Der  vil  derfor  ikke  ku nne udstedes  en  positiv  børneattest,  uden  at  vedko mmende person har accepteret, at der sker udlevering af fortroli- ge oplysninger om den pågældendes pe   rsonlige forhold. Hertil kommer, at den person som for en privat forening modtager  en  børneattest,  der   –   rent  undtagelsesvist  – viser  sig  at  være  positiv,  ikke  vil  være  fri t  stillet  med

- 6 - hensyn  til  håndteringen  af  disse  fortrolige  oplysninger. Som jeg i det følgende vil redegøre næ rmere for, sætter lovgivningen således nogle bindende ra mmer for, bl.a. i hvilket omfang oplysninger fra en bø rneattest kan vide- regives til andre personer. Det  er  på  denne  baggrund  min  opfattelse,  at  det  ikke giver  anledning  til  retssikkerhedsmæssige  betænkeli g- heder,  at  bl.a.  forvaltnings-  og  offentlighedsloven  ikke vil  gælde  for  private  foreningers  sagsbehandling  i  fo  r- bindelse med indhentelse af bø rneattester. 4. Som  jeg  netop har  nævnt, sætter  lovgivningen  no gle begrænsninger for muligheden for, at personer i priv  ate foreninger kan  udlevere  oplysninger  fra  en  positiv bø r- neattest til andre personer. Det leder mig hen til det an- det tema, der har haft udvalgets interesse i de spørgsmål Justitsministeriet har bidraget til –  spørgsmålet om tav  s- hedspligten for personer i private foreninger mv.  

- 7 - I  den  forbindelse  skal  det  bemærkes,  at  modtagerne  af positive attester –  i lighed med den hidtidige ordning  – vil  blive  gjort  udtrykkeligt  opmærksom  på,  at  ub   eretti- get videregivelse af de følsomme oplysninger vil ku nne straffes. For personer i private foreninger vil straffehjemlen skul- le findes i straffelovens § 264 d, der bl.a. bestemmer, at uberettiget  videregivelse  af  meddelelser  om  en  persons private forhold, straffes med bøde eller fæn   gsel indtil 6 måneder. For  offentligt  ansatte  gælder  den  almindelige tav  sheds- pligtbestemmelse    i    straffelovens    §    152,    hvorefter uberettiget    videregivelse    af    oplysninger,    som    den på gæ  ldende  har  fået  kendskab  til  i  forbindelse  med  sit ansæ  ttelsesforhold  i  det  offentlige,  straffes  med  bøde eller fængsel in  dtil 6 måneder.

- 8 - Det  kan  således  konstateres,  at  det  principielt  set  er samme  vurdering,  der  vil  skulle  foretages  ved  afgør el- sen af, om en offentligt ansat eller en privat kan straffes for videregivelse af følsomme oplysninger fra en børn  e- attest. Det afgørende er nemlig i begge tilfæ   lde, om vi- deregivelsen kan anses for at have været   berettiget. Og hvornår vil det så være ber ettiget for en person i en privat  forening  at  videregive  oplysninger  fra  en  positiv børneattest?  Vil  det  f.eks.  være  berettiget,  at  en  best   y- relsesformand i en privat forening, som har modtaget en positiv  børneattest,  at  videregive  disse  oplysni nger  til andre personer i bestyrelsen? Det  vil  det  være,  hvis  ansættelsesproceduren  i  en  fo r- ening nødvendiggør, at foreningens bestyrelse får ken   d- skab  til  oplysningerne  for  at  kunne  behandle  ansætte  l- sessagen vedrørende den pågældende person. Det kan i den forbindelse nævnes, at den samlede b  estyrelse i det

- 9 - nævnte tilfælde vil være underlagt reglen i straff elovens § 264 d. Udover denne adgang til at straffe uberettiget videregi- velse af oplysninger i en positiv børneattest vil jeg næ   v- ne, at også persondatalovens regle r vil finde anvendelse i  forhold  til  den nærmere  håndtering af o   plysninger  fra en positiv børneattest. Og modtagerne af en positiv bø  r- neattest vil blive gjort bekendt med disse regler, herun- der –  som det fremgår af lovforsl agets bemærkninger    – at  en  eventuel  positiv  attest  som  hovedregel  vil  skulle destrueres straks. Adgangen  for  personer  i  private  foreninger  mv.  til  at videregive de  følsomme  oplysninger, der er  indeholdt i en positiv børneattest, vil således være begrænset af s å- vel straffeloven som persondataloven. 5.  Lad  mig  afslutningsvis  vende  mig  mod  den  bekym- ring,  som  synes  at  ligge  bag  en  række  af  udvalgets

- 10 - spørgsmål;  nemlig  om  den  ordning,  der  lægges  op  til  i kulturministerens lovforslag, giver anledning til retssik- kerhedsmæssige betænkeligheder. Efter min mening er der to grundlæggende forhold ved både den nuværende ordning og den forslåede ordning, som i den forbindelse må tages i betragtning. For det første vil det fortsat være en betingelse for at få udstedt  en  børneattest,  at  der  foreligger   et  udtrykkeligt samtykke fra den person, som attesten vedrø rer. For det andet vil de fortrolige oplysninger i en eventuel positiv børneattest ikke være prisgivet ved at blive udl   e- veret til en privat forening. Såvel straffel oven som per- sondataloven vil –   som jeg nærmere har redegjort for   – sætte  rammer  for,  på  hvilken  måde  private  fo reninger må  behandle  sådanne  oplysninger.  I  øvrigt  vil  den,  der modtager  de  fortrolige  oplysninger,  blive  gjort  udtryk- keligt   opmær  ksom   på,   at  den  pågældende  vil  kunne

- 11 - straffes  for  uberettiget  videregivelse,  ligesom  der  i  til- fælde, hvor der er tale om en positiv bø   rneattest vil bli- ve vedlagt en vejledning om persondataloven. Hertil  kommer  det  mere  praktiske  synspunkt,  at  bl.a. betingelsen om, at der skal foreligge et samtykke, også for fremtiden må forventes at føre til, at der kun vil bl  i- ve udstedt ganske få positive børneattester. Det vil sål   e- des  formentlig  kun  være  undtagelsesvist,  at  der  overl  a- des fortrolige oplysninger til private. Endelig  må  det  spille  ind,  at  den  påtænkt e  ordning  vil skabe en øget sikkerhed for, at der ved ansættelse mv. af personale i stillinger med direkte kontakt med børn u n- der 15 år så vidt muligt klarlægges, om den pågæ ldende er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af  børn.  Ordninge n  varetager  med  andre  ord  et  meget vigtigt hensyn til at beskytte børn mod ove rgreb.

- 12 - På  den  baggrund  er  det  min  opfattelse,  at  den  ordning for indhentelse af børneattester, som foreslås i ku  lturmi- nisterens lovforslag, ikke giver anledning til retssikker- hedsmæssige betænkeligheder i  forhold  til  de  pers oner, som børneattesten vil angå.