Det forslag, vi har til andenbehandling her, er et forslag, som åbenlyst er blevet fejlplaceret i forbindelse med lovgivningsarbejdet. Det er helt igennem et retspolitisk forslag, som burde have været fremsat af justitsministeren og behandlet i Retsudvalget. Nu har regeringen valgt at lægge det over i Kulturudvalget, hvor vi ingen ekspertise har i at behandle juridiske forslag, og jeg kan også konstatere, at Kulturministeriet heller ikke er helt fremme på beatet, som det vistnok hedder, i forhold til at kende alle de juridiske fiksfakserier, der ligger gemt i lovforslaget.
Vi har eksempelvis fået et svar, efter at vi havde haft et samråd, hvor der står:
»Det vil først i forbindelse med den endelige udmøntning af lovforslaget i administrative forskrifter i de enkelte ministerier været muligt at foretage en mere præcis afgrænsning af, hvem der omfattes, og hvem der ikke omfattes af lovforslaget.«
I det udmærkede samlebind om vejledning i lovkvalitet, som Justitsministeriet har udarbejdet i samarbejde med Statsministeriet, står der i forbindelse med bemyndigelse til administrationen: »... det fremhæves, at overordnede og principielle retningslinier inden for et givet retsområde bør fastlægges af lovgivningsmagten og ikke af forvaltningen.« Det, kulturministeren er i gang med, er sådan at skævvride grundloven, som sådan set har en meget fin og klar deling mellem den lovgivende og den udøvende magt. For at kulturministeren nu ikke skal komme ud i for meget snavs, skal jeg på vegne af Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne og SF også begære lovforslaget tilbage til fornyet behandling i Kulturudvalget. Jeg kan allerede her bekendtgøre, at vi vil forsøge for at sikre en rimelig lovkvalitet at få flyttet færdiggørelsen af lovforslaget over til Retsudvalget, hvor den egentlige ekspertise ligger, sådan at vi undgår af få lavet noget lovsjusk, som kan være til skade for både ministerens - men det kunne vi selvfølgelig se stort på - og parlamentets anseelse. Det er altså en lov, hvor vi er i gang med at pålægge hundredtusindvis af mennesker at skulle aflevere straffeattester, som efter datatilsynsreglerne og personbeskyttelsesloven skal behandles på fortrolig vis, og de skal nu lægges rundt i frivillige foreninger til behandling. Hvad gør den stakkels frivillige foreningsleder, som nu pådrager sig et retsansvar for at behandle personfølsomme oplysninger efter forskrifterne? Vi ved det ikke, det fremgår ikke, vi ved ikke, hvem det vil omfatte, det fremgår ikke af lovforslaget. Det er ikke rimeligt, at parlamentet, at Folketinget vedtager en lov, som oven i købet af regeringen er blevet lagt under et ressortområde, som ikke har ekspertisen til det, og lader et folketingsudvalg behandle forslaget uden at have den fornødne baggrundskundskab til det.
Det er hverken fair eller rimeligt, og derfor bør sagen tilbage i Kulturudvalget, men herfra videreekspederes til Justitsministeriet og Retsudvalget, som har grundlaget for at færdigbehandle lovforslaget på forsvarlig vis.