Side 1/2
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 17 JAN 2005
(L 68 - spørgsmål nr. 5 )
Spørgsmål nr. 5 :
Hvorledes vurderer det svenske forsvar, at den svenske model for militær straf er anvendelig
til at sikre den nødvendige disciplin?
Svar:
Som jeg oplyste i mit midlertidige svar af 7. december 2004 har Forsvarets Auditørkorps på
min anmodning i anledning af det stillede spørgsmål rettet henvendelse til de relevante sve n-
ske myndigheder. Der forelå imidlertid endnu ikke et svar derfra på daværende tidspun kt.
Der foreligger nu vedlagte svar fra de svenske myndigheder, hvortil jeg skal henvise.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at indtil 1987 eksisterede en særlig militær straffelovgivning i Sveri-
ge. De centrale regler var optaget i kapitel 21 og 22 i Brottsbalken, som er den almindelige
civile straffelov, samt i loven om disciplinstraf for krigsmænd. Disse regler blev i 1987 afløst
af et ikke-strafferetligt ansvarssystem, hvorefter pligtforsømmelser mv. alene kan sanktione-
res ved administrativt fastsatte disciplinarmidler. I krigstid gælder fortsat reglerne i Brottsbal-
ken kapitel 21 og 22.
I fredstid findes reglerne, som regulerer ansvaret for militært personels forhold i tjenesten, i
Lag 1994:260 om offentlig anställning og Lag 1994:1811 om disciplinaransvar inom total-
försvaret m.m.
Lag 1994:260 om offentlig anställning omfatter alle offentligt ansatte, herunder fast militært
personel, men ikke værnepligtige. Lag 1994:1811 om disciplinaransvar inom totalförsvaret
m.m. omfatter efter § 1 værnepligtige samt civile værnepligtige samt visse andre grupper,
herunder ansatte i udlandsstyrken.
Det svenske system er med andre ord væsentligt anderledes end det danske, men er altså ikke
ensbetydende med, at der ikke er fastsat regler om militære pligtforsømmelser herunder i
fredstid.
De svenske regler er i øvrigt i et vist omfang beskrevet i betænkningen om den militære straf-
felov, den militære retsplejelov og den militære disciplinarlov, jf. kapitel 11, punkt 9.2.
Når udvalget har valgt ikke at gå nærmere ind i disse regle r eventuelt med henblik på at ændre
de danske, så disse i højere grad kommer til at ligne de svenske, er årsagen, at udva lget på nær