Til lovforslag nr. L 67
Folketinget 2004-05
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
(Regler om industrisamarbejde ved køb af forsvarsmateriel og betaling for akkrediteringsydelser)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 13.
september 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2003-04) alm. del bilag 606. Den 4. november 2004 sendte økonomi- og
erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.