Socialdemokratiet kan støtte regeringens forslag om at ændre lov om translatører og tolke og lov om dispachører.
Begge love indeholder urimelige krav om, at man skal have dansk indfødsret, være mindst 25 år og være bosiddende i Danmark, hvis man ønsker at blive beskikket som henholdsvis translatør eller dispachør. Dermed udgør lovene i dag en barriere for adgangen til arbejdsmarkedet for nogle af de grupper, som vi netop gerne vil have ind på det.
Socialdemokratiet er særlig optaget af at sikre, at folk af anden etnisk herkomst end dansk kommer i arbejde. Det er selve nøglen til, at de kan blive integreret i det danske samfund. Og vi vil gerne benytte lejligheden til samtidig at opfordre regeringen til at gennemgå lovgivningen på alle andre områder, hvor der kunne være den slags regler, som udgør en barriere for adgangen til arbejdsmarkedet. Vi hilser regeringens initiativ velkommen.
Vi fremsatte allerede i sidste folketingssamling et beslutningsforslag, der opfordrede regeringen til at ændre reglerne på tolkeområdet. Vi foreslog samtidig at lave en autorisationsordning for tolke med speciale i sprog, der primært tales af flygtninge og indvandrere.
Det er en gruppe tolke, der er mangel på. Det giver problemer, fordi de offentlige myndigheder i stedet må benytte uautoriserede tolke med et svingende fagligt niveau. Det har så den betydning, at retssikkerheden for udlændinge forringes. Det samme gælder deres muligheder for at få den mest optimale behandling på sygehusene.
Jeg kan allerede nu annoncere, at Socialdemokratiet også
i denne folketingssamling agter at fremsætte et beslutningsforslag, der kan afhjælpe mangelen på autoriserede tolke i indvandrersprog. Vi håber, at Folketingets flertal nu er parat til at bidrage til en løsning af problemet. Selv om Socialdemokraterne støtter lovforslaget, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at regeringen lancerer det under overskriften »regelforenkling«. O.k., måske kan ophævelsen af enkelte af de administrative krav til beskikkede tolke og translatører komme ind under den betegnelse. Men hovedindholdet har jo ikke meget med regelforenkling at gøre. Det handler om at fjerne urimelige krav, der diskriminerer bestemte gruppers muligheder på arbejdsmarkedet. Nogle af kravene er i øvrigt også i strid med EU-retten, og derfor har man allerede dispenseret fra dem rent administrativt. Det fremgår også af ministeriets høringsnotat, at forslaget skal ses i lyset af internationaliseringen og udvidelsen af EU. Så når regeringen skynder sig at hæfte mærkaten regelforenkling på det, så handler det vel mest af alt om, at man har brug for nogle sager til statistikken over regelforenklinger. Man skulle jo gerne kunne vise, at løfterne om at forenkle de offentlige systemer er blevet indfriet. Og det har jo også siden tidligere statsminister Poul Schlüters dage været Det Konservative Folkepartis politik, at det skal være lettere at være dansker, som han sagde. Selv De Konservative vil vel ikke påstå, at det rent faktisk er sket. Det er der sikkert mange forklaringer på, og en af dem kunne jo være, at samfundet hele tiden bliver mere kompliceret, og det er jo sjældent, der er en enkel løsning på et kompliceret problem. Men det skal ikke skille os ad. Vi er enige i, at love og regler skal være så enkle som muligt, så længe de vel at mærke samtidig opfylder deres formål. Jeg synes bare, det var værd at bemærke, at heller ikke denne sag er for lille til, at regeringen med hjælp fra sine spindoktorer forsøger at sælge varen under en misvisende varedeklaration. Til slut skal jeg blot tilkendegive, at Socialdemokraterne også støtter den del af lovforslaget, som handler om, at ansøgning om beskikkelse og selve beskikkelsen som translatør og dispachør skal foregå elektronisk.