Til lovforslag nr. L 72
Folketinget 2004-05
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 0. december 2004
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 12. november 2004. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 27. september 2004
dette udkast til udvalget, jf. (2003-04) alm. del bilag 731. Den 28. oktober 2004 sendte kulturministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.