Besvarelse af spørgsmål 2 (L 65) stillet af Erhvervs  udvalget den 26. november 2004 Spørgsmål 2: ”Ministeren bedes  gennemgå de overvejelser, der har været i ministeriet og  i  andre  ministerier  forud  for  fremsættelsen  af  L  65  med  hensyn  til nødvendigh eden af at formulere: - et ændringsforslag som det fremlagt  e (§ 2 i L 65), - et mindre vidtgående forslag eller - eventuelt helt at undlade at fremsætte ændringsforslag (§2 i L 65) som følge af de to EF -domme.” Svar: Hidtil  har  det  været  accepteret,  at  medlemsstaterne    -  som  en  undtagelse fra  reglerne  om  arbejdskraftens  frie  bevægelighed    -  kan  forbeholde  stil- lingen  som  skibsfører  for  egne  statsborgere.  Baggrunden  herfor  er  b e- stemmelsen i traktatens artikel 39, stk. 4, om ”ansættelser i den offentlige administration” samt det forhold, at skibsførere er tillagt myn  dighedsbe- føjelser.  Den  30.  september  2003  afsagde  EF -domstolen  imidlertid  to domme, som indebærer, at medlemsstaterne alene kan forbeholde stilli  n- gen som skibsfører for egne statsborg ere, hvis de myndighedsbeføjelser, som  skibsføreren  er  tillagt,  udøves  re  gelmæssigt  og  ikke  kun  udgør  en begrænset del af deres arbe  jde. Efter de to afgørelser fra EF -domstolen anmodede Søfartsstyrelsen rede r- nes og skibsførernes organisationer om at belyse, i hvilket omfang skib s- førerne  udøver  myndighedsbeføjelser  med  henblik     på  at  afgrænse  omr   å- der, hvor indfødsretskravet kunne opretholdes. Rederiforeningerne kunne ikke pege på forhold, der kan berettige en o p- retholdelse af nationalitetskravet for skibsføreren. Søfartens Ledere peg  e- de  derimod  på  flere  områder,  hvor  skibsfører   en  efter  foreningens  opfat- telse udøver offentlig myndighed. Samtidig erkendte Søfartens Ledere, at der  kunne  være  forskellige  opfattelse  af,  hvad  offentlig  myndighedsu  d- øvelse  ind ebærer,  ligesom  man  ikke  kunne  angive,  hvor  stor  en  del  af skibsfø de, som myndighedsbeføjelserne udgør. Den frie adgang til at søge beskæftige   lse er en grundlæggende rettighed, der  i  henhold  til  traktaten  tilkommer  arbejdstagere  i  EU  som  individuel ret, der skal beskyttes af medlemsstaterne. Traktatens artikel 39, stk. 4, er ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/3 en undtagelse herfra, som EF-domstolen fortolker indskrænkende, sål   edes at rækkevidden af undtagelsen begrænses til, hvad der er absolut nødve n- digt for at tilgodese de hensyn til den offentlige administration og statens almene interesser, som ligger bag undtagelsesbestemmelsen. Efter Dom- stolens praksis skal opgaver, som danner grundlag for en fravigelse, have karakter af myndighedsopgaver, hvor de pågældende handler som repr   æ- sentanter  for  statsmagten.  Medlemsstater,  som  vil  forbeholde  stillingen som skibsfører for egne statsborgere, må forventes at blive p  å lagt en tung bevisbyrde for, at betingelserne herfor er opfyldte. Efter Søfartsstyrelsens opfattelse kan en tilstrækkelig dokumentation til at opretholde  nationalitetskravet  ikke  fremskaffes,  idet  de  egentlige  myn- dighedsbefø udøves sjældent og sporadisk set i forhold til skibsførerens øvrige opg a- ver. Det  hidtidige  generelle  krav  om  dansk  indfødsret  for  førere  af  danske handels-  og  fiskeskibe  kan  herefter  efter  regeringens  opfattelse  ikke  op- retholdes.  Det  kan  dog  ikke  udelukkes,  at  nationalitetskravet  vil  kunne opretholdes  for  enkelte  særlige  skibstyper  eller  transportformer  efter  en konkret vurdering, men afgrænsningen heraf vil være forbundet med no- gen usikkerhed. Lovforslaget er derfor udformet således, at fravigelsen af indfødsretskravet for EU - og EØS  -borgere vil ske ved administrativt fast- satte  regler.  Som  en  undtagelsesbestemmelse  hertil  vil  Søfartsstyrelsen inden for de rammer, som følger af EU -retten, kunne stille krav om, at fø- rere af bestemte skibe skal have dansk indfødsret. Derved skabes muli g- hed for, at der vil kunne tages hensyn til udviklingen i praksis, og Kom- missionens eventuelle tilkendegivelser, når forskrifterne fas tsættes. Besætningsloven indeholder allerede i dag en bestemmelse, hvorefter der under  særlige  omstændigheder  kan  dispenseres  fra  lovens  krav  om  in d- fødsret. Dette forudsætter, at der indhentes erklæring fra de berørte org a- nisationer.  Dispensationsbestemmelsen  har  hidtil  kun  været  brugt  i  b  e- grænset  omfang  på  personer  med  særlig  tilknytning  til  Danmark.  B e- stemmelsen,  der  er  generelt  formuleret,  er  imidlertid  ikke  begrænset  til sådanne tilfælde, og der er intet til hinder for, at bestemmelsen anvendes i videre omfang, end det hidtil har været tilfældet. Det har derfor været overvejet, om en udvidet anvendelse af den eksist  e- rende  dispensationsbestemmelse  vil  kunne  være  tilstrækkelig  til  at  im ø- dekomme de krav, som følger af de to domme. EF -domstolen har i tidli- gere sager udtalt, at den omstændighed, at der kan medd  eles dispensation, ikke kan retfærdiggøre regler, som er i strid med traktatens bestemmelser. Dette gælder  , selvom adgangen til at meddele dispensation benyttes libe- ralt.  Den  eksisterende  dispensationsbestemmelsen  vil  således  ikke  være tilstrækkelig  til  at  imødekomme  dommene,  hvorfor  en  lovændring  er nødvendig. Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionen, som det

3/3 fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger,  allerede  har  rettet  henvendelse Danmark.